Only You - Niall Horan og Pelle Højer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 26 maj 2016
  • Status: Igang
Så jeg hedder Mia Helena Hansen. Jeg er ifølge mange piger (hvis de viste det) en meget heldig pige. Men ude for mit hjem er jeg en helt normal Directioner som jeg bliver nød til at spille for at kunne have et næsten normalt liv.
Du kan læse med hvis du vil vide hvorfor jeg skal spille den person jeg ikke er.

4Likes
8Kommentarer
1216Visninger
AA

8. Kapitel 7

26. December

Så sidder jeg i bussen på vej til København. Fuck jeg glæder mig til at se min dejlige dreng igen. Jeg er i et vildt godt humør i dag. Først skal jeg se Ped, altså Pelle, men Ped er hans kælenavn jeg syntes det er sødt. 2. Så slipper jeg for at skulle med til Julehygge hos min morfar og hans kone. Det er sådan noget vi altid gør og jeg gider det aldrig. Det er vildt kedelig. Så jeg fik lov til at slippe. JUBIIII...

Men busturen til København tager ca 4 timer og det er vildt kedeligt. Ped henter mig ved Hovedbanegård hvor vi så derefter tager videre hjem til ham og Lau. Så skal vi holde film aften med pizza og slik. Det glæder jeg mig til. Bare det at sidde sammen med min dejlige kæreste igen er lækkert. Bare det at kalde ham min kæreste får jeg et smil på læben af.

Jeg snakkede lidt med Niall i går om jeg godt måtte fortælle Pelle det, men han syntes at det ville være en god ide lige at holde det hemmeligt lidt længere.

•••

I København:

Så er vi kørt ind i København vi er ca 5 min fra Hovedbanegård. Det vil sige ca 5 min fra min dejlige Pelle. Jeg har skrevet med han hele vejen. Han fik bare turen til at gå lidt hurtigere. Den drenge er fandme dejlig.

Så er vi på Hovedbanegård og jeg kommer kun lige ud af bussen da jeg høre en genkendelig stemme.

"MIAAA…" arhhhhhhh der står han jo. Jeg løb hen i hans arme og knudrede mig ind til ham. Kæft hvor har jeg savnet hans duft, hans dejlige stemme, hans kram og lyden af hans dejlige hjertebanken, ja, kort sagt jeg har bare savnet hele ham.

"Kæft hvor har jeg savnet dig" sagde jeg mod hans bryst.

"Ikke ligeså meget som jeg har savnet dig" svarede han med et smil på læben. Vi fik mine tasker ud af bussen også gik vi ellers bare hjem. Vi gik hånd i hånd mens der var helt stille, men ikke den der akavet stilhed en dejlig stilhed.

Så var vi nået frem til drengens lejlighed. En lille, men meget fin lejlighed. Jeg gik ind på Pelles værelse og lagde mine tasker. Jeg så på natbordet at der var et billede af Pelle og jeg fra dagen hvor vi mødte hinanden altså den 27. December. Kæft det var tider. Da jeg stod op den morgen havde jeg ikke lige regnet med at Pelle ville ende med at blive min. Jeg gik ind til Pelle og Lauritz som sad i sofaen. Klokken var ved at blive spise tid så Pelle ringede efter nogle pizzaer.

Det ringede på døren. Jeg gik ud for at åben. Jeg havde lidt en forventning om at det var pizzabudet, men da jeg så åbner døren var det en som jeg ikke lige havde regnet med at det var.

"Jacob, hvad laver du her??" Jeg så spørgende på ham. Nårhhhhhhhh ja i ved jo ikke hvem Jacob er. Jacob er min ekskæreste. Vi var trænere for det samme håndbold hold og blev rigtig gode venner og derefter kærester. Jeg slog dog op med ham da han tog på efterskole. Dårligt argument, men det er ikke det eneste. Jeg fulgte med på efterskolernes Facebook side hvor jeg hver eneste gang der havde været elevfest havde set et eller flere billeder hvor han stod og seriøst rå snavede en eller ligegyldig pige. Når han så kom hjem og jeg fortalte ham at jeg ikke gad ham mere hvis det skulle være sådan så bad han mig om at tage ham tilbage min nej. Det fortjente han ikke. Siden da har han virkelig plaget mig. Han har skrevet til

mig hver eneste dag, ringet hver dag og nogle gange opsøgt mig.

"Jeg fik at vide at du var taget til København for at være sammen med en ven" svarede han på mit spørgsmål.

"Ja, JEG er her for at besøge en ven. Og med jeg mener jeg at du ikke skulle med" svarede jeg ham igen. Seriøst den klaphat skal skride lige nu.

"Men på postkasse står der kun 2 drengenavne?"

"Og??" Svarede jeg igen

"Ja, du er jo min" hvor vover han at sige det?

"PELLE KOMMER DU LIGE??" Råbte jeg ind i lejeligheden.

Pelle kom med det samme ud til mig.

"Hvem er det?" Spurgte Pelle mig mens han pegede på Jacob.

"Det er Jacob, han er min eks som jeg droppede for et halvt år siden, da han var mig utro like 100 gange eller sådan noget. Er du ikke en skat at sige han skal gå og lade mig være i fred?" Spurgte jeg sødt Pelle om.

"Hør her kammerat. Du skal lade min kæreste være i fred og forlade byen omgående okay?" Sagde Pelle lidt hård i stemmen, but I like it.

"Kæreste?? Er i sådan… samme ?" Stammede Jacob.

"Ja, det er vi i den grad så farvel!" Sagde Pelle og lukkede døren i.

Jeg vendte mig rundt med front mod Pelle.

"Tak" sagde jeg og lagde mine arme om ham.

"Det var så lidt ingen skal genere min kæreste!" Han så mig i øjne og smile han hoved kom tættere på mit og bum så kyssede han mig. Det var magisk som altid.

Det bankede igen på døren.

"Åbner i turtelduer?" Råbte Lau inde fra stuen af. Vi grinte bare begge to af ham og åbnede døren til vores held var det pizzabudet.

"SÅ ER DER MAD" ja det råber jeg altid når maden kommer.

Vi sad og spiste pizza mens vi så gyser. Ikke lige min favorit, men det var drengene som valgte det. Jeg sad hos Pelle og gemte mig i hans bryst hver gang der skete noget uhyggeligt.

"Jeg skal nok passe på dig skat." Mumlede Pelle ned i mit hår. Jeg så op i hans øjne og smilede.

Jeg var ved at være træt. Mine øjne bliv tungere og tungere. Det sidste jeg husker er at Pelle kyssede min bande inden jeg faldt i søvn.

•••

Så er der et nyt og lidt længere kapitel ude. Håber i kan lide det. Jeg syntes selv det er et ret godt kapitel.

Luff u all

- Mips

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...