Beautiful Brighton

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2016
  • Opdateret: 20 feb. 2016
  • Status: Igang
Mød Brighton Dawn, en 20 årig sangerinde, der desperat prøver at bryde igennem med hendes musik. Heldigvis ser det ud som hun har heldet med sig, da hun får et tilbud hun ikke kan afslå. Opvarmnings artist for verdens største boyband, nemlig One Direction, på deres would tour. Der er dog noget som får hende til at tvivle, eller rettere sagt nogen. Hun har nemlig mødt en af medlemmerne før, og der gik det ikke helt som planlagt. Det er Brightons store chance, men kan hun holde det professionelt? Og hvad opstår først kærlighed eller had?

24Likes
9Kommentarer
4262Visninger
AA

5. Pinkie promise?


"This is not an illusion"

Jeg går ud af elevatoren da jeg når stueetagen, jeg går hen til nogle glasdøre, hvor der står "restaurant" på. Da jeg træder ind af døren, rammer en dejlig duft mig. En blanding af nybagt brød og pandekager. Det får næsten min mund til at løbe i vand, men så er det godt, at jeg skal have morgenmad nu. Jeg går hen og tager en tallerken, inden jeg kigger ud over buffeten. Det er noget af et udvalg der er, det må jeg indrømme. Jeg skærer en skive franskbrød, som jeg tager en lille pakke jordbær marmelade til. Ved siden af det tager jeg nogle jordbær, blåbær, hindbær og bananskiver. Jeg går så hen til drikkevarerne, jeg tager et glas, og kigger til siden hvor jeg ser en velkendt person.

"Godmorgen", smiler jeg til Niall, som derefter kigger hen på mig med et smil.

"Godmorgen", svarer han. Han kigger derefter tilbage på juicemaskinen med et forvirret blik. 

"Har du tænkt dig at kigge på den, indtil der kommer juice ud", spørger jeg ironisk med et smil.

Niall griner kort, inden han svarer: "Nej dog ikke, jeg ved bare ikke helt hvordan man gør".

Jeg går tættere på, og nu forstår jeg ham. Jeg kigger selv med et forvirret blik. Der er ingen knapper, og jeg kan ikke se en anden måde, man skal kunne få juicen ud på. Niall kører så hånden hurtigt under den metalfarvede tap, og så sker der et mirakel. Der kommer juice ud, men vi har ikke et glas under.

"Argh shit, den er automatisk", siger Niall, og ligner en der ikke ved hvad han skal gøre. Juicen løber direkte ned på bordet. Jeg laver nogle random fagter, inden jeg skynder mig at stille mit glas under. Men typisk nok når jeg det ikke, juicen stopper. Jeg kigger hen på Niall, som kigger hen på mig. Jeg kan se at der er et smil der sniger sig frem, og få sekunder efter bryder vi begge ud i grin. Jeg prøver dog at tysse på os, men det går ikke så godt, på grund af at jeg griner.

Jeg holder min lille finger frem, og siger: "Jeg siger ikke noget, hvis du ikke gør".

Niall kigger på min lille finger, inden han vikler sin egen ind i min. "Aftale", siger han med et smil.

Jeg tager min tallerken, og vi går begge væk derfra som om intet er sket.

"Vil du sidde med os"?, spørger han så, og hentyder til ham og drengene.

Jeg nikker inden jeg svarer: "Hvis jeg må".

"Selvfølgelig", svarer han og viser vejen hen til det bord, som de sidder ved. Da vi kommer hen til bordet, sidder de resterende tre drenge der. Da de får øje på os smiler de venligt.

"Jeg troede du skulle hente noget at drikke?", spørger Louis forundret over, og skæver til Niall.

"Øhm ja, ikke alligevel". Niall kigger kort hen på mig, da vi begge tænker på det samme. Juice episoden. Han forsætter dog hurtigt: "Se hvem jeg stødte på", siger han og hentyder til mig.

"Godmorgen", hilser Liam venligt, og jeg smiler med et nik som svar. Niall tager en stol fra bordet ved siden af, og placerer den ved siden af det, som jeg vil mene er hans plads. Han sætter sig så ned, og klapper på stolen ved siden af, som en hentydning til at jeg skal sætte mig. Så det gør jeg. Det er rart at jeg kan sidde sammen med dem, fordi ellers havde jeg nok sat alene. Jeg er nemlig ret så ensom i forhold til dem, de er jo nærmest fire bedste venner, som er van til at rejse samme. Udover det kender de også hele deres crew, og har nok kendt de fleste af dem et par år. Hvor jeg imod kun lige er tilkommet, og kender praktisk set ingen.

"Jeg henter noget at drikke", siger Harry så, og rejser sig op.

Lidt efter fanger Liam min opmærksomhed med et spørgsmål. "Sovet godt?", spørger han. Jeg kan rigtig godt lide, at Liam er så venlig. Han gør meget for ar jeg skal føle mig tilpas.

Jeg nikker på hovedet. "Ganske udemærket", svarer jeg, og fortryder på en måde mit valg af ord lige bag efter. "Hvad med dig?", vælger jeg at spørger. Nu hvor Liam er venlig og høflig overfor mig, så vil jeg da også være det overfor ham.

"Jeg har sovet godt, det var rart med noget søvn", han smiler til mig, og jeg gengælder smilet.

"Ja det er nok det jeg savner mest, når man er på tour. At få rigtig søvn", kommer det fra Louis, som tilslutter sig samtalen. Niall nikker sig også enig.

Harry kommer tilbage med et glas æblejuice, han sætter sig ned på hans plads igen. "Der er en der har spildt juice ud over bordet, vildt irriterende", siger han så. Jeg kigger igen hen på Niall, som allerede kigger på mig. Han glemmer hans læber sammen, tydeligvis for ikke at grine. Jeg sidder også selv med et smil, som prøver at skjule et grin. Harry kigger frem og tilbage mellem os, inden han ruller med øjnene. Hvad er hans problem nu? Louis kigger nu også hen på os.

"Hvad er det der er sjovt?", han kigger uforstående på os, mens hans øjne vandrer frem og tilbage mellem os.

"Ikke noget", svarer mig og Niall med et uheld i kor. Hvilket slet ikke for os til, at virke endnu mere mistænksomme.

"Det må jeg sige, anden dag og Niall og Brighton deler allerede en hemmelighed", siger Louis så.

"Hvad kan jeg sige, vi med blondt hår må jo holde sammen", svarer Niall, og lægger for sjov en arm om mig.

Efter vi havde spist vores morgenmad færdig, havde vi gået op på vores hotelværelser. Hvilket er der hvor jeg sidder nu, på mit hotelværelse. Vi skal snart hen til arenaen, da vi helst skal være i bygningen inden der kommer for mange fans. Jeg har bare et par sorte Adidas bukser på, og en enkel langærmer, da jeg alligevel skulle skifte tøj til mit scene sæt tøj senere. Derfor havde jeg valgt noget afslappet tøj i morges.

Det banker på døren, og jeg går hen og åbner den. På den anden side, bliver jeg mødt af en smilende Niall.

"Så er liftet her", siger han.

Jeg nikker, og træder ud af hotelværelset. Jeg lukker døren efter mig, og følger med Niall hen til elevatoren. Vi møder Liam på vejen, og han tager elevatoren med os. Da vi kommer ned i entréen, står Harry og Louis der allerede. Vi bliver ikke fordelt i to biler, da det er en sort syv personbil. Skydedøren bliver trækket til side, og Niall og jeg hopper ind bagerst. Liam og Louis tager midter rækken, og Harry sidder foran med chaufføren. Niall er nok den jeg snakker bedst med indtil videre, selvom jeg kommer godt ud af det med dem alle. Så er det rart at jeg allerede snakker sådan okay godt med Niall. Det gør bare at det hele bliver hyggeligere og sjovere.

Vi kørte turen i næsten stilhed, der var nogle der en gang i mellem lige kommenterede noget, ellers så snakkede vi ikke rigtig sammen. Bilen holder ved bagindgangen, og der er allerede kommet en del fans. Da vi trådte ud af bilen, kunne man høre en masse skrig, hvilket nok er fordi nogen fik øje på drengene. Vi er hurtige til at komme inden for, og drengene kommer i make up. Selvom de ikke får make up på, men de får sat hår af deres stylist, som vist hedder Lou. De skrifter sikkert også tøj. Der går ikke så lang tid før der kommer en ung kvinde hen til mig, hun præsenterer sig, og forklarer at hun er min stylist. Jeg har min egen stylist, det er da for vildt.

Jeg kommer ind i et omklædningsrum, og bliver placerer foran et spejl. Hun begynder at sætte mit hår, hun ved godt hvordan det skal sidde, alt sådan noget er gennemgået på forhånd. Hun flader mit skulder korte hår, men roder lidt i det, så det ikke skal se for fladt ud. Hun fletter så en fletning i hver side, som hun trækker tilbage, og skjuler bag noget hår bagerst på mit hoved. Hun rykker i bølgerne i fletningerne, for at give dem mere fulde. Hun færdiggør så det hele med hårspray, for at frisøren skal holde. Jeg møder hendes blik i spejlet, og jeg smiler taknemmeligt til hende.

"Hvad synes du så om drengene?", spørger hun venligt, men hun stadig nusser rundt om mig, for at sikre sig mit hår sidder perfekt.

"De er rigtig flinke", jeg smiler til hende, og hun nikker over mit svar.

"Bare vendt til du lærer dem bedre at kende, så kan de være en rigtigt pain in the ass somme tider", griner hun for sig selv, og det er selvfølgelig ikke noget hun mener på en dårlig måde. Hun har vel kendt dem ret så længe. Jeg smiler til hende som svar, selv med et lille grin.

"Så er håret sat", siger hun så, og lægger en hånd på hver af mine skuldre. "Nu er det tid til make uppen".

Hun lagde min make up, som er et meget neutralt og naturligt look, da det altid har været mest mig.  Hun lagde også en bronze farvet neglelak på mig, som lige skulle tørre et par minutter. Hun efterlod derefter lokalet, og jeg nåede lige at sige tak. Jeg kigger hen på stativet, et stykke fra mig. Der hænger mit sæt tøj, som jeg skal bæger de næste mange måneder, når jeg er på scenen. Jeg går hen til stativet, og kører min hånd hen over tøjet, inden jeg tager den første bøjle som er overdelen. Overdelen er cropped, og er dækket af bronze palietter, dog med tre rækker sorte palietter i hver side, som går skråt ned af og rammer den anden sides tre rækker sorte palietter. I midten af overdelen, er en sort række palietter som går lige ned i midten, hvor de seks rækker sorte palietter mødes. Overdelen har ingen ærmer, men tykke stropper op over skuldrene. Nederdelen består af en sort nederdel tul-agtig nederdel. Jeg tager mit nuværende tøj af, og erstatter det ned mit scenetøj. Man kan se en bette smule af min mave, men det gør ikke så meget. Jeg tager også korte sorte cykelshorts på inden under, da jeg skal danse. Jeg sætter mig så på stolen, for at tage de hvide nye ankel sko på. Det er vans uden snørebånd. Jeg kigger kort på min ankel guldkæde, som jeg altid har på. Det var min mormors, og den bringer mig lykke. Hvilket jeg i den grad har brug for nu. Jeg rejser mig så op, og går ud af mit omklædningsrum, da jeg lukker døren efter mig, kan jeg se der er klisteret et skilt på, med mit navn på. Brighton Dawn står der. Jeg følelse af glæde rammer mig, det har altid været min drøm. Jeg tager et billede af døren med skiltet på, og lægger det på Twitter. @BrightonDawn Dreams do come true!

Jeg går så ind i det lokale, som man kan kalde venteværelset. Det er det samme lokale som i går. Harry, Niall og Louis sidder i sofaerne på deres mobiler. Louis og Harry har skiftet tøj, og deres hår er sat, mens Niall ligner sig selv som da vi sås sidst. Jeg kan mærke at deres tre blikke hurtigt ligger sig på mig, hvilket jeg finder en smule ubehageligt. For deres blikke bliver på mig. Jeg går hen og tager en flaske vand, og sætter mig så i sofaen ved siden af Niall.

"Wow Brighton, du ser godt ud", kommer det så fra Niall. Jeg bliver helt smigret.

"Tak Niall", svarer jeg med et smil, inden jeg tager en tår af min vand.

"Er du nervøs", spørger han så med et undrende blik.

"Hvorfor tror du det?", siger jeg med et anstrengt smil og et skuldertræk.

"Du ryster helt", svarer han, og kigger kort ned på mine hænder.

"Ja okay, jeg pænt meget nervøs", jeg sender ham et skævt smil. Jeg er pisse nervøs. Det første gang jeg sådan rigtigt skal optræde, og jeg har ingen idé om hvordan publikum reagerer. Hvad nu hvis de ikke kan lide det? Jeg skal virkelig gøre mit bedste.

"Det skal nok gå, du er et naturtalent", siger Niall opbakkende, og det virker faktisk en smule. Han er jo selv verdensberømt, han må vel vide hvad han snakker om. Ellers så siger han det bare for at være venlig. Nok lidt begge dele.

"Tusind tak", siger jeg med et betryggende smil. Det betyder faktisk noget, at det kommer fra ham.

Liam kommer ind i rummet, og kigger hen på Niall. Liam har nu også skiftet tøj, og har hørt sat på en lidt anden måde. "Din tur Nialler", siger han og sætter sig i en sofa.

"Held og lykke", siger Niall så, og klapper mig hurtigt to gange på låret, inden han rejser sig, og går ud af lokalet.

En dame lidt længere oppe i årene åbner døren på klem, og kigger hen på mig. "Brighton, du skal komme med nu", siger hun venligt.

Jeg rejser mig op, og følger damen med backstage. Hvor jeg får mikrofon på. Jeg kan nu mærke at mine nerver er værre nu end før, de hænger helt ude på tøjet. Jeg trækker vejet dybt, men jeg tripper på stedet. Lidt efter får jeg at vide i min øresnegl, at jeg kan træde ud på scenen. Musikken til min første sang begynder at spille, og en port foran mig kører op. Det som det hele går i slowmotion, og tiden hurtigt stopper et sekund, da jeg ser ud over scenen og alle menneskerne hoppe og skrige. Men det som om skrigende er lydløse, men dog kun for et kort sekund, før alt lyden nu trænger ind, og tiden starter igen. Jeg træder ud på scenen, og mine baggrundsdansere kommer ud fra nogle andre steder på scenen. Mit hjerte slår hurtigere end før, og jeg kan mærke adrenalinen pumpe rundt i mit blod. Det er den her følelse jeg lever for. Jeg har aldrig følt mig mere levende, end jeg gør lige nu.

Jeg begynder at synge med det største smil på mine læber. Efter første omkvæd er der et stykke med musik, så jeg tilslutter mig dansen, som baggrundsdanserene danser. Jeg tænkte slet ikke over hvad jeg gjorde, det føles så naturligt. Det er som om at jeg er født til at stå på en scene, det her er hvad jeg vil gøre resten af mit liv.

Efter jeg har sunget mine sange, står jeg kort og får vejret, mens jeg kigger ud over publikum. Efter jeg har fået vejret og trækker det nogenlunde normalt, siger jeg: "Tak i har været vidunderlige, men nu vil jeg overlade jer til dem i virkelig kom for at se".

De skriger, og jeg går smilende af scenen. Jeg kommer om backstage, hvor jeg kommer af med min mikrofon og øresnegl. Jeg går så ud i venteværelset, som man kan kalde det. Jeg tager det første som en vand, og drikker det meste af den. Louis og Liam står og spiller fodbold med hinanden, mens Harry og Niall har en samtale igang. Da Niall får øje på mig, er han ikke langsom til at åbne munden.

"Det gik jo fremragende!", han klapper glad hænderne sammen, og jeg griner kort over hans glæde.

Jeg går hen til han og Harry, og Liam kommer også derhen. Liam klapper mig på skulderen.

"Jeg sagde jo det vikke gå godt", siger han med et smil, og jeg smiler venligt til Liam.

"Det håber jeg da det gjorde", siger jeg ydmyg.

"Det gjorde det", kommenterer Louis, og blander sig i samtalen. Jeg smiler et taknemligt smil til ham. De er alle så venlige mod mig, undtagen Harry han snakkede ikke til mig. Jeg ved ikke hvorfor, altså jeg snakker heller ikke til ham. Men han har ikke sagt ét ord til mig, siden han præsenterede sig i lufthavnen.

Drengene bliver nu kaldt om backstage, og jeg ønsker dem alle held og lykke.


Ikke rettet x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...