Beautiful Brighton

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2016
  • Opdateret: 20 feb. 2016
  • Status: Igang
Mød Brighton Dawn, en 20 årig sangerinde, der desperat prøver at bryde igennem med hendes musik. Heldigvis ser det ud som hun har heldet med sig, da hun får et tilbud hun ikke kan afslå. Opvarmnings artist for verdens største boyband, nemlig One Direction, på deres would tour. Der er dog noget som får hende til at tvivle, eller rettere sagt nogen. Hun har nemlig mødt en af medlemmerne før, og der gik det ikke helt som planlagt. Det er Brightons store chance, men kan hun holde det professionelt? Og hvad opstår først kærlighed eller had?

24Likes
9Kommentarer
4255Visninger
AA

4. "Nice" to see you again


"We made a start"

Jeg sidder lige nu i taxien på vej mod London lufthavn. Jeg havde stået op en time før taxien ville komme. Det eneste jeg havde gjort, var at tage tøj på, som består af et par sorte jeans, en sort blonde bh, med de pæneste blonde stropper og ryg, og så har jeg en lettere gennemsigtig hvid t-shirt ud over. Så kan man nemlig lige skimte bh'en. Lige nu har jeg også min trend coat på, og et par hvide conserve. Jeg havde også lige børstet tænder, og sat mit korte blonde hår, som kun lige går til mine skuldre. Jeg spiste ikke morgenmad, det regner jeg med at gøre i lufthavnen. Jeg kan vel godt lige nå at købe et eller andet.

Klokken er nu 5.30 am, og jeg vil cirka ankomme om tyve minutter. Da vi skal bruge tid på at tjekke ind og så videre, inden klokken 6.35 hvor flyet letter. Jeg tager min mobil frem, en rose gold iPhone 6. Jeg logger på Twitter, og bladrer min feed igennem. Jeg er nævnt i en masse sammen med One Direction, efter som det blev offentligtgjort her for to uger siden, at det er mig som vil være opvarming. @BrightonDawn: Today is the day!! Jeg sender Tweetet, og lukker så Twitter ned. Nu kan mine followers se hvor spændt jeg er.

De tyve minutter gik alt for hurtigt, og inden jeg så mig om, holder vi uden for lufthavnen. Chaufføren åbner pænt døren for mig, og jeg smiler til ham. Han åbner bagagerummet, og tager min kuffert ud til mig. Jeg siger 'tak' og smiler igen til ham. Inden han sætter sig ind i taxien igen, og kører væk. Jeg tager kufferten i den ene hånd, og trækker den efter mig, mens jeg har min håndtaske  i den anden hånd. Jeg kigger rundt og der står en masse paparazzier ved deres biler. Men der er ingen der tager billeder, det er jeg heller ikke berømt nok til. Der er dog en enkelt eller to, der hurigt knipser et billede. Resten venter sikkert på de rigtige stjerner. Jeg går indenfor, hvor jeg bliver mødt af en mand. Han hilser pænt på mig, og præsenterer sig. Han arbejder for drengene, og skal sørger for vi alle kommer på flyet. Lidt efter kommer der en masse lysglimt, og blitzene går endelig amok. Man kan hører alle paparazzierne, som desperat prøver på at få deres opmærksomhed. Jeg kigger hen mod indgangen, og fire fyre med sikkerhedsfolk, eller rettere sagt bodyguards, går omringet mod indgangen. De kommer sikkert ind, og bodyguaderne søger for der ikke kommer nogle paparazzier ind.

De fire fyre, bedre kendt som One Direction kommer gående imod os. Jeg kigger ikke på dem mere, da det ville virke for akavet. Manden jeg lige havde snakket med, går imod dem. "Hej drenge!", siger han og klapper hænderne sammen. De hilser alle tilbage. Manden vender sig så om mod mig, og siger: "Det her er Brighton Dawn, jeres opvarming som i har hørt om". Jeg går lidt tættere på, så jeg står ved siden af manden. Jeg smiler venligt, selvom det er lidt ubehagligt med fire blikke på mig. "Nå, jeg får lige fat på jeres billetter så vi kan checke ind", siger han og går lidt efter.

"Jeg er Liam", Liam rækker hans hånd frem, og jeg trykker den. Jeg ved faktisk godt hvad de hedder, fordi jeg har da hørt om One Direction. "Niall", siger ham der står ved siden af Liam. Jeg giver også ham hånden, inden jeg giver den næste hånden, som er Harry. "Harry", siger han. At vi præsenterede os som om vi ikke har mødt hinanden, føltes lidt underligt. Men det er det bedste, det er ikke noget der skal deles med nogen. Så at lade som det aldrig er sket, er det bedste jeg kan finde på lige nu. "Louis", siger Louis og jeg giver også ham hånden. "Du hedder det samme som en by?", Louis smiler venligt til mig, og jeg gengælder smilet inden jeg svarer: "Ja, jeg er døbt efter Brighton". Han nikker bekræftende. "Pænt navn". Jeg smiler, og siger kort 'tak'. Manden vender nu tilbage med vores flybilletteter. Han deler dem ud til os, og forklarer os at vi nu skal tjekke ind, også mødes vi ved gaten 6.20. Vi nikker os alle enige, og følger efter ham.

Vi skal først af med vores kufferter, og efter det skal vi igennem sikkerhedstjekket. Den normale fly rutine. Drengene så ud til at være godt kendt med denne rutine, mens jeg ikke rigtig var så van til det. Jeg havde da fløjet før, men kun en enkel gang eller to. Efter vi havde været igennem det hele, forlod manden os igen, så vi kunne lave hvad vi ville indtil 6.20. Klokken er nu 6.00 am, så jeg vil bruge mine tyve minutter på morgenmad. Drengene snakker lidt frem og tilbage, om hvad de skal give sig til. Det ender med at de blive enige om, at gå rundt og kigge på lidt butikker. Liam vender sig pludselig mod mig. "Hvad med dig, Brighton. Vil du med eller?", han sender mig et venligt smil. Jeg trækker kort på skuldrene, inden jeg svarer: "Jeg tænkte nu, at jeg ville købe noget morgenmad". "Jamen så ses vi ved gaten, hvis vi ikke støder på hinanden før", siger han, og smiler. Jeg nikker med et smil som svar. Drengene går mod den nærmeste butik, mens jeg kigger mig rundt efter et sted at spise. Jeg får øje på noget der ligner en lille café, og beslutter mig for at gå derhen. Den er meget hyggelig og til mit held, så har de pink lemonade. Jeg tager så selvfølgelig en pink lemonade, og går hen og kigger på udvalget af kage. Jeg kan også købe en sandwich. Jeg tænker mig lidt om, før jeg beslutter mig for at købe en sandwich. Jeg går til kassen, og betaler for lemonaden og sandwichen, inden jeg finder et lille bord, og sætter mig ved. Efter jeg her spist sandwichen, er det tid til at gå mod gaten. Jeg lægger den pinke lemonade i min håndtaske, og sætter kursen mod gaten.

Da jeg ankommer til gaten, er alle der undtagen Niall, som kommer lidt efter mig. Jeg kigger ud af de store vinduer, og flyet er her allerede. Det er et meget lille fly, unormalt lille, og så slår det mig. Det er et privatfly, selvfølgelig er det et privatfly. Jeg burde havde tænkt over, at stjerner som drengene ikke flyver med normale passagerfly. Vi går ombord på flyet, og jeg undrer mig meget over hvor jeg skal sætte mig. Efter som der rigtig kun er en plads tilbage, sætter jeg mig ved siden af Niall. Han kigger automatisk hen på mig som refleks, som en hver person ville gøre, når noget andet er tæt på en.

Flyveturen vil nok vare mellem to til tre timer, hvilket på en måde ikke er så længe. Men alligevel har jeg på fornærmelsen at det her, kommer til at føles som en lang flyvetur. Jeg beslutter mig for at høre musik og tager mine høretelefoner i. Jeg når dog kun at høre en sang, inden der er en der prikker mig på skulderen. Jeg vender mig om mod Niall, og jeg kan se han siger noget. Jeg kan dog ikke høre det. Jeg tager min ene høretelefon ud. "Nåå, du hørte musik. Så vil jeg ikke afbryde", siger han med et undskyldende smil. "Nej det er lige meget, hvad sagde du?", spørger jeg og tager begge mine høretelefoner ud. Jeg vælger at være social, da jeg skal være sammen med de har drenge meget længe, og de skal helst have et godt førstehåndsindtryk af mig. "Glæder du dig?", han gentager hans spørgsmål fra før. Jeg nikker inden jeg svarer: "Meget, jeg forstår slet ikke at jeg har fået en mulighed som denne". Jeg smiler for mig selv. Jeg er en heldig kartoffel. Niall nikker forstående. "Du er sanger ikke? Eller jo det er jo derfor du er her", han holder en pause, mens han klør sig i nakken, med et skævt smil. Han forsætter: "Men jeg synes ikke rigtig jeg kunne finde sådan noget af dit musik, sådan et album eller noget?". Indrømmede han lige at han har søgt på mig,  for at finde ud af mere om mig? Da de fik at vide at det er mig, der skal opvarme for dem, er det vel helt normalt lige at tjekke ud hvem den anden er. "Jeg har heller ikke udgivet et album, men jeg har dog en EP ude", svarer jeg med et smil. "Det giver mere mening nu så", siger Niall og sender mig et smil. Jeg nikker med et skuldretræk som svar, dog stadig med et smil på læben. Jeg kan godt lide Niall, han virker som en rigtig flink fyr. Jeg kan også godt lide, at han prøver at lære mig bedre at kende.

Jeg kigger kort hen på Harry, det skulle jeg ikke havde gjort. Han kigger allerede på mig. Vi får øjenkontakt og kigger begge hurtigt væk. Man prøver altid at lade som om man ikke lige kiggede på den anden, men man ved jo godt begge to, at man kiggede på den anden. Jeg kan ikke beslutte mig for hvordan jeg skal takle det her. Jeg synes personligt ikke at en sjæl skal vide det, men vi kan heller ikke undgå hinanden, det vil virke for mærkeligt. Men jeg har heller ikke rigtig lyst til at snakke med ham, ikke fordi at han er mere skyldig end mig. Jeg er selv lige så skyldig som ham.

Vi landede endelig, og kom igennem lufthavnen uden for mange problemer. Der var dog ret så mange One Direction fans. Lige nu sidder jeg på mit udelte hotelværelse, vi har alle fået et hver. Jeg vil ikke pakke ud, det ville være spild af tid. Jeg skal jo afsted igen i overmorgen. Klokken er omkring 11.00 am, og jeg skal stå ved koncert stedet præcist klokken 12. Jeg skal øve og gennemgå min optræden, da det her er min første rigtige optræden nogensinde. Den skal sidde lige i skabet, jeg er godt nok kun på scenen i en halv time til tre kvarter. Men jeg har krav at opfylde, jeg skal gøre det godt. Mine næver hænger allerde ude på tøjet nu, jeg har da optrådt for, men det var mere lokalt til begivenheder. Denne gang er det med sceneshow, hvor jeg skal danse imens jeg synger, hvilket heller ikke lige frem er det nemmeste.

Jeg tager min taske over skulderen, da jeg beslutter mig for, at jeg hellere må se at komme afsted. Jeg går ud af mit hotelværelse, og lukker døren efter mig, den låser automatisk. Jeg stiller mig ind i elevatoren, og klikker på stueetagen. Lige inden dørene lukker, kommer der en fod i klemme, og dørene åbner igen. "Jeg tænkte jeg lige kunne nå med", Louis sender mig et smil, som jeg gengælder. Han klikker også på stueetagen, og stiller sig ved siden af mig i elevatoren. "Skal du også hen til arenaen?", spørger han mig så ham. "Ja, jeg skal hen og øve. Hvad med dig?", jeg kigger op på ham, da han er en bette smule højere end mig, men ikke meget. Han er faktisk ikke så høj. "Ja, drengene er allerede der henne. Vi skal også øve, da der kun er tid til en lydprøve i morgen. Du ved dørene åbner tidligt", svarer han venligt tilbage. Det giver mening at det er i dag, at de øver. I morgen vil dørene blive åbnet, og arenaen vil være fuldt op med piger og drenge, som har stået i kø i flere timer. Så det er nok ikke det mest smarte tidspunkt, at stille sig op på scenen og øve.  Jeg nikker forstående, inden jeg siger: "Ja men så kan vi vel følges?". Louis nikker. "Helt klart, de har vel også kørt en bil frem til os".

Vi går ud af elevatoren og ud af hotellet. Louis har ret, ganske som han sagde, holdte der en bil til os, som ville køre os derhen. Vi satte os ind i bilen og kørte i stilhed. Chaufføren sagde heller ikke rigtig noget, ud over sådan goddag og farvel da vi kom frem. Vi kommer ind af bagindgangen, og ind i et rum med snacks og vand på flaske. De andre drenge sidder i nogle sofaer, de fleste på deres mobil. Undtagen Niall han sidder og spiser et æble. Louis tilslutter sig de andre drenge, og en samtale mellem dem bliver startet. En af scenefolkene kommer hen til mig, hun præsenterer sig selv. Hun hedder åbenbart Sophie. Hun er flink imod mig, og giver mig en mikrofon på. Hun fører mig så ud på scenen, og hold nu op, det her sted er enormt. Jeg kan slet ikke tro det, tænk at jeg skal optræde her. En masse andre folk tilslutter sig os, for eksempel min geograf og baggrundsdansere.  Vi begynder at gennemgå de forskellige sange, og nogle stykker tager vi om igen og igen.

Efter nok omkring to timer, bliver der råbt at der er pause. Alle forlader scenen, og går forskellige steder hen, nok der hen hvor de var før. Så det samme gør jeg, og går ind i rummet hvor drengene nu befinder sig igen. Hvad de har lavet de to sidste timer, har jeg ingen idé om. Jeg er helt udmattet, og går hen og tager en falskevand, som jeg åbner og drikker noget af. Jeg sætter mig så hen i en sofa, for at slappe af. "Det lød da godt", Niall kigger hen på mig med et smil. "Mange tak", svarer jeg, og lyder nok lidt forpustet. "Så du skal også danse?", Liam tilslutter sig samtalen. Jeg nikker på hovedet, inden jeg svarer: "Jeg vil virkelig gerne gøre mit bedste". "Det skal nok gå godt", kommer det fra Liam. Jeg smiler af hans opmuntrende kommentar. Jeg kan høre at min mobil begynder at ringe, jeg tager den op af min lomme, og kigger hurtigt på navnet. "Den her bliver jeg nød til at tage", siger jeg undskyldende, og både Niall og Liam nikker. Jeg tager opkaldet, og tager mobilen op til øret. "Hej Tyler", siger jeg imens jeg rejser mig op, og går lidt væk fra drengene.

En af scenefolkene kommer ind i rummet, og fortæller drengene at det er deres tur nu. De følger alle sammen med, og jeg står nu i lokalet alene. "Hej frøken solstråle!", kommer det kækt fra Tyler. Jeg griner stille, inden jeg spørger: "Hvad så?". "Fortæl mig alt. Hvordan er den første dag indtil videre?", kommer det fra ham. Det er en af de ting jeg godt kan lide ved Tyler, han går meget op i andre, og er god til at lytte til andre folks glæde. Jeg begynder at fortælle ham om dagen, og selvfølgelig er det i detaljer. Han får alt at vide. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...