Let The Game Begin 7!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Færdig
Efter at Maddie valgte at gøre det forbi med Justin, har hun mildt sagt ikke haft det godt. Justin selv er heller ikke på toppen. Han har startet et samarbejde med Scooter, som er hans nye manager og som presser ham meget på karrieren, men Justin har slet ikke overskud til at tænke i de baner.. Han tænker kun på Maddie, som han godt kan mærke, er røget langt ned og slet ikke virker som sig selv mere.. Og endnu værre bliver det, da Maddie får en opringning fra sin mor.. En opringning som man helst ikke ønsker at få!.. Hvordan kommer det til at gå Maddie, når hun for alvor tager sit liv op til overvejelse og mildt sagt virker opgivende?. Kan Justin formå at komme ind i Maddies liv igen?.. Og kan han forhindre, at han mister hende for altid?.. Er han virkelig parat til at ofre alt for Maddie, når det virkelig gælder?.. Find ud af det i den sidste serie af ‘’Let The Game Begin''

230Likes
1128Kommentarer
296578Visninger
AA

46. Som Den Første Gang!.

 

                          Location: The DiLaurentis, Nashville, Tennessee. Dato: Søndag d. 1. Maj 2022, Kl. 07.05.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Ja, det var sku svært at lade vær. Det føltes så rigtigt at tage en overnatning i lige netop den her hytte.. Det var her jeg altid havde boet når jeg var her.. Og det var her alle minderne var.. Gode som dårlige, som alligevel var gode på en eller anden mærkelig måde..

Normalt plejede her at være Wifi som man kunne betale lidt ekstra for at have i hytterne, men eftersom at feriestedet var lukket ned indtil senere på året, så var nettet selvfølgelig også blevet slukket for.. Det var nok en af grundende til at Liam helst ville blive hos min moster som havde internet.. Så han kunne spille på sin Ipad..

Jeg synes faktisk ikke, at det var så slemt uden internet.. Okay, jeg kedede mig lidt her igår aftes efter, at Noah og min onkel tog hjem igen, men.. Det var faktisk virkelig dejligt ikke at have internet.. Lige siden lørdag havde jeg ikke rigtig brugt min mobil.. Jeg havde faktisk slukket den, for hvad skulle jeg alligevel bruge den til?. Hele lørdagen brugte jeg på at flytte ting og sager, så der ville jeg ikke engang have tid til at tale med nogen, eller gå på nettet, hvis jeg så havde haft det..

Men det, ikke at have internet, gjorde faktisk, at jeg fik massere af ro i kroppen.. Jeg kunne slappe af. Bruge tid på mig selv. Slippe rigtig meget for andres liv og bare kun koncentrere mig om mit eget.. Og det føltes faktisk godt, trods det, at jeg også fik tudet en del med alle de minder der kom op i mig så snart jeg satte foden ind i den her hytte.

Det største minde var jo ingen hemmelighed.. Det var selvfølgelig Justin.. Tænk, at jeg lige nu befandt mig på det sted, hvor jeg havde mødt ham der skulle vise sig at være min drømmefyr.. Ham som jeg ville gå igennem ild og vand for.. Ham som jeg aldrig nogensinde ville kunne stoppe med at elske.. Og ham som havde givet mig de 2 mest fantastiske gaver i livet.. Den ene var oven i løbet lavet lige her på det her sted.. I den her hytte.. Og i denne her seng, hvor jeg nu lå og stirrede op i loftet med dynen over mig og med en forsigtig tårer som gled ud af mit øje og nedover min tinding indtil den blev stoppet af min blonde hårgrænse..

Jeg gispede lidt og kom helt ud af mine tanker, da jeg svagt hørte lyden af grus-stenene som blev skrabet på ude på stien foran min hytte..

Jeg satte mig hurtigt op i sengen med blikket rettet direkte hen imod døren og et hjerte som begyndte at banke lidt.. Det lød virkelig som nogen der gik ude på stenene og stoppede op!.

Måske var det bare noget jeg bildte mig ind?.. Måske var det bare et dyr?.. Eller måske var det bare min onkel eller Noah der var kommet?.. På det her tidspunkt?.. Uret oppe på væggen viste ikke meget over 7 om morgenen.. På det tidspunkt var de jo slet ikke vågne?.. Eller jo, min onkel var måske, men ikke Noah!. Han sov sku til langt op af dagen!. Specielt på en søndag!.

Jeg gispede igen og mærkede hvordan mit hjerte fløj helt op i halsen, så det bankede forsigtigt på døren herind til.. Okay, nu var jeg sikker!. Det var sku ikke noget jeg bildte mig ind!. Der var nogen derude!.. Men hvem?.. Stedet var lukket og porten havde min onkel låst da ham og Noah tog hjem igår aftes, så jeg også følte mig mere tryg ved at være her alene. Lige nu følte jeg mig dog ikke specielt tryg, når der stod nogen og bankede på imens stedet var lukket!.. Okay, ro på, Maddie!. Måske var det bare din onkel.. Hvem skulle det ellers være?..

Det bankede på endnu engang og denne gang tøvede jeg ikke med at vippe dynen af og hoppe ud af sengen kun iført mine hvide blonde G-strenge og min matchende bh.. Lige nu ærgrede jeg mig sku lidt, at jeg ikke havde taget min lyserøde silkemorgenkåbe med herover ovre fra familiehytten..

Jeg bukkede mig hurtigt ned og samlede min hvide stroptop, som jeg havde haft på igår, op fra gulvet. Jeg bevægede mig roligt hen til døren imens jeg fik toppen over hovedet og nedover min krop, så den kom ned og dækkede min nøgne røv.

Jeg tog fat i håndtaget, som jeg skulle til at dreje rundt, så jeg kunne åbne døren, men stoppede dog hurtigt mig selv, da jeg fik lidt kolde fødder.. For tænk nu, hvis det ikke var min onkel!.

’’Hvem er det?’’ Spurgte jeg stille igennem døren imens mit hjerte bankede. Der gik lidt tid hvor der ikke blev sagt noget og de få sekunder føltes virkelig som minutter.. Det nåede virkelig at gøre mig lidt bange.

’’Prøv at åbn og kig..’’ Lød det ude fra den anden side af døren, så jeg hurtigt mærkede at mit hjerte sprang helt op i halsen imens jeg spilede mine øjne kraftigt op!. Det var i hvert fald ikke min onkel det der!.

Jeg drejede meget hurtigt det runde håndtag rundt og åbnede døren indad og blev straks helt paf og mundlam, da jeg så hans ansigt og fik det vildeste flashback... Et flashback som stammede helt tilbage fra... 2013!..

’’Justin..’’ Sagde jeg helt mundlamt efter at havde sunket en klump i halsen uden at tage øjnene fra ham som stod med den ene hånd oppe på dørkarmen og havde sine dejlig brune øjne rettet direkte imod mine.

’’Hey baby’’ Sagde han meget stille og med en træt og hæs stemme, som gjorde mine øjne virkelig våde og fik mig til at sætte hænderne op i en bedene stilling foran munden.

’’Hvad.. Hvad laver du her?’’ Spurgte jeg pivende og mærkede hvordan tårerne straks væltede ud af øjnene på mig, da jeg aldrig før havde været så glad for at se noget menneske igen!.

’’Mit liv er ikke i LA, Maddie.. Mit liv er der hvor du er.. Og det vil det altid være.. Uanset hvor fanden vi så ender henne på denne her jord..’’ Svarede Justin mig og fik mig til at knibe øjnene sammen og hulke ned i mine hænder som jeg rykkede lidt på så både min næse og mund blev gemt indeni dem.

Jeg stod ikke mere end meget få sekunder før jeg kiggede grædende op på ham og hurtigt tog et skridt imod ham og svang mine arme om nakken på ham og trak hans ansigt helt ned til mit, så jeg kunne nå hans dejlig bløde læber med mine.. Og jeg mærkede hurtigt, at Justin ville det samme som mig eftersom, at han meget hurtigt svang sine arme om ryggen på mig og holdte mig helt ind til ham imens vi bare pressede vores læber hårdt imod hinanden og jeg kneb øjnene sammen.

’’Mmhf!..’’ Mumlede jeg hulkende imod hans læber og slap dem lidt.. Men kun for at kunne give ham det næste kys der bare ventede på at komme ud.

Jeg mærkede at Justin begyndte at gå fremad, og jeg tøvede ikke med at lade ham gøre det. Jeg trådte nogen skridt tilbage og mærkede at Justin slap mig med den ene arm, hvorefter jeg hørte at døren til hytten blev smækket imens vi bare fortsatte med at gå, indtil, at jeg til sidst ramte sengeenden med mine ben og lod mig selv falde tilbage, så jeg landede nede i den dejlig bløde seng med Justin over mig..

 ’’Mmh..’’ Mumlede Justin imod mine læber og gav mig den dejligste, varmeste og mest kriblende følelse i kroppen som jeg nogensinde havde fået.

Jeg trak mig kort efter fra hans læber og åbnede mine grædende øjne som jeg blinkede et par gange med, så min øjenkontakt med ham ikke var så slørret pga alt det vand der sumpede rundt i mine øjne.

Jeg tog nogen dybe indåndinger og snøftede svagt imens jeg blidt gled min hånd op på hans kind og kort efter kiggede op på hans hue, hvor jeg svagt kunne fornemme noget rødligt stads lige ved grænsen af den.

Jeg gled blidt min hånd op af siden af hans ansigt og skubbede blidt hans hue opad, så jeg hurtigt fik øje på det ret store sår lige over hans tinding, hvor en masse blod var størknet.

’’Hvad er der sket med dig?’’ Spurgte jeg ham stille og snøftede endnu engang.

’’Tja.. Det er sådan man kommer til at se ud, når man flygter ind i en skov fra politiet...’’ Svarede Justin og fik mig hurtigt til at kigge ham i øjnene og kort efter gispe svagt.

’’Justin, din dom!. Du må jo slet ikke være her’’ Sagde jeg med bankende hjerte, tårer på kinderne og en kæmpe klump i halsen, da jeg blev mindet om, hvad der ville ske, hvis han forlod LA.

’’Måske ikke, men det kunne ikke stoppe mig i at komme alligevel.. Jeg har lovet mig selv aldrig nogensinde at give slip på dig.. Og det holder jeg fast ved!. Intet er noget værd for mig, hvis du ikke er en del af det..’’ Sagde Justin stille og kiggede mig i øjnene og gjorde mig både undrende og helt varm om hjertet af det han sagde.

’’Vil du ikke nok fortælle mig hvad der er sket, skat?’’ Spurgte jeg stille og nussede ham på kinden uden at tage blikket fra hans dejlige øjne, som han dog rynkede lidt.

’’Har.. Har du slet ikke hørt det?’’ Spurgte Justin undrende og rejste sig roligt fra mig og satte sig ved siden af mig i sengen imens jeg også satte mig op og kiggede på ham.

’’Skulle jeg have hørt hvad der er sket siden du flygter fra politiet og ender med et sår ved tindingen?’’ Spurgte jeg ham roligt og kunne slet ikke tage blikket fra ham.

’’Det er overalt på nettet.. I nyhederne.. Ja, selv i radioen’’ Sagde Justin og kiggede uforstående på mig.

’’Jamen, nettet er lukket ned her.. Jeg har slukket min mobil og har ikke været på nettet siden i fredags’’ Svarede jeg ham og kiggede spørgende på mig.

’’Så du så det ikke?’’ Spurgte han mig og stirrede mig direkte ind i øjnene..

’’Hvad, skat?’’ Spurgte jeg ham stille og lagde blidt min arm op på hans ene skulder uden at stoppe vores øjenkontakt.

’’Jeg fuckede min optræden totalt op i fredags.. Efter du var gået.. Jeg brød helt sammen på scenen!. Foran alle de mennesker!. Midt under ’Purpose’’’ Forklarede Justin og stirrede mig bare direkte ind i øjnene imens han tog en dyb indånding.

’’Du fik mig til at tudbrøle foran alle de mennesker.. Jeg havde dedikeret min optræden til dig, men du gik jo, så du ikke kunne se den.. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om at synge fordi alt det du sagde til mig fyldte hele mit hoved og fik mig til at bryde sammen..’’ Forklarede Justin og fik mig til at kigge ned imellem os og rynke panden lidt imens jeg tog en dyb indånding igennem næsen.

’’Da jeg sad der og spillede ’’Purpose’’, der.. Der gik det bare op for mig hvor lidt det hele betyder for mig, når du ikke er der.. Jeg vil ikke leve det liv uden dig, Maddie.. Derfor tog jeg beslutningen om at stoppe med musikken..’’ Forklarede Justin og fik mig hurtigt til at kigge op på ham med et chokeret og helt lammet ansigtsudtryk.

’’Hvad?’’ Spurgte jeg helt lammet og meget stille og kiggede ham direkte i øjnene.

’’Ja.. Jeg vandt ’’Best Look’’ prisen og i min tale, der.. Jeg talte kun til dig, Maddie.. Jeg håbede sådan, at du havde set det inden jeg kom her, da det ville spare mig for en del forklaringer..’’ Forklarede Justin kort og fik mig til at synke en klump i halsen imens mine øjne igen blev fugtige.

’’Hvad sagde du?’’ Spurgte jeg småhviskende.

’’Massere.. Men det vigtigste var nok det, at jeg slog helt fast overfor alle, at jeg er fucking ingenting uden dig.. Hvis det ikke havde været for dig, så var jeg aldrig nået så langt i livet.. Og nu hvor du var rejst og havde meldt dig helt ud af vores liv sammen, både arbejdsmæssigt og personligt, så.. Så gik det bare op for mig, at intet var en skid værd mere.. Alt kunne være ligemeget..’’ Forklarede Justin stille og kiggede mig blidt i øjnene, så jeg kunne se, at han selv fik lidt våde øjne.

’’Du opgav os fordi du ikke ville være i presset mere som kun kom pga min karriere.. Men jeg kunne ikke bare lade dig opgive os.. Du har kæmpet så mange af mine kampe for mig.. Og du har ofret alt for mig imens jeg aldrig har set hvor meget du egentlig gjorde for mig i din tid, hvor jeg bare tog dig forgivet..’’ Fortsatte han stille.

’’I fredags gik det op for mig.. Nu var det min tur til at ofre noget.. Jeg har altid sagt, at jeg ville tage en kugle for dig, hvis det blev nødvendigt, men i alt den tid hvor vi har kendt hinanden, har jeg gemt mig bag dig og ladet dig tage alle kuglerne for mig.. Og det gik op for mig, da jeg kom ned fra scenen efter min optræden..’’ Forklarede han videre.

’’Der findes ikke nogen som jeg hellere ville være sammen med end dig, Maddie.. Og hvis jeg kun kan være sammen med dig, hvis jeg ofre karrieren, så gør jeg det uden at blinke.. Og det valgte jeg så at gøre på live tv i fredags efter du var rejst.. Fordi du er det eneste der betyder noget for mig.. Dig og ungerne!. Hvis ikke jeg har jer hos mig, så er det ikke noget værd..’’ Forklarede Justin og fik mig til at hulke svagt imens jeg vendte blikket ned imellem os igen og lod tårerne falde ned af mine øjne og ned på mit ene ben.

’’Jeg tog hjem i huset bagefter sammen med Chris, Ryan og Em.. Jeg ville se hvor meget du egentlig havde taget med dig hertil.. Men så fandt jeg papiret..’’ Sagde Justin stille og fik mig til at kigge op på ham igen imens jeg snøftede og tog en svagt skælvende indånding.

’’Du havde ikke skrevet under?’’ Sagde Justin og kiggede mig direkte i øjnene imens jeg hurtigt blev klar over hvad han snakkede om.

’’Nej..’’ Svarede jeg småhviskende og rystede svagt på hovedet.

’’Hvorfor ikke?’’ Spurgte Justin og kiggede afventende på mig på en helt rolig måde.

’’Jeg.. Jeg kunne ikke få mig selv til det.. Jeg elsker dig alt for meget til at kunne lade mig blive skilt fra dig.. Jeg ved.. Godt.. At, det virker meget forvirrende, når jeg så rejser, men.. Der var bare noget i mig der sagde, at jeg ikke skulle gøre det..’’ Sagde jeg småhulkende, meget stille og meget ærligt imens jeg kiggede ham i øjnene.

’’Maddie..’’ Startede Justin og tog blidt min ene hånd med begge hans hænder imens han drejede sig imod mig, så hans ene ben lå i skrædderstilling oppe på sengen imens det andet forblev udover sengen.

’’Jeg tror slet ikke du forstår hvor meget det betyder for mig, at du ikke skrev under.. Det var lige præcis dér, at jeg fik håbet tilbage om os to.. Og faktisk bekræftede du mig bare i, at jeg havde taget det rigtige valg om at droppe karrieren for dig’’ Sagde Justin og kiggede mig i øjnene imens han kort fugtede sine læber.

’’Da jeg kom hjem i huset vidste jeg dårligt nok hvad jeg skulle gøre.. Jeg kunne ikke engang holde ud at være der uden dig.. Dine ting var væk.. Sengen duftede slet ikke af dig mere.. Halvdelen af walk in closettet var tømt.. Jeg kunne slet ikke holde det ud, men da jeg så papiret uden din underskrift på.. Der var min eneste tanke bare, at jeg måtte tage hertil for at se dig..’’ Sagde Justin blidt imens jeg fældede en tårer og snøftede svagt.

’’Jeg startede egentlig med at sige at Em skulle bestille en flybillet, men da jeg jo egentlig ikke må forlade LA, så ville jeg blive taget så snart jeg satte min fod i lufthavnen.. Så ville jeg ryge direkte ind og ikke komme til at se dig før om mange måneder.. Men Chris fik en genial plan.. Ryan og jeg byttede bil, så jeg kunne køre hertil, hvilket gav mig noget tid og gjorde, så jeg havde en chance for at kunne nå hertil..’’ Forklarede Justin stille.

’’Er du kørt hele vejen fra LA og hertil?’’ Spurgte jeg ham lettere chokeret, men meget stille og mundlamt.

’’Ja.. Jeg slukkede min mobil så den ikke kunne spores og så kørte jeg bare og fandt vej ved hjælp af et gammelt kort.. Jeg nåede egentlig ret langt, men så.. Jeg løb tør for benzin, da jeg endelig nåede Tennessee. Ryan havde ellers fyldt bilen op og sørget for en ekstra dunk benzin, så jeg ikke skulle vise mig på en tankstation, for vi alle vidste, at det kun var et spørgsmål om tid før jeg blev efterlyst.. Men fordi jeg skulle køre så længe og ikke havde nok benzin med til hele turen, så var jeg tvunget til at gå ind på en tank og fylde benzin på.. Desværre genkendte tankmanden mig og ringede til politiet, da han så mig stå ude foran og fylde benzin på.. Jeg havde ellers prøvet at forklæde mig lidt med solbriller og sådan, men den gik ikke. Han kunne sagtens genkende mig, så da jeg gik ind for at betale låste han dørene, så jeg ikke kunne komme ud igen før politiet sikkert ville komme..’’ Forklarede Justin imens jeg bare lyttede meget godt efter til hver eneste lille detalje og hvert eneste lille ord..

’’Hvordan kan du så sidde her nu?’’ Spurgte jeg ham stille og snøftede svagt.

’’Ja, det er lige det.. Jeg ved det ikke er noget du bliver glad for at høre men.. Min 9 millimeter som jeg har haft liggende i walk in closettet, ikke?’’ Startede Justin og fik mig til at knibe øjnene lidt sammen, da jeg godt kunne mærke hvor det her bar hen.

’’Shit..’’ Hviskede jeg for mig selv og vendte blikket væk fra ham imens mit hjerte begyndte at banke hårdt eftersom, at jeg dårlig nok turde høre hvad han ville fortælle mig..

’’Jeg truede ham tankmanden med den, så han kunne åbne dørene.. Han åbnede dem også hurtigt igen, så jeg kunne stikke af’’ Fortsatte Justin og fik mig hurtigt til at kigge på ham igen.

’’Skød du ham ikke?’’ Spurgte jeg både virkelig lettet, men også meget overrasket, da jeg allerede havde nået at overbevise mig selv om, at det var det han havde gjort.

’’Nej.. Men det havde jeg gjort hvis ikke han havde åbnet de døre.. Men det gjorde han jo, så jeg stak bare af og kørte videre herhen imod..’’ Svarede Justin mig og fik mig til at sukke lettet.

’’Hvordan fik du så det der?’’ Spurgte jeg ham efter lidt stilhed og pegede blidt op imod hans sår lige over tindingen..

’’Det kommer nu.. Jeg troede at politiet ville komme efter mig efter at ham fra tanken havde ringet og sagt, at jeg var der, men istedet havde de spærret vejen, som var den eneste vej hertil lige på det tidspunkt.. Der holdte 2 politibiler og spærrede vejen for mig imens 4 pansere stod foran dem.. Jeg opdagede dem heldigvis i tide, da jeg tændte for det lange lys for at kunne se hvad der egentlig skete på vejen forude.. Og da jeg vidste, at jeg ville blive snuppet hvis jeg kørte helt hen til dem, så valgte jeg at køre ud op en mark og hen imod en skov i håb om, at jeg kunne slippe væk.. Jeg kørte alt for hurtigt og tænkte ikke lige over at marken jeg kørte på havde fået en masse fugt i løbet af natten, så det jeg nærmede mig skoven og ville bremse, så skete der ikke en skid..’’ Forklarede han videre og fik virkelig mit hjerte til at banke voldsomt imod mit bryst imens jeg holdte vejret.

’’Jeg kunne se, at hvis jeg ikke gjorde noget meget hurtigt, så ville jeg smadre direkte ind i et store træ, og.. Og så ville jeg sku nok have ligget helt krøllet sammen i den bil lige nu..’’ Forklarede han kort videre og tog en dyb indånding og vendte blikket lidt ned imellem os.

’’Tanken om ikke at se hverken dig eller ungerne igen fik min krop til at reagere hurtigere end min hjerne.. Af ren refleks trak jeg håndbremsen så bilen skred rundt og gled sidelæns ind i træet, så jeg fik banket hovedet ind i vinduet og derefter ned i rettet.. Jeg var virkelig heldig..’’ Forklarede Justin og kiggede op på mig igen, så han helt sikkert fik øje på mine tårer som gled ned af kinderne på mig bare ved at høre om det der var sket..

’’Jeg troede egentlig at jeg blev slået helt ud der, men da jeg så politibilerne komme kørende imod mig i et ikke så hurtigt tempo, fordi de helt sikkert, og i modsætning til mig, havde regnet ud at der var glat, så var det som om, at jeg blev mindet om hvad det var jeg overhovedet gjorde alt det her for.. For at komme til at se dig og ungerne igen.. Så jeg sprang ud af bilen og kunne godt mærke, at jeg var rimelig shaky.. Og så løb jeg ind i skoven.. Helt uden at tænke hvor hen.. Jeg løb bare.. Fordi jeg ikke kunne få mig selv til at give op nu hvor jeg var kommet så langt..’’ Forklarede Justin videre uden at tage blikket fra mine øjne.

’’Og så løb du hele vejen hertil?’’ Spurgte jeg ham stille og fik ham til at nikke svagt.

’’Ja.. Jeg rystede panserne af mig, men det er kun et spørgsmål om tid før de finder mig’’ Svarede Justin og fik mig til at bide mig svagt i læben imens jeg rynkede panden lidt.

’’Og så ryger du ind?’’ Spurgte jeg ham og fik ham igen til at nikke.

’’Ja, det gør jeg.. Og jeg får nok en ekstra hård straf for at tage flygtet fra dem og truet tankmanden med en pistol.. Og sikkert også en helt masse andet kan de knalde mig for.. F.eks. den spritkørsel jeg dengang blev anholdt for.. Den sag er jo stadig ikke helt ude af verden’’ Svarede Justin stille og ærligt og fik mig til at hulke meget svagt imens jeg vendte blikket ned imellem os og tog min hånd op til munden, så den stødte på mine nederste dele af mine fingre..

’’Men jeg lover dig, babe.. Så snart jeg kommer ud igen, så er det første jeg gør at tage hertil.. Og så starter vi forfra.. Helt forfra.. Hvis du har lyst til det’’ Sagde Justin og fik mig til at kigge grædende op på ham igen.

’’Lyst?’’ Spurgte jeg ham og kiggede spørgende på ham.

’’Mm.. Vi sælger huset i LA og rykker ind i det hus du har købt her.. Du får det lige præcis som du vil have det.. Du siger bare til.. Så skal jeg nok sørger for, at du får det.. For det er din tur til at få det som du vil have det.. Jeg har vidst opbrugt min egen kvote lige på det område’’ Svarede Justin og fik mig til at udstøde et lille fnis imens jeg begyndte at smile, hvilket fik Justin til at gøre det samme.

Jeg fugtede blidt mine læber og lænede mig over imod ham imens jeg blidt svang mine arme om nakken på ham. Jeg sendte ham et kærligt smil som jeg hurtigt fik gengældt inden vores læber mødtes i et dejligt tungekys, som jeg nød virkelig meget i det lille minut det varede før vi igen trak os fra hinanden og kiggede hinanden i øjnene uden at sige noget i et kort stykke tid..

’’Jeg elsker dig, Justin..’’ Hviskede jeg kærligt og lod en tårer glide ned af min kind uden at stoppe vores øjenkontakt.

’’Så vil du måske gerne have den her tilbage som beviser det?’’ Spurgte Justin imens jeg fornemmede, at han trak sin ene hånd frem nede imellem os, hvilket fik mig til at kigge ned og se min vielsesring ligge midt i hans hånd imens hans egen sad på hans egen finger.

’’Den lå derhjemme på bordet, så jeg tog den med i lommen’’ Sagde Justin kort og fik mig til at fnise svagt og nikke roligt imens jeg tog mine arme væk fra hans nakke.

Jeg skulle lige til at tage ringen fra hans hånd, da han hurtigt greb min hånd med hans frie hånd, så jeg kiggede op på ham og hurtigt fik øjenkontakt.

’’Det skal være rigtigt..’’ Smilede Justin kærligt og kiggede derefter ned på vores hænder, hvilket fik mig til at gøre det samme, så jeg kunne betragte Justin glide min ring nedover min ringfinger, hvilket igen fik mig til at fælde en lille tåre før jeg igen vendte blikket op på ham.

Justin fik sat ringen ordentligt på plads og vendte derefter blikket op på mig.

’’Vi er det perfekte eksempel på ’’i medgang og modgang’’’’ Sagde Justin meget kærligt og med et charmerende smil og fik mig til at smile sødt og igen vikle armene om nakken på ham og trække ham ind i et dejligt tungekys, som han straks gengældte. Og der var ingen tvivl.. Jeg kunne sagtens mærke det!. Mærke at vi begge ville det samme!.

                                                                                                ~

                       Location: The DiLaurentis, Nashville, Tennessee. Dato: Søndag d. 1. Maj 2022, Kl. 07.55.

 

At ligge med hovedet på hans skulder imens min hånd nussede blidt rundt på hans nøgne bryst som bevægede sig blidt op og ned, var virkelig ikke til at beskrive.. Det føltes så godt at ligge sådan sammen med ham igen.. Bare at være sammen igen.. Og så det, at vi var sammen her.. Her hvor vi var sammen for allerførste gang.. Dog ikke helt på samme måde. Jeg kunne helt sikkert og uden at lyve sige, at denne gang var noget helt specielt.. Bedst som jeg troede, at Justin havde vist mig sin aller blideste og kærligste side, så overraskede han mig igen.. Aldrig før havde jeg mærket ham være så følsom og intens.. Det føltes i hvert fald ikke sådan lige nu..

Måske var det bare fordi, at vi ikke havde været sammen længe?.. Eller måske kunne det her sex godt rulle op på en top 1 over Justins mest følsomme og blideste moments?.. I dont know, men ærligt, så var jeg også pisse ligeglad!. Lige nu var alt ligemeget.. Jeg lå og puttede sammen med ham og mærkede ham helt tæt på.. Det kunne ikke blive bedre.. Men tanken om hvor vi var, var der stadig.. Det gav mig ret meget flashback at være lige her sammen med ham..

’’Jeg troede aldrig, at vi kom til at ligge lige her sammen igen’’ Sagde jeg stille og småhæst efter, at jeg ikke havde brugt min stemme i en del tid..

Jeg fornemmede hurtigt på den pustende lyd som Justin kom med, at han begyndte at smile over det jeg sagde før han placerede et blidt kys i håret på mig, hvilket fik mig til at dreje hovedet blidt op imod ham, så vi fik øjenkontakt.

’’Hvordan fandt du mig overhovedet?.. Altså, stedet her er jo stort?’’ Sagde jeg stille og kiggede spørgende og kærligt på ham.

 ’’Jeg ville da være en dårlig mand, hvis jeg ikke kendte min kone helt ind til det inderste, ikke?..’’ Smilede Justin skævt til mig og fik mig til at smile svagt med lidt lyd på.

’’Jeg havde det bare på fornemmelsen, da jeg klatrede over den aflåste port.. Jeg ved, at du har boet her hver gang du har været her, så hvorfor ikke også denne gang?’’ Spurgte Justin videre med et skævt smil og fik mig til at smile kærligt op til ham.

’’Faktisk så skal jeg bo i en af familiehytterne sammen med ungerne indtil håndværkerne er færdige med at renovere huset..’’ Svarede jeg ham stille.

’’Hvor er ungerne overhovedet?’’ Spurgte Justin hurtigt og kiggede spørgende på mig.

’’Hos min moster.. Havde jeg vidst, at du kom havde jeg hentet dem allerede igår, hvilket jeg egentlig også skulle have gjort, men Liam ville hellere blive hos min moster en dag mere.. Garanteret fordi, at her ikke er internet til hans Ipad’’ Svarede jeg Justin med et lille skævt smil, så han også smilede med lidt lyd på og nikkede kort imens jeg besluttede mig for at vende mig om på maven og holde min overkrop lidt oppe med min ene arm imens jeg lod min anden arm hvile på Justins bryst.

’’Giv mig et kys, baby’’ Hviskede Justin stille efter lidt stilhed, hvor vi bare lå og kiggede hinanden i øjnene. Jeg smilede sødt og møvede mig lidt længere op imod ham og lidt indover ham, så jeg kunne placere mine læber på hans og give ham et dejligt kys, som han straks udviklede til et dejlig intenst tungekys.

Vi trak os blidt fra hinanden efter lidt tid, og jeg åbnede blidt øjnene og sendte ham et kærligt blik imens jeg fugtede mine læber.

’’Det der hus du har købt.. Var det dit barndomshjem?’’ Spurgte Justin stille og kiggede mig i øjnene.

’’Mm’’ Svarede jeg kort og nikkede svagt.

’’Hvordan ser det ud?.. Altså.. Hvad har det at byde på?’’ Spurgte Justin stille og kiggede fortsat spørgende på mig.

’’En hel del siden dengang jeg boede der.. Der er blevet bygget en pool og hestestalden er blevet fjernet.. Men underligt nok, så er den ridebane, som min far selv byggede til mig dengang vi boede der, der stadig.. Og så er der en kæmpe sø som man kan have en lille båd i, eller som man også kan svømme i.. Og så er der massere af rum og værelser’’ Forklarede jeg ham kort og fik ham til at nikke svagt.

’’Og lad mig bare gætte.. Du ved allerede hvad alle rummene skal bruges til, ikke?’’ Spurgte Justin afslappet.

’’Næsten.. Liam har valgt sit værelse.. Jeg har valgt mit, som så nu bliver vores.. Mikayla har fået et værelse.. Og så har jeg bedt håndværkerne om at rive en væg ned imellem 2 værelser så der kan blive lavet et kæmpestort walk in closet til vores tøj... I kælderen har jeg også planer.. Jeg mangler faktisk kun 1 værelse som jeg slet ikke kan finde ud af hvad skal bruges til’’ Forklarede jeg ham og bemærkede, at han forholdte sig lidt stille imens han svagt løftede det ene øjenbryn og kort efter tog en dyb indånding.

’’Måske har jeg en idé til det sidste værelse..’’ Svarede Justin stille.

’’Okay.. Hvad?’’ Spurgte jeg lyttende og helt roligt og kiggede afventende på ham.

 ’’Kunne det fungere som et børneværelse?’’ Spurgte han roligt og kiggede mig i øjnene imens jeg straks mærkede at et sug gik igennem min krop, hvilket gjorde det meget svært for mig ikke at smile lidt.

’’Hvad er det du siger?’’ Spurgte jeg ham stille og vidste ikke helt hvad jeg ellers skulle sige..

’’Det tror jeg godt, at du ved, babe’’ Smilede Justin skævt og fik mig til at fnise svagt.

’’Vi skal have en mere..’’ Sagde han stille og virkelig kærligt imens han tog sin ene hånd op til mit ansigt og fjernede blidt noget af mit hår som havde sneget sig ned foran mit ene øje og kørte det om bag mit øre.

’’Og det er du helt sikker på?’’ Spurgte jeg ham med et voldsomt bankende hjerte og en masse kriller i kroppen.

’’Ja, det er jeg helt sikker på!’’ Svarede Justin seriøst og ret overbevisende imens han løftede overkroppen lidt og lænede sig indover mig. Han placerede hurtigt sine læber på mine og fortsatte med at læne sig indover mig, så jeg begyndte at smile imens jeg rullede om på siden og derefter ned at ligge på ryggen med ham halvt over mig.

Jeg fniste lidt imod hans læber imens jeg lod min ene hånd glide om i hans nakke og videre op i hans nakkehår, hvor jeg blidt flettede mine fingre ind i hans hår. Dog nåede vi dårligt nok at komme meget videre, da jeg pludselig hørte lyden af en sirene som holdte nogen korte pauser ind imellem.

’’Pis’’ Sukkede Justin opgivende, da han trak sig fra mine læber og lod sin pande falde ned på min ene skulder imens jeg holdte rundt om hans nakke og fik en knude i maven, da jeg godt havde på fornemmelsen, hvad der skulle ske nu.

’’Det var de sku ikke længe om..’’ Pustede Justin og løftede sit hoved fra min skulder og rullede derefter rundt i sengen, så han kunne komme op at sidde på kanten, hvor han kort gned sig i hovedet med begge hænder og jeg satte mig op imens jeg holdte dynen op foran min nøgne krop.

’’Justin Drew Bieber.. Huset er omringet.. Kom ud med hænderne over hovedet’’ Lød det fra en mandelig stemme som man tydeligt kunne høre, talte igennem en megafon.

’’Hvordan kan de vide, at du lige er her?’’ Spurgte jeg med en klump i halsen imens jeg kravlede over imod ham uden at fjerne dynen fra min krop og betragtede, at han bukkede sig forover og greb sine boxers på gulvet som han stak benene igennem.

’’Sidst jeg hørte noget var da jeg sad i bilen.. De sagde at en kilde havde fortalt panserne at du for tiden befandt dig i Nashville og eftersom, at de også var tæt på at få fat i mig tidligere, så har de helt sikkert tjekket op på dig og fundet ud af, at din onkel ejer det her sted.. Måske har de endda været hjemme ved din onkel for at tjekke om jeg var der’’ Svarede Justin imens han rejste sig op og tog sine boxers ordentligt på og vendte sig derefter imod mig og så mit knap så glade ansigt.

’’Baby..’’ Sukkede Justin og kom hurtigt op i sengen igen, hvor han stillede sig på knæ foran mig imens jeg sad i havfruestilling, og tog så fat i mit hoved og kyssede min pande imens jeg kiggede trist nedad.

’’Babe, kig på mig..’’ Sagde han stille uden at slippe mine kæber. Jeg tog en dyb indånding igennem næsen og lukkede kort øjnene imens jeg vendte ansigtet op imod ham og derefter åbnede øjnene, så vi fik øjenkontakt.

’’Venter du på mig?’’ Spurgte han mig stille imens han kiggede ret seriøst på mig og jeg meget hurtigt fik meget våde øjne.

’’Mm..’’ Mumlede jeg lettere pivende og kæmpede virkelig med ikke at begynde at græde.

’’Svar mig ordentligt..’’ Sagde Justin seriøst og fik mig til at hulke svagt.

’’Jaer.. Selvfølgelig venter jeg på dig, Justin!’’ Hulkede jeg stille og rejste mig hurtigt op på knæ og svang armene om nakken på ham og trak ham ind i et dejligt kys imens jeg pressede min nøgne overkrop helt op af hans nøgne krop, og mærkede i det samme at han tog blidt fat i mine hofter og kyssede med.. Dog trak han sit ansigt lidt tilbage efter et par kys.

’’Måske er det meget godt at ungerne ikke finder ud af, at jeg har været her.. Liam ville blive fucking ked af det, hvis han finder ud af, at jeg har været her uden at komme hen til ham’’ Sagde Justin roligt imens han stødte sin pande til min og fik mig til at nikke imod hans pande.

’’Jaer..’’ Svarede jeg, da jeg var meget enig med ham.. Selvfølgelig ønskede jeg da at ungerne så deres far, men ikke når det var på den her måde.. De ville ikke kunne forstå det.. Først kommer han, er her i under en time og så bliver taget fra os igen.. Det ville også bare gøre det ekstra svært at sige farvel.. Igen!.

’’Godt, babe..’’ Sagde Justin stille og kyssede mig en sidste gang, før han slap mig, hvilket også fik mig til at slippe ham og sætte mig tilbage i havfruestilling i sengen imens jeg tørrede mine kinder fri fra tårer og samtidig betragtede Justin tage sit sidste tøj på.

Justin fik hurtigt sit tøj på og tog så en dyb indånding imens han rettede lidt på sin hue og derefter kiggede ned på mig og kiggede mig dybt og meget intenst i øjnene imens jeg igen sad og holdte dynen op foran min nøgne krop..  

’’Jeg elsker dig, Madeline!.. Glem det aldrig’’ Sagde Justin virkelig seriøst og virkelig intenst og fik mig til at hulke svagt.

’’Jeg elsker.. Også dig, Justin!’’ Hulkede jeg stille og bed mig i læben, da det var fuldstændig ulideligt at skulle sige farvel til ham.. Nu havde jeg endelig fået ham igen..

’’Jeg ved, at du er stærk, baby’’ Sagde Justin stille og ret opgivende og fik mig til at hulke svagt en enkelt gang imens jeg nikkede kort og tænkte på, at jeg måtte gøre mit bedste for at være det.. For hans og ungernes skyld!.

Jeg tørrede blidt min kind imens jeg betragtede Justin vende sig en halv omgang, så han gik direkte over imod døren, som han stoppede op ved. Han satte sin ene hånd op i baghovedet og åbnede døren, hvorefter han hurtigt satte sin anden hånd samme sted.

Jeg gispede højt og gemte mig lidt mere under dynen, da jeg så hvordan 2 betjente kom farende hen til Justin, som de vendte om og nærmest kastede ned på gulvet, så han lå på maven og fik vredet sine hænder ned fra baghovedet og om på ryggen, så de kunne lægge ham i håndjern.

Jeg bed mig hårdt i læben og mærkede hvordan tårerne trillede ustyrligt ned af kinderne på mig, da jeg så, at Justin kiggede op imod mig med et opgivende ansigtsudtryk.

’’I love you!’’ Mimede han til mig, hvilket fik mig til at hulke svagt.

’’I love you, too..’’ Mimede jeg tilbage og fugtede mine læber imens jeg ikke kunne tænke på andet end hvordan det næste lange stykke tid blev helt forfærdeligt og slet ikke til at holde ud!.. Jeg kunne dog glæde mig over, at det her ikke ville blive ved for evigt.. Jeg ville helt sikkert komme til at se ham igen, for jeg nægtede at give op!. Jeg ville vente på ham!... Men lige nu.. I det her moment.. Der var det sku ’’Game Over’’!...

____________________________________

 Justin endte med en dom på 8 måneder for at have overfaldet en fotograf, forladt LA, truet en mand på livet, kørsel med stoffer i blodet, dødskørsel og stukket af fra politiet.. Justin kom dog tidligere ud for god opførsel omkring juleaften, hvor han tog til Nashville og holdte jul med Maddie, Liam, Mikayla, Chris, Ryan, Em og Toby i deres nye hus..

Godt og vel halvandet år efter fødte Maddie en lille dreng, som fik det ledige værelse i huset.

Maddie og Justin fik begge arbejde på feriestedet, hvor David trak sig tilbage og overlod direktørstillingen til hans søn Noah.. Maddie fik en lederstilling, hvor hun arbejdede tæt sammen med Noah, og Justin fik sit gamle job tilbage som alt mulig mand..

Når sommerperioden var slut skulle Maddie og Justin finde på noget andet at arbejde med.. Justin begyndte at skrive sange til andre kunstnere, som han tjente gode penge på og Maddie åbnede en rideskole derhjemme, hvor hun blev ridelærer for byens unger som ønskede at prøve kræfter med det der med heste..

Liam blev teenager og fik den lille ekstra tilbygning som mindede om hans eget lille hus, som havde værelse, toilet og køkken.. Dog spiste Liam stadig sammen med de andre i huset eftersom, at han hadede at lave mad.. Præcis som sin far!..

Liam fortsatte desuden drømmen om at blive fodboldspiller og endte som 18 årige på Nashvilles professionelle fodboldhold..

Chris og Em fik løst deres problemer og fortsatte sammen i musikbranchen trods det, at der var 4 børn at se efter derhjemme.

Ryan gav sig endelig og fandt en dejlig kæreste som han idag venter sit første barn med..

Maddie og Justin forblev ude af offentligheden og kom aldrig tilbage til musikkens verden.. Ikke sådan 100% i hvert fald.. Og ja!. Selvfølgelig gav det skænderier og problemer engang imellem.. Men hvad fanden?.. Vi snakker om Maddie og Justin, som nok aldrig finder ud af det der med at blive rigtig voksne.. Men alt i alt så var de lykkelige.. Selv når de skændtes om de kedeligste hverdagsting og levede et ganske almindeligt ukendt ægteskab.. For de lærte at penge og rigdom langt fra kunne gøre dem lykkelige, trods det, at de begge startede med at tro det..

 

Slut!.. 

 

 

_____________________________________________________________

Og her siger vi så farvel til Maddie og Justin og alle de andre :) Sikke en rejse. Denne her historie har kørt i næsten et år.. Det er sku mærkeligt at tænke på, at den er slut nu... Og et eller andet sted også virkelig sørgerligt :D :') 

 

Håber at i har nydt at læse med, ligeså meget som jeg har nydt at skrive den :) Glæder mig til at kunne dele min næste historie med jer.

Jeg holder lige et par dages pause, efter at have kørt denne historie i næsten et år uden pause :) Håber det er okay :) Men der går nok ikke ret længe før den er ude eftersom, at jeg ikke kan undvære jeres fantastiske og positive kommentarer :D <3 

Kan sige så meget, at min næste historie kommer til at være i en lidt anden boldgade ;) Håber i vil følge med i den også :) Skriver selvfølgelig en besked herinde som et kapitel, når den nye historie bliver delt :) Ellers kan i jo følge mig og holde øje med hvornår den nye bliver lagt ud :D 

#MuchLove 

Møs I Fucking Face 

I er fantastiske og tak for at jeg må være så heldig at have jer som læsere <3 :* 

-NetteC

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...