Morning Coffee with H.S.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2016
  • Opdateret: 8 apr. 2016
  • Status: Igang
"Jeg kan se, du beundrer udsigten fra min plads?" - "Undskyld, er det din plads?" - "Narh, det fint; vores plads lyder nu også bedre."

43Likes
34Kommentarer
3997Visninger
AA

7. 26. marts

 

26. marts //

 

Vejret havde aldrig været bedre; en kontrast til hvordan jeg havde det. Jeg forstod ikke meningen, forstod ikke hvordan Harry bare kunne være væk så pludselig.

Morgnerne alene på cafeen var lange og ubetydelige nu. Jeg så ud af mit vindue. Det stod på klem og jeg kunne høre fugle pippe. Vinden var kold, selvom det kun var en lille stribe af vind, som kunne ramme mig. Jeg overvejede at blive hjemme; drikke min kaffe her. Jeg tænkte på første gang jeg var gået ind i cafeen - hvad min hensigt havde været. Jeg havde håbet på stille morgner, uden snak, bare god kaffe. Det var blevet til meget andet. Harry var blevet noget jeg ikke havde forventet. Harry var blevet snakken og kaffen var blevet bedre og jeg kunne ikke lade vær med at gå ind ad døren til cafeen, fordi jeg alligevel stadig havde lidt håb om at Harry kunne være dukket op. 

Det var han ikke. Og det ville han heller ikke komme til mere. 

Jeg følte skuffelsen dybt i mit bryst. 

Jeg fik et bæger med min kaffe i og gik tilbage ud på gaden, hvor alle havde travlt. Bilerne drønede afsted - sikkert på arbejde, eller får at aflevere deres små grædende unger. 

Mine ben tog mig afsted og på vej, og jeg vidste ikke hvor jeg var henne, før jeg fandt mig selv foran Harrys hus. Huset stod tårnet op foran mig. Bag vinduerne var mørke det eneste man kunne se; mørke var også det eneste jeg kunne mærke, da min fod forsigtigt trådte ind på grunden. Der var noget jeg ikke kunne forstå, noget jeg simpelthen ikke kunne få til at hænge sammen - hvor var Harry? Havde han efterladt alt det her uden at snakke med nogen? Bare efterladt alt det han havde bygget op og formet.

Jeg trådte hurtigt tilbage og væk fra grunden igen. Jeg stillede min kaffe ved siden af mig på det modsatte fortorv, og tog et billede af huset. Billedet kom ud af kameraet og jeg viftede det til det var tørt, klart, færdigt, et evigt minde. Min hånd tog fat om kaffen. Drak en tår, og tog hjem igen. 

 

*

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...