Let The Game Begin 7!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Færdig
Efter at Maddie valgte at gøre det forbi med Justin, har hun mildt sagt ikke haft det godt. Justin selv er heller ikke på toppen. Han har startet et samarbejde med Scooter, som er hans nye manager og som presser ham meget på karrieren, men Justin har slet ikke overskud til at tænke i de baner.. Han tænker kun på Maddie, som han godt kan mærke, er røget langt ned og slet ikke virker som sig selv mere.. Og endnu værre bliver det, da Maddie får en opringning fra sin mor.. En opringning som man helst ikke ønsker at få!.. Hvordan kommer det til at gå Maddie, når hun for alvor tager sit liv op til overvejelse og mildt sagt virker opgivende?. Kan Justin formå at komme ind i Maddies liv igen?.. Og kan han forhindre, at han mister hende for altid?.. Er han virkelig parat til at ofre alt for Maddie, når det virkelig gælder?.. Find ud af det i den sidste serie af ‘’Let The Game Begin''

230Likes
1128Kommentarer
297135Visninger
AA

33. Kom Med Hjem..

 

                       Location: Onkel Davids gård, Nashville, Tennessee. Dato: Fredag d. 4. Marts 2022, Kl. 09.05.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg tog en dyb indånding og ringede så på husets ringklokke imens jeg gabte småtræt. 17 timer i fly uden at sove helt igennem eller særlig tungt?.. Behøvede jeg overhovedet at svare på hvor stramt det føltes?.. Nej, vel?.

Nå, men heldigvis var jeg da kommet frem til Nashville helt alene og havde lejet en bil i lufthavnen imens de andre fløj videre til LA.. Kenny havde spurgt om ham, Hugo eller Mike ikke skulle tage med mig, men jeg sagde pænt nej tak og mente, at jeg sagtens kunne klare det her alene.. Jeg behøvede ikke en livvagt, når vi snakkede om at rende alene rundt ude på landet i Nashville.. Størstedelen af de mennesker der boede her, var jo Maddies familie og de fleste af dem havde været med til hendes og mit bryllup for efterhånden længe siden, såe.. Nej, jeg frygtede ikke at blive overfaldet så længe jeg holdte mig udenfor byen og ingen vidste, at jeg var her..

Hoveddøren til Davids hus gik kort efter mit ring helt op og jeg fik hurtigt øje på David i døren.

’’Justin?’’ Sagde David lettere overrasket.

’’Hey, David.. Kan jeg komme ind?’’ Spurgte jeg ham roligt og kun med min håndbagagerygsæk hængende på den ene skulder.. Ja, jeg havde undladt at tage alt min bagage med mig eftersom, at vi alligevel skulle hjem senere idag og jeg lige havde skiftet tøj i flyet inden jeg stod af.

’’Ja, selvfølgelig’’ Svarede David roligt og afslappet imens han trådte til side og lod mig komme indenfor i hans store hall.

’’Tak’’ Sagde jeg imens jeg gik roligt forbi ham og han lukkede døren bag mig.

’’Det var da noget af en overraskelse at se dig her’’ Sagde David roligt imens jeg vendte mig om imod ham.

’’Ja, jeg ved det sku godt, men altså.. Jeg ved ikke om du har set det, men jeg fuckede min koncert op her igår.. Var det ikke igår?..’’ Forsøgte jeg at forklare men stoppede lidt mig selv eftersom, at jeg ikke rigtig var sikker på om det var igår.

’’Du lider vidst stadig af jetlag, hva?’’ Spurgte David med et skævt smil og fik mig til at smile svagt imens jeg nikkede.

’’Ja, bare lidt, ikke.. Jeg er super træt’’ Svarede jeg kort og gned mig kort i øjnene.

’’Forståeligt nok.. Men jo, det var igår.. Og jeg så det godt.. Og Maddie så det.. Hun har siddet og læst alle artiklerne med at de piger du skældte ud på nu får dødtrusler og at du skred pga lidt vand og sådan.. Jeg er ikke helt så meget inde i det som Maddie, men jeg har en god fornemmelse af hvad der er sket’’ Forklarede David og fik mig til at nikke svagt.

’’Det var min nye manager der ville have mig til at lave et pr-stunt, og hvis jeg ikke gjorde det, så skulle jeg æde regningen for alt hvad der er blevet sat igang, og det ville blive langt mere end hvad jeg overhovedet ejer, såe.. Jeg havde desværre ikke noget valg, og jeg har det sygt stramt med det.. Men jeg fik da min hævn..’’ Svarede jeg ham kort og fattet imens jeg stak hænderne i lommen.

’’Hvordan mener du?’’ Spurgte han roligt og hentydede til min sidste bemærkning.

’’Jeg skulle egentlig have fortsat min promoting-tour frem til d. 12, tror jeg det var, men eftersom at Scooter tvang mig til det stunt, så valgte jeg også at aflyse resten af min promoting-tour, hvilket kom meget bag på Scooter’’ Forklarede jeg kort og fik David til at nikke forstående.

’’Og det ville så ikke koste dig noget?’’ Spurgte David roligt.

’’Nope.. Jeg er efterhånden godt inde i spillets regler, så jeg vidste, at det ikke kom til at koste mig en skid at aflyse simple interviews eftersom jeg har gjort det en del gange imens Maddie var min manager, som jeg kunne arbejde godt sammen med og snakke med, men Maddie har aldrig gået ind for at lave pr-stunts, så der kunne jeg ikke vide om det ville koste mig noget at lade vær med at lave det stunt.. Scooter tror bare at han bestemmer over mig og kan tvinge mig til alting. Jeg kan virkelig ikke fordrage ham og hver eneste gang, at jeg siger nej til noget, så truer han mig med at min karriere stopper med et fingerknips, hvis jeg går imod hvad han siger fordi jeg ikke ’’ved hvordan tingene fungere’’ som han så fint siger det’’ Forklarede jeg lettere træt eftersom, at bare det at nævne Scooters navn kunne gøre mig helt træt og irriteret.

’’Det lyder som om, at du har meget du gerne vil tale med Maddie om.. Jeg går ud fra, at det er hende du helst vil snakke med siden du er kommet?’’ Sagde David imens han klappede mig på skulderen og sendte mig et svagt smil.

’’Ja.. Men hvor er hun?.. Og hvor er ungerne?’’ Spurgte jeg ham og kiggede spørgende på ham.

’’Mikayla ser morgen-tv inde i stuen, Maddie ligger og sover oppe i sengen fordi hun har ondt i maven, og Liam er i skole..’’ Svarede David og fik mig hurtigt til at rynke panden ved hans sidste sætning.

’’I skole?..’’ Spurgte jeg undrende.. Sig mig?. Havde Maddie ikke sagt, at hun ville sørger for, at han fik hjemmeundervisning imens de var her eller hvad?..

’’Ja.. I starten fik han jo hjemmeundervisning, men Liam har fået så mange venner her i byen og de går allesammen på byens skole, så Liam sagde til Maddie for en lille uges tid siden, at han også ville på skolen sammen med de andre istedet for at få hjemmeundervisning og så tog Maddie ned på skolen og lavede en aftale med dem om, at hun betalte for hans skoleforløb i vores lokale skole imens de er her, så Liam kunne være sammen med sine venner endnu mere end før’’ Forklarede David helt roligt og fik mig til at nikke kort imens jeg tog en dyb indånding.

’’Der sker sku meget når man ikke høre noget fra hende i længere tid, hva?’’ Sagde jeg så roligt jeg kunne, men kunne dog nok ikke komme lidt udenom, at jeg både lød og følte mig lidt tilsidesat.. Hvad var det nu for noget?. Sagde Maddie ikke at det skulle være som en slags ferie det her?..

’’Justin, jeg synes, at du skulle gå ind og sige hej til din datter og så gå op til Maddie bagefter og se om hun er vågen.. Hun kan helt sikkert svare på meget mere end jeg kan’’ Sagde David roligt men med et ret seriøst udtryk i ansigtet, så jeg fornemmede, at han godt kunne fornemme, at jeg var lidt irriteret over, at der blev taget sådan nogen beslutninger uden at der blev sagt en skid til mig.. Men manden havde ret.. Jeg skulle hellere tale med Maddie om det, for hun havde da helt klart nogen svar til mig.. Forhåbentlig!.

                                                                                                     ~

                        Location: Onkel Davids gård, Nashville, Tennessee. Dato: Fredag d. 4. Marts 2022, Kl. 09.17.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Seriøst!. Menstruation var virkelig satans opfindelse lige nu!. Hold kæft hvor gjorde det ondt i maven. Bare det, at jeg bevægede mig gav mig de sygeste vridninger i maven.. Det var sku næsten lige til at tude over.. Og det gjorde det helt umuligt for mig at sove.. Ikke engang 2 panodiler havde hjulpet på smerterne!.

Lige nu lå jeg på maven med hænderne indenunder min pude og med kinden trykket ned i puden, så jeg kunne kigge over imod værelsets vinduer, hvor jeg havde udsigt udover det smukkeste landskab. Det kiggede jeg dog ikke på, da jeg havde lukkede øjne og forsøgte at sove. Og så jeg havde kun halvdelen af min krop dækket af dynen, så jeg kunne få lidt luft.. Ikke at jeg havde det varmt. Nej, jeg lå sådan set også kun i undertøj, men det var nu alligevel dejligt med lidt kølig vind på halvdelen af min krop.

Jeg hørte nogen svage fodtrin ude på den anden side af min værelsesdør og tænkte i første omgang, at det bare var nogen der skulle forbi mit værelse ude på gangen.. Den tanke røg dog hurtigt væk, da døren til mit værelse blev åbnet forsigtigt, hvilket fik mig til at slå øjnene langsomt op. Jeg havde dog ikke tænkt mig at kigge mig over skulderen for at se hvem der kom ind eftersom jeg allerede var 100% sikker på, at det enten var min onkel eller Noah som kom ind for at se til mig.. Noah havde jeg snakket med for en lille halv time siden og han sagde, at han ville gøre sig klar, eftersom, at han lige var vågnet, og så ville han komme herover og underholde mig imens jeg lå og var små-syg med ondt i maven.

Derfor elskede jeg Nashville.. Jeg havde min familie lige rundt om hjørnet og bare når jeg havde ondt i maven, så kom de og tjekkede op på mig og hørte mig flere gange om jeg var okay eller om jeg havde brug for noget.. Min onkel havde allerede været heroppe 4 gange siden kl. 7 i morges, hvor han stod op.. Okay, i starten kom han ned i køkkenet eftersom, at jeg stod og var ved at gøre Liam skoleklar ved at give ham og Mikayla morgenmad, hvilket han overtog, da han kunne se, at jeg havde det ret dårligt. Han bad mig bare om at gå op og slappe af og sørgede så for at sende Liam i skole sammen med de andre børn der stod ude på vejen og ventede på ham, så de allesammen kunne følges i skole, og så lovede han at kigge efter Mikayla for mig indtil jeg havde fået det bedre.. Det var sku længe siden at nogen havde bekymret sig sådan om mig.. Og følelsen var faktisk skøn.. At man kunne få lov at være lidt sløj og føle sig som en lille pige der skulle nusses om.. Hold kæft det var savnet!.

Jeg mærkede at personen der kom ind kravlede op i sengen i den ledige plads og allerede der kunne jeg tænke mig til, at det var Noah og ikke min onkel, eftersom, at det kun var Noah der gjorde det.. Min onkel plejede normalt at gå udenom sengen og komme over på min side, så jeg kunne se ham imens han satte sig ned på sengekanten..

’’Du plejer da aldrig at være så hurtig med at komme ud af sengen og gøre dig klar?..’’ Sagde jeg stille og småhviskende til Noah imens jeg lukkede øjnene igen og slappede helt af ved at tage en dyb indånding og puste tungt ud.

’’Nej, jeg ved det godt..’’ Lød det fra en stemme som på ingen måder var Noahs!. En stemme som fik mig til at gispe og hurtigt løfte hovedet fra puden og kigge den modsatte vej, hvor jeg så Justin ligge på siden med den ene arm i madrassen, så han kunne holde sig oppe, og hans blik direkte på mig.

’’Justin..’’ Udbrød jeg meget stille og helt mundlamt eftersom, at jeg blev virkelig overrasket over at se ham her.. Hvad lavede han overhovedet her?. Var hans tour ikke først færdig omkring d. 12?..

’’Hvad laver du her?’’ Spurgte jeg helt mundlamt og kiggede spørgende og mundlamt på ham imens jeg løftede min overkrop lidt op og satte underarmene ned i madrassen.

’’Først vil jeg gerne vide hvem du lige havde regnet med at det var der kom’’ Sagde Justin hurtigt og kiggede spørgende på mig.

’’Bare Noah.. Jeg snakkede med ham for en halv time siden, hvor han sagde, at han ville stå op og gøre sig klar og så komme herover og underholde mig’’ Svarede jeg afslappet og lod mine arme glide ind under puden igen imens jeg lagde hovedet ned på puden med ansigtet vendt op imod Justin.

’’Okay.. Jeg troede ellers at din mobil måske havde problemer med signalet herude’’ Svarede Justin roligt og gjorde mig straks klar over, at han hentydede til, at vi ikke havde talt så meget på det seneste, hvilket fik mig til at sukke.

’’Hvorfor har du ikke taget den, når jeg har ringet?’’ Spurgte han videre og kiggede spørgende på mig, så jeg hurtigt vendte blikket lidt ned, da jeg havde lidt svært ved at kigge ham i øjnene.

’’Undskyld..’’ Svarede jeg stille og fugtede kort mine læber.

’’Det er ikke et svar, Maddie’’ Sukkede Justin opgivende.

’’Nej, jeg ved det godt, men.. Ej, Justin, kan det ikke være ligemeget?’’ Sukkede jeg opgivende og fik en ubehagelig følelse i kroppen eftersom, at jeg jo godt vidste hvorfor jeg ikke rigtig tog telefonen når han ringede.

Jeg hadede at have hemmeligheder for ham og når jeg så talte med ham, så følte jeg en pligt til at fortælle ham det.. Men jeg kunne bare ikke sige det.. Eller.. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle sige, at jeg helst bare ville blive her istedet for at tage tilbage til LA..

Det gav mig virkelig en krampe i maven af at tænke på at skulle tilbage til LA.. For mig føltes det mest som om, at jeg ville tilbage og opsøge alt det jeg flygtede fra og alt det jeg slap for ved at være her.. Jeg fik det virkelig ubehageligt, men hvordan sagde jeg det lige til Justin?.. Hvordan fortalte jeg ham lige, at jeg flere gange havde været oppe og kigge på mit barndomshjem og var SÅ tæt på at skrive under og købe det, så jeg kunne flytte ind i det sammen med ungerne?.. Det kunne jeg jo ikke fortælle ham uden at han blev gal i hovedet og råbte og skreg.. Og det ønskede jeg på ingen måder at han skulle..

Både min onkel og Noah vidste hvad jeg havde i tankerne. Dog havde de begge to sagt, at jeg selv skulle sørger for at sige det til Justin og ungerne på det rigtige tidspunkt.. Og det rigtige tidspunkt var slet ikke nu!. Jeg var jo slet ikke forberedt på at Justin ville komme her nu!.

’’Ligemeget?.. Er det ligemeget at du pludselig ikke tager telefonen og jeg er pisse bekymret for om hvordan du og ungerne har det?’’ Spurgte han mig ret bestemt og fik mig til at rynke panden kraftigt imens jeg vendte mig om at ligge på siden og krøb mig lidt sammen imens jeg tog fat i dynen og trak den op foran munden imens jeg holdte fast om den med hænderne.

’’Maddie, forhelved..’’ Sukkede Justin og rykkede sig tættere på mig og lagde hans ene arm om mig, så min pande hvilede op af hans bryst.

’’Kan du ikke forstå, at jeg bare vil passe på dig?.. Hvorfor tror du, at jeg er her nu, hva?.. Jeg ved, at du ved, at jeg lavede Scooters pr-stunt igår, men efter showet bad jeg Scooter aflyse resten af touren... Fordi jeg for det første ville herhjem og tjekke op på dig eftersom, at du ikke tog telefonen, så jeg kunne høre, at du og ungerne faktisk var okay’’ Forklarede Justin og holdte trygt og godt om mig, hvilket gav mig en knude i maven og fik mig til at græde stille imod hans bryst eftersom, at hans tryghed var meget svær at undvære for mig.. Og det kom jeg til, hvis jeg flyttede hertil!. For Justins liv var i LA og hvis han tog med hertil, så ville alt hvad jeg flygtede fra bare følge med.. Desværre.. Blandt andet derfor var valget så svært for mig...

’’Undskyld, Justin.. Jeg er ked af det.. Jeg er okay’’ Hulkede jeg stille imod hans bryst og lagde blidt en arm om ham og nød, at jeg havde ham hos mig lige nu. Han havde i den grad været savnet!.

’’Er du nu sikker på det?’’ Spurgte Justin mig stille, så jeg kunne mærke den brummende fornemmelse i hans bryst imens han snakkede.

’’Mm.. Jeg er virkelig glad for, at du kom’’ Sagde jeg stille og knugede mig endnu mere ind til ham og mærkede, at han også strammede grebet om mig.

’’Er det noget man kan få et bevis på?’’ Spurgte Justin stille ned imod min hovedbund og fik mig kort efter til at vende blikket langsomt op imod ham.

’’Jaer’’ Hviskede jeg stille og snøftede kort imens jeg lod min hånd glide op i nakken på ham imens han lænede sit ansigt ned til mit og plantede hans dejlig bløde læber på mine og gav mig et par dejlige kys som kort efter blev udviklet til et dejligt og intenst tungekys.

Jeg mærkede, at Justin gled sin hånd ind under min dyne og ned på min nøgne læn. Den blev der dog ikke så længe før han lod den glide nedover min røv og ned på mit baglår, som han greb fat i for at trække mit ben ind over hans.. Dog stoppede jeg ham hurtigt, da jeg ømmede mig og trak mig ud af kysset.

’’Arg, slip, Justin’’ Sagde jeg hurtigt og skubbede hans arm væk, så han kiggede småforvirret ned på mig.

’’Hvad sker der?’’ Spurgte han undrende og vendte blikket ned imod mit ben imens han satte sig lidt op, hvor jeg hurtigt kunne se på hans øjne, at han fik øje på det.

’’Må jeg lige se det der!’’ Sagde han ret bestemt og tog fat i min ene balle og vippede mig frem, så jeg lænede mig helt over ham, og så han bedre kunne se det kæmpestore blå mærke som jeg havde fået på baglåret lige under ballen.

’’Hvem har gjort det der?!’’ Spurgte Justin virkelig bestemt og slap min balle igen og kiggede bestemt ned på mig.

’’Jeg var ude og ride på min hest igår og så faldt jeg af og hun kom til at træde på mig.. Min onkel har tjekket det. Der er ikke sket noget’’ Svarede jeg roligt imens jeg rullede om og lagde mig på ryggen og pakkede mig ind i dynen. Justin sukkede tungt og rystede svagt på hovedet imod mig.

’’Seriøst.. Det der ridning der..’’ Startede han og allerede nu vidste jeg hvor han ville hen med det, så jeg tøvede ikke med hurtigt at åbne munden.

’’Justin, du skal ikke begynde at forbyde mig at ride. Det er hvad der kan ske og hun gjorde det jo ikke med vilje. Hun blev bare bange og jeg holdte ikke godt nok fast.. Jeg elsker at ride og det giver mig en dejlig ro i kroppen, som jeg ikke vil undvære for noget, så lad nu vær med at tro, at jeg dør af det.. Det er bare et blåt mærke jo’’ Svarede jeg ham stille og ret overbevisende.

Justin holdte sit blik længe på mig, men valgte så at nikke til sidst og på den måde overgive sig og høre efter hvad jeg sagde.. Det var sku da også på tide, at jeg kunne få noget trumfet igennem hos ham uden at skulle igennem en diskussion først!.

’’Holder du ikke lidt om mig?’’ Spurgte jeg ham stille og strakte min arm op imod hans ansigt, så min hånd landede på siden af hans hals som jeg nussede blidt.

’’Jo’’ Svarede Justin stille og rykkede sig tættere på mig imens jeg hurtigt slap hans hals igen og vendte ryggen til ham og i det samme mærkede, at Justin holdte dynen op og møvede sig helt ind til mig under dynen og derefter lagde armen om mig.

’’Og så fortæl mig lige om alt det der igår’’ Sagde jeg stille imens jeg under dynen greb hans hånd og flettede vores fingre sammen imens jeg trak hans hånd helt op til lige over brystet på mig selv, så jeg kunne holde godt om hans arm og føle mig dejlig tryg i hans favn..

                                                                                                     ~

                       Location: Onkel Davids gård, Nashville, Tennessee. Dato: Fredag d. 4. Marts 2022, Kl. 09.39.

 

’’.. Men nu har jeg det bare dårligt over, at det gik ud over de piger der.. De får dødstrusler nu fordi Scooter bare vil tjene flere penge og lave sådan et fucking mediestunt som han tror vil få alle haterne til at høre mit album..’’ Forklarede Justin stille men ret frustreret.. Og jeg kunne ærligt talt godt forstå ham..

’’Ved han slet ikke, at det ikke vil virke?.. Haterne er jo pisse ligeglade med dit album uanset hvad du gør. De har dømt dig på forhånd, så det hjælper jo ikke at lave mere rav i den’’ Svarede jeg stille.

’’Nej, lige præcis man!.. Scooter går og praler med, at han har så skide meget erfaring indenfor branchen, men han ved tydeligvis ikke en skid om noget som helst man!. Det eneste det her gør ved haterne er, at de har mere at snakke om mig om og de har flere grunde til ikke at kunne lide mig eller mit musik.. Bare fordi de læser en skide artikel med et fuck up, hvor Scooter har fået arrangeret, at medierne skriver at jeg snart er ude med et album, så betyder det sku ikke, at de har tænkt sig at høre det, men det mener Scooter så.. De vil sku da skide på det album man!. Det eneste de ser er endnu et fuck up fra mig af man!’’ Svarede Justin frustreret og fik mig til at nikke forstående.

’’Men det får Scooter så at se nu’’ Sagde jeg helt stille og roligt. Justin forholdte sig stille men rykkede dog lidt på sin krop og plantede et kys på siden af min hals, hvor han begravede sit ansigt lidt imellem min hals og skulder imens han tog en dyb indånding og pustede tungt ud.

’’Det var sku meget nemmere dengang du var min manager.. Du forstod det.. Og du forstod mig.. Det er slet ikke det samme mere, og det er slet ikke ligeså sjovt.. Han presser mig så fucking meget og får mig til at gøre ting så små piger dårligt tør bevæge sig udenfor en dør fordi de får så mange dødstrusler fra hele verden man.. Det er slet ikke det værd, når det går udover fansene..’’ Sagde Justin virkelig opgivende og holdte stramt om mig, hvilket jeg lod ham gøre imens jeg bare nød det og lukkede øjnene og lyttede på ham.

’’Da vi startede det her, der handlede det om musikken.. Nu handler det bare om at sælge mest.. Og nu fordi, at jeg har fået Scooter til at aflyse alt, så vil han have, at jeg skal knokle hårdt i studiet, så mit album kan komme ud efter AMA-showet.. Han tænker slet ikke på, at jeg har en familie som jeg også skal være sammen med.. Og passe på’’ Fortsatte Justin stille og kyssede blidt min hals.

’’Han tager alt det sjove fra det hele man’’ Fortsatte han med et opgivende pust og trak sit ansigt en smule fra min hals, så jeg kunne mærke hans ånde ved mit øre.

’’Jeg vil bare have det album overstået nu, så jeg kan tage en pause.. Og så jeg kan være sammen med jer’’ Sagde Justin småhviskende ind i øret på mig, så jeg fik en smule gåsehud.

’’De andre er fløjet videre til LA med flyet, men jeg har aftalt med piloterne, at de kommer tilbage hertil bagefter og henter os, så vi kan komme hjem.. De er i Nashvilles lufthavn kl. 17’’ Fortsatte Justin og gav mig en ordentlig knude i maven, da jeg godt kunne mærke, hvor det her bar hen.. Det var nu jeg var nød til at sige noget.. Dog ikke, at jeg ville blive her for alvor!. Det var jeg slet ikke klar til at sige lige nu.. Specielt ikke fordi, at jeg ikke selv var helt 100% sikker på det!.

’’Justin..’’ Startede jeg stille, men afbrød hurtigt mig selv, da jeg hørte en mobil ringe, og jeg blev hurtigt klar over, at det var Justins eftersom, at han trak sin arm til sig og rullede ud af dynen.

’’2 sekunder, babe’’ Sagde Justin kort imens jeg kiggede mig over skulderen og så, at han stak hånden i lommen og trak sin mobil op og kiggede på skærmen, hvor han derefter meget hurtigt satte sig op og tog telefonen.

’’Roy?.. Ja?.. Hvad er dommen så?.... Hm.. Ja, okay.. Jeg forstår... Mm... Det er i orden.. Ja, selvfølgelig.. Nej, nej, jeg er helt okay. Jeg har jo prøvet det før, ikke?.. Præcis... Mm.. Ja, jeg er så lige i Nashville nu.. Ja okay... Tak, Roy.. Ja, det skal jeg nok... Okay.. Hey..’’

Justin fjernede roligt telefonen fra øret imens han tog en dyb indånding og kastede blidt hans mobil ned på madrassen i sengen imens jeg vendte mig om at ligge på ryggen og betragtede Justin gnide sig selv i ansigtet med begge hænder.

’’Hvad så?’’ Spurgte jeg ham roligt og kiggede afventende på ham. Han fjernede hænderne fra ansigtet og tog endnu en dyb indånding og pustede tungt ud imens han vendte blikket ned på mig.

’’Jeg har fået min dom for det der med den paparazzo der meldte mig for at have truet ham, skubbet ham og smadret hans kamera.. Du ved.. Dengang tilbage i september, hvor jeg stod ude foran huset og gik amok fordi papsene var fuldt efter os hjem fra restauranten, hvor vi skulle snakke om alt det her..’’ Forklarede Justin og fik mig til at nikke forstående.

’’Ja, jeg er med’’ Svarede jeg blidt og roligt og sank en lille klump i halsen imens Justin nikkede kort og forholdte sig stille.

’’Hvad siger den?’’ Spurgte jeg roligt og med bankende hjerte og hentydede selvfølgelig til dommen.

’’Jeg skal betalte 50.000 kr. for et nyt kamera og.. Så skal jeg lige ind og vende til Juni’’ Svarede Justin ret roligt imens han lagde sig ned på siden og kiggede afventende på mig.

’’Hvor længe?’’ Spurgte jeg og kiggede ham direkte i øjnene imens mine blev lidt fugtige.

’’3 måneder fordi jeg er tidligere straffet og før er sluppet billigt med samfundstjeneste.. Og så må jeg ikke forlade LA indtil da, og hvis jeg gør det, så ryger jeg ind lige med det samme og får nok en ekstra straf oven i hatten..’’ Forklarede Justin og fik mig til at sukke tungt imens jeg tog min ene hånd op til panden og gned mig lidt i den.

’’Babe, det er bare 3 måneder.. Det skal vi nok klare. Vi skal bare hjem hurtigst muligt, for lige nu må jeg faktisk slet ikke være her’’ Sagde Justin og prøvede virkelig at berolige mig imens han lænede sig lidt imod mig og lagde sin hånd ovenpå min mave.

’’Har du stadig meget ondt i maven?’’ Spurgte Justin mig roligt og kiggede mig i øjnene.

’’Mm’’ Mumlede jeg kort og nikkede og fik Justin til at nikke bekræftende.

’’Okay.. Skal jeg så ikke pakke dine og ungernes ting for jer, så de er klar til når vi skal køre hen til lufthavnen?’’ Spurgte Justin blidt og gjorde det svært for mig ikke at få tårer i øjnene eftersom, at jeg jo vidste, at jeg ikke lige havde planer om at tage med ham hjem.. Men at skulle sige det var bare lige blevet endnu værre eftersom, at han lige havde fået den dom og ikke engang kunne blive her..

’’Babe, hvad er der med dig?’’ Spurgte Justin og rynkede panden lidt uden at tage blikket fra mine meget fugtige øjne.

’’Du må ikke græde, babe.. Det er kun 3 måneder jo’’ Sagde Justin stille og nussede mig blidt på kinden og gjorde det bare endnu sværere for mig at holde tårerne tilbage.

’’Det er ikke det, Justin’’ Hviskede jeg stille og lod den første tårer glide ud af mit øje og nedover min tinding.

’’Hvad så?’’ Spurgte han mig stille og kiggede roligt og afventende på mig.

’’Det er bare..’’ Startede jeg og snøftede svagt og tørrede mine øjne.

’’Jeg.. Jeg tror ikke, at jeg er klar til at tage med til LA lige nu’’ Sagde jeg meget stille og kiggede ned, da jeg ikke ønskede at kigge ham i øjnene imens jeg sagde det.. Eller for den sags skyld, kigge ham i øjnene bagefter jeg sagde det.. Bare øjenkontakt lige nu var ikke særlig rart eftersom, at jeg ikke vidste 100% hvordan Justin ville tage det.

’’Hvad?.. Hvorfor?.. Du sagde jo..’’

’’Jeg ved godt hvad jeg sagde, Justin, men du kom meget tidligere hjem end planlagt.. Og du siger, at du alligevel skal knokle i studiet, og nu endnu hårdere end før fordi dit album skal være færdigt meget hurtigere nu, så hvad nytter det, at vi tager med hjem, når du alligevel ikke vil have tid til os?’’ Afbrød jeg ham hurtigt, da jeg godt var klar over, at han ville nævne det jeg sagde før han tog afsted.. At jeg kun ville blive her indtil han var færdig med sin promoting-tour..

’’Jeg skal nok få tid til jer, forhelved.. Hvad gør forskellen at i tager en uge tidligere hjem?.. Jeg kom her for at hente jer fordi jeg troede, at vi havde en aftale og så vil du ikke med hjem alligevel.. Og nu kan jeg ikke engang blive her sammen med jer pga den fucking dom!’’ Sagde Justin lettere bestemt og fik mig til at fælde endnu flere tårer.

’’Vil du ikke nok lade vær med at tale så bestemt til mig, Justin.. Jeg kan jo ikke gøre for det jo’’ Hulkede jeg stille og vendte mig om på siden og krøb mig lidt sammen og strammede grebet om dynen.

’’Hvorfor kan du ikke bare tage med hjem, hva?. Du har været her i en måned.. Er det ikke nok eller hvad?’’ Spurgte Justin lettere frustreret.

’’Jeg er ikke parat til at komme hjem, Justin.. Jeg har det godt her og dag for dag får jeg det bedre og bedre.. Det er slet ikke det samme i LA, hvor jeg ikke kan træde udenfor en dør uden at blive omringet af paps som vil gøre alt for at få et billede af mig.. Af os.. Af os med ungerne..’’ Hulkede jeg stille uden at kigge op på ham.

Justin sukkede tungt og rykkede sig lidt i sengen, så jeg åbnede øjnene lidt og kiggede imod ham, hvor jeg så, at han steg ud af sengen og rejste sig op og vendte sig imod mig, så vi fik øjenkontakt.

’’Så det er det du vil?.. Blive her?’’ Spurgte han mig og fik mig til at nikke svagt imens jeg mumlede et lille lyst ’’Mm’’..

’’Hvor længe?’’ Spurgte han mig hurtigt videre og kiggede spørgende på mig imens jeg bare svarede ved at trække på skuldrene.

’’Og hvad så med ungerne?’’ Spurgte Justin videre og krydsede sine arme..

’’Vi må jo spørge dem hvad de helst vil..’’ Svarede jeg stille og hulkede svagt.

’’Fint.. Så bliver du her, og jeg tager hjem.. Og jeg tager ungerne med, hvis de vil med!’’ Sagde Justin bestemt og fik mig til at nikke imens knuden i min mave kun blev større.. 

_______________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...