Beautiful Brighton

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2016
  • Opdateret: 20 feb. 2016
  • Status: Igang
Mød Brighton Dawn, en 20 årig sangerinde, der desperat prøver at bryde igennem med hendes musik. Heldigvis ser det ud som hun har heldet med sig, da hun får et tilbud hun ikke kan afslå. Opvarmnings artist for verdens største boyband, nemlig One Direction, på deres would tour. Der er dog noget som får hende til at tvivle, eller rettere sagt nogen. Hun har nemlig mødt en af medlemmerne før, og der gik det ikke helt som planlagt. Det er Brightons store chance, men kan hun holde det professionelt? Og hvad opstår først kærlighed eller had?

24Likes
9Kommentarer
4282Visninger
AA

6. Party Pants


"And we danced all night"

Jeg slukker føntørreren, den tilhører hotellet, så jeg lader den bare ligge. Jeg havde lige været i bad. Jeg børster så tænder, og pakker så min toilettaske i kufferten, som jeg lukker. Nu er jeg klar til st tage mod lufthavnen. I dag skal vi nemlig videre, men ikke til hvilket som helst sted. Denne gang skal vi til et andet land, nemlig USA. Jeg glæder mig så meget, at jeg tror jeg snart besvimer. Hvis jeg får tid, så skal jeg helt klart shoppe derhenne.

Jeg tjekker værelset igennem, for at tjekke om jeg glemmer noget. Jeg er altid så paranoid, jeg føler altid at jeg har glemt noget, selvom at jeg er sikker på at jeg ikke har. Jeg tager så min kuffert, og forlader hotelværelset. Jeg lukker døren efter mig, og tøffer hen til elevatoren. Da jeg kommer ned på stueetagen, går jeg hen til drengene, eller Louis og Niall. Liam og Harry mangler. Jeg kan se ud af vinduerne, at der stadig er mørkt udenfor. Det er også pænt tideligt om morgen.

"Godmorgen solstråle", hilser Niall med et flabet smil.

"Godmorgen sommerblomst", svarer jeg tilbage med et smil, selvom mit svar ikke giver så meget mening.

"Sommerblomst?", spørger han og hæver et øjenbryn.

"Det var det første der fladt mig ind", siger jeg undskyldende, dog stadig med et smil på læben.

Niall prikker mig så i siden, og jeg hopper automatisk et skridt til siden. Jeg er virkelig kilden, i sær i siderne.

"Nå så du er kilden, den indformation kommer mig nok til gode en dag", han smiler lusket, og jeg ryster hurtigt på hovedet. Det kan han godt glemme, jeg skal på ingen måde kildes.

"Du sikkert også selv kilden", udpeger jeg. Niall trækker med et smil på skuldrene. "Det ved mam jo aldrig", bliver hans svar.

Jeg modtager så en besked, og jeg finder min mobil frem fra bukselommen. Den er fra Lucas, han skriver at han savner mig. Jeg svarer hurtigt tilbage, at jeg også savner ham. Selvom at jeg faktisk ikke rigtig gør det. Jeg har ikke en trang til at se ham, og jeg har faktisk ikke tænkt så meget på ham, her de sidste par dage. Hvilket på en måde er underligt, fordi jeg elsker ham jo. Men jeg har ikke det her savn til ham, som jeg for eksempel har til Tyler. Jeg savner virkelig Tyler.

"Ser man det, har Frøken solstråle kæreste på?", spørger Niall drillende. Han står bag mig, og læner sit hoved ind over min skulder, for at læse med. Jeg tager min mobil ind til min krop, så han ikke kan se min skærm mere.

"Det har Frøken solstråle nemlig", svarer jeg tilbage, mens jeg omtaler mig selv i tredje person.

"Hvem er det?", Louis kigger op fra sin telefon, og blander sig i samtalen.

"Bare en hjemme fra Brighton", siger jeg med et skuldertræk.

Liam og Harry kommer hen imod os, og vi kommer ud i bilerne, som skal køre os til lufthavnen.  Det er fans i lufthavnen, men ikke så mange. Vi kommer ind, og gentager samme rutine som sidste gang, og vi kommer hurtigt om bord på flyet. Jeg sætter mig ved siden af Niall, selvfølgelig. Jeg sidder på en vindueplads. Harry sætter sig foran mig, med Louis ved hans side. Liam havde sat sig længere tilbage i privat flyet, han ville gerne have noget søvn.

"Ved du hvad", Louis smiler friskt til mig.

Jeg ryster på hovedet, og han forsætter: "Jeg synes vi skal fejre dit første show".

"Jeg er enig!", Niall blander sig hurtigt.

"Hvad har i, i tankerne?", jeg kigger frem og tilbage i mellem dem.

De kigger på hinanden, inden de igen kigger på mig. Niall åbner munden med et kæmpe smil og siger: "Byen", mens han klapper sine hænder sammen i et enkelt klap.

"Jeg ved nu ikke ...", siger jeg tøvende. De kigger begge skuffet på mig. Vi har jo et show i morgen aften, og så vil de i byen? Jeg kan godt lide idéen, om at fejre mit første show. Jeg burde gøre det, det første show kommer jo kun en gang.

"Okay så", siger jeg med er smil, og de begge lyser op. De har fået deres vilje, og ser meget tilfredse ud.
"Er du frisk, Harold?", spørger Louis, og giver ham en albue i siden.

"Klart", svarer han og smiler til Louis. Jeg tror faktisk også han kort smilede til mig. Er han endelig ved at tø op, det kunne da være rart.

Efter jeg ved ikke hvor mange timer i det fly, landende vi endelig. Det er blevet aften, jeg tror vi har fløjet omkring ti til tolv timer, hvis det kan lade sig gøre. Jeg havde sovet en masse, på et tidspunkt havde jeg lagt mit hoved op af Nialls skulder i søvne, hvilket var en smule akavet. Men han tog det helt roligt. Jeg ser heller ikke det store i det, jeg tænkte mere på, hvad han tænkte om det.

Jeg går med trætte skridt ind på mit uddelte hotelværelse. Nu skal jeg finde noget at tage på. Jeg vælger et par sorte jeans og en sort blonde top, det er nemlig okay neutralt. Det er jo bare en tur i byen, ikke det helt store. Så det her sæt tøj er meget passende. Jeg udskifter mit nuværende tøj ud, og tager det andet på. Jeg beholder min neutrale make up, men retter det dog en smule.

Efter jeg har nusset rundt i en lille time, og har slappet af, runder klokken de ti stykker. Det banker på døren, det er skikket Niall. Jeg har fået et okay godt forhold til Niall, jeg føler at det her helt almindeligt at snakke til ham. Det føles som om jeg har kendt ham længe, selvom det kun er et par dage. Jeg åbner døren, og som troet er det den blonde fyr, som står der. Jeg gengælder hans smil, og lukker hotelværelse døren efter mig.

"Der holder en taxi der nede", informerer han mig, og klikker på stueetagen i elevatoren.

"Super", bliver mit svar, og vi tager elevatoren ned. Da vi kommer ned, står de andre drenge der allerede. Det ser ud som om de fik overtalt Liam, selvom ham var ret septisk. Da vi kommer ud af lobbyen, holder taxien der som Niall havde sagt. Problemet er bare, at det er en femmands bil, og rigtigt nok så er vi fem, men der er jo også chaufføren.

"Der er en der må sidde på skødet af en anden", melder Harry, og vi alle kigger rundt på hinanden.

"Det må nok blive dig Brighton, da du er mindst", siger Liam så. I forhold til at Liam virker mest fornuftig, hvorfor går han så med til noget ulovligt. Jeg kan godt se han har ret, med det vil være nemmest, hvis jeg er den der skal sidde oven på en anden.

Men først har jeg lige et spørgsmål: "Er det ikke ulovligt?". Jeg ved udemærket godt at det er ulovligt, men er de ikke klar over det?

"Tjo, men det her er USA, det går nok", siger Niall med et smil, og klapper mig på skulderen. "Desuden kan du bare sidde ovenpå mig", forsætter han. Jeg nikker som svar, jeg gider ikke diskutere med dem.

Vi sætter os ind i bilen. Liam sætter sig foran, Louis sætter sig i midten, Harry sætter sig i den ene side, og Niall sætter sig i den anden side. Jeg sætter mig så på skødet af ham, meget plads er der ikke, og jeg føler mig lige pludselig mega tung. Da Niall har alt min vægt oven på ham. Jeg tager selen, og spænder den over os begge. Det kan godt være at det bliver stramt, da vi er to mennesker med en sele, men jeg vil ikke dø, nej tak. Taxichaufføren skuer til os, men kommenterer det ikke nærmere. Han kører så mod den adresse, som Liam giver ham. Drengene har åbenbart været på denne club før, sidste gang de var i USA. Den skulle være ret så god.

Da vi kommer frem, er jeg hurtig til at hoppe ud af bilen. Liam betaler chaufføren, mens vi andre går mod indgangen. Der er en lang kø foran indgangen, og køen forsætter ned af gaden. Der kommer vi aldrig ind. Men drengene virker ligeglade, og går direkte mod indgangen. Louis siger noget til dørmanden, og dørmanden åbner døren for dem. De går en efter en ind af døren, så jeg følger efter dem. Da dørmanden ser mig, skæver han til mig, og ligner en der skal til lukke døren. Jeg er lige i at gå panik, da en arm lægger sig om mig.

"Hun er med mig", siger han, og dørmanden nikker. Jeg kigger op på Harry, som bare kigger lige ud. Da vi kommer ind, fjerner han hans arm. Der er en masse mennesker herinde, så jeg må gå tæt op af Harry, for ikke at blive væk. Jeg følger efter ham hen til et bord, for de resterende drenge sider. Jeg sætter mig ved siden af Niall.

"Okay så, vi starter ud med shots", siger Niall friskt.

Jeg skæver til ham, det er da ret hårdt at starte ud.

"Det er dit første show, så det er en, men det fortjener fem stjerner, så det er seks. Du er blond ligesom mig, så det er to mere. Men jeg er retfærdig og minusser en, fordi klokken er elve. Så vi starter med syv shorts hver", udregner Niall, med hans meningsløse matematik. Den ligning giver i hvert fald ikke mening i midt hoved. Niall starter hårdt ud, det må han selvom. Men min plan er ikke at drikke så meget, vi har et show i morgen, og det er kun midt andet. Jeg kan da ikke møde op bagstiv. Inden jeg får set mig om, har Niall allerede bestilt dem, og de står hurtigt foran os.

"Jeg ved ikke Niall", siger jeg og skæver til ham.

"Brighton", er det eneste han svarer, mens han laver et trist ansigt.

Jeg trækker så på skuldrene. Fuck it, tænker jeg og bunder det første shot, efterfølgende af det andet.

Et par timer er gået, og Niall havde fået hældt lige lovligt meget alkohol på mig, og på sig selv for den sags skyld. Vi står ude på gangen, hvor toiletterne ligger. Jeg stiller mig foran Niall, jeg prøver at kigge ham i øjnene, men det med st fokusere lige nu, går ikke for godt. Da jeg regner med, at jeg har øjenkontakt, åbner jeg munden.

"Jeg tror jeg kan flyve", siger jeg seriøst. Jeg holder mine arme oppe. Jeg får en følelse af, at intet kan stoppe mig. Jeg kan sikkert godt flyve, hvorfor ikke. Jeg har altid haft ok lange arme, de må da give god opdrift. Så slog det mig.

Jeg placerer en hånd på hver af Nialls skuldre. "Jeg er en fe. Niall, kan du ikke se det? Vi er feer!", jeg kigger stift i Nialls øjne.

"Det er den mest fantastiske nyhed jeg nogensinde har fået!", siger han og giver mig et hurtigt  kram. Vi er begge vilde med det, vi har lige fundet ud af, at vi er feer.

"Men Niall", jeg går helt tæt på ham, og kigger mig ovre begge skuldre, inden jeg fortæller videre. "Ingen må vide det. Tænk hvis de fanger os, og laver forsøg på os!".

Nialls smil falmer, og han ser nu mere seriøs ud. "Du har ret, vi må passe på vores identitet", siger han bestemt.

Vi stiller os med ryggen mod hinanden, og jeg former mine hænder til en pistol. Jeg må være på vægt. Vi skuer ud over gangen, mens vi går og kigger hver sin vej. Vi bevæger os ud på dansegulvet, og lidt efter da jeg vender mig om, er Niall væk. Godt gået.

Musikken er så høj, at jeg ikke kan tænke, men det er ligemeget. Jeg masser mig længere ind i mellem de andre mennesker. Jeg begynder stille at bevæge mig til musikken. Oh yeah, det her er mit show nu. Lige så stille lader jeg musikken rive mug med, og jeg mister mine hæmninger. Blandt de dansende mennesker får jeg øje på Harry, måske han vil danse med mig, så jeg ikke virker så alene. Jeg vakler hen til ham. Måske jeg skal fortælle ham min hemmelighed, det bliver jeg næsten nød til, så han kan hjælpe mig med at finde Niall. Jeg prikker ham på ryggen, og han vender sig om. Han kigger lidt forvirret på mig.

"Harry, jeg bliver nød til at fortælle dig noget", siger jeg bestemt, og han nikker. Han virker knap så påvirket af alkohol, men han virker stadig ret fuld. Jeg gør tegn til at han skal komme helt tæt på, så da hans øre er ude for min mund, siger jeg det.

"Niall og jeg er feer, men du må ikke sige det til nogen". Han kigger forvirret på mig, før han ryster på hoved med et grin. Sig mig, finder han det morsomt. Dumme dreng, nu fortalte jeg ham lige noget super vigtigt, og så griner han bare.

"Brighton du har drukket for meget", siger han så, men jeg ryster hurtigt på hovedet. Så meget har jeg da heller ikke drukket.

"Harry, vil du ikke danse med mig?", jeg vælger bare at skifte emne.

Han sukker tvivlende, men jeg tager fat om hans håndled, og begynder at trække ham med ud på dansegulvet. Jeg giver mig hurigt til at danse, men Harry er lidt mere tilbageholdende. Lidt efter er det som om han tænker fuck it, og begynder også selv at danse. Vi bevæger os til musikken, som nærmest bare er bas. På grund af alle de mennesker, bliver vi nød til at stå ret så tæt. Jeg mærker at Harry snor en arm om livet på mig, og jeg vælger selv at placere en hånd i hans nakke, mens min anden hånd kører hen over hans brystkasse. Jeg kigger op i hans grønne øjne, og opdager han allerede kigger på mig. Det er bare noget bed stemningen, der giver mig lyst til ham. At være så tæt på ham som jeg er nu, er fint. Men jeg har den her trang til at lægge mine læber mod hans. Jeg tror Harry har det på samme måde, for han lader kort sit blik lande på mine læber, inden han langsomt læner sig ind mod mig. Vores læber er kun millimeter fra hinanden. 

 

Ikke rettet x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...