Morning Coffee with H.S.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2016
  • Opdateret: 8 apr. 2016
  • Status: Igang
"Jeg kan se, du beundrer udsigten fra min plads?" - "Undskyld, er det din plads?" - "Narh, det fint; vores plads lyder nu også bedre."

43Likes
34Kommentarer
3976Visninger
AA

2. 9. marts


9. marts //

 

“Jeg kan se, du beundre udsigten fra min plads?”

“Undskyld, er det din plads?”

“Narh, det fint; vores plads lyder nu også bedre.”

I starten af foråret, en regnfuld torsdag morgen, sad jeg på Cafe Lola og mødte en. En skabning, et menneske, en person, en fyr.

Han satte sig på stolen foran mig, kiggede smilende på mig. Har han slået sit hoved? tænkte jeg, da det forekom mig unaturligt sådan at snakke med fremmede.

“Hvorfor har jeg aldrig set dig før?” spurgte han, og ud af øjenkrogen kunne jeg se, at han kiggede på mig.

“Det er først nu jeg har tid,” svarede jeg. Vandpytter sprøjtede op i luften for hver gang en bil kom drønende på vejen. Inden i smilede jeg ved tanken om at det ikke var mig, som havde så travlt.

“Har tid til hvad, hvis jeg må spørge.”

“Har tid til at være mig selv,” hviskede jeg næsten, med et smil der nu bredte sig muntert på ydersiden.

Imens jeg roligt vendte mit ansigt mod ham, nikkede han smilende på hoved. Han smilede meget fik jeg en tanke om.

“Mhm,” lød det kort fra ham, “jeg er Harold, men kald mig bare Harry.” Mine kolde hænder fandt dæmpet frem til den varme kop med sort kaffe i. Jeg nikkede ned mod koppen og trak mine skuldre lidt op, “Ellie.” Den varme damp hvirvlede i det jeg pustede let til den. Det var altid så beroligende at se. Dampen, der danser i forvirret, men alligevel kontrolleret veje.

“Ellie,” mumlede han for sig selv, som om han smagte på navnet, “jeg kan se du drikker sort kaffe, Ellie; jeg er nu selv mere til lidt mælk.” En skæv lille mund formede sig på min mund og et vip med skulder og hoved, fik Harry til at grine kort. Han vendte sit hoved op mod damen, der havde brygget kaffen til mig, som stod og tørrede disken af. Han fik øjenkontakt, og lidt efter kom hun smilende ned til os. Der var så mange, som smilede. De var glade, munter, uden bekymringer.

Jeg hørte Harry sige tak til hende, hvorefter han igen vendte sig mod mig. “Lige til et perfekt stempel,” hviskede han ned i sin nye kop med kaffe. Jeg så nu på ham og lod mærke til hans bølgede brune hår og hans smilehuller, når han smilede. Stille så han op fra kaffen, og de dybe grønne øjne han bar, satte en tanke i gang. Eller flere, for når han så så fredfyldt ud, kunne man selv ikke være andet. Harry lænede sig tilbage i stolen, stadig øjenkontakt med mig. Jeg forestillede mig hvordan jeg havde savnet sådan et par øjne; nogle øjne der kunne fortælle alt, ved at sige intet.

Han begyndte at spørge ind til mit liv. Jeg fortalte det var noget af et brød han havde lagt op med det spørgsmål, og han begyndte igen at grine, men stillede spørgsmålet igen ved at læne sig frem mod mig.

Jeg fortalte, at jeg intet andet en drømmende og håbefuld, håbløs pige var, at jeg blot brugte min tid på at flygte fra virkeligheden. Han så så forstående ud og lyttede så meget til det jeg sagde, at jeg blev nødt til at spørge: “Har du høreapparater på?”

Jeg så han undrede sig over mit pludselige spørgsmål, men han svarede alligevel med et nej og spurgte tilbage med et hvorfor.

“Du har lyttet så meget på mit vrøvl, at jeg tænker du må have lukket for hørecentret.” Jeg prøvede at formulere mig så godt som jeg nu kunne, da ordene blandede sig ukontrolleret sammen i min mund. Hans tilstedeværelse gjorde noget ved mig; han kunne se på mig og jeg ville begynde at føle alverdens følelser. Kaffen var varm i min mund, og den lune fornemmelse bredte sig rundt i min krop; ligesom da Harry lagde sin hånd på min og fortalte at han aldrig kunne finde på at lukke hørecentret ned, når jeg snakkede.
“Jeg forventer at du sidder her i morgen på samme sted, samme plads, samme tid?” Jeg nikkede roligt, og gentager hans ord, “samme sted, samme plads, samme tid.”

 

*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...