Let The Game Begin 7!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Færdig
Efter at Maddie valgte at gøre det forbi med Justin, har hun mildt sagt ikke haft det godt. Justin selv er heller ikke på toppen. Han har startet et samarbejde med Scooter, som er hans nye manager og som presser ham meget på karrieren, men Justin har slet ikke overskud til at tænke i de baner.. Han tænker kun på Maddie, som han godt kan mærke, er røget langt ned og slet ikke virker som sig selv mere.. Og endnu værre bliver det, da Maddie får en opringning fra sin mor.. En opringning som man helst ikke ønsker at få!.. Hvordan kommer det til at gå Maddie, når hun for alvor tager sit liv op til overvejelse og mildt sagt virker opgivende?. Kan Justin formå at komme ind i Maddies liv igen?.. Og kan han forhindre, at han mister hende for altid?.. Er han virkelig parat til at ofre alt for Maddie, når det virkelig gælder?.. Find ud af det i den sidste serie af ‘’Let The Game Begin''

231Likes
1128Kommentarer
306238Visninger
AA

1. Helt Tom!.

 

                                Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Mandag d. 13. December 2021, Kl. 16.33.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Mor?.. Mor?.. Mor?..’’

Hans lille kalden på mig kom tættere og tættere på.. Som om, at jeg kom mere og mere ud af drømmeland og tilbage til virkeligheden.. Og meget hurtigt åbnede jeg øjnene, da jeg mærkede hans to små hænder hive i min arm.

Lige da jeg åbnede øjnene var jeg faktisk ret forvirret, men blev hurtigt klar over, at jeg lå nede i stuen på sofaen imens Liam stod foran mig og så ned på mig.

’’Mor, du skal vågne.. Vi skal snart afsted’’ Sagde Liam imens jeg lukkede øjnene igen og vendte mig om at ligge på ryggen og gned mig virkelig træt i hovedet.

’’Afsted?.. Hvor skal vi hen?’’ Spurgte jeg ham virkelig træt og vendte mit undrende blik imod ham.

’’Vi skal på Mc Donalds og så skal vi over på skolen og se luciaoptoget bagefter.. Det har du selv lovet’’ Sagde Liam hurtigt og gjorde mig straks klar over, hvad han snakkede om.. Det var i aften.. I aften at vi skulle hen på skolen, så Liam kunne se hans veninde være luciabrud i luciaoptaget.. Oh god, det var sku nok det sidste jeg magtede lige nu.. Men jeg kunne ikke skuffe ham og sige nej.. Jeg havde jo lovet det, og det vidste jeg godt.

’’Ja.. Jeg kommer nu.. Hvor er Mikayla?’’ Spurgte jeg ham roligt imens jeg satte mig op og svang benene udover sofakanten imens tæppet jeg havde sovet med, hvilede i skødet på mig.

’’Hun sover stadigvæk’’ Svarede Liam mig og fik mig til at nikke svagt imens jeg rakte hånden frem imod sofabordet, hvor jeg havde en vandflaske stående til hvis jeg blev tørstig.. Hvilket jeg stort set altid gjorde, når jeg havde sovet.

’’Og ved du hvad, mor?’’ Sagde Liam glad og spændt imens jeg skruede proppen af min flaske og bællede godt af den, da min mund var ligeså tør som Saharaørknen.

’’Mm-mm’’ Mumlede jeg imens jeg slugte det sidste vand jeg havde i munden og samtidig fjernede flasken fra mine læber.

’’Far ringede imens du sov, og jeg tog røret, og han vil også gerne med til luciaoptoget sammen med os’’ Nærmest jublede Liam glad og med et kæmpe smil på læben imens jeg bare kiggede spørgende på ham.

’’Sagde han det?’’ Spurgte jeg småundrende og kiggede spørgende på Liam.

’’Ja.. Jeg spurgte om han ikke nok tog med og så sagde han jo’’ Jublede Liam og fik mig til at lukke øjnene og tage en dyb indånding imens jeg satte min flaske fra mig på bordet og tog begge hænder op til panden og satte mine albuer på mine lår.

Nu havde jeg ikke snakket med ham siden den dag, hvor jeg gjorde det forbi imellem os.. Han havde prøvet at ringe og skrive til mig, men jeg havde følt det bedst at lukke lidt af for ham, eftersom, at jeg savnede ham helt vildt.

Jeg havde virkelig nogen blandede følelser ved tanken om Justin.. Når han ikke ringede og skrev, så savnede jeg ham helt sindssygt og ønskede bare, at han ville kontakte mig. Det var ham der var skyld i, at jeg i den sidste uges tid havde sovet på sofaen eftersom sengen på mit værelse stadig duftede af ham.. Også selvom jeg havde fået skiftet sengetøj flere gange, så kunne jeg stadig dufte Justin.. Spørg mig ikke hvorfor.. Eller hvordan, men det kunne jeg!.

Men når så han endelig ringede eller skrev til mig, så.. Så følte jeg ikke for at tage den og en knude samlede sig i maven på mig.. Som om.. Som om, at jeg helst bare ville begrave mig selv langt væk og lades som om, at han ikke eksisterede.. Det var virkelig mærkeligt, men.. Det var sådan jeg havde det.. Så hvis jeg skulle stå og se på ham idag.. Hvordan ville jeg ikke få det?. Umuligt at jeg kunne undlade at se på ham eller tale med ham.

Nu hvor vi taler om blandede følelser, så kunne jeg vidst roligt sige, at mit liv var en stor pærevælling.. Lige siden jeg havde gjort det forbi med Justin havde jeg nærmest lukket mig inde herhjemme. De eneste gang jeg kom ud, var når jeg skulle aflevere og hente ungerne i skolen og vuggestuen.. Det var bare.. Jeg ville bare have fred.. Jeg havde ikke overskud til noget som helst overhovedet.. Normalt plejede jeg at lege både med Liam og Mikayla, men i den sidste uges tid havde jeg virkelig ikke haft overskud til det.. Og jeg var sikker på, at Liam kunne mærke på mig, at jeg langt fra var glad. Han havde tit spurgt mig om hvad der var galt, og jeg sværger!. Jeg brugte alle kræfter i min krop på at sætte en falsk og glad facade op, som kunne forsikre ham om, at der ikke var noget galt.. Men han var jo desværre ved at blive en stor dreng, så han var ikke så nem at narre længere..

’’Liam.. Du skulle have spurgt mig først, inden du spurgte far’’ Sagde jeg lettere opgivende og kiggede op på Liam som straks kiggede lidt skuffet og undrende på mig.

’’Må han ikke komme med?’’ Spurgte Liam skuffet og kiggede spørgende på mig imens jeg tog en dyb indånding.

’’Skat.. Mor og far har nogen problemer for tiden, så.. Det er ikke så godt, at ham og jeg ses.. Men nu hvor du har sagt til ham, at han kan tage med, så synes jeg, at du og Mikayla skal blive hentet af far og så tager i på Mc Donalds og over på skolen.. Og så bliver jeg herhjemme’’ Forslog jeg stille og kiggede roligt på Liam som langt fra så tilfreds ud.

’’Ej mor!. Du lovede at tage med!’’ Brokkede Liam sig og krydsede sine arme.

’’Ja, men nu har du jo far med. Hverken du eller Mikayla har set far i et par uger, så det er jo en mulighed for, at i kan lave noget sammen med far og ikke mig. I ser jo mig hver dag, ikke?’’ Fortsatte jeg stille og roligt og kiggede spørgende på ham.

’’Hvorfor kan vi ikke bare være sammen allesammen?’’ Spurgte Liam småklynkende og stampede lidt i gulvet uden at løsne hans krydsede arme.

’’Fordi det er bedst sådan her, skat.. Mor har det heller ikke så godt idag, så måske er det bedst, at i tager afsted med far og hygger jer lidt sammen med ham alene’’ Sagde jeg roligt, men bemærkede hurtigt, at Liam langt fra blev rolig, da han brummede irriteret og vendte sig om og løb ud af stuen.

’’Du er så tarvelig!’’ Råbte han vredt og forsvandt ud i gangen og efterlod mig i stuen helt alene.

Jeg sukkede tungt og gned mig opgivende i hovedet og prøvede virkelig at holde tårerne inde, eftersom at selv den her lille situation kunne slå mig helt ud og ramme mig virkelig voldsomt.. Hvorfor skulle alting pludselig være så hårdt?. Hvorfor kunne jeg ikke?..

                                                                                            ~

                                Location: Studiet, Hollywood. Dato: Mandag d. 13. December 2021, Kl. 16.58.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Hold nu kæft man!’’ Pustede jeg lettere irriteret, da jeg kom ind af døren til studiet efter at have været ude og tale i telefon.

’’Hvad sker der, bro?’’ Spurgte Chris hurtigt og kiggede spørgende på mig imens jeg bevægede mig over imod sofaerne, hvor Chris, Ryan og Em sad imens Scooter stod og talte med min producer Rodney, som var tilbage på sin plads i studiet efter alt det med hans familie. Ja, Scooter var for et par dage siden startet op som min nye manager og egentlig var det sjældent at jeg så ham, eftersom, at han skulle sætte sig ind i alle ting hvad der angik min karriere.. Men fuck nu det, det var slet ikke vigtigt nu..

’’Ja, jeg troede sku da, at det var Maddie der ringede, men så har hun kræftedeme fået Liam til at ringe til mig istedet for hende selv, for at fortælle, at hun ikke tager med til det der Lucia-halløj ovre på skolen og at jeg skal hente ungerne derhjemme og spise sammen med dem på Mc Donalds som hun har lovet dem!’’ Brummede jeg virkelig irriteret og smed mig ned i sofaen ved siden af Ryan så jeg sad overfor Em og Chris, som sad i den anden sofa, hvor Chris havde armen om Ems skuldre.

’’Seriøst, hvad er der med hende for tiden?.. Hun virker så..’’ Startede Ryan undrende, men stoppede sig selv, da han enten ikke kunne finde et ord som beskrev Maddies væremåde eller også var det bare fordi han måske ville kalde hende noget som jeg ikke ville bryde mig om at høre?..

’’Det er jo efter hun er gået fra Justin. Så har hun slet ikke været til at komme i kontakt med. Jeg har prøvet at ringe 100 gange til hende hver dag og hun tager den aldrig eller ringer tilbage.. Jeg har endda skrevet til hende på Facebook, hvor jeg kunne se, at hun havde læst og set beskeden, men jeg får intet svar overhovedet..’’ Svarede Em Ryan men en lettere bekymret tone.

’’Det er fucking også noget pis, at hun fik mig overtalt til at aflevere nøglen til huset man!.. Hver eneste gang jeg tager derhjem, så er porten låst og selv hvis jeg kravler over muren, så er alle dørene også låst’’ Pointerede jeg lettere irriteret og frustreret imens jeg lagde hænderne om i nakken og lænede mig lidt tilbage i sofaen.

’’Ej, der var faktisk lige en dag, hvor jeg kom ind hjemme hos hende fordi jeg fangede hende efter, at hun havde været henne og aflevere ungerne i skolen og vuggestuen.. Hun sover på sofaen med et tæppe og en pyntepude.. Og så græder hun bare hele tiden.. Hun prøver virkelig at skjule det og prøver virkelig at lyde som en der er okay, men det er hun langt fra.. Hun ligner fandme snart jeg ved ikke hvad. Helt bleg og tom i blikket’’ Fortsatte Em og gav mig ikke ligefrem den bedste følelse i kroppen.. Heldigvis kunne man sige, at jeg skulle hjem og hente ungerne nu, som jeg heller ikke havde fået lov at se fordi hun åbenbart havde spærret sig selv inde derhjemme, så forhåbentlig kunne jeg få snakket med hende og høre hvad fanden der gik af hende..

Maddie var typen som hadede at sove på sofaen og som altid havde orden i tingene.. Men nu?.. Nu virkede hun ærlig talt stik modsat.. Og jeg forstod sku ikke hvorfor!. Det var fandme hende der var gået fra mig, så hvis der var nogen der skulle sidde og tude, så var det sku da mig man!.. Og mellem os.. Så havde jeg vidst også fældet et par tårer over et glas et eller andet hjemme på hotellet, når jeg endelig var alene, hvilket jeg virkelig prøvede ikke at være, da stilheden var dræbene og fik mig til at tænke alt for meget på Maddie!.

’’Gad vide om vi stadig skal regne med hende til jul.. Toby glæder sig sådan til at vi alle skal holde jul sammen’’ Lød det for en kort bemærkning fra Em, som rev mig ud af mine tanker og fik mig til at tage en dyb indånding og derefter rejse mig op.

’’Jeg ordner det.. Vi ses’’ Sagde jeg kort og vendte mig om for at forlade studiet, da jeg skulle hente ungerne og forhåbentlig få snakket lidt med Maddie om hvad fuck der forgik.. Okay, ja, selvfølgelig havde jeg været gal på hende over, at hun var gået fra mig, men.. Forfanden man, jeg elskede hende jo stadig.. Men samtidig så gjorde det mig også gal igen, at hun bare låste sig ind og nærmest nægtede mig at se mine unger eftersom hun aldrig tog telefonen når jeg ringede eller skrev!.

’’Hey, Justin.. Hvad skal du?’’ Lød det hurtigt fra Scooter, som fik mig til at stoppe lidt op på vejen hen imod døren.

’’Hjem og hente mine unger, som jeg har en aftale med’’ Svarede jeg lettere køligt og kiggede afventende på ham.

’’Altså, var vi her ikke for at indspille nogen sange?.. Du har slet ikke fået lavet noget idag’’ Sagde Scooter og krydsede armene imens han kiggede spørgende på mig.

’’Er vi enige om, at det stadig ikke er offentliggjort om hvornår mit akustiske album kommer ud?.. Jeg gør det her på min måde og lige nu har jeg to personer som venter på mig og en 3. person at tage mig af, så hvis du ikke har noget imod, at jeg tager mig af min familie, så luk røven, tak!’’ Vrissede jeg irriteret og var måske en anelse for spids, men lige nu var jeg faktisk pænt ligeglad!. Hvis man satte et album og min familie op imod hinanden, så var der ikke én eneste der skulle være i tvivl om hvad jeg valgte!.

Jeg bemærkede at Scooter tog en dyb og lidt opgivende indånding og vendte blikket ned på Rodney, hvilket jeg tog som et tegn på, at han ikke havde mere at sige.. Eller også så havde han, men måske ønskede han ikke at gøre sig uvenner med mig allerede.. Ja for.. Jeg kunne jo opsige samarbejdet når som helst og fyre ham.. Og så fik han sku ikke nogen tårnhøj hyre som ellers stod til ham i den kontrakt vi havde lavet!.

’’Oh, Em?’’ Sagde jeg hurtigt, da et spørgsmål slog mig og fik mig til at kigge tilbage på Em.

’’Ja?’’ Spurgte hun og kiggede afventende på mig.

’’Er der noget nyt omkring Hailey?.. Har du fundet hende?’’ Spurgte jeg hende ret seriøst og håbede virkelig på at høre noget nyt fra hende.

’’Jeg kontaktede lufthavnen som du bad om, men der er ikke noget at gøre.. De kunne ikke fortælle mig om hvor hun tog hen.. Desværre’’ Svarede Em og vidste nok godt, at hun skuffede mig lidt ved det svar.. Men okay, det var jo ikke hendes skyld, at en kæmpe lufthavn ikke havde tjek på hvem fuck der rejste frem og tilbage fra dem.. Okay, det var efterhånden et par uger siden hun rejste, men alligevel.. Man kunne vel godt forvente at de gemte folks oplysninger lidt længere, ikke?..

’’Pis!’’ Brummede jeg irriteret og vendte mig om og forlod så studiet med massere af frustration og vrede i kroppen. Jeg vidste at Em virkelig gjorde hvad hun kunne for at finde Hailey til mig, men forfanden hvor det generede mig, at hun ikke kunne finde frem til hende.. Jeg skulle fandme have fat på hende og fortælle hende nogen sandheder og få hende overtalt til den skide abort. Hun var åbenbart pisse ligeglad med hendes tidligere gode venner!. Var hun overhovedet klar over hvad fuck hun var skyld i her!. Det var kræftedeme hendes skyld, at Maddie havde låst sig selv inde, at jeg ikke så mine børn og ikke kunne være sammen med den pige, som jeg allermest ønskede at være sammen med!. Men ligemeget hvad, så gav jeg fandme ikke op!. Hun skulle ikke ødelægge min familie én gang til!. Fandme nej man!..

                                                                                               ~

                                  Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Mandag d. 13. December 2021, Kl. 17.39.

 

’’Heeeey, champ!’’ Kaldte jeg smilende med udbredte arme efter at Liam havde trykket mig ind i samtaleanlægget og derefter løb imod mig imens Hugo og Kenny kørte bilen ind igennem porten for at parkere imens jeg gik indenfor for at hente ungerne og lige få en snak med Maddie.

’’Heeeey far!’’ Jublede Liam og løb ind i armene på mig, så jeg løftede ham op og kastede ham lidt op i luften, hvorefter jeg gav ham en ordentlig krammer.

’’Hold kæft, hvor har jeg savnet dig!’’ Sagde jeg med en ærlig og glad tone imens jeg knugede ham godt ind til mig og nød at se ham igen eftersom, at jeg ikke havde set ham i efterhånden et par uger.. Eller 10 dage for at være helt præcis.. Ja, jeg talte fandme dagene!. Problem?..

’’Jeg har også savnet dig’’ Svarede Liam imens han strammede grebet om halsen på mig, hvilket fik mig til at smile tilfreds, da det bestemt var rart at høre.

’’Hva så?. Skal vi på Mc Donalds og over på skolen og se noget Lucia-halløj eller hvad?’’ Smilede jeg skævt imens jeg trak mig lidt ud af krammet, så jeg kunne se ham i øjnene.

’’Ja.. Men mor vil ikke med’’ Sagde Liam og tabte lidt glæden i ansigtet.

’’Jeg snakker med hende, champ.. Hvad laver hun nu?’’ Spurgte jeg ham afslappet imens jeg pustede lidt ud og satte Liam ned på jorden igen.

’’Hun sidder bare inde på sofaen.. Og Mikayla sover oppe på hendes værelse’’ Svarede Liam lettere mut imens vi begge bevægede os op imod huset.

’’Hey, champ.. Du skal ikke være så trist.. Vi skal hygge idag’’ Sagde jeg imens jeg kiggede ned på ham og prøvede at virke opmuntrende.

’’Det vil jeg også gerne, men... Hvorfor kommer du ikke hjem far?.. Mor sover på sofaen og græder hver gang hun tror at ingen ser det’’ Svarede Liam mut og kiggede småtrist op på mig imens jeg stoppede lidt op og tog en dyb indånding og kiggede op imod den åbne hoveddør imens jeg pustede min indånding ud igen.. Forhelved, Maddie!..

’’Jeg skal nok fikse det her, champ.. Du skal ikke spekulere på det. Alt bliver fint igen, okay?. Det lover jeg!’’ Sagde jeg roligt til ham og kiggede ham i øjnene, så han kunne se, at jeg mente det.

’’Jeg kan ikke lide når mor græder’’ Småklynkede Liam stille og vendte blikket ned i fliserne under vores fødder.

’’Nej, jeg ved det godt, champ.. Men far ordner det, okay.. Kom, lad os gå ind, og så gå op på værelset i 5 minutter imens jeg lige snakker med mor alene’’ Sagde jeg kort og begyndte at gå op af trappetrinene til hoveddøren, som jeg kort efter gik ind af sammen med Liam.

Jeg trådte til siden og lod Liam gå videre ind imens jeg lukkede hoveddøren og derefter vendte mig om imod Liam igen og så, at han bevægede sig op af trapperne som førte ovenpå.

’’Jeg kommer op og henter dig, når jeg har snakket færdig med mor, okay champ?’’ Sagde jeg roligt op imod ham, så han stoppede kort op på trappen og nikkede svagt.

’’Godt..’’ Smilede jeg svagt til ham, hvorefter han fortsatte op af trappen og jeg vendte blikket ned imod stuen, hvor jeg lidt kunne gætte at Maddie befandt sig.

Jeg gik ned til første indgang af stuen og blev start kommet i møde af 3 bjæffende rotter som logrede vildt med deres haler imens de stormede over imod mig. Normalt hilste jeg pænt på dem først, men eftersom jeg kun havde et i hovedet nu, så valgte jeg at lade vær og istedet bare gå over imod Maddie som sad med ryggen til i sofaen.. Og med en smøg i hånden, hvis albue støttede på hendes ene lår imens hun sad i skrædderstilling med et tæppe oppe foran overkroppen, så hun dækkede sig lidt til, da hun tydeligvis kun sad i undertøj, hvilket jeg kunne se på hendes ryg, hvor jeg kun kunne se en bh-hasp eller hvad fuck den nu hed..

Jeg stoppede op ved siden af hende og kiggede ned på hende imens jeg tog en dyb indånding og betragtede hende sidde og stirre ud imod haven med et helt tomt blik, som hun ikke engang vendte imod mig på et eneste tidspunkt.

Jeg valgte at stille mig ind foran hende og sætte mig på sofabordet foran hende, hvor der blandt andet stod et ret fyldt askebæger..

Jeg sukkede opgivende og spredte mine ben lidt og lænede mig fremad imens jeg hvilede mine underarme på mine lår og kiggede direkte på Maddie som nu havde vendt blikket en smule nedad, så hun undgik øjenkontakten med mig.

Hun havde sat hendes blonde hår op i en knold og havde intet makeup på.. Em havde sku ret!.. Ikke en eneste gnist kunne man fange i hendes øjne. Aldrig nogensinde havde jeg set hende have et så tomt blik.. Og ærligt, så kunne jeg ikke lade vær med at bekymre mig lidt om det eftersom Maddie altid havde en helt specielt gnist i øjet imens hun strålede af skønhed.. Bevares, hun var da stadig smuk selvom hun ikke havde makeup på.. Men for mig, så hun ærlig talt mere syg ud end rask!.

’’Og mig som altid har fået af vide, at jeg skal gå udenfor og ryge..’’ Startede jeg ud med at sige i håb om, at det ville få hende til at sige noget.. Dog virkede det ikke. Istedet for at sige en eneste lyd, tog hun et hvæs af smøgen og sugede det godt ned i lungerne.. Det var i øvrigt endnu et bevis på, at Maddie langt fra var på toppen.. Hun røg altid hvis der kørte en masse ting rundt oppe på den øverste etage..

’’Det der gider jeg sku ikke se på’’ Brummede jeg svagt og tog i det samme smøgen ud af hånden på hende og slukkede den i askebægret ved siden af mig imens jeg hørte et svagt suk fra Maddie, hvilket fik mig til at kigge tilbage på hende og se, at hun bare havde vendt blikket endnu længere ned og nu havde sat hånden, som før holdte smøgen, op til kinden og tindingen, så hun hvilede sit ansigt på den.

’’Prøv og hør, det kan godt være, at du ikke har lyst til at snakke med mig, men du kan kræftedeme ikke bare lukke af på den måde!. Jeg har fandme ret til at se ungerne og du skal fandme ikke prøve at tage dem fra mig!’’ Vrissede jeg meget lavt, men meget bestemt og valgte at tale med en hård tone i håb om, at det kunne få Maddie til at åbne munden og forsvare sig, eftersom jeg vidste, at hun aldrig bare lod sig selv tabe en diskussion, hvis hun havde noget at forsvare sig med... Og det vidste jeg, at hun havde nu, da jeg vidste, at hun aldrig kunne finde på at tage ungerne fra mig.. Men hvorfor sagde hun så ikke noget?. Hvorfor sad hun bare der og kiggede tomt ned i gulvet uden at svare igen med et eneste ord.  

’’Maddie, forstår du hvad jeg siger?!’’ Spurgte jeg lavt og småvrissende og lænede mig en smule mere frem imod hende uden at tage blikket fra hende.. Men igen fik jeg intet svar.

’’Maddie, du ved hvor vanvittig jeg bliver, når du ikke svare mig, så gider du godt tage dig sammen nu?!’’ Sagde jeg lettere irriteret og vrissende, men samtidig også virkelig opgivende, da jeg godt kunne se, at det her ikke var stilhed fra hendes side som det plejede at være.. Det her var så anderledes.. Og så mærkeligt!. Hvad fuck var der lige gået galt her?.

’’Og så kig på mig forhelved!’’ Fortsatte jeg vrissende og greb fat i hendes kæbe og løftede hendes ansigt opad, så jeg endelig fik øjenkontakt med hende.. Dog med et lidt andet blik en normalt.. Hendes øjne var helt røde og blodskudte og idet jeg løftede hendes ansigt op, gled der hurtigt et par tårer ud af hendes øjne, hvilket gjorde mig klar over, at hun åbenbart havde forsøgt at holde dem inde for mig.

’’Hvad sker der, Maddie?’’ Spurgte jeg lettere opgivende og holdte min øjenkontakt med hende. Hun svarede mig ikke med andet end et lille hulk og kneb øjnene sammen, så endnu flere tårer gled ned af hendes rødglødende kinder.. Ja, det lignede sku nærmest, at hun havde fået et par flade.

’’Maddie, forfanden. Tal nu til mig man!’’ Brummede jeg opgivende og lettere frustreret og gled min hånd fra hendes kæbe og op på hendes kind imens jeg tog min anden hånd op til hendes ansigt og holdte fast ved siden af hendes hals, så jeg kunne nusse hendes anden kind.

’’Jeg har ikke noget at sige, Justin..’’ Hviskede hun hæst og grædende og snøftede svagt.

’’Det kan jeg se du har.. Fortæl mig hvad du føler forfanden’’ Sagde jeg og undrede mig en smule over den sidste sætning.. Mig som sagde, at jeg ville høre om følelser?.. Tss, rollerne var totalt byttet om her!. Det var 100%.

’’Jeg føler ingenting.. Ingenting overhovedet..’’ Hulkede hun stille og holdte blikket nede imod gulvet endnu engang.

’’Hold nu op. Jeg kan se du føler en masse.. Ellers ville du ikke sidde og græde hele tiden, vel?’’ Svarede jeg opgivende og lænede mig endnu mere frem til hende og stødte derved også min pande imod hendes.

’’Jeg kan slet ikke mærke mig selv.. Jeg føler mig helt tom indeni.. Det er det eneste jeg føler.. Det og sorg’’ Småhviskede Maddie helt grådkvalt og snøftede svagt.

’’Forhelved, Maddie.. Det er dig der har valgt, at det skal være sådan her.. Jeg har sku ikke bedt om det’’ Sukkede jeg opgivende eftersom, at jeg havde lidt på fornemmelsen, hvad hun havde så meget sorg over.

’’Jeg har ikke valgt at Hailey og dig skal..’’

’’Du siger det ikke!.. Jeg har sagt, at det kommer ikke til at ske, og at jeg nok skal sørger for det. Em og de andre er også på sagen og alle arbejder hårdt for at finde hende man’’ Afbrød jeg hende hurtigt, og prøvede virkelig at lyde så ærlig og oprigtig som overhovedet muligt eftersom det ikke virkede som om, at hun troede en skid på mig selvom jeg havde sagt det 120 gange til hende efterhånden.. Det barn kom ikke til verden!. Slut!.

’’Babe, forhelved. Lyt nu på mig man.. Det er jo forfanden kun dig jeg elsker og vil være sammen med og have en familie sammen med.. Forstår du det ikke?.. Jeg har altid sagt, at jeg er parat til at gøre hvad som helst for dig, og det mener jeg stadig.. Jeg skal nok finde Hailey!. Tro mig’’ Forsikrede jeg hende om med en rolig og kærlig tone, hvilket jeg kunne se påvirkede hende ekstremt meget eftersom, at hun hulkede svagt og flere tårer strømmede ud af øjnene på hende.

’’Kom her, babe’’ Sukkede jeg svagt og slap hendes kinder og omfavnede hende imens jeg hurtigt rykkede mig over i sofaen og satte mig ned ved siden af hende. Jeg trak hende med over til mig og mærkede hurtigt, at hun brød sammen og lod sig selv græde ned i brystet på mig imens jeg pressede mine læber imod hendes hår og holdte godt fast om hende.

’’Hvad sker der med dig, hva?’’ Spurgte jeg hende stille og mærkede en lille følelse af bekymring i mig eftersom Maddie virkede som om, at hun var virkelig langt ude og langt fra sig selv.. Den ordentligt pige med styr på alting og tog alle udfordringer med løftet pande.. Hun var mildt sagt gravet godt nedunder jorden lige nu.

’’Jeg vil ikke mere..’’ Hulkede hun ned i brystet på mig og krøb sig nærmest sammen i fosterstilling op af mig imens hun beholdte sit ansigt gemt ned i brystet på mig.

’’Jeg kan ikke klare mere..’’ Fortsatte hun grædende og fik mit hjerte til at banke en del hurtigere.

’’Jo du kan.. Jeg passer på dig’’ Hviskede jeg ned imod hendes hår og afsluttede min sætning ved at placere et kys i håret på hende.

Jeg lukkede kort øjnene og nød at sidde med hende i armene, men åbnede kort efter øjnene igen og vendte blikket op på væggen, hvor jeg engang havde hængt et ur op, som man selv kunne bestemme størrelsen på eftersom at uret ikke var i ramme, men hvor man skulle hænge viserne op direkte på væggen og derefter placere tallene, som i dette tilfælde bare var streger i sølv.. Maddie ville have uret stort og til at fylde ret meget på væggen.. Og det havde hun fået..

Nå, men i hvert fald, så gik det hurtigt op for mig, at jeg nok hellere skulle til at smutte med ungerne, hvis vi skulle nå det der Luciaoptog på skolen og først skulle på Mc Donalds og spise.

’’Tager du ikke med til det der Lucia-halløj?’’ Spurgte jeg hende stille imod hendes hår imens jeg nussede hende blidt op og ned af hendes ene nøgne overarm.

’’Nej.. Tag afsted med ungerne alene.. Og så vil jeg gerne have, at de skal være hos dig i hvert fald i de næste par dage’’ Svarede Maddie stille og stadig smågrædende imens hun løftede sig fra mit bryst og gled ud af mine arme, da hun rettede sig op igen og greb ud efter sin pakke smøger og lighter på bordet.

’’Hvad skal du da?’’ Spurgte jeg hende og rynkede panden svagt.

’’Ikke noget.. Jeg kan bare ikke overskue det.. Alt hvad jeg ønsker er, at være en god mor overfor dem, men det kan jeg ikke på den her måde’’ Svarede Maddie grådkvalt imens hun satte en smøg i munden og tændte den, hvorefter hun smed pakken og lighteren tilbage på bordet.

’’Altså.. Hva?.. Nej, Maddie!. Hvad er det du snakker om?.. Du kan sku da ikke bare..’’

’’Justin, lad vær!.. Jeg ved godt, at du ikke forstår det, men..’’

’’Så fortæl mig om det forhelved.. Fortæl mig hvad fuck der forgår inde i knolden på dig man!’’ Afbrød jeg hende hurtigt og ret bestemt, da jeg bestemt ikke brød mig om at høre det hun sad og sagde lige nu.. Hun havde ikke overskud til ungerne?.. What the fuck man!.

’’Jeg kan ikke forklare det.. Jeg ved ikke engang selv hvad der sker, men hvad jeg ved er, at så længe jeg har det sådan her, så... Ungerne fortjener også opmærksomhed og det kan jeg ikke give dem åbenbart.. Jeg føler mig helt tom og jeg... Jeg har bare lyst til at forsvinde, okay!’’ Vrissede Maddie pludselig og begyndte derefter at græde igen, hvilket gjorde mig en smule forvirret.. Pokker tage de fucking humørsvingninger man!.

’’Du må ikke være så hård ved mig, Justin.. Jeg kan ikke holde det ud. Jeg har det svært nok i forvejen’’ Hulkede Maddie og tog et ordentligt hvæs af sin smøg.

Jeg forholdte mig helt stille og vidste ærlig talt ikke hvad jeg skulle sige.. Den måde hun på så kort tid havde forandret sig på, var virkelig noget af det mærkeligste jeg havde været ude for i hele mit liv.. Jeg havde kendt Maddie virkelig længe efterhånden og jeg havde aldrig set hende på den måde før.. Og jeg brød mig virkelig ikke om at se hende sådan.. Det ramte jo også mig..

’’Jeg savner dig jo, Justin.. Men jeg kan ikke acceptere det der er sket.. Jeg er knækket sammen.. Og.. Uanset hvad, så føler jeg ikke, at noget kan rette op på det... Det føltes som om, at alt er revet ud af mig og smidt væk.. Jeg har bare lyst til at forsvinde.. Forsvinde et sted hen hvor ingen kan finde mig.. Og det værste er.. At Liam har lagt mærke til det her.. Og jeg vil ikke have, at han skal se mig sådan her, så.. Så derfor beder jeg dig nu pænt om at tage af sted med ungerne og beholde dem i et stykke tid’’ Forklarede Maddie helt grådkvalt og småhviskende.

Jeg sukkede tungt og rejste mig op.

’’Fint, men den her snak er ikke færdig endnu.. Vi skal have talt om det her, og fra nu af, så ignorere du ikke mine opkald eller beskeder!. Du tager den når jeg ringer!. Hver gang!.. Og så går jeg ud og tager min nøgle igen, så jeg kan komme ind, for jeg nægter at give dig lov til det her!. No fucking way man!’’ Sagde jeg bestemt og virkede måske ret hård, men hun skulle vide, at jeg mente hvert et ord!.

Allerede nu havde jeg en plan for hvad der skulle ske!. Så snart ungerne og jeg havde været på Mc Donalds og henne på skolen, tog jeg dem med hen til hotellet, hvor jeg så ville ringe efter Anna som kunne se efter dem imens jeg tog hen til Maddie og fik hende til at uddybe det her!.

Inderst inde havde jeg mest af alt bare lyst til at blive her eftersom jeg ikke rigtig turde lade hende være alene.. Tænk nu hvis hun gjorde noget dumt?. Ja, lidt paranoia havde jeg sku, men samtidig vidste jeg også at Maddie var virkelig fornuftig og aldrig kunne finde på at gøre noget dumt.. Og så kunne jeg bare ikke skuffe Liam eftersom, at jeg vidste, at han havde glædet sig så meget til idag. Det sagde han i hvert fald i telefonen tidligere.. Det var vidst noget med en pige der var Luciabrud, hvilket han gerne ville se?..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...