Let The Game Begin 7!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Færdig
Efter at Maddie valgte at gøre det forbi med Justin, har hun mildt sagt ikke haft det godt. Justin selv er heller ikke på toppen. Han har startet et samarbejde med Scooter, som er hans nye manager og som presser ham meget på karrieren, men Justin har slet ikke overskud til at tænke i de baner.. Han tænker kun på Maddie, som han godt kan mærke, er røget langt ned og slet ikke virker som sig selv mere.. Og endnu værre bliver det, da Maddie får en opringning fra sin mor.. En opringning som man helst ikke ønsker at få!.. Hvordan kommer det til at gå Maddie, når hun for alvor tager sit liv op til overvejelse og mildt sagt virker opgivende?. Kan Justin formå at komme ind i Maddies liv igen?.. Og kan han forhindre, at han mister hende for altid?.. Er han virkelig parat til at ofre alt for Maddie, når det virkelig gælder?.. Find ud af det i den sidste serie af ‘’Let The Game Begin''

230Likes
1128Kommentarer
298606Visninger
AA

7. Undskyldninger Deles Ud..

 

                     Location: Chris og Ems hus, Beverly Hills. Dato: Onsdag d. 15. December 2021, Kl. 08.51.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg lukkede og låste stille døren efter mig, da jeg endelig var kommet tilbage efter at have været nede og aflevere Mikayla, Toby og Liam i vuggestue, børnehave og skole. Ja, nu hentede Chris og Ryan mine unger igår, så jeg kunne ligeså godt aflevere Toby for Chris og Em idag.. Men hold kæft hvor var jeg bare pisse træt man!. Jeg havde ikke fået sovet en skid i nat eftersom tankerne fløj rundt i hovedet på mig.. Og fordi jeg havde sovet det meste af dagen igår væk.. Men mest pga det første.

Ems ord til mig igår aftes stod stadig helt klart for mig og havde virkelig givet stof til eftertanken.. Og det var sku ikke den fedeste følelse at indrømme det, men.. Hun havde jo fuldstændig ret i alt hvad hun sagde!. I alt den tid jeg havde været sammen med Maddie havde jeg lukket øjnene totalt for det faktum, at hun kun gjorde som hun gjorde for at hjælpe mig og for at give mig det bedste af det bedste.. Jeg havde taget hende så meget forgivet og havde slet ikke kunne se, hvorfor hun råbte og skreg af mig fordi jeg tog stoffer eller talte så grimt til hende.. Hvad jeg havde gjort var bare at råbe igen eller.. Ja, let’s face it, som Em så fint sagde det igår.. Slå hende!.. For det havde jeg jo..

Jeg følte ikke engang længere, at jeg kunne bebrejde Maddie det, at jeg havde slået hende fordi hun fik mig så meget op i det røde felt.. Det var min fejl. Jeg kunne bare have styrret mig. Jeg kunne bare have afreageret på andre måder, eller i det mindste sagt undskyld for at slå hende, hvis jeg ikke var endt med at kunne styre mig.. For en undskyldning havde hun ikke engang fået.. Hver eneste gang jeg var kommet så højt op i det røde felt, at jeg havde stukket hende en, havde jeg bare været pisse ligeglad og sagt, at det var hendes egen skyld og at hun kendte mit temperament, så hun vidste hvad der skete, hvis hun gjorde visse ting som fik mig helt derop, hvor jeg ikke kunne styre mig..

Jeg lod hende aldrig sige sin mening. Hvis hun endelig gjorde, så svarede jeg aggressivt igen, hvorimod hvis jeg sagde min mening til hende, så ville hun acceptere det og snakke med mig om det.. Hvis Maddie sagde sin mening og måske i en bestemt tone, så endte det bare med at jeg bad hende lukke røven, og hvis det så ikke virkede, så stak jeg hende en flad fordi jeg ikke gad høre på ’’alt hendes bullshit’’.. Men hvorfor lukkede jeg af så snart hun åbnede op og fortalte hvordan hun havde det?.. Hvorfor så jeg det bare som en omgang bullshit, når det var ærlig snak fra hende?.. Hun skulle jo have lov til at sige hvad hun mente og følte, ligesom jeg gjorde.. Men det gav jeg hende åbenbart bare ikke lov til..

Alt det Maddie har lagt ører, krop og sjæl til... Alt det jeg havde bebrejdet hende fordi jeg ikke selv ville føle dårlig samvittighed over mine handlinger. Alt det jeg havde råbt og skreget af hende, når jeg blev vred på hende.. Ja, der fandtes sku nok ikke dét ord som jeg ikke havde kaldt hende igennem tiden.. Alle de gange jeg havde sagt, at det hele nok skulle blive bedre og at jeg ville ændre mig.. Alle de skideballer jeg havde givet hende for noget som hun egentlig kun gjorde for at hjælpe..

Tænk, at jeg ikke kunne se det før nu.. Det var så underligt, for jeg vidste jo godt at Maddie ikke var et menneske som gjorde noget som helst af en ond vilje. Hun var godheden selv og jordens kærligste menneske.. Og jeg ødelagde hende.. Jeg svinede hende bare, hvis jeg ikke fik det som jeg ville have det.. Hvis man bare kiggede lidt på touren vi var på.. Alle de gange jeg svinede hende fordi hun bare ville have mig til at forstå, at jeg ikke kunne sidde og knipse med fingrene og få det som jeg ville have det.. Men det værste ved at tænke på touren var sku nok det, at... God, altså.. Det var sku nok det, at hun gang på gang indordnede sig, trods det, at hun var en selvstændig pige som havde det bedst med at bestemme over sig selv. Hun sagde mig jo aldrig imod, og hver eneste gang jeg havde behandlet hende dårligt.. Eller slået hende.. Så tilgav hun mig bare som ved et fingerknips.. Hun behøvede dårlig nok en undskyldning.. Jeg skulle bare komme til hende og tale pænt, så havde hun nærmest bare glemt hvad der var sket og talte også pænt til mig..

Tænk, at jeg dengang på touren kunne se mig så gal på Maddie, når hun sad og pleasede mig om at stoppe med at tage stoffer.. Dengang så jeg det bare som om, at hun ville ændre på min person og få mig til at være en jeg ikke var.. Men i virkeligheden ville hun jo bare hjælpe mig ud af det fordi hun vidste hvor skadeligt det kunne være for mig. Fordi hun måske tænkte visse skræk-senarier, hvor hun frygtede, at jeg kom til at tage en overdosis.. Og det kunne jeg sådan set godt forstå, for jeg tog virkelig meget på den tour fordi presset kom virkelig bag på mig og fordi jeg slet ikke var forberedt på hvad jeg egentlig havde kastet mig ud i.. Og så ville hun hjælpe fordi hun vidste, at jeg havde let til vrede og blev virkelig ond, når jeg tog stoffer... Hun var jo bange.. Bange for mig!. Bange for hendes egen mand, som bare rendte rundt med hovedet oppe i røven og gik og troede at han gjorde så meget for hende og passede så godt på hende.. Men det gjorde jeg jo ikke en skid!. Jeg gjorde hende bare bange.. Bange og ked af det!.. Og det kunne jeg åbenbart ikke se, trods det, at jeg troede at jeg kendte hende.. Men hun var sku bedre end jeg troede!. Hendes pokerface virkede stadig!. Istedet for at bryde sammen allerede dengang, så valgte hun istedet at bide smerterne i sig.. Både for min og Liams skyld!.. Og det var så der her hun fik som tak!.

Jeg gned mig hårdt i hovedet imens jeg kneb øjnene sammen, og tog så en dyb indånding. Jeg smed mine sko og tog min jakke af og hang den op på knagen, hvorefter jeg satte kursen imod køkkenet, hvor jeg ville rydde op efter ungernes morgenmad, hvilket jeg ikke lige havde fået gjort eftersom tiden pludselig fløj fra mig og jeg pludselig fik travlt med at få alle 3 unger i tøjet og få kørt dem til diverse steder.. Ja, nu var der jo lige 3 jeg skulle sørger for, hvilket krævede lidt mere tid end 2, såe.. Ja, jeg fik travlt, men heldigvis blev de da afleveret til tiden.. Jaaa, endelig én ting jeg ikke fuckede up!. Tss!.

Jeg nåede ind til indgangen til køkkenet og stoppede hurtigt op, da jeg så, at køkkenbordet var ryddet af for morgenmad og alt var cleanet, imens jeg samtidig fik øje på Em som stod i, sikkert en af Chris’ bluser, og lavede kaffe ved deres kaffemaskine. Dog vendte hun blikket imod mig, da hun tydeligvis hørte mig.

Mest af alt havde jeg bare lyst til at vende mig om og gå igen eftersom Em og jeg ikke ligefrem skiltes som specielt gode venner igår, og ærligt, så magtede jeg ikke endnu et møgfald... Men okay.. Hvis hun besluttede sig for at give mig endnu et møgfald, så kunne jeg jo intet sige til det, for.. Jeg fortjente det jo.

’’Er det dig der har afleveret Toby?’’ Spurgte hun mig overraskende roligt og fortsatte med at kigge på mig. Jeg nikkede svagt imens jeg tog en dyb indånding ind og bevægede mig ind i køkkenet og over imod køleskabet for at se om der var et eller andet koldt jeg kunne få at drikke.

Jeg skulle lige til at gå forbi Em, da hun hurtigt stoppede mig.

’’Justin..’’ Sagde hun kort og greb blidt fat i min arm, så jeg stoppede op og kiggede ned på hende eftersom, at hun var en smule lavere end mig.

’’Mm?’’ Mumlede jeg roligt og kiggede afventende på hende med et sikkert ulæseligt blik.. Ja, jeg vidste jo ikke hvad hun havde tænkt sig at sige, så jeg forholdte mit ansigt så ulæseligt som muligt, så jeg ikke satte en forkert mine i ansigtet.

’’Du må virkelig undskylde det igår. Det var slet ikke meningen, at det skulle have været sagt så hårdt.. Jeg blev bare.. Jeg var bare virkelig ked af det, fordi at Maddie.. Ja.. Altså.. Jeg er jo ikke vant til at se hende sådan, og hun er som en søster for mig, så det var virkelig hårdt at sidde med hende næsten en hel dag.. Men du må virkelig undskylde. Det var m...’’

’’Em, du skal ikke undskylde, okay..’’ Afbrød jeg hende fordi jeg både kunne se, at det var lidt svært for hende, men også fordi at hun virkelig ikke havde noget at undskylde for, når hun jo havde fucking ret i alt hvad hun sagde..

’’Jo jeg skal.. Jeg var bare virkelig frustreret og alt ramlede bare for mig igår fordi det virkelig var et chok at se Maddie sådan.. Det er jo ikke bevidst, at du... For det er jo sådan du er... Og det er nok også derfor at vi godt kan lide dig.. Du er jo som en bror for mig, og vi allesammen kender dig jo og ved hvordan du kan være..’’

’’Em, gider du ikke godt at stoppe nu?.. Du skal ikke undskylde eller overhovedet prøve at forstå noget som helst, for.. Du har ret i alt hvad du sagde.. Det er min skyld det hele.. Og det er ikke nogen undskyldning at i allesammen ved hvordan jeg kan være.. Maddie har ofret alt for mig og ændret sit liv 180% imens jeg bare har siddet og været fucking blind og utaknemmelig overfor alting.. Jeg har ikke engang gidet at ændre noget ved mig selv for at vise, at jeg faktisk ER taknemmelig for alt det som hun er ændret, givet slip på og ofret for mig.. Jeg har ikke ofret en skid.. Jo, jeg spiller ikke mere, men da jeg stoppede med det, så følte jeg det som tvang og det bebrejdede jeg hende også.. Jeg så det ikke som om, at hun ville hjælpe mig ud af et sidespor som kunne ende galt i sidste ende og måske ende med tvangsaktion på huset, så vi alle skulle bo i en papkasse fordi jeg havde spillet både mine og hendes penge op.. Jeg så det bare som om, at hun prøvede at ændre på mig for at have noget som bare var en smule værd at vise frem..’’ Forklarede jeg og valgte at være ærlig for én gangs skyld og åbne mig op og fortælle og vise noget som man rent faktisk kunne kalde ægte følelser..

’’Jeg har ikke stolet en skid på Maddie.. Jeg har sagt til hende, at jeg stolede på hende, men.. Det gjorde jeg ikke.. Af alt hvad hun gjorde for udelukkende at hjælpe mig ind på det rette spor, det har jeg set som noget negativt og set som om, at hun bare ville ændre på min person til noget der var noget værd.. Jeg har gået og troet på, at hun sagtens ville kunne finde på at forlade mig til fordel for en anden, hvis den anden dukkede op.. Jeg har ladet det gå udover hende at fyrene er så vilde med hende. Jeg har ladet det gå udover hende, at der kom problematikker i karrieren.. Jeg har blamed hende for alt.. Alt det som i virkeligheden kun er min skyld, har jeg blamed hende for.. Og hun har bare bidt den i sig.. Hun har bare..’’

Jeg stoppede mig selv, da en ordentlig og virkelig hård klump samlede sig i min hals i takt med at mine øjne blev pænt fugtige, hvilket jeg kæmpede en brag kamp med at holde inde.. Men det var sku lige lidt hårdere at sige det her end jeg lige regnede med.. Og det tror jeg også, at Em kunne mærke eftersom at hun løftede armene op og svang dem om halsen på mig og gav mig et ordentligt kram, hvilket jeg straks tog imod ved at ligge armene om ryggen på hende og kramme hende igen imens jeg gemte min mund i hendes skulder, så jeg umuligt kunne holde tårerne tilbage længere.

’’Fuck man!’’ Sagde jeg med en knækket stemme og afsluttede mine små ord med et par lydløse hulk ned i Ems skulder.

’’Tag det roligt, Justin’’ Sagde Em roligt med en trøstende stemme og strammede grebet lidt om mig.

’’Du har ret, Em.. Jeg fortjener slet ikke Maddie.. Jeg.. Jeg burde bare lade hende gå.. Hun ville have haft det meget bedre, hvis det ikke var for mig som kom ind og fuckede alt op i hendes liv.. Hun fortjener så meget bedre end mig..’’ Sagde jeg med en knækket stemme og tårer ned af kinderne imens jeg kæmpede med at holde mine hulk inde.. Ja, man var vel ikke nogen kælling, vel?..

’’Jeg kan bare ikke.. Jeg kan ikke lade hende gå.. Jeg elsker hende virkelig.. Hun er det bedste der nogensinde er sket for mig.. Hun er alt hvad jeg vil have.. Hun var alt hvad jeg ville have, og så ødelagde jeg det.. Jeg fuckede hende op.. Ligesom med alt andet der er sket i mit fucking liv.. Det er ikke hende.. Det er mig!. Det er mig der fucker det op, men blamer hende for det’’ Fortsatte jeg og følte en vis tillid til Em og følte et moment som gjorde, at jeg bare kunne åbne op og fortælle præcis hvad jeg tænkte uden frygt for at blive dømt som en fucking vatpik..

’’Det er ikke rigtigt, Justin. Du har gjort så meget godt. Ja, nogengange ender det ikke altid godt, men du har dine gode sider. De skal bare lidt mere frem..’’ Svarede Em mig med en trøstende tone i stemmen imens hun nussede mig op og ned af ryggen med sin ene hånd imens den anden forblev i min nakke.

’’Hvad har jeg gjort som er godt?’’ Spurgte jeg og trak mig blidt fra krammet og kiggede ned på hende imens jeg snøftede svagt.

’’Du har lavet 2 skønne unger.. Du har sørget for at din familie har tag over hovedet.. Og hvis jeg lige må være ærlig.. Så har du jo sådan set beskyttet og passet på Maddie.. Bare ikke overfor dig selv, fordi du ikke kunne se det.. Og så er det virkelig positivt, at du i det mindste kan se det nu.. Det hele er ikke din skyld, Justin, selvom jeg sagde det igår.. Ja, du har fucket mange ting op, men du har også dine gode sider, og det er præcis pga dem, at jeg ved, at Maddie har holdt fast i dig.. Hun har set dine gode og følsomme sider og valgt at fokusere mere på ham inde bag facaden end på ham den hårde fyr som sidder på ydersiden af skallen..’’ Forklarede Em roligt og sendte mig et svagt smil imens jeg tørrede mine kinder og snøftede svagt, da jeg tog mig lidt sammen eftersom jeg mærkede den der ’’nu er det nok tuderi’’ –følelse..

’’Tror du, at det er for sent at sige undskyld?’’ Spurgte jeg hende og kiggede spørgende og småtrist på hende uden særlig meget håb i kroppen.

’’Det er da værd at forsøge.. Maddie elsker dig jo, for pokker’’ Svarede Em med et roligt smil og fik mig til at tage en dyb indånding og nikke svagt.

’’Tak... Sis.. Tak fordi jeg har dig til at banke noget fornuft ind i skallen på mig.. Det er du sku nok den eneste der kan’’ Sagde jeg roligt og med et meget svagt smil som fik Em til at smile og nikke svagt.

’’Så lidt, bro..’’ Smilede Em og nussede mig kort på overarmen.

Jeg lænede mig kort hen imod hende og gav hende et sidste kram og et lille kys på kinden, hvorefter jeg trak mig igen og tog en dyb indånding.

’’Jeg smutter lige’’ Sagde jeg kort og fik et lille nik fra Em, hvorefter jeg vendte mig om og forlod køkkenet i høj fart, da jeg havde en vis person som ventede på mig.. Eller.. Som ventede på min undskyldning!.

                                                                                                  ~

                                Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Onsdag d. 15. December 2021, Kl. 09.20.

 

*Flashback Start*

 

’’Hvad fanden er du så pisse sur for?’’ Spurgte jeg hende ret seriøst imens hun fyldte glasset op med vand og derefter satte det fra sig og skruede låget af hovedpinepillerne og rystede en af pillerne ud i hånden.

’’Jeg er ikke sur!’’ Vrissede hun irriteret og kastede derefter pillen ind i munden og skyllede den ned med massere af vand fra glasset.

’’Hvad helved kalder du det så?’’ Spurgte jeg og gloede undrende på hende imens jeg krydsede armene og lænede røven op af køkkenbordet imens Maddie fik drukket ud og hårdt bankede glasset ned i bordet og kiggede vredt på mig.

’’Skal du hele tiden være på nakken af mig eller hvad?!.. Lad mig dog være man!’’ Udbrød hun arrigt, hvorefter hun vendte sig om og rev døren op ud til badeværelset og smækkede den efter sig, hvorefter jeg kort efter hørte, at den næste dør også blev smækket med et hårdt brag.

Okay!. Så stopper vi fandme.. Hvad fuck skete der lige for hende man!. Sådan der skulle hun kræftedeme ikke tale.. Eller rettere, råbe af mig, når jeg ikke havde gjort en fucking skid man!.

Jeg åbnede vredt døren til badeværelset og lod den stå åben imens jeg hurtigt gik de få skridt igennem badeværelset og åbnede så næste dør, så jeg kom ind på mit og Maddies værelse, hvor jeg fandt hende liggende på sengen på maven og med hænderne under panden.

Jeg hørte et svagt snøft fra hende og rynkede panden lidt imens jeg lukkede døren ind til værelset og langsomt bevægede mig over til hende imens svage hulk kom fra hende.

’’Gider du godt fortælle mig hvorfor fuck du er så pisse sur man!’’ Brummede jeg irriteret og krydsede mine arme imens jeg kiggede skarpt ned på hende.

’’Undskyld’’ Hulkede hun højt og snøftede derefter.

’’Det er ikke en forklaring, det der’’ Sagde jeg bestemt og helt køligt.

’’Eiii..’’ Vrissede Maddie og vendte sig om og satte sig op i sengen og tørrede sine kinder fri fra tårer.

’’Jeg er bare så pisse frustreret okay!. Ingenting er hvor jeg stiller det, jeg har skide ondt i maven fordi jeg snart får min menstruation, og det er sikkert også grunden til det her.. Alt frustrere mig bare for tiden!’’ Vrissede Maddie imens tårerne løb ned af kinderne på hende.

Jeg tog en dyb indånding igennem næsen og pustede tungt ud imens jeg løsnede mine arme fra den krydsede stilling og satte mig ned på sengekanten og spredte mine ben lidt og hvilede mine arme på mine lår imens jeg bare kiggede frem for mig og der ikke var andre lyde lige nu end Maddies snøften.

’’Og det, at du er på stoffer hver eneste dag frustrere mig også helt vildt’’ Lød det stille fra Maddie bag mig. Jeg himlede bare med øjnene af hende og valgte bevidst ikke at svare. Jeg gad seriøst ikke tage den diskussion én gang til.

’’Justin, vil du ikke nok være sød at lade vær?’’ Hulkede Maddie bedene og fik alle muskler i min krop til at spænde sig.

’’Luk, Maddie.. Det der gider jeg ikke høre på’’ Svarede jeg køligt og som svar fik jeg et hulk fra hende.

’’Hvis du virkelig elskede mig, så lod du vær..’’ Lød det svagt og trist fra Maddie, som straks fik mig til at rejse mig op og vende mig imod hende og kigge vredt på hende.

’’Og hvad fuck har de to ting med hinanden at gøre, hva?!’’ Vrissede jeg imens Maddie tørrede en tåre væk fra hendes kind og satte sig i skrædderstilling midt på sengen.

’’Du ville gøre det for min skyld.. De stoffer forandre dig til en jeg slet ikke kender.. Du er blevet så hård og kold overfor mig og du er parat til at lade mig gå igennem den smerte som jeg gik igennem sidste gang du var på stoffer.. Kan du huske det?.. Du kunne ligeså godt have været død fra mig ved at trykke den pistol af!.. Du..’’

’’HOLD DIN KÆFT, MADELINE!’’ Afbrød jeg hende rasende og mærkede hvordan vreden igen tog over i min krop. Jeg havde sagt til Maddie, at den episode aldrig mere skulle nævnes og så sad hun kræftedeme der og brugte den imod mig!. Fuck no man!. Det skulle hun ikke tro, at hun kunne gøre uden at jeg svarede igen man!.

Maddie hulkede kort og kiggede ned i skødet på sig selv imens hun satte hånden op foran øjnene og hulkede lidt videre imens jeg bare stod og kiggede skarpt på hende.

Hun fjernede hurtigt hånden fra øjnene igen og tog en dyb indånding imens hun kiggede grædende op på mig.

’’Elsker du mig overhovedet?’’ Spurgte hun grædende og fik mig til at sukke opgivende over hende imens jeg himlede kraftigt med øjnene af hende.

’’Drop det der bullshit, okay!.. Jeg gider ikke det der følesnak man’’ Brummede jeg irriteret og opgivende og kiggede seriøst på hende.

’’Hvis du virkelig elskede mig, så havde du ikke gjort det her imod mig.. Du vil ikke engang bare ligge og holde om mig mere.. Det eneste jeg kan bruges til er at klare alle de svære opgave for dig, og så sex..’’ Græd Maddie imod mig og så virkelig sørgelig ud med alle de tårer ned af kinderne.

’’Maddie, stop det!’’ Vrissede jeg, da jeg slet ikke orkede at høre om det der lige nu.

’’Hvorfor vil du ikke tale med mig?.. Betyder vores forhold slet ikke noget for dig?’’ Spurgte hun grædende og kiggede mig i øjnene.

Jeg vendte mit blik væk fra hende og gned mig lidt i hovedet af bar frustration over, at hun ikke bare stoppede, når jeg bad hende om det.

’’Jeg skrider.. Jeg magter fandme ikke det her’’ Pustede jeg tungt og satte kursen hen imod døren imens jeg hørte, at Maddie brød ud i hulk bag mig, hvilket jeg valgte at ignorere fuldstændig..

 

*Flashback Slut*

 

Jeg sukkede hårdt over det flashback jeg lige havde fået imens jeg sad i min bil i indkørslen og tog lidt luft ind, inden jeg gik ind til Maddie..

Fuck man!. Hvordan fanden var det lykkedes mig at behandle hende sådan?.. Hvorfor kunne jeg ikke se, at hun havde fucking brug for mig man?.. Vi var midt i touren dengang og det var lige inden, at Maddie fortalte, at hun var gravid med Mikayla.. Mikayla som hun alligevel valgte at få, trods det, at jeg havde behandlet hende af helvedes til.. Hun kunne ligeså godt have sagt, at hun ikke ville alligevel fordi jeg var sådan som jeg var og så bare få hende fjernet, for.. Det var jo mit forslag at få et barn mere.. Og det gjorde hun også for min skyld!.

Jeg tog en dyb indånding og gned mig hårdt i hovedet, hvorefter jeg åbnede min bildør, steg ud og derefter smækkede og låste bilen igen, for derefter at gå hurtigt hen til trappetrinene op til døren, som jeg småløb op af.

Jeg trak ned i håndtaget til hoveddøren, som var låst. Jeg stak derfor hurtigt hånden i lommen og trak mine nøgler frem og satte dem i døren, som straks blev låst op, så jeg kunne komme ind.

Jeg smed nøglerne tilbage i lommen og lukkede så hoveddøren efter mig, da jeg var kommet ind og satte så kursen imod stuen, hvor jeg i hvert fald gik ud fra, at Kenny var eftersom, at jeg jo havde bedt ham holde øje med Maddie, når jeg ikke var her.

Og ganske rigtigt. Kenny var i stuen. Dog lå han og sov på sofaen og snorkede svagt når han trak vejret ind. Ikke lige hvad jeg havde bedt ham om, men okay.. Jeg havde jo heller ikke sørget for at nogen af mine andre bodyguards kunne afløse ham, så det var fint nok.. Desuden vidste jeg at han vågnede ved bare et lille pip, så jeg vidste, at hvis der skete noget, så ville han vågne med det samme.

Jeg gik roligt ind i stuen og lod så mit blik falde ud imod haven, hvor jeg overraskende nok så at Maddie sad ved poolkanten med et tæppe om sig og i skrædderstilling.

Jeg tog en dyb indånding og gik roligt hen imod havedøren som stod på klem imens jeg undrede mig meget over hvad hun lavede derude.. Ja okay, godt nok var vi i Californien og her var omkring 15-16 grader i december måned, men alligevel.. Det kunne sku godt blive koldt at sidde udenfor, og eftersom jeg ikke anede hvor længe hun havde siddet der, så ville jeg helst gerne have hende med indenfor..

Jeg skubbede havedøren op og gik så roligt udenfor og hen imod hende, hvilket hun ikke bemærkede eftersom at hun sad med ryggen til mig. Jeg gik lidt længere frem imod poolkanten, så hun kunne se mig ud af øjenkrogen, men selv ikke der fik jeg hende til at vende blikket imod mig.

Jeg nåede helt over til hende og tog så en dyb indånding og valgte at sætte mig roligt ned ved siden af hende i skrædderstilling uden at tage blikket fra hende. Jeg lagde blidt min hånd på hendes ryg udenpå det ret tynde tæppe og nussede hende så lidt op og ned af ryggen imens jeg fortsat havde mit blik imod hendes øjne i håb om at kunne få øjenkontakt med hende.

’’Hey’’ Sagde jeg stille og blidt og fugtede kort mine læber.

’’Hej’’ Hviskede hun svagt efter en kort stilhed og stadig uden at vende blikket imod mig.

’’Hvorfor sidder du herude?’’ Spurgte jeg hende roligt og afslappet.

’’Jeg havde brug for at være alene.. Du har jo sat en vagthund hos mig’’ Mumlede Maddie tørt og stille imens hun fortsat bare stirrede ned i vandet. Jeg sukkede tungt og pustede langsomt ud og vendte kort blikket ned i skødet på mig selv, før jeg igen kiggede op på hende.

’’Det var jeg ligesom nød til.. Du ville have, at jeg skulle gå’’ Svarede jeg hende stille og roligt uden at stoppe min nussen på hendes ryg.

’’Og nu er du her så igen’’ Mumlede hun svagt uden at sende mig et eneste blik.

’’Ja, fordi jeg skal tale med dig’’ Svarede jeg hende kort og helt roligt.

’’Jeg troede, at vi havde talt’’ Svarede hun stille og vendte blikket ned i skødet på sig selv.

’’Ja, men.. Ikke om det her som jeg vil tale om.. Em var jo forbi dig igår og.. Og da hun kom hjem kom sandheden på bordet’’ Svarede jeg stille og holdte mit blik på hendes ansigt og bemærkede hurtigt, at hun endelig vendte blikket imod mig og kiggede mig i øjnene med hendes meget trætte blik.

’’Hvilken sandhed?’’ Spurgte hun meget stille og småhviskende med en halvhæs tone.

’’Sandheden om os.. Om dig.. Om hvis skyld det er, at du har det sådan her nu..’’ Svarede jeg hende med en lille klump i halsen som jeg kort efter mine ord sank uden at tage blikket fra hendes øjne.

’’Det er min skyld’’ Hviskede Maddie og fik mig hurtigt til at ryste på hovedet.

’’Nej.. Det er min skyld, og hvis du kommer med indenfor i varmen, så kan jeg fortælle dig hvorfor’’ Svarede jeg stille og kiggede hende i øjnene imens ingen af os sagde noget. Dog vendte Maddie hurtigt blikket ned i skødet på sig selv igen og sukkede tungt.

’’Det er ikke din skyld uanset hvad du siger’’ Benægtede hun stille, men den åd jeg sku ikke.

’’Jo det er, Maddie.. Kom med indenfor.. Så kan du høre hvad jeg har at sige til dig.. Og tro mig.. Det her vil du gerne høre..’’ Sagde jeg afsluttende og rejste mig op og håbede at Maddie ville følge med mig, så vi kunne komme indenfor og snakke. Hvis jeg kunne få hende til at få det bedre ved at tage alt skylden, hvilket jeg virkelig fortjente.. Så var det det jeg gjorde!.. Hun skulle kende sandheden og ikke den som hun havde bildt sig ind!.. 

________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...