Beautiful Brighton

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2016
  • Opdateret: 20 feb. 2016
  • Status: Igang
Mød Brighton Dawn, en 20 årig sangerinde, der desperat prøver at bryde igennem med hendes musik. Heldigvis ser det ud som hun har heldet med sig, da hun får et tilbud hun ikke kan afslå. Opvarmnings artist for verdens største boyband, nemlig One Direction, på deres would tour. Der er dog noget som får hende til at tvivle, eller rettere sagt nogen. Hun har nemlig mødt en af medlemmerne før, og der gik det ikke helt som planlagt. Det er Brightons store chance, men kan hun holde det professionelt? Og hvad opstår først kærlighed eller had?

24Likes
9Kommentarer
4285Visninger
AA

7. No fucking way


"Let me kiss you"

Vores læber ramte hinanden, og bevæger sig perfekt i takt. Alt rundt om os forsvandt, vi var alene. Sådan føltes det i hvert fald, selvom jeg vidste rummet var fuldt op med festglade mennesker. Hans ene hånd lagde sig på min kind, og kort efter udviklede han kysset. Jeg ville havde ham tættere på mig, men det her er det tætteste vi kunne komme. Musikken virkede ligegyldig, menneskerne virkede ligegyldige, selv verden var ligegyldig. Lige der var alt jeg kunne forkosere på ham, mig, os.

Min ene hånd kørte op i hans krøller, mens den anden dansede hen over han brystkasse, og endte på hans ryg. Vi trækkede os kort fra hinanden, og vi fik øjenkontakt. Han havde grønne øjne, det havde jeg ikke lagt mærke til før nu. Hans øjne kiggede ind i mine, og hans blik sagde alt. Vi skulle ud her fra. Han tog mig i hånden, men flettede ikke vores fingre på den romantiske måde. Det var vel også et tegn.

Han fik hurtigt kaldt en taxi hen, og vi var nu på vej hen, ja hvem ved hvor. Men det var lige meget, for vi begge vidste hvad der skulle ske. Et par minutter efter, holdte vi foran et hus, og han var hurtig til at få mig indenfor. Det var som om ingen måtte se mig, men jeg tænkte ikke videre over det.

Efter han havde lukket døren, er det første han gjorde, at skubbe mig blidt op af væggen. Han pressede hans læber mod mine, som om vi forsat hvor vi slap. Denne gang var hans kys bare mere grådige, jeg kunne nærmest smage hans lyst. Begge mine hænder kørte op i hans nakke, hvor de legede med de inderste nakkehår.

Han placerede sine hænder under mine lår, og løftede mig op. Han bar mig ind i et andet rum, og stillede mig igen ned. Hans hænder kørte ned til bunden af min tætsiddende glimternede kjole. Han trak den så over mit hoved, og først da brudte vores læber kontakten. Men kun for en kort stund, før hans læber så var mod mine igen. Jeg begyndte at knappe hans skjorte op, mens han trådte frem, og jeg gik baglæns. Jeg trak hans skjorte af, og bagefter væltede han mig blidt bagover i hans seng. Jeg ville bare have ham, og omvendt.


Jeg sætter mig brat op i min seng, og kigger rundt i det genkendelige hotelværelse. Jeg lægger mig dog hurtigt igen, da en hovedpine rammer mig. Jeg tager mig kort til hovedet, mens jeg mumler 'shit'. Jeg kigger til siden, og ser jeg er alene. Jeg har også stadig mit tøj fra i går på.

Det var en drøm. Eller nærmere et minde, det havde sket før. Bare ikke i går. Jeg ånder lettet op, jeg har ikke kysset Harry. Jeg kan huske, at jeg kom til mig selv, lige inden vores læber ramte hinanden. Jeg havde så bare skyndet mig væk, uden at kigge tilbage. Det var så der jeg havde rendt ind i Niall, som havde fulgt mig hjem.

Drømmen gav mig kuldegysninger, for det havde sket før. Jeg har været i seng med Harry. Jeg har været Lucas utro med Harry, bare for længe siden. Men i går var jeg lige ved at gøre det igen. Med Harry. Ikke nok med jeg havde været utro en gang, så har jeg fandme næsten været det to gange. Med den samme person. Tanken giver mig kvalme, og jeg føler jeg skal kaste op. Eller så er det tømmermændene. Jeg skal i hvert fald brække mig. Jeg skynder mig ud på badeværelset, og hen til toilettet. Jeg sætter mig på hug foran det, og lader hvad end der er i min mave komme op.

Jeg skylder mit maveindhold ud, og læner mig op af flisevæggen. De kolde fliser mod min pande føles rart, dog har jeg den slemmeste hovedpine. Jeg skal virkelig lade være med at drikke, når han er i nærheden. Det er ikke engang fordi jeg kan lide ham på den måde, jeg indrømmer der er en tiltrækning, ja. Men det er ikke så slemt, men når jeg får alkohol i blodet, mener jeg åbenbart noget andet.

Jeg rejser mig op, og går hen til vasken. Jeg skylder min mund med vand, inden jeg børster mine tænder. Jeg havde ikke lige den lækkereste ånde. Jeg kigger mig selv i spejlet, og et forfærdeligt syn rammer mig. Jeg ser virkelig bombet ud, jeg ligner en der ikke har sovet i flere dage. Jeg fjerner de udtværet make up rester, og skylder bagefter mit hoved mit friskt koldt vand. Jeg går så ind på værelset, hvor jeg tager mit tøj fra i går af. Jeg tager i stedet en sort crop top på, og et par high waist jogging bukser på i stedet. Jogging bukserne er også sorte, men med en sort og grå stribe ned langs begge ben.

Jeg sætter det øverste af mit hår op i en knold, på toppen af mit hoved. Det meste af mit hår kan ikke nå med, så det bliver halvt halvt. Jeg tager så solbriller på, det kan godt være at vi er indenfor, men jeg har meget mørke render under øjnene. Jeg putter min mobil og pung i min lomme, inden jeg forlader hotelværelset.

Jeg hiver så mobilen op ad lommen igen, og skriver hurtigt til Niall. Jep, vi havde udvisket numre.

Er foran din dør om 2, vi skal på maccen!

Jeg får hurtigt en besked tilbage, med svaret: Det er en aftale

Jeg kigger op fra min telefon, og ser Harry kommer gående imod mig. Eller ikke imod mig, han har ikke set mig endnu, da han kigger ned i sin telefon, ligesom jeg havde gjort for et par sekunder siden. Men han kigger så op, og kigger direkte ind i mine øjne. Shit, han er ikke lige den jeg har lyst til, at snakke med lige nu. Måske går han bare videre, men selvfølgelig har jeg ikke heldet med mig.

"Brighton", siger ham og stopper op foran mig. Jeg er åbenbart ikke den eneste der ser smadret ud. Jeg tager mine solbriller op i panden, af ren høflighed. Jeg hader selv at tale med folk, som har solbriller på.

"Harry", svarer jeg tilbage. Jeg ved godt hvad vi skal snakke om, og det er ikke mit ynglings emne.

"Angående i går så", men mere når han ikke at sige, før at jeg afbryder ham: "Det var en fejl. Jeg havde fået for meget at drikke, og var ikke ved mig selv".

"Alkohol er ikke en undskyldning", svarer han kort, og lægger hans arme over kors. Undskyld mig, skal Hr. Styles stå og spille klog. Det kan godt være at han mener, at det ikke er en undskyldning. Men lige i det her tilfælde vil jeg mene det er, jeg havde ikke kontrol over hvad jeg gjorde.

"Det synes du måske ikke, men det er din skyld. Du udnyttede at jeg var fuld", siger jeg, og lægger selv armene over kors. Hvor han bare kunne gå mig på nerverne.

"Det kan godt være det var en fejl, men du var lige så meget med til det, som jeg var", snerrer han, og jeg kan godt hører at han også er ved at blive godt vred. Jeg var fuld, jeg vidste ikke hvad jeg lavede. Et lille øjebliks svaghed, fik mig næsten til at kysse ham. Jeg var overhovedet ikke ved mig selv, det var han. Han havde drukket knap så meget som mig.

"Vel var jeg ej, jeg har en kæreste!", forsvarer jeg mig slev, og kaster ud med den ene arm, for at understrege hvad jeg siger.

"Det stoppede dig da ikke sidste gang". Der går han over stregen. Jeg knytter min ene næve, for at få min frustration ud. Han skal overhovedet ikke blande det der skete for et år siden, ind i det her. Det her er noget helt andet.

"Brighton!", kan jeg hører en genkendelig stemme, råbe længere nede af gangen. Jeg vender mig om, og kigger ned i den anden ende af gangen, og rigtigt nok, så stor Niall der. Han vinker mig hen til ham, og uden at sige mere til Harry, går jeg hen til Niall.

"Det tog lidt mere end to minutter", siger han med et smil. Han er da i godt humør i dag. Jeg sender ham et skævt undskyldende smil.

Vi går hen til elevatoren, og kører ned. Vi kommer ud i det friske vejr, som stadig er ret så varmt. Så jakke er overhovedet ikke nødvendigt. Jeg kigger op på solen, og fortryder det hurtigt, og tager mine solbriller på. Jeg vil helst ikke ligne en muldvarp.

"Hvad snakkede dig og Harry om? Det lød ikke som om, at det var en hel venlig samtale?", spørger han så, og jeg kigger hen på ham. Han kigger allerede på mig.

"Hørte du hvad vi snakkede om?", spørger jeg først, for at finde ud af, om han hørte noget. Men heldigvis ryster han på hovedet.

Jeg forsætter så: "Det var ingenting". Jeg vil helst ikke blande Niall ind i det, det skal helst ikke spredes, at jeg ikke lige er på ordentlig talefod med Harry.

"Fair nok", siger han så med et smil, mens han trækker på skuldrene.

Han skubber døren op til McDonalds, og vi går ind. Nu skal jeg bare have min chokolade milkshake, og en omgang pomfritter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...