Let The Game Begin 7!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Færdig
Efter at Maddie valgte at gøre det forbi med Justin, har hun mildt sagt ikke haft det godt. Justin selv er heller ikke på toppen. Han har startet et samarbejde med Scooter, som er hans nye manager og som presser ham meget på karrieren, men Justin har slet ikke overskud til at tænke i de baner.. Han tænker kun på Maddie, som han godt kan mærke, er røget langt ned og slet ikke virker som sig selv mere.. Og endnu værre bliver det, da Maddie får en opringning fra sin mor.. En opringning som man helst ikke ønsker at få!.. Hvordan kommer det til at gå Maddie, når hun for alvor tager sit liv op til overvejelse og mildt sagt virker opgivende?. Kan Justin formå at komme ind i Maddies liv igen?.. Og kan han forhindre, at han mister hende for altid?.. Er han virkelig parat til at ofre alt for Maddie, når det virkelig gælder?.. Find ud af det i den sidste serie af ‘’Let The Game Begin''

230Likes
1128Kommentarer
299819Visninger
AA

37. Noget Af En Nyhed!.

 

                  Location: Onkel Davids Gård, Nashville, Tennessee. Dato: Torsdag d. 7. April 2022, Kl. 14.12.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Jeg burde egentlig være glad nu.. Nej, jeg burde være lykkelig!.. Jeg havde købt mit gamle barndomshjem i Nashville. Jeg havde min familie omkring mig. Jeg havde fået det bedre efter flere måneder i en mega nedtur. Mine unger havde det godt.. Og jeg havde lige fået et svar fra Liam, som sagde, at han meget gerne ville blive boende her i Nashville i mit gamle hus..

Jeg havde siddet og snakket med Liam i en halv time og havde fortalt ham, at jeg havde købt et nyt hus her i Nashville som jeg gerne ville bo i sammen med ham, Mikayla og hundene, hvis Liam havde lyst.. I starten havde Liam lidt spørgsmål, såsom: Hvad med mine bedste venner Cecilie og Caleb i Los Angeles?. Hvad med min skole?. Hvad med far?.. Og jeg havde valgt at svare ærligt på alt hvad han spurgte om.

Til det med hans venner i LA havde jeg sagt, at hvis han savnede dem og gerne ville ses med dem, så havde vi heldigvis et privatfly som vi kunne booke, så han kunne flyve til LA og se sine venner så tit han ville, eller vi kunne få hans venner fløjet hertil, selvfølgelig efter aftale med hans venners forældre.. Og så havde jeg sagt, at jeg kunne snakke med hans venners forældre om at hans venner fik Skype, så de kunne skype sammen når de selv ville.

Til det med hans skole havde jeg svaret, at han jo havde fået en masse nye venner i skolen her i Nashville, så hvis han ville, så ville jeg overføre ham fast til den skole, hvilket han så gerne ville eftersom, at hele byens unger gik på den skole og alle kendte nærmest alle..

Til det med Justin havde jeg også svaret ærligt.. At Justin havde karrieren i LA som han skulle tænke på, men at Liam kunne besøge ham så tit han ville, tage på ferie hos hans far og snakke med ham så tit det var muligt..

Da Liam spurgte ind til sin far, så havde jeg faktisk regnet med, at han ville trække i land og sige, at han ikke ville flytte alligevel.. Men det gjorde han ikke. For mig lød det ret meget som om, at Liam var helt cool med det og følte, at han fik det hele.. Han kunne komme til LA så tit han ville og besøge dem han kendte der.. Og så havde han det hele her.. Massere af venner, flere end i LA. Frit spil til at gå ud og lege med hans venner uden at paparazzierne fulgte efter ham og konstant tog billeder af ham bare fordi, at han var Justin Biebers søn!.. Og så var han så glad her. Gladere end jeg nogensinde havde set ham være, og ærligt, så tror jeg, at det var fordi, at han netop havde venner overalt i byen og at han fik lov til at gå ud, være barn og lege uden at jeg eller hans far skulle være i nærheden. Det havde han jo nærmest aldrig fået lov til i hverken Las Vegas eller LA.. Las Vegas fordi han var for lille, og LA fordi.. Ja, netop fordi han helt sikkert ville blive overfaldet af fans som ville rive ham i kinderne og fortælle hvor sød og dejlig han var.. Det var han jo også, men altså.. Man kunne godt mærke på ham, at han nogengange følte det lidt irriterende, når hans fars fans kom og nussede på ham og overroste ham til skyerne..

Alt var jo så perfekt for mig og ungerne her.. Men hvorfor var det så lige, at jeg slet ikke var glad?.. Var det fordi, at Liam også havde spurgt ind til grunden for faktisk at skulle flytte?. Var det fordi, at jeg pænt havde siddet og forklaret ham om min depression med ord såsom: ’Du ved jo godt, at mor har været ret ked af det for tiden, ikke?... Det er fordi mor er meget træt af alt det der forgår i LA. Fordi der er sket så mange ting som har gjort mig ked af det’ ?..

Nej, det var slet ikke derfor, for jeg havde det faktisk godt med, at jeg endelig kunne sætte ord på overfor Liam og forklare alt det som han før havde svært ved at forstå.. Det var rart at kunne forklare hvorfor jeg var så ked af det.. Okay, selvfølgelig havde jeg undladt nogen detaljer om hans far, men udover det, så havde jeg fortalt langt det meste, og det vigtigste..

Min grund til ikke at være glad for at tingene faktisk gik i hak var nok det, at jeg stadig ikke havde fortalt Justin noget om mine fremtidsplaner overhovedet, og måske også var nervøs for, at Liam ville fortælle ham noget før mig selvom jeg faktisk havde sagt til Liam, at han ikke måtte fortælle Justin noget eftersom, at jeg selv ville sige det, hvilket Liam havde forstået fuldt ud og lovet, at han ikke ville gøre.

Måske kom det bare meget tæt på lige pludselig?. Måske var der ikke mere der kunne stoppe mig i at gøre det her?.. Måske var der fordi, at jeg havde fået sat ting igang og snakket med Clara som nu var igang med at lave en pressemeddelelse ud af det jeg havde sagt til hende, som hun ville sende tilbage til mig, så jeg kunne godkende den inden hun sendte den ud i pressen, så hele verden fik af vide, at jeg stod af ræset og forlod alt hvad der bare mindede om et ’’kendisarbejde’’?...

Clara havde sagt, at hun ville kontakte mig indenfor et par dage over mail, når hun havde fået skrevet den pressemeddelelse.. Det ville sige, at det gav mig mindst et par dage til at kunne fortælle Justin, at jeg droppede alt hvad der hed ’karriere som en kendt person’.. Ville han kunne forstå det?.. Det håbede jeg da, for lige på det område havde jeg da ingen grund til at lægge skjul på noget. Jeg var træt af at være et kendt ansigt og jeg var træt af at være ansigt for så mange ting og blive dømt for at have taget 2 kilo på eller ligne en dukke i ansigtet pga for meget makeup som jeg ikke engang selv havde lagt, og alt for meget Photoshop, så jeg kunne se helt perfekt ud.. Det ville han da ikke kunne sige noget til, når jeg forklarede ham, at det helt sikkert også var det ræs der havde en stor skyld i min depression.. Altid at skulle være på, altid skulle sætte et fake smil på selvom man var ked af det.. Og så det, at mine mange ’’gode’’ idéer igennem tidens løb havde givet bagslag og ført folk forkerte steder hen, når det egentlig var noget helt andet de ville..

Ja, skyldfølelsen var stadig i kroppen på mig, men det var lidt som om, at jeg glemte den, når jeg var her.. At Justin fra start gik og drømte om at spille i Vegas og vinde kassen sammen med Chris og Ryan.. Og så at Em egentlig var rigtig ked af, at vi droppede webshoppen for at blive managers.. Selvfølgelig havde hun sagt, at det var spændende, men den dag vi solgte ud af alt til næsten ingen penge.. Ja, der kunne jeg se, at hun havde det lidt stramt..

Og hvad med Ems forældre egentlig?.. Nu hvor jeg tænkte over det, så havde hendes forældre tit siddet og sagt til både Em og jeg, at det var en så god idé med en webshop, da vi var to og da det ikke tog overdrevet meget tid, så længe vi ikke havde andet at tænke på.. De påpegede endda, at den ville være nem at køre for mig alene, når Em engang skulle overtage hendes fars firma, hvilket jo var grunden til, at hun havde taget en uddannelse om økonomi.. Mon de hadede mig eftersom, at jeg havde fået Em til at blive manager?.. Det tog jo i den grad massere af tid og hun ville ikke kunne køre et firma og så være manager samtidig... Ej, nu fik jeg sku bare endnu mere skyldfølelse!.. Fandens også man!..

Jeg sukkede opgivende og virkelig tungt og gned mig træt i hovedet med albuerne hvilende på spisebordet. Jeg sad ude i køkkenet helt alene eftersom, at Liam havde fået lov til at løbe ud til sine venner som ringede på imens jeg snakkede med Liam og spurgte om Liam ikke kom ud til dem allesammen.. Tænk engang.. 7 år og allerede ude med massere af venner.. Man skulle tro, at han var teenager allerede!.. På den anden side, så var jeg selv ikke meget ældre før jeg også rendte ud med mine venner og familie her i byen hele tiden.. Det var jo så trygt her og alle voksne holdte øje med ungerne i gaderne og alle var klar til at hjælpe og passe på alle... Derfor elskede jeg Nashville.. Den, og så 1000 andre grunde havde jeg til at elske denne her skønne by..

’’Hvad søren, Maddie.. Sidder du her helt alene?’’ Lød det bag mig. Jeg fjernede hurtigt mine hænder fra ansigtet og kiggede mig over skulderen, hvor min onkel kom ind med hans hvide kaffekop i hånden og havde kursen hen imod kaffemaskinen, men med blikket rettet imod mig.

’’Ja, det gør jeg’’ Svarede jeg med et tungt suk imens min onkel satte sin kaffekop i maskinen og trykkede på et par knapper før han vendte sig om imod mig og gik herhen af.

’’Skulle du ikke snakke med Liam?’’ Spurgte min onkel roligt og kiggede spørgende på mig imens han satte sig ned på stolen ved siden af mig.

’’Det har jeg gjort.. Han fik lov at løbe ud til hans venner som ringede på for lidt siden, såe..’’ Svarede jeg stille og vendte blikket ned i bordet.

’’Jeg fornemmer lidt, at han ikke kom med det svar du havde håbet. Du ser noget ked af det ud, prinsesse’’ Sagde min onkel roligt og småtrist imens han strøg sin hånd blidt op og ned af min ryg.

’’Nej, tværtimod.. Han ville meget gerne bo her efter, at jeg sagde, at han til hver en tid kunne til LA til sin far og sine venner’’ Svarede jeg imens jeg kiggede op på min onkel igen.

’’Jamen, hvorfor ser du så så ked af det ud?’’ Spurgte han mig lettere undrende og rynkede panden lidt.

’’Fordi..’’ Startede jeg og sukkede svagt imens jeg vendte blikket ned i bordet.

’’Fordi, det bliver bare så virkeligt nu.. Nu har jeg nævnt det for Liam, som nu kan gå og regne med, at vi flytter hertil. Han kan fortælle alle sine venner her i byen, at han bliver her og alt muligt.. Og jeg lovede ham, at han kunne komme op og se huset inden jeg sætter håndværkerne igang med renoveringen, så Liam kan vælge sit værelse.. Jeg viste ham lidt billeder af huset og han elskede det..’’ Forsøgte jeg at forklare uden helt at vide, hvad det egentlig var jeg ville forklare.. Og det kunne min onkel vidst også godt fornemme.

’’Men hvad er problemet, skat?’’ Spurgte min onkel mig helt roligt og kiggede spørgende på mig.

’’Problemet er, at jeg kun har tænkt hertil.. Jeg snakkede jo med Clara idag og hun går igang med at lave en pressemeddelelse omkring, at jeg stiger af ræset som både model, skuespiller, manager og alt hvad der nu ellers er.. Jeg har stadig ikke fortalt Justin noget overhovedet. Han går og regner med, at jeg kommer hjem igen på et tidspunkt og jeg føler bare ikke, at jeg bare kan skride uden at forberede ham, men nu har jeg købt huset og alt muligt, så på en eller anden måde, så smutter jeg jo netop uden at sige noget til ham først.. Jeg følte bare ikke, at jeg kunne sige noget før jeg var mere sikker, men nu er det jo næsten for sent, og hvad vil han ikke sige, når jeg fortæller ham, at jeg har købt hus og alt muligt?.. Og jeg har slet ikke tænkt på hvad jeg skal lave her?. Jeg er ikke engang fyldt 30 og lige nu er jeg teknisk set arbejdsløs.. Jeg har selvfølgelig stadig penge at leve for i meget lang tid og jeg kan forsørge ungerne i lang tid, men du kender mig, onkel, og jeg vil gerne arbejde, når jeg er klar til det.. Men jeg ved ikke hvad jeg skal lave.. Jeg ved bare ikke hvor gennemtænkt det her er, og selvom jeg gerne vil være her og blive her, så føler jeg mig bare så skide usikker fordi der er nogen brikker der ikke er på plads endnu..’’ Forklarede jeg lettere trist og frustreret og kunne godt mærke, at jeg sagtens kunne begynde at græde om lidt..

’’Må jeg fortælle dig noget, skat?’’ Spurgte min onkel roligt og fik mig igen til at kigge op på ham og nikke svagt.

’’Dengang din far havde heldet med sig og vandt alle de penge i lotto, der var han præcis ligesom du er nu.. Han havde så god en mavefornemmelse med at flytte til Las Vegas med dig og din mor, men når han sad alene med mig og vi snakkede seriøst, så var han meget usikker på om det var det rigtige at rykke til Las Vegas. Han havde købt jeres hus og han havde drømmende og forestillingen om jeres nye liv på nethinden konstant.. Men inde bag alle drømmende og forestillingerne, der havde han en masse tanker om hvordan det ville gå, om i ville trives i Las Vegas, om i kom længere væk fra resten af familien og aldrig så dem mere, og om han overhovedet selv var klar til at vinke farvel til sit gamle liv... Men han tog chancen fordi hans mavefornemmelse sagde, at han måtte tage den chance.. Fordi han ville skabe et bedre liv for jer... Og hermed siger jeg ikke, at i ikke havde det godt her, for det havde i jo. Han ville bare sikre jer og ikke bare give jer det hele for en tid. Han ville give jer det hele på fuld tid og sørger for at du og din mor kunne få det som i ville have det altid.. Det er ligesom dig nu, Maddie.. Bare lidt omvendt.. Du er vokset op her, været teenager, mor og voksen i Las Vegas og i LA.. Du har prøvet at leve på begge måder allerede.. Og du har mærket hvor mange kræfter det tager fra dig at være så kendt et ansigt som du er.. Du passer på dine unger. Du mærker, at de har det godt her. Du mærker at Liam har det virkelig godt med at kunne få lov at løbe ud og være barn uden at du, Justin eller nogen bodyguards skal med ham for at sikre, at han ikke bliver overfaldet af så mange fremmede mennesker.. Du tager ikke kun et valg for dig selv. Du tager et valg for dig og dine børn.. Og hvis du spørg mig, så synes jeg, at det er det rigtige valg.. For her kan i være jer selv. Her er i frie til at gøre hvad i vil uden, at der står folk klar til at klikke billeder af jer hele tiden.. Her kan i være en ganske almindelig familie.. Din far lagde bunden for dig. Du knoklede meget hårdt videre.. Du har opnået hvad du ville. Måske ville nogen mene, at det er for tidligt at trække sig tilbage, når man ikke engang er fyldt 30, men det synes jeg ikke.. Og jeg synes bestemt ikke at børn skal vokse op foran kameraer og ikke få lov til at være børn.. Dine børn er allerede kendt over hele verden. Liam har mærket en del til alle de kameraer igennem tiden og han har et par gange siddet her og sagt hvor dårligt det er at der altid er nogen der tager billeder af jer, hvilket du jo godt ved, at han synes... Mikayla er for lille til at forstå det, men ønsker du, at hun også skal føle det sådan?.. Det ved jeg, at du ikke gør, så derfor synes jeg, at det er den helt rigtige beslutning du har truffet, og hvis Justin tænker sig om, så vil han også kunne forstå det og forstå, at du kun gør det her for, at du kan få det bedre, og fordi at jeres børn skal have lov til at være børn og have en god barndom uden at være i spotlightet hver eneste gang de træder ud af en dør sammen med deres forældre..’’ Forklarede min onkel helt roligt og fik mig bare til at nikke forstående, da han jo havde helt ret og sagde mange rigtige ting.

’’Og det med, at du ikke ved hvad du skal lave her af arbejde.. Du ved, at der altid er et job ledigt til dig på mit feriested.. Måske en lederplads?.. Du har jo i bund og grund altid vidst hvordan det sted skulle køres dengang du kom der meget.. Er det ikke rigtigt?’’ Spurgte min onkel drillende og prikkede lidt til mig med hans albue og fik mig til at fnise svagt imens jeg kiggede væk og nikkede kort.

’’Tjo, det har jeg vel’’ Indrømmede jeg eftersom, at jeg sagtens kunne huske hvordan jeg altid besøgte hans feriested, da jeg var yngre, og flere gange tog en snak med ham om hvad han kunne gøre bedre og hvad der skulle rettes op på.. Min onkel var virkelig god til at lytte og fik også rettet de ting som jeg mente kunne blive bedre.. Og ikke for at lyde selvglad eller noget, men.. Tit så virkede det.. F.eks. var det min idé, at min onkel opkøbte flere af grundende rundt om feriestedet, som startede ud med at være et lille sted, så han kunne lave golfbanen, tennisbanen, den ekstra pool, og alt det andet han nu fandt på, så der var noget for enhver smag på hans sted, så det ramte bredere og ikke kun én bestemt målgruppe..

’’Du er en klog pige, Maddie. Og du har lederskab i blodet.. Du er født til at være en businesswoman.. Bare et lidt mere overskueligt sted end der hvor du førhen har været’’ Fortsatte min onkel stille og fik mig til at kigge på ham og nikke meget svagt.

’’Så du mener det?’’ Spurgte jeg ham roligt og kiggede spørgende på ham.

’’Selvfølgelig mener jeg det.. Der er altid plads til dig og jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at et job på feriestedet ville være det helt rigtige for dig.. Du har god smag, du tænker kreativt og ud af boksen, du har en masse gode idéer.. Jeg ved godt, at du har sagt, at dine idéer tit omhandler andre og får dem til at gå veje de ikke ønsker.. Men der er vi uenige, for jeg ved, at dine idéer har gjort meget godt for andre, og hvis du arbejdede sammen med mig på feriestedet, så var jeg ikke ét sekund i tvivl om, at dine idéer ville være helt fantastiske og skabe noget endnu bedre end det er på nuværende tidspunkt på feriestedet, som du jo allerede har fået mig til at gøre til noget langt større og bedre med sine gode idéer..’’ Forklarede min onkel og fik mig til at smile svagt imens jeg fik en god følelse i kroppen..

Måske var det det jeg skulle?.. Måske var det egentlig der jeg skulle bruge min energi?.. Måske havde det aldrig været at bygge et firma op, at have en modelkarriere, at have et management... Måske var det lige præcis det her, som livet ville have mig til?.. Et ganske almindeligt arbejde som ikke kom ud til hele verden men forgik ét eneste sted..

’’Tak, onkel’’ Sagde jeg roligt imens jeg holdte min øjenkontakt med ham og bemærkede et venligt smil på hans læber.

’’Det er mig der takker, min skat’’ Smilede min onkel imens han bredte sine arme ud imod mig som tegn på, at han ville have et kram.. Og det fik han også eftersom, at jeg tænkte det samme og virkelig godt kunne bruge et kram lige nu.. Et stort kram og en følelse af, at jeg gjorde det rigtige for én gangs skyld!.

                                                                                                     ~

                                    Location: Studiet, Hollywood. Dato: Torsdag d. 7. April 2022, Kl. 12.33 (LA Tid).

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Jeg har savnet dig så meget.. Du fatter det slet ikke!’’ Hviskede jeg hende i øret og fortsatte derefter mine kys på hendes hals imens jeg omfavnede hende godt og holdte hende helt ind til mig imens hun holdte mig om ryggen og ikke viste ét eneste tegn på, at jeg skulle slippe hende.

’’Du bliver aldrig mere så længe væk fra mig.. Du skal være hos mig!’’ Hviskede jeg videre og strammede grebet om hende.

’’Mmh.. Men jeg er ikke enig, Justin..’’ Hviskede hun svagt og fik mig til at åbne øjnene og trække mit ansigt lidt fra hende, så jeg kunne kigge direkte ind i hendes krystalblå øjne som havde fået gløden tilbage.. Den glød som jeg længe havde savnet at se i hendes øjne.

’’Hvad mener du?’’ Spurgte jeg hende undrende og kiggede forvirret og meget undrende på hende.

’’Jeg skal ikke være hos dig..’’ Svarede hun helt køligt uden at trække en mine i ansigtet.

’’Hvad snakker du om?!’’ Spurgte jeg ret bestemt og slap hende lidt imens jeg hørte lyden af en knirkende dør der gik op, så et lys kom ind i det rødlige rum vi stod i.

Jeg kiggede til siden og så en skikkelse stå i døren.. En skikkelse af en mand som jeg ikke kunne se ansigtet på!. Jeg vendte blikket tilbage på Maddie og gav hende hurtigt elevatorblikket, da hun havde smidt sit nattøj som hun før stod i, og nu stod i noget sort frækt undertøj og havde lagt en flot makeup og havde håret løst og slangekrøllet..

’’Jeg har fundet en anden..’’ Sagde Maddie iskoldt og sendte mig et kort og køligt blik før hun vendte sig imod skikkelsen i døren og gik hen imod ham.

’’Maddie, du går ikke fra mig!’’ Sagde jeg bestemt og greb ud efter hende, men kunne af en eller anden grund ikke få fat i hende trods det, at hun ikke var nået specielt langt væk fra mig.

’’Maddie, du bliver her!’’ Sagde jeg bestemt imens hun gik længere og længere væk fra mig og dermed kom tættere og tættere på skikkelsen i døren.

’’Maddie!’’ Kaldte jeg og begyndte at løbe efter hende, men trods det, at hun gik meget langsomt og sexet hen imod skikkelsen, så kunne jeg ikke indhente hende selvom jeg virkelig kæmpede med alt hvad jeg havde for at nå ind på hende.

’’Maddie, stop!’’ Råbte jeg efter hende, men blev bare fuldstændig ignoreret af hende imens hun stoppede op henne i døren ved skikkelsen, så hun selv blev til en skikkelse som hurtigt blev blandet sammen med den mandelige skikkelse.. Dog ikke så meget, at jeg ikke kunne se, at den mandlige skikkelse lagde armene om hende og holdte om hende.

’’MADDIE!’’ Råbte jeg så højt jeg kunne imens jeg fortsatte med at løbe selvom følelsen af at have blyklodser på fødderne blev værre og værre!.

’’Jeg elsker dig ikke mere, Justin..’’ Lød det fra Maddies stemme imens jeg så at hendes og mandens skikkelse delte sig op i døråbningen, så jeg kunne se, at Maddie pludselig var blevet temmelig tyk på maven..

’’MADDIE!’’ Råbte jeg igen virkelig højt og hårdt efter hende imens jeg fornemmede at døren begyndte at lukke i.

’’Farvel, Justin..’’ Lød det fra hendes stemme før døren lukkede i og rummets lys forvandlede sig fra rødt til kulsort.

’’FUCK!’’ Råbte jeg højt og kørte mine hænder igennem mit hår, så de endte i nakken imens jeg i blinde gik frustreret rundt om mig selv.

’’Justin...’’

’’Justin..’’

’’Justin!..’’

’’Justin, vågn op!’’

 

Jeg glippede straks øjnene op og mærkede hurtigt hvordan mit hjerte bankede hårdt imod mit bryst og svedperlerne dryppede fra min pande og gled ind i mit hår og nedover mine tindinger imens jeg stirrede op på Em som stod lænet indover mig med sine hænder på mine skuldre.

Jeg tog en dyb indånding, da det gik op for mig, at jeg havde drømt.. Eller, havde haft mareridt, og tog så hænderne op til ansigtet, så Em slap mine skuldre med sine hænder og lod mig gnide sveden væk fra mit ansigt.

Jeg pustede tungt ud og fjernede kort efter hænderne fra mit ansigt igen og kiggede så ned i fodenden af sofaen, hvor jeg lå kun iført boxers og havde min dyne halvt ae, da den var røget halvt ned på sofaen. Udover det, så stod Chris og Ryan dernede og kiggede afslappet på mig. Chris med krydsede arme og Ryan med hænderne på sofaens armlæn, så han stod lidt bukket forover.

’’Justin, er du okay?’’ Spurgte Em mig roligt og fik mig til at vende blikket op imod hende.

’’Jaja.. Jeg drømte bare’’ Pustede jeg tungt og satte mig op uden at fjerne dynen fra mig og gned mig i mine trætte øjne med mine håndpuder.. Ja, jeg var stadig skide træt og kunne derfor mærke, at jeg ikke havde sovet ret meget endnu.

’’Det lød nu mere som et mareridt sådan som du skreg’’ Indskød Chris kort, hvilket jeg bare ignorerede.

’’Hvad er klokken?’’ Spurgte jeg de andre og kiggede skiftevis på dem.

’’Lidt over halv 1’’ Svarede Em og satte sig ned på bordet skråt overfor mig.

’’Om natten?’’ Spurgte jeg overrasket eftersom, at det kom virkelig bag på mig, at jeg havde sovet SÅ længe og så stadig kunne være så træt..

’’Nej.. Om dagen’’ Svarede Em roligt og gjorde mig meget mere forstående.

’’Ej, come on, guys. Jeg blev først færdig kl. 8 i morges man.. Kunne i ikke bare havde ladet mig sove?’’ Spurgte jeg opgivende og lidt irriteret eftersom, at jeg hadede at blive vækket efter kun at have fået så lidt søvn.. Og specielt, når jeg ikke skulle en skid.

Jeg var færdig med albummet og havde givet Scooter, som havde været forbi og havde sat nogen ting igang, besked om, at jeg nu var færdig med finpudsningen og at mit album var klar til at blive sat i trykken. Jeg havde sku fortjent at sove.. 100 timer hvis man spurgte mig eftersom, at jeg virkelig havde knoklet hårdt for at få det album færdigt..

Faktisk var jeg mest opsat på at få det hurtigt færdigt, så jeg kunne bruge det som argument for, at Maddie kunne komme hjem igen.. Nu var jeg jo færdig med arbejdet, for nu, så nu havde jeg ikke andet end tid til at være sammen med hende og ungerne, så den undskyldning kunne hun ikke bruge mere..

Dog efter min drøm begyndte jeg faktisk at tænke på om jeg skulle ligge noget i det.. Tænk, hvis hun havde fundet en anden i Nashville og det egentlig var derfor, at hun ikke kom hjem til mig?.. Ej, det var jo bare en drøm.. Men.. Nogen sagde jo, at drømme godt kunne betyde noget vigtigt, så måske.. Ej, stop dog, Justin!. Du er fuld af paranoia!... Men hvad nu hvis, at det var min underbevidsthed der havde det i tankerne og hvis det så var rigtigt?..

’’Nej, det kunne vi ikke, for jeg har noget vigtigt at fortælle dig!’’ Lød det seriøst fra Em som rev mig ud af mine tanker, hvilket jeg faktisk var glad for eftersom, at jeg ikke ønskede at have de tanker i mit hoved, da det bare ville gøre mig endnu mere frustreret.. For tænk nu, hvis det var rigtigt og det i virkeligheden var derfor, at hun blev i Nashville.. Så hun kunne være sammen med en anden og forvente, at jeg til sidst bare opgav og glemte hende?.. Hvis det var sådan, så kunne hun sku godt glemme det!. For jeg glemte hende aldrig nogensinde!.

’’Nå, og hvad er så det?’’ Spurgte jeg lettere ligegyldigt imens jeg endnu engang gned mig træt i øjnene.

’’Jeg fandt hende!..’’ Sagde Em og fik mig hurtigt til at kigge op på hende.

’’Maddie?’’ Spurgte jeg hurtigt og lød nærmest desperat imens mit blik frøs helt fast på hende.

’’Nej, din spasser.. Hun er ligesom i Nashville.. Hailey, for pokker’’ Svarede Em hurtigt og fik mig hurtigt til at spile øjnene op.

’’What!’’ Udbrød jeg og mærkede hvordan mit hjerte begyndte at banke.

 ’’Ja. Hun er på Laguna Beach, hvor jeg har været til møde, og heldigvis så jeg hende før hun så mig.. Hun er ikke gravid, Justin.. Hun mistede det for 14 dage siden’’ Forklarede Em med et glad smil imens jeg bare sad og stirrede på hende.

’’Hvor fanden ved du det fra?!’’ Spurgte jeg ret desperat og holdte mit blik på hende.

’’Fordi jeg snakkede med hende.. Hun var slet ikke glad da hun sagde nogenlunde sådan her: Jeg tabte mit barn for næsten 14 dage siden, så du må hilse Justin og sige, at han fik sin vilje!’’ Sagde Em og lød virkelig snerpet og såret i tonen, da hun genfortalte hvad Hailey havde sagt.

’’Em, er du helt sikker?.. Er hun ikke gravid mere?’’ Spurgte jeg lettere mundlamt og skulle lige vide mig helt sikker på, at den var god nok.

’’Hvis hun var gravid ville hun være i ca. 6. måned nu, og der ville det altså kunne ses tydeligt, men hun er helt flad og der er ikke skyggen af en bulet mave på hende, hvilket var let at se eftersom, at hun havde en mavebluse på.. Og for det andet så viste hun mig papirerne fra lægen, hvor der stod sort på hvidt, at hun har aborteret.. Så ja, Justin. Jeg er helt sikker på, at hun ikke er gravid..’’ Forklarede Em imens jeg meget hurtigt blev overbevist og tog mig til hovedet med begge hænder og tog en lettet indånding og følte nærmest at hele mit liv fik et ordentligt skub og kom tilbage på sporet.. Ja, hvor dumt et svin jeg så lød lige nu, så havde jeg aldrig været gladere!. Hailey var ikke gravid mere!. Det var det fucking bedste der kunne ske for mig lige nu!.

’’Og nu synes jeg, at du skal ringe og fortælle det til Maddie.. Jeg tror hun har brug for at høre det hurtigst muligt’’ Sagde Em kort og fik mig hurtigt til at kigge på hende.

’’Fuck!. Ja man!’’ Sagde jeg meget hurtigt og lænede mig straks frem og greb min mobil og tøvede ikke ét eneste sekund med at ringe Maddie op og sætte røret til øret, så jeg kort efter kunne høre duttonerne i mit ene øre..

Det var nok den bedste nyhed som jeg overhovedet kunne give hende lige nu!. Og så var jeg sikker på, at det ville kunne få hende hjem, for jeg vidste, at det med Hailey var noget der påvirkede Maddie ekstremt meget!.

’’Hallo?’’ Lød det i røret fra Maddies stemme, som jeg ikke kunne lade vær med at smile lidt af imens jeg lettet rejste mig op og sked på, at jeg kun var iført boxers.. Fuck om drengene var her, men måske ville nogen mene at jeg burde dække mig til overfor Em.. Faktisk havde hun jo set alt på mig efter turen til Bora-Bora, så hun overlevede sku nok at se mig i boxers.. Hun var jo som en søster for mig, så det var der vel ikke noget galt i?..

’’Maddie, det er mig!. Em har fundet hende.. Eller, Hailey!.. Og hun er ikke gravid mere.. Hun aborterede for 14 dage siden. Em så selv papirerne og den er god nok!’’ Forklarede jeg meget kort og hurtigt, da jeg ikke engang kunne få mig selv til at trække den lidt.. Den skulle bare fyres af og Maddie skulle have det af vide så hurtigt som muligt, så hun kunne komme hjem igen!.

Jeg havde egentlig forventet et svar, men blev faktisk utrolig stille i den anden ende af røret i et pænt stykke tid.

’’Babe, er du der?’’ Spurgte jeg hende og lyttede afventende. Dog fik jeg ikke et eneste ord fra hende, men 3 korte duttoner og en tom stilhed, som fik mig til at fjerne telefonen fra øret og kigge på skærmen, hvor det hurtigt gik op for mig.. Den var sku god nok!. Hun havde lagt på!.

’’Hva så, J?’’ Lød det fra Chris imens jeg stod med ryggen til og bare stirrede tomt ned på min mobil og sank en klump i halsen før jeg vendte mig om og kiggede på de andre som alle kiggede afventende på mig.

’’Hun lagde på..’’ Svarede jeg tomt og totalt uforstående og bemærkede hurtigt, at de andre kiggede kort på hinanden og derefter tilbage på mig.

’’Måske gik hendes mobil ud.. Prøv og ring op igen’’ Sagde Em og gav mig hurtigt et håb og en lettet følelse, da det selvfølgelig godt kunne være forklaringen på hvorfor vi blev afbrudt.

Jeg vendte hurtigt blikket ned på min mobil igen og ringede igen Maddie op og satte røret til øret. Og nu var det så, at jeg forventede at gå direkte på telefonsvarer, men overraskende nok, så begyndte telefonen at dutte i mit øre..

’’Den ringer..’’ Påpegede jeg kort til de andre imens jeg lyttede afventende i telefonen som efter de sædvanelige dut, gik på telefonsvarer, hvilket fik mig til at fjerne røret fra øret.

’’Hvad sker der man!’’ Brummede jeg og forstod slet ikke en skid af det her.. Jeg troede kræftedeme, at hun ville blive glad, men istedet smækkede hun bare røret på og nægtede at tage den når jeg igen ringede!. What the fuck!.. 

_____________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...