Let The Game Begin 7!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Færdig
Efter at Maddie valgte at gøre det forbi med Justin, har hun mildt sagt ikke haft det godt. Justin selv er heller ikke på toppen. Han har startet et samarbejde med Scooter, som er hans nye manager og som presser ham meget på karrieren, men Justin har slet ikke overskud til at tænke i de baner.. Han tænker kun på Maddie, som han godt kan mærke, er røget langt ned og slet ikke virker som sig selv mere.. Og endnu værre bliver det, da Maddie får en opringning fra sin mor.. En opringning som man helst ikke ønsker at få!.. Hvordan kommer det til at gå Maddie, når hun for alvor tager sit liv op til overvejelse og mildt sagt virker opgivende?. Kan Justin formå at komme ind i Maddies liv igen?.. Og kan han forhindre, at han mister hende for altid?.. Er han virkelig parat til at ofre alt for Maddie, når det virkelig gælder?.. Find ud af det i den sidste serie af ‘’Let The Game Begin''

231Likes
1128Kommentarer
309033Visninger
AA

28. Goodbye..

 

                Location: Onkel Davids gård, Nashville, Tennessee. Dato: Onsdag d. 2. Februar 2022, Kl. 07.05.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Ja, helt sikkert.. Yeah... Jeg er igang med indspilningerne lige for tiden og min første single er snart på gaden...’’

Egentlig snakkede Justin meget lavt og meget stille og roligt, men det var alligevel nok til at vække mig. Dog undlod jeg at åbne øjnene eller overhovedet bevæge mig eftersom, at jeg lå virkelig godt lige nu.. Men hvorfor han ikke var gået ud af værelset, da han skulle lave det interview forstod jeg ikke helt..

’’Det er et meget personligt album og handler i alt sin enkelthed om den tid jeg har gået igennem og det jeg går igennem nu, såe... Ja, det kan jeg nok ikke komme udenom... Ja, ligesom på mit sidste album, så har jeg også Christopher med på albummet igen, men denne gang har jeg også arbejdet sammen med Skrillex og Diplo... Ja, helt sikkert, de er virkelig talentfulde og de er virkelig gode til at finde muligheder i et nummer, så det har været virkelig awesome at arbejde sammen med dem... Arg, det har det altid været, men med det her album er det bare en helt ny side af mig man kommer til at se og høre om, såe... Det kan jeg ikke sige noget om endnu, så langt er vi ikke nået. Vi starter med at gøre albummet færdigt i første omgang... Altså, jeg vil helst gerne holde de ting lidt adskilt, så jeg vil helst ikke tale om mit privatliv... Selv tak... Tusind tak, take care... Bye..’’

Justin tog en dyb indånding imens jeg mærkede, at han bevægede sig lidt i sengen før lyden af en mobil der blev lagt på natbordet, lød.

’’Gik det godt?’’ Spurgte jeg ham morgenhæst og nærmest hviskende, hvorefter der kom en kort stilhed.

’’Ja, det gik fint.. Vækkede jeg dig?’’ Spurgte han roligt ved siden af mig.

’’Ja, men det er okay.. Men hvorfor gik du ikke ud og talte i telefon?’’ Spurgte jeg ham træt og helt roligt.

’’Ligner jeg en der kan?’’ Spurgte Justin kort.

Jeg åbnede roligt øjnene og vendte mit blik op på Justin og bemærkede hurtigt, at Mikayla lå og boblede med hendes sut i munden oppe på Justins mave med armene og benene skudt ud på hver side af hans overkrop og hendes kind trykket godt ned imod hans øverste del af hans bryst som ikke var dækket af hans dyne.

’’Ja okay..’’ Smilede jeg svagt og nikkede forstående og vendte blikket op imod Justins øjne, som var lette at se eftersom at natbordslampen stadig stod tændt.

’’Har hun selv lagt sig sådan der?’’ Spurgte jeg roligt og fik et hurtigt nik fra Justin som samtidig løftede øjenbrynene lidt og kiggede end på Mikayla.

’’Ja, jeg vågnede og så lå hun der og så nænnede jeg ikke at rykke hende, da hun kunne vågne’’ Svarede Justin og fik mig til at nikke forstående imens jeg kiggede ned imellem os.. Eller, hvordan forklarede man det?.. Jeg lå skråt oppe ved hovedpuderne med ansigtet længst henne imod Justin, som lå helt normalt i sengen med Mikayla ovenpå sig.. Og Liam.. Ja, han havde tumlet sig nedad i sengen, så han lå i midten af sengen en smule sammenkrøbet og med benene i retningen af min plads..

’’Hvad er klokken?’’ Spurgte jeg stille og vendte blikket op på Justin.

’’Kun lidt over 7..’’ Svarede Justin kort og fik mig til at nikke svagt.

’’Så er der ikke længe til, at du skal afsted..’’ Sagde jeg stille og vendte blikket ned imod Liam.

’’Det er måske også meget godt..’’ Indskød Justin kort og fik mig til at kigge undrende op på ham, hvor jeg hurtigt fik øjenkontakt med hans øjne som var ca. 20-30 centimeter fra mine.

’’Hvad mener du?’’ Spurgte jeg ham stille og kiggede spørgende på ham.

’’Det er bare.. Det virker som om, at du har fået det bedre i den korte tid du har været her uden mig.. Så jeg kan ikke lade vær med at tænke på, at du måske kan ende med at få det helt fantastisk igen, når jeg smutter og du er her i lidt over en måned uden mig..’’ Forklarede Justin stille.

’’Så du tror, at det er pga dig, at jeg har fået det sådan her?’’ Spurgte jeg ham stille og kiggede spørgende på ham.

’’Det er det jo, Maddie, og det ved vi begge to jo godt.. Jeg har været en fucking idiot overfor dig, som bare har taget dig forgivet, ikke stolet på dig og bare ignorerede det faktum, at du gjorde så meget kun for min skyld og kun gjorde det, så jeg kunne få det som jeg ville have det.. Der er..’’

’’Justin, stop lige..’’ Afbrød jeg ham hurtigt men helt roligt.

’’Du skal ikke sige alt det der.. Jeg ved ikke hvorfor, at jeg har fået det bedre ved at være her, men det er i hvert fald ikke pga, at jeg er kommet væk fra dig.. Du er her nu og jeg har nydt, at du har været her. Du så selv hvor glad jeg blev, da du kom igår.. Jeg ville ikke reagere på den måde, hvis jeg bare fik en knude i maven af at se dig.. Så selvom jeg ikke ved helt hvorfor jeg har fået det ca. 10% bedre af at være her, så ved jeg trods alt, at det ikke er pga, at jeg er kommet væk fra dig’’ Forklarede jeg ham ærligt og kiggede ham i øjnene uden at flakke en eneste gang med blikket eller på nogen måder lyde som en der fyldte ham med lort.. For det gjorde jeg sku ikke!.

’’Hvordan kan du blive ved med at tænke, at det ikke er mig der er skyld i noget af det her?.. Det er jo mig, forfanden.. Det er min skyld at du er gået ned, så hvorf..’’

’’Justin, ti nu stille’’ Afbrød jeg ham igen og møvede mig helt hen til ham i sengen imens jeg vendte mig om at ligge på maven, så jeg til sidst havde mit ansigt tæt op af hans og havde en dyb øjenkontakt med ham.

’’Vi har et par timer tilbage sammen.. Jeg gider virkelig ikke snakke om det her, okay..’’ Sagde jeg stille og med fugtige øjne eftersom, at denne her korte samtale gav mig en masse ubehagelige minder som jeg egentlig bare prøvede at glemme.

’’Græder du?’’ Spurgte Justin stille, da han så mine fugtige øjne som bare blev mere og mere fugtige jo mere tankerne fik frit spil i mit hoved.

’’Nej.. Ikke endnu, men lige om lidt gør jeg, hvis vi ikke stopper den her samtale nu, for.. Det giver mig en masse ubehagelige tanker som bare flyver rundt i hovedet på mig.. Det er slet ikke til at holde styr på.. Eller til at holde ud’’ Forklarede jeg stille og kæmpede virkelig med at holde tårerne tilbage.

’’Okay..’’ Hviskede Justin og nikkede svagt imens han lænede sit ansigt det lille sidste stykke der var hen til mig og placerede blidt sine læber på mine, hvilket jeg tog imod med blandede følelser i kroppen.. Ja, sådan var det når alle de dårlige minder strømmede rundt i kroppen på mig.. Så var det virkelig med blandede følelser at kysse ham..

                                                                                                  ~

                Location: Onkel Davids gård, Nashville, Tennessee. Dato: Onsdag d. 2. Februar 2022, Kl. 10.33.

 

’’Mmhr.. Kan du have det godt indtil vi ses igen?.. Husk at far elsker dig’’ Mumlede Justin ned i Mikaylas skulder imens han sad på hug og gav hende en ordentlig farvelkrammer efter at Liam havde fået samme tur..

Mikayla forstod jo ikke så meget, så hun mærkede ikke meget til, hvad der egentlig forgik og hvor lang tid der gik før hun så sin far igen.. Men Liam.. Efter at have sagt farvel til Justin, hvor han nærmest tiggede og plagede Justin om at blive her, var han meget mopset gået tilbage til huset eftersom, at Justin havde sagt, at han desværre ikke kunne blive her da han skulle arbejde.. ’’Du skal altid arbejde’’.. Ja, det var hvad Liam sagde, da han vendte sig om og gik og efterlod sin far med et lidt mut og opgivende ansigtsudtryk, så jeg kunne se, at han havde det virkelig stramt med Liams reaktion, men som han desværre ikke kunne gøre noget ved. Ærligt, så tvivlede jeg ikke ét eneste sekund på, at Justin ville være blevet, hvis ikke det var fordi han skulle arbejde. Det havde han også givet udtryk for nærmest lige siden han var kommet her.. Men desværre var der ikke noget at gøre.. Justin var nød til at tage af sted..

Justin slap blidt Mikayla og gav hende et kys på kinden, hvorefter han rejste sig op og tog en dyb indånding og vendte blikket imod mig, Noah og min onkel som stod klar til også at sige farvel til ham og Kenny.. Kenny havde vi dog sagt farvel til imens Justin brugte god tid på at sige farvel til ungerne.

’’Så må du have det godt, Justin’’ Sagde min onkel, da han trådte frem imod Justin og gav ham hånden.

’’I lige måde, David’’ Svarede Justin roligt og venligt og slap hans hånd. Min onkel trådte tilbage og Justin gik videre til Noah som gav Justin håndklask og et mandekram, hvilket Justin var helt med på.

’’Det var fedt at møde dig, Justin.. Det skal du vide’’ Sagde Noah venligt, da han trak sig fra Justin og tog et skridt tilbage.

’’I lige måde, Noah.. Du er sku en fin fyr’’ Svarede Justin ham med et svagt smil.

’’Tak. I lige måde’’ Svarede Noah med et smil og trådte et skridt tilbage imens Justin vendte blikket imod mig og tog en dyb indånding.

’’Vi ses’’ Sagde jeg kort imens jeg tog et skridt frem og omfavnede ham i et dejligt knus om hans nakke, hvilket han hurtigt gengældte ved at smide armene om ryggen på mig og holdte stramt om mig.

’’Jaer’’ Sukkede Justin tungt ned i min skulder og pustede tungt ud.

’’Jeg skal nok snakke med Liam’’ Sagde jeg kort og nussede ham blidt i nakken.

’’Mm.. Elsker dig’’ Sagde Justin stille imod min hals.

’’Elsker også dig’’ Svarede jeg ham og trak mig lidt fra ham, hvilket fik ham til at gøre det samme, så vi kunne se hinanden og kort efter give hinanden et dejligt kys.

Vi trak os kort efter helt fra hinanden imens Justin tog en dyb indånding og trådte et skridt tilbage.

’’Vi snakkes vel over Skype eller noget, ikke?’’ Spurgte Justin og kiggede spørgende på mig.

’’Mm.. Jaer’’ Svarede jeg kort og nikkede, hvilket  fik ham til at nikke bekræftende til mig før han vendte blikket imod Noah.

’’Pas nu godt på hende for mig, ikke?’’ Sagde han kort til Noah imens han trådte et par skridt bagud hen imod bilen, som holdte klar til at køre med Kenny bad rettet.

’’Selvfølgelig’’ Svarede Noah med et smil og fik Justin til at nikke kort, hvorefter han sendte mig et sidste blik imens jeg krydsede mine arme og kort vinkede diskret til ham, hvilket fik ham til at sende mig et blink med øjet lige inden han vendte sig om og gik direkte hen imod bilen, hvor han satte sig ind.

’’Nå, jeg smutter ind. Jeg har en masse papirer der skal ordnes’’ Lød det fra min onkel som straks fik både Noahs og min opmærksomhed og fik os begge til at nikke svagt imod ham.

Jeg tog en dyb indånding og vendte blikket tilbage imod bilen som i det samme gassede op og begyndte at køre op af den lange indkørsel og længere væk fra mig og Noah som stod alene tilbage sammen med Mikayla.

Jeg vendte blikket ned på Mikayla og samlede hende op fra jorden hvor hun havde sat sig, og satte hende roligt på min hofte.

’’Kan du vinke til daddy?’’ Spurgte jeg hende og vendte blikket imod bilen, hvor jeg begyndte at vinke, hvilket fik Mikayla til at gøre det samme.. Om Justin så det eller ej anede jeg ikke, men det var jo i sig selv også pisse ligegyldigt.. Vi havde jo sagt farvel, såe..

’’Hvordan føltes det så, Maddie?’’ Spurgte Noah roligt ved siden af mig og nussede mig blidt på ryggen.

’’Det ved jeg ikke helt..’’ Svarede jeg ærligt på hans spørgsmål som jeg udmærket godt vidste hentydede til at sige farvel til Justin og vide, at jeg ikke så ham rigtigt i over en måned.

’’Tager jeg meget fejl, hvis jeg siger, at du er meget forvirret omkring hvad der angår Justin?’’ Spurgte Noah roligt og fik mig til at kigge op på ham.

’’Nej.. Det gør du ikke’’ Svarede jeg med et ærligt suk og holdte vores øjenkontakt.

’’Jeg elsker ham virkelig meget, men.. Det er som om, at.. Hvis vi kommer ind på visse emner, så minder det mig om nogen ubehagelige ting og så får jeg en kæmpe knude i maven.. Ikke over ham, men over mine tanker’’ Fortsatte jeg ærligt og småtrist imens Noah nikkede forstående.

’’I mine øjne virker han som en fin fyr.. Men jeg kender ham jo heller ikke ligesom du gør.. Men alligevel kan man godt mærke på ham, at han fortryder en del ting, som han virkelig gerne vil rette op på’’ Sagde Noah og fik mig til at nikke svagt.

’’Jaer, men jeg har ikke rigtig lyst til at tale om det nu, Noah.. Jeg skal også ind og tale med Liam’’ Sagde jeg ærligt og fik Noah til at nikke forstående.

’’Okay.. Men du ved, at du bare kan ringe, hvis du har brug for at snakke, for så kommer jeg bare herover.. Jeg bor jo 5 minutter væk, såe’’ Svarede Noah og fik mig til at nikke.

’’Tak.. Smutter du hjem nu da?’’ Spurgte jeg ham.

’’Ikke hvis du vil have, at jeg bliver..’’ Svarede han afslappet.

’’Jeg vil da gerne have at du bliver. Vi kan jo bare snakke om alt andet end Justin’’ Svarede jeg ham og fik ham til at nikke.

’’Det kunne vi sagtens’’ Smilede Noah og lagde en arm om mine skuldre og fulgtes med mig hen til huset. Igen.. Det var rart at have Noah ved min side. Han var der altid for mig.

___________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...