Let The Game Begin 7!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Færdig
Efter at Maddie valgte at gøre det forbi med Justin, har hun mildt sagt ikke haft det godt. Justin selv er heller ikke på toppen. Han har startet et samarbejde med Scooter, som er hans nye manager og som presser ham meget på karrieren, men Justin har slet ikke overskud til at tænke i de baner.. Han tænker kun på Maddie, som han godt kan mærke, er røget langt ned og slet ikke virker som sig selv mere.. Og endnu værre bliver det, da Maddie får en opringning fra sin mor.. En opringning som man helst ikke ønsker at få!.. Hvordan kommer det til at gå Maddie, når hun for alvor tager sit liv op til overvejelse og mildt sagt virker opgivende?. Kan Justin formå at komme ind i Maddies liv igen?.. Og kan han forhindre, at han mister hende for altid?.. Er han virkelig parat til at ofre alt for Maddie, når det virkelig gælder?.. Find ud af det i den sidste serie af ‘’Let The Game Begin''

230Likes
1128Kommentarer
298720Visninger
AA

4. Ringen På Gulvet..

 

                               Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Tirsdag d. 14. December 2021, Kl. 10.36.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Tak for hjælpen, Em.. Virkelig’’ Sagde jeg mildt sagt opgivende i røret.

’’Du behøver ikke takke, Justin.. Tag den tid det tager. Vi skal nok tage os af ungerne imens, og jeg har talt med Liam og han glæder sig meget til at skulle bo sammen med hans fætter og sjove onkler’’ Svarede Em i røret og fik mig til at smile meget svagt og meget kort.

’’Godt.. Jeg ringer nok senere, når jeg ved noget mere, okay?’’ Sagde jeg roligt og virkelig træt i stemmen eftersom, at jeg på intet tidspunkt i nat havde lukket et øje. Efter Maddies optræden igår aftes, så kunne jeg ikke få mig selv til at sove, når jeg vidste, at hun lå vågen.. Og selvom hun på et tidspunkt fik sovet i en lille times tid, så holdte jeg mig stadig vågen, så jeg var vågen, hvis hun nu skulle vågne igen kort efter..

’’Hvis du gør, så ring når vi har hentet Liam og Mikayla igen.. Liam vil sikkert gerne snakke med dig’’ Svarede Em i røret og fik mig til at nikke svagt for mig selv.

’’Det gør jeg.. Vi ses’’ Sagde jeg kort.

’’Godt. Ses’’ Svarede Em, hvorefter jeg fjernede telefonen fra øret og tog en dyb indånding og lagde på.

Nej, det var sku ikke lige den fedeste følelse at føle sig tvunget til at bede Em, Chris og Ryan om at tage sig af Liam og Mikayla.. Men hvad fanden skulle jeg ellers gøre?. Jeg kunne ikke lade Maddie være alene, og jeg kunne ikke tage ungerne med herhen og lade dem se Maddie være fuldstændig ude af stand til at tage sig af både sig selv og dem!.. Derfor var det nok bedst, at ungerne boede hos Em og drengene.. I hvert fald i nogen dage til at starte med.. Men det betød ikke, at jeg ikke kom derhen indimellem og var sammen med dem.. Det skulle bare være, når Maddie var under opsyn af nogen andre!. For alene skulle hun fandme ikke være!.

Jeg tog en dyb indånding og vendte blikket op fra min mobil og kiggede så direkte ud i haven imens jeg satte min ene hånd op på ruden, som jeg stod lige foran..

Det var sku mærkeligt det her.. Hende som jeg altid havde set som en utrolig stærk pige, som altid holdte hovedet koldt og aldrig lod sig gå ned på noget som helst, hun lå pludselig og græd hele tiden og dårligt ville stå ud af sengen.. Det var på mange måder en uhyggelig forandring.. Det kom bare så pludseligt!.. Men hvorfor?.. Måske lægen og psykiateren som jeg havde tilkaldt kunne give mig et svar, nu hvor det ikke virkede som om, at Maddie selv ville..

Faktisk sad lægen og psykiateren lige nu oppe ved Maddie på værelset. De var kommet kl. 10, ligesom jeg havde bedt dem om meget tidligt i morges.. Ja, når man var mig, så behøvede man ikke nødvendigvis at tage hen til de steder, hvor læger og psykiatere holdte til.. Det ville de faktisk have, at jeg skulle i starten da jeg snakkede med dem, men da jeg forklarede situationen, så kunne de godt se, at det ville blive svært for mig at få Maddie med derhen.

I starten sad jeg faktisk med, oppe på værelset, efter at have vist lægen og psykiateren op til Maddie, men eftersom hun klappede totalt i som en østers bad lægen mig pænt om at gå, da de gerne ville tale med Maddie alene.. Det var ikke det fedeste ikke at måtte lytte med, men fair nok.. Hvis det kunne få hende til at snakke med dem, så gik jeg selvfølgelig nedenunder.. Men jeg var fandme nysgerrig og jeg håbede virkelig at lægen og psykiateren kunne fortælle mig noget, når de engang var færdig med at tale med hende deroppe..

Jeg sank min hånd fra ruden, hvor jeg igennem den kunne se Diamond, Karma og Sammy rende rundt ude i haven og lege med hinanden. Jeg vendte mig om og bevægede mig hen til den nærmeste sofa og satte mig tungt ned, en smule foroverbøjet imens jeg lagde mine underarme på mine spredte ben og foldede mine hænder foran mig. Jeg sukkede tungt og bukkede nakken forover imens jeg lukkede øjnene og mærkede virkelig hvor meget jeg godt kunne bruge noget søvn, men desværre kunne jeg ikke rigtig ligge mig til at sove nu..

Jeg løftede kort efter hovedet igen og åbnede øjnene, da jeg mærkede, at hvis jeg fortsatte med at have dem lukkede, så faldt jeg sku i søvn.

Mit blik landede på sofaen overfor, hvor pyntepuden og tæppet som Maddie havde sovet med de sidste mange dage, stadig lå. Foran sofaen på sofabordet stod det tomme askebæger som jeg havde tømt for lidt siden, og ved siden af lå Maddies smøger og hendes lighter.

Jeg tøvede ikke særlig længe før jeg lænede mig frem og greb ud efter smøgerne og lighteren og samtidig trak askebægret hen til mig. Jeg tændte mig en smøg og sugede røgen godt ned i lungerne imens jeg lænede mig godt tilbage i sofaen og strakte mine ben lidt ud, så mine fødder røg ind under bordet.

Jeg tog et hvæs af min smøg og lagde så siden af håndleddet op på mit hoved, som var dækket af en mørkerød hue, som jeg havde taget på, da jeg var nede i walk in closettet og finde noget nyt tøj jeg kunne tage på.

Jeg var endt op med at tage en sort langærmet bluse på sammen med et par sorte baggyjeans og et par hvide sko.. Helt afslappet og behageligt..

 

 

Jeg tog min arm ned fra mit hoved igen for at tage endnu et hvæs imens jeg rettede lidt på mig selv, hvilket gjorde at mine ben og fødder rykkede sig lidt.

Jeg rynkede panden lidt, da jeg hurtigt hørte en lille slibende lyd på gulvet lige da jeg rykkede på min fod og kunne i det samme også mærke, at min hæl på skoen var blevet placeret oven på et eller andet.

Jeg satte mig op med overkroppen og trak min højre fod til mig uden at løfte den fra det den var landet ovenpå da jeg rykkede på mig selv.

Da min fod var ude fra under bordet løftede jeg den forsigtigt og satte den ud til siden imens jeg kiggede ned og fik øje på noget, som jeg på ingen måder mente hørte hjemme under bordet.

Jeg bukkede mig forover og samlede ringen op og sukkede tungt imens jeg kiggede på den.. Hvad fanden lavede hendes giftering under bordet?.. Og hvorfor lå den der istedet for at sidde på hendes finger?.. Godt nok vidste jeg, at hun ville skilles, men... Igår.. Da hun.. Det var mit navn hun skrev?.. Hvorfor så?...

Jeg kneb øjnene lidt sammen og gned mig i hovedet med min ene hånd som samtidig holdte fast i min smøg, som jeg kort efter tog et hvæs af imens jeg holdte mit blik på ringen.

Jeg sugede røgen godt ned i lungerne og gav mig så til at holde fast på ringen med et par fingre fra begge hænder og begyndte at stirre på ringen virkelig længe..

’’Maddie?’’ Lød det som et ekko i mine egne tanker fra min egen stemme imens et kort glimt af en ufokuseret Maddie, som sad og kiggede ned på nogen papirer som lå i skødet på hende, kom frem for mit blik.

’’Mm’’  Lød det igen som et ekko inde i mit hoved fra hendes dejlige stemme imens billederne for mit blik blev stærkere og stærkere for mig..

 

*Flashback Start*

 

Jeg gav hendes ene og nøgne knæ et lille prik for at få hendes opmærksomhed imens jeg lænede mig fremad imod hende. Maddie skrev et navn færdig på det papir hun sad med og vendte så sit spørgende blik op på mig.

’’Der er noget jeg skal spørge dig om..’’ Sagde jeg stille og kiggede ret seriøst på hende imens mit hjerte bankede voldsomt og virkelig hårdt imod mit bryst.. Ja, jeg blev sku lidt nervøs for det jeg ville spørge om nu!..

Maddie virkede ret uforstående som hun sad der og kiggede lyttende på mig og blev måske lidt undrende, da jeg bare sad og stirrede på hende uden at fortsætte.. Ikke fordi jeg ville trække i land.. Det var bare.. Hvordan fanden skulle man lige sige det her?..

’’Hvorfor kigger du sådan på mig?’’ Spurgte hun og rynkede panden lidt.

Jeg bukkede i nakken imens jeg sad lænet fremad på sofabordet med spredte ben og mine underarme hvilende på mine ben. Jeg tog en meget dyb indånding og kørte kort min ene hånd igennem mit hår imens jeg rettede mig lidt op og kiggede ned på hende igen og så hvordan hun bare sad og lignede et stort spørgsmålstegn, hvor jeg svagt kunne fornemme en undring og.. Måske en form for nervøsitet, i hendes øjne..

Jeg lænede mig igen fremad og hvilede mine underarme på mine ben imens jeg sad og kiggede på hende imens 1000 tanker fløj igennem mit hoved..

’’Okay, Justin!. Du har sku selv startet den her!. Gør det nu!.. Kom nu forhelved!.. Hvad sker der for dig man?. Du plejer sku da aldrig at være bange for noget man!’’

Mine tanker fik mig til at sukke indvendigt imens jeg udenpå holdte et ret godt stoneface oppe, hvilket jeg hurtigt kunne fornemme, gjorde Maddie en smule urolig.. Ja, selvfølgelig.. Hun anede jo ikke hvad fanden jeg skulle til at gøre nu.. Hun sad sikkert og frygtede det værste..

’’Der her.. Det har jeg aldrig.. Øhm.. Altså.. Det har jeg aldrig spurgt nogen om før, vel’’ Startede jeg imens jeg kiggede helt seriøst på hende og hun bare sad og kiggede en smule forvirret på mig, da hun sikkert slet ikke kunne se hvor jeg ville hen med det her.

’’Hvad?’’ Spurgte hun og kiggede spørgende på mig med et lidt forvirret blik samtidig.

Igen tog jeg en dyb indånding og rettede mig op, men vendte denne gang blikket hen imod vinduerne og kiggede ud i haven imens jeg virkelig tænkte alt igennem så hurtigt jeg kunne, og prøvede virkelig at finde en ordentlig måde at sige det her på. Jeg havde jo forhelved aldrig gjort sådan noget her!.

Jeg pustede tungt min indånding ud igen og vendte så blikket imod Maddie igen og satte mig så ned på gulvet lige foran hende imens jeg tog fat i blokken med papir på hendes skød og smed den og kuglepinden hen på pladsen ved siden af hende, hvorefter jeg tog hendes hånd og nussede den lidt imens jeg holdte mit blik på den og prøvede at styre min voldsomme hjertebanken!. Kæft, det var svært det her man!. Er du vild man!.. Men kom nu forhelved Justin!. Få det sagt!. Hvad var det værste der kunne ske?.. At hun sagde nej?.. Det skulle du sku nok komme dig over!... Okay, here we go!. 

Jeg vendte kort efter blikket op på Maddie og kiggede hende direkte i øjnene imens jeg fortsat nussede hendes hånd blidt på håndryggen med mine tommelfingre.

’’Vil du, øhm..’’ Startede Jeg meget meget stille og holdte vores øjenkontakt og følte en knude binde sig sammen i min hals.. Som om, at noget i mig ikke ville have, at jeg skulle sige det her.

’’Vil jeg hvad?’’ Spurgte hun stille og virkelig uvidende og kiggede spørgende og totalt uforstående på mig med hævede øjenbryn, så hendes pande rynkede svagt.

Jeg tog en dyb indånding uden at slippe øjenkontakten med hende overhovedet og sparkede mig selv mentalt bagi!. Sig det nu bare forhelved. Så svært kunne det sku da ikke være man!.

’’Vil du gifte dig med mig?..’’ Spurgte jeg hurtigt uden at flakke med blikket eller på nogen måder virke useriøs, da jeg ville være sikker på, at hun kunne se på mig, at jeg mente det.

Maddie spilede straks øjnene op og tabte næsten kæben, hvilket hurtigt gav mig indtrykket af, at hun på ingen måder havde regnet med, at det lige var det jeg ville sige.. Men okay.. Hun kendte mig jo efterhånden ret godt og vidste, at jeg ikke ligefrem var den type som gik på knæ og friede til nogen.. Men Maddie.. Hun var bare.. Hun var langt mere end et stykke legetøj for mig og så snart ordene var ude af min mund, så kunne jeg bare mærke en følelse af, hvor rigtigt det her var.. En følelse jeg aldrig havde troet, at jeg skulle mærke.. Okay, jeg havde heller ikke lige regnet med, at jeg nogensinde ville komme til at spørge nogen om det her, men alligevel..

’’Hvad?!’’ Spurgte Maddie fuldstændig chokeret og virkelig overrasket.

Jeg stillede mig helt op på mine knæ og stak hånden i mine jeans’ ene lomme og trak kort efter en lille sort æske op og satte mig ned på knæ igen imens jeg vendte hendes hånd om, så hendes håndflade blev vendt opad.

Jeg åbnede hurtigt æsken med én hånd og lagde den i hendes hånd uden at slippe æsken eller hendes hånd som jeg holdte fast i med den anden hånd.

’’Waow’’ Sagde Maddie stille og virkelig chokeret imens hun betragtede guldringen i æsken og blinkede et par gange med øjnene..

’’Hvad har den her kostet?’’ Spurgte hun overrasket og helt mundlamt imens hun kiggede væk fra ringen og kiggede mig direkte ind i øjnene imens jeg tog en dyb indånding ind igennem næsen uden at flytte blikket fra hendes øjne. Ja, hvorfor ikke virke så selvsikker så muligt?.. Jeg mener.. Hvis jeg nu virkede usikker, så kunne det være, at hun måske troede, at jeg tog pis på hende, og det ønskede jeg sku ikke.. For jeg mente det sku!.

’’100 kilo’’ Svarede jeg imens jeg pustede afslappet ud og fik det til at lyde som om, at det ikke betød en skid for mig, at jeg havde købt en fucking ring til 100 kilo!. Selvfølgelig var det en ret uvant situation for mig at kyle 100 klik efter en ring til en skide pige.. Men.. Hun fortjente sku kun det bedste!.

Maddie tog en dyb indånding imens hun blinkede lidt forbavset med øjnene igen og kiggede ned på ringen igen. Hun kiggede dog hurtigt op igen og ind i mine øjne.

’’Hvad siger du så?’’ Spurgte jeg stille og kiggede seriøst og spørgende på hende imens jeg kunne mærke at utålmodigheden og nervøsiteten styrrede min krop ret meget imens hun bare sad helt mundlam og virkede helt lammet.

Jeg lænede min bare overkrop lidt imod hende uden at fjerne blikket fra hendes øjne.

’’Jeg elsker dig, Maddie!.. Det ved du, ikke?’’ Spurgte jeg hende stille og kiggede virkelig seriøst på hende og så hende nikke kort efter uden at hun flyttede blikket fra mig.

Jeg kiggede ned på vores hænder og slap så hendes hånd og tog ringen ud af æsken og lagde æsken fra mig på sofaen lige ved siden af hendes ene ben.

Jeg tog derefter igen hendes hånd og holdte den lidt oppe imens jeg holdte ringen lige ud foran hendes ringfinger, og vendte så mit spørgende blik op på hende, da jeg virkelig godt kunne bruge et svar nu.. Måske jeg skulle hjælpe hende lidt?.

’’Ja?..’’ Spurgte jeg hende måske en smule utålmodigt, hvilket nok kun var mig der bemærkede, da Maddie kort efter smilede kærligt og nikkede så svagt imens hun fniste sødt.

’’Ja’’ Fik hun hvisket frem imens hun smilede over hele hovedet og fik også mig til at smile stort, da jeg hørte og så hendes svar. Yes man!. Fuck YES!!!.

Med stor tilfredshed i kroppen vendte jeg blikket ned på ringen og på hendes hånd, hvor jeg kørte ringen nedover hendes ringfinger, hvor den heldigvis passede helt perfekt.. Ja okay, det vidste jeg jo, at den ville, da jeg havde ’’lånt’’ en af Maddies ringe fra hendes smykkesamling, så dem der lavede ringen for mig, vidste hvilken størrelse den skulle være i..

Jeg hørte en lille smilende lyd fra Maddie, som kort efter lagde begge sine hænder på siderne af mine kæber imens jeg vendte blikket op på hende. Hun trak mig lidt op imod hende og det fik mig hurtigt til at løfte mig op af stå på knæene, så vores ansigter kom helt tæt på hinanden. Hun smilede meget forelsket til mig imens hun nussede mig på mine kinder og holdte en dyb og meget forelsket øjenkontakt med mig.

’’Ja.. Jeg vil gerne gifte mig med dig, Justin!’’ Smilede hun meget forelsket til mig.

Jeg smilede bredt og lænede mig helt over imod hende, så vores læber mødtes i et dejligt kys. Hun kørte blidt sine hænder om i nakken på mig imens jeg tog fra på sofaens kant og rejste mig op imens jeg pressede lidt til hende med hovedet og læberne, så hun lænede sig tilbage, og så jeg hurtigt fulgte med og lænede mig indover hende og blidt kørte min ene hånd ind på hendes hofte og nussede den blidt.

Fuck yes man!... Fuck dig, Damien!.. Så kan du kræftedeme lære det!. Fuck, hvor jeg glædede mig til at høre ham blive stiktosset over, at Maddie havde sagt ja til mig!.. God, det var kræftedeme konge det her!. Jeg fik min dame, og samtidig vandt jeg over Damien!.. Fucking lær det man!. Fucking vatpik man!. HA!.

 

*Flashback Slut*

 

Det var virkelig med meget blandede følelser, at jeg huskede tilbage til den dag.. Det fedeste var, at Maddie sagde ja til mig, trods det, at jeg på det tidspunkt ikke havde en skid at tilbyde hende... Men det værste.. Det værste var nok tanken om, at jeg nok aldrig havde friet til hende, hvis det ikke var for Damien..

Det var jo sådan set pga ham, at tanken overhovedet poppede ind i mit hoved.. Hvis han nu havde kunne lide mig fra starten og havde behandlet mig med respekt, så.. Ja, så tror jeg sku ikke, at jeg havde endt med at gifte mig med hende.. Bevares, jeg elskede jo Maddie overalt på jorden og havde aldrig fortrudt, at jeg havde giftet mig med hende.. Men når jeg tænkte på, at jeg friede til hende, med det i baghovedet, at jeg skulle have Damien ned med nakken.. Så virkede det bare som om, at jeg faktisk kun havde giftet mig med hende pga det, og ikke pga kærlighed til hende.. Og det fik jeg det sku lidt stramt med..

Det positive ved det var nok det, at det ligesom var min hemmelighed og at der ikke var nogen der vidste, at jeg også havde friet til Maddie for at få Damien ned med nakken.. Tænk hvis Maddie fandt ud af det.. Hun ville slet ikke kunne forstå det, og hun ville fra nu af kun gå rundt og tro, at jeg kun giftede mig med hende pga hendes far og ikke pga min kærlighed til hende.. Men det var jo begge dele!.. Man kunne vel sige det sådan her.. Hvis den ene begrundelse ikke havde været der, så havde jeg aldrig friet til hende.. Hvis jeg ikke følte nok for hende, så havde jeg ikke gjort det, og hvis Damien ikke havde været så meget på nakken af mig og havde provokeret mig så meget, så havde jeg heller ikke gjort det.. For mig gav det fin mening, men for Maddie.. Hun ville med sikkerhed kun fokusere på det negative og på min ’’onde’’ bagtanke.. Og det ville sku nok ende med at fucke det hele endnu mere op!.. Og det var sku da det sidste i verden jeg ville, såe... Nej, den detalje blev sku hos mig!. Den skulle aldrig ud til nogen!.. Bare glemmes skulle den!..

’’Mr. Bieber?’’

Stemmen der kaldte på mig, fik mig straks til at kigge op og se både lægen og psykiateren stå ovre i dørkarmen herind til stuen. De havde egentlig præsenteret sig med navne, men dem havde jeg sku glemt..

Jeg gemte hurtigt Maddies ring i min ene hånd samtidig med, at jeg slukkede min smøg i askebægret med den anden, hvorefter jeg rejste mig op og hurtigt stak Maddies ring ned i lommen på mine bukser.

’’Hva så?.. Hvad sagde hun?’’ Spurgte jeg spændt og virkelig nysgerrigt imens jeg gik hen imod lægen og psykiateren.

’’Ikke meget.. Faktisk slet ingenting’’ Svarede psykiateren mig med et svagt suk.

’’A-hvad for noget?.. I har sku da siddet oppe ved hende i over 3 kvarter man!’’ Småbrokkede jeg mig irriteret, da det virkede skuffede mig, at en læge og en psykiater ikke fik et eneste ord ud af hende. Kæft man!. Hvor dårlige var de lige til deres arbejde man!. Arbejdede de ikke med det her til dagligt eller hvad?!.

’’Ja, og det var nok til at kunne konstatere, at du har ret i dine påstande om hendes helbred’’ Indskød lægen og fik straks min opmærksomhed.

’’Så hvad fejler hun?’’ Spurgte jeg hurtigt og kiggede afventende og seriøst på ham.

’’Jeg fik hende til at udfylde et skema for depression, som jeg havde taget med, da jeg faktisk fik en mistanke om, at hun måske var blevet ramt af en depression, allerede da vi snakkede sammen i telefonen og du fortalte mig dit billede af hendes tilstand lige nu’’ Startede lægen og så afventende på mig, men fornemmede hurtigt, at jeg ikke ville sige noget, men derimod høre mere, hvilket så fik ham til at fortsætte.

’’Madeline er ramt af en meget svær depression.. Og der er ingen tvivl, og efter hvad hun har svaret på spørgsmålene i skemaet, så har hun brug for en form for behandling.. Jeg forslår nogen timer om ugen hos Mr. Karlson her og så noget antidepressiv medicin’’ Forklarede lægen uden at fjerne blikket fra mig eller fjerne sit seriøse blik.

’’Altså lykkepiller?’’ Spurgte jeg og rynkede øjnene lidt.

’’Antidepressive piller.. Det er ikke lykkepiller. De gør dig ikke lykkelig, men de hjælper dig til at få det bedre og de hjælper, så man kan få en hverdag til at fungere.. Så hvis hun tager dem og samtidig får nogen timer hos Mr. Karlson, så skulle hun nok komme på benene igen’’ Forklarede lægen og fik mig til at nikke svagt imens jeg kort kiggede på Mr. Karlson som kort nikkede sig enig til mig.

’’Men hvor lang tid vil det her tage?’’ Spurgte jeg videre og kiggede skiftevis på dem begge to.

’’Det er svært at sige.. Som sagt, at det en meget svær depression hun har. Der er ikke som sådan en tidsramme for hvornår folk får arbejdet sig ud af en depression.. Men du skal nok regne med et par måneder til at starte med’’ Forklarede psykiateren Mr. Karlson og fik mig til at spile øjnene kort op, hvorefter jeg lukkede dem og kneb dem lidt sammen imens jeg tog begge hænder op til hovedet og gned mig i det.. Et par måneder man!.. Der måtte sku da være en måde, så hun kunne komme hurtigere ud af det der!..

’’Men som sagt, så sagde hun ikke et ord deroppe, men vi kan måske regne med, at du kunne få hende til at sige noget, så vi kan starte en dialog med hende og åbne op for hende, så vi kan høre hvad der trykker og hvad årsagen til hendes depression kan være’’ Sagde lægen og fik mig til at kigge over på ham imens jeg pustede tungt ud og nikkede svagt.

’’Jeg skal prøve.. Men er det muligt, at jeg kan se hendes svar på det skema der?’’ Spurgte jeg og kiggede spørgende på lægen.

’’Desværre. Ikke uden Madelines sammentykke.. Vi har jo tavshedspligt’’ Svarede lægen og prøvede at virke venlig, hvilket også var pænt af ham, men.. Ja, det gjorde mig sku ikke mindre irriteret, at han nægtede at lade mig se hendes svar.

’’Ej, come on. Jeg er hendes mand forhelved.. Jeg kan sku da godt se den’’ Pressede jeg lidt med en lettere opgivende og samtidig irriteret tone imens jeg kiggede seriøst på lægen.

’’Desværre, Mr. Bieber. Du må acceptere vores tavshedspligt.. Men du kan jo spørge Madeline selv hvad der stod og hvad hun svarede. Det må du gerne’’ Svarede lægen og fik mig til at ryste opgivende på hovedet imens jeg tog en dyb  indånding.

’’Jaja.. Lad mig følge jer ud’’ Sagde jeg og gjorde tegn til, at de skulle vende sig om og gå ud i gangen, så jeg kunne følge dem ud og derefter komme op og snakke med Maddie!. 

_______________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...