Learn to live with it

Clarissa betyder `kendt´. Det må man da også sige den 19-årige model Clarissa Maybell er. Hun er blevet kåret som året model 2016.
Hun er en ung pige der gerne siger hej til fans på sin vej og giver autografer og billeder, men der er noget som hun virkelig hader ved det kendisliv hun har og som fylder rigtig meget i hendes liv; Paparazzier.
En dag i juni bliver en af Londons største kendisfester holdt og hun skal selvfølgelig med til den.
Men hvad sker der når hun møder det mest berømte boyband One Direction? Vil der ske noget med en af bandets medlemmer og hende? Vil der opstå følelser eller had? Hvad med paparazzierne? hvad ville der ske med hendes liv?
Det kan i finde ud af i `Learn to live with it´

1Likes
0Kommentarer
559Visninger
AA

2. Kapitel 1

Juni er den bedste tid på året fordi det er varmt udenfor, et rigtigt sommervejr. Men mest af alt fordi det er den måned hvor Londons største kendisfester bliver afholdt. Jeg elsker fest ligeså meget som jeg elsker at være model.

Med de tanker om festen i hovedet går jeg ud på min terrasse hvor der er dækket op med tæpper og puder på terrassegulvet og et kæmpe fad med frugt og slik. Det er nemlig sådan at jeg har fået mig en ny lejlighed og den skal min bedste veninde Kyla Bennett se, og hun kommer lige om lidt. Hvis jeg skal sige et ord om min nye lejlighed er det luksus. Hold nu på hvor er den luksus! Der er et forholdsvis stort køkken, en stor lys stue – og jeg elsker når et stort rum kan blive lyst op af lyset udenfor, tre værelser, to badeværelser – et stort badeværelse med et spa-badekar agtigt noget og så et lidt mindre et og så en gang til sidst. I lejligheden er der også en trappe op til næste etage hvor det lidt mindre badværelse og hvor to af værelserne ligger. Jeg flyttede fra Cobham til Plimlico/Victoria, så nu bor jeg i midtbyen, og det er jeg rigtig glad for med den shopper jeg er. Det skal ikke forstås sådan at jeg bare er model for at få mange penge og så bruger dem, jeg er model fordi jeg altid har været fotogen og har stået model for balde og andre ting lige siden jeg var helt lille, det skyldes nok også at min mor har været model. Men da jeg stod model før jeg blev 14 år brugte jeg virkelig også bare penge på tøj, og der fik jeg altså ikke pengene, det gjorde mine forældre. Jeg arbejde derhjemme for at få penge fordi de altid gerne vil have mig til at forstå at penge ikke bare hænger på træerne, men at man skal gøre noget for at få dem. Jeg har ikke kunne ligge derhjemme og dase på sofaen eller i min seng.

Det var virkelig træls at komme igennem dengang, men det betyder meget for mig den dag i dag, at mine forældre har været ”stride” ved mig omkring sådan nogle ting.

 

Min nye lejlighed kan man god sige er lidt for stort men jeg elsker når der er plads og det er enkelt. Der bor kun mig og min lille pomeranian Carlo, den er så pjusket og så er den sort med brune poter lidt brun ved snuden og øjnene. Og det bedste ved den er, at den ikke fælder – hahaaaa smart ik?

 

Ringklokken lød og Carlo gjorde som han altid gør når der kommer nogle – løber ud og tager imod dem, så venlig han dog er. Jeg kom ud i gangen og bad Carlo om at sætte sig og så åbnede jeg døren. På den anden side af mit dørfodtrin halløj stod den pige jeg har savnet så meget. ”Ihhhhh!” lød det fra hende før kun kastede sig på på mig kammede mig. Da hun trak sig fra krammet smilede hun så meget at jeg næsten ikke kunne se resten af hendes ansigt. ”Det er så godt at se dig igen” sagde hun. ”I lige måde, jeg har savnet dig utroligt meget” mens jeg sagde det tog hun hendes sko af og gik hen ad gangen hvor hun så endte i stuen. Da jeg kom derind kiggede jeg på hende, hun stod med kæben helt nede ved gulvet. ”Kan du lide hvad ser?” sagde jeg mens jeg grinte let. ”Øh ja! Den er jo fucking luksus” jeg smilte da hun sagde hun kunne lide den. ”Ej tror lige jeg begyndte at savle der” sagde hun mens hun grinte. Jeg grinte ad hende og begyndte at gå ind i køkkenet og gjorde tegn til at hun skulle gå med. Da vi kom ind i køkkenet lavede hun store øjne og smilte ”Det bliver jo kun bedre og bedre” hun begyndte at gå videre ind på det værelse der ligger på stueetagen som jeg har bestemt skal være et gæsteværelse.  Vi gik videre op ad trappen og ind på det første værelse som er mit soveværelse, hun gik ind på det sidste værelse som er mit walk-in closet og til sidst ind på mit sidste badværelse. Da vi kom ned igen fulgte jeg hende ud på terrassen hvor vi skulle sidde. ”Ej det jo lækkert det her” sagde hun mens hun stod med Carlo oppe i hænderne og kiggede ned på det jeg havde dækket på til os. ”sæt dig ned så henter jeg lige noget at drikke” jeg gik ind i køkkenet og hentede to glas og noget lemonade til os og gik derefter ud igen. ”jeg har noget jeg skal fortælle dig” sagde hun imens hun smilede og kiggede ned mellem hendes ben hvor Carlo lå og blev nusset. ”Hvad er det?” spurgte jeg og satte mig ned på tæpperne til hende. ”Jeg har mødt en” ”seriøst?” hun nikkede og jeg kunne se hun blev lidt rød i hovedet ”ej tillykke Kyla” jeg krammede hende ”hvad hedder han? Hvordan ser han ud? Er han sød? Hvor gammel er…” jeg blev afbrudt af at hun begyndte at grine ”rolig nu med alle de spørgsmål.” Det var typisk os, når vi fortalte hinanden at vi havde mødt en kom vi med en masse spørgsmål omkring hvordan drengen var, ”hvordan er han så?” spurgte jeg, hun blev lidt rød i hovedet og svarede så på mit spørgsmål ”han hedder Mace og kommer her fra London, han bor inde i midtbyen, han har brunt hår og han er muskuløs” i det hun sagde han var muskuløs smilte hun og gjorde det der med øjenbrynene, i ved, sådan hvor man løfter og tager dem ned igen flere gange.

Jeg smilte kækt til hende og der slap et `uhhh´ ud af min mund. Vi grinte og hun fortalt lidt mere omkring hendes nye fyr Mace. Vi sad i flere timer ude på terrassen og bare snakkede, vi kunne seriøst snakke i flere timer om alt og intet.

Klokken begyndte at vise sig 17.00 om eftermiddagen og vi sad stadig ude på terrassen og snakkede. ”Nå, jeg tror jeg vil afsted” ”hvor skal du hen siden du har så travlt med at komme afsted?” hun smilte til mig og så forstod jeg det godt ”jeg har en aftale med Mace kl. 18”. Vi gik hen til hoveddøren og hun tog sine sko på og vi krammede hinanden ”vi ses ik?” ”jo vi gør så, kommer du bare på fredag?” på fredag var den dag kendisfesten blev holdt ”jo, skal vi ikke lige skrives nærmere omkring hvornår?” ” jo” sagde jeg bare og smilte til hende, hun gik ud af døren og vinkede ”hyg dig i aften med Mace” sagde jeg og blinkede til hende hun vendte sig om på trappen og grinte og vinkede igen.

Jeg lukkede døren da hun var forsvundet i opgangen og gik ud på terrassen og begyndte ar rydde op. Da jeg var færdig vidste jeg ikke hvad jeg skulle lave resten af dagen, så jeg besluttede mig for at gå en tur med Carlo. Jeg gik ud i gangen og tog mine sko på og en læderjakke over mig, da det var begyndt at være lidt køligere end tidligere. Jeg kaldte på Carlo og tog hans snor som der hang på knagen, Carlo kom løbene ud i gangen og logrede med halen og begyndte at hoppe op ad mine ben og løbe rundt i gangen. Den hund elsker da også bare at gå tur ”Carlo du bliver jo nød til at stå stille så jeg kan ta snoren på dig” grinte jeg og idet jeg sagde det satte den sig ved siden af mig, jeg skulle så til gengæld helt ned til gulvet fordi han er så lille. Hvis han kunne tale så var jeg sikker på at han sag og sagde jeg skulle skynde mig for han kunne ikke sidde stille.

Jeg kom ud på gaden og var på vej ned i Hyde Park kom der en tre stykker piger hen til mig og spurgte efter autografer og billeder, og de fik en autograf og et billede hver hvorefter de sagde farvel og vi gik hver vores vej.  

Jeg elsker virkelig mine fans og jeg elsker at møde dem når jeg er ude at gå med Carlo, og de spørger da og også tit om de må sige hej til ham og selvfølgelig siger jeg ja da Carlo er en virkelig stor menneske elsker, han elsker når han møder nye og når der er folk der vil klappe ham og ligge og nusse med ham. Jeg bliver så glad når jeg møder folk som dem jeg giver autografer og billeder til, dem som er så søde og spørger om ting, dem der siger hej til Carlo, dem der har lyst til at snakke elsker sådan nogle imødekommende personer. Men man har altså også brug for privat liv, og det er svært når folk genkender en på gaden og når de der paparazzier følger efter en og gemmer sig bad buske og ligger under bænke og jeg ved ikke hvad bare for at ta et billede hvor man er ude og gå med sin kære lille hund, jeg tænker bare hvad fanden de skal bruge sådan nogle billeder til? Altså? Men så er der jo de billeder som de bruger til at informere deres fans om hvis der er sket noget nyt. Så vælger medierne jo og skabe drama blandt nogle og som de gør tit, skrive noget der ikke passer.

 

Da jeg kommer ned i parken kigger jeg lidt rundt ”det ser ikke ud til at være så mange her nede, så jeg kan vidst godt lade dig fyre noget energi af” jeg tog hans snor af og lod ham løbe lidt rundt, jeg fandt en pind og begyndte at kaste lidt med ham, for at være ærligt er det sjoveste at se sådan en lille hund løbe med noget i munden og så når det er en pind der er større end den selv. Men det ser ud til den har det sjovt med den så jeg lader den løbe rundt med den, så kan jeg også more mig lidt med at se på det inden vi går hjem igen.

Jeg tror vi var i parken i omkring 40 minutter før vi begyndte at gå hjem ad.


 

 

Dette er min første novella, og det her er det første kapitel. Håber virkelig i kan lide det. Der kommer et nyt kapitel igen imorgen da det allerede er skrevet. Det første kapitel her handler nærmest kun om Clarissa, men det er bare så i får lidt et indblik i hvordan hun er, men der kommer mere. 

Undskylder for fejl, har ikke fået rettet det igennem <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...