Let The Game Begin 7!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Færdig
Efter at Maddie valgte at gøre det forbi med Justin, har hun mildt sagt ikke haft det godt. Justin selv er heller ikke på toppen. Han har startet et samarbejde med Scooter, som er hans nye manager og som presser ham meget på karrieren, men Justin har slet ikke overskud til at tænke i de baner.. Han tænker kun på Maddie, som han godt kan mærke, er røget langt ned og slet ikke virker som sig selv mere.. Og endnu værre bliver det, da Maddie får en opringning fra sin mor.. En opringning som man helst ikke ønsker at få!.. Hvordan kommer det til at gå Maddie, når hun for alvor tager sit liv op til overvejelse og mildt sagt virker opgivende?. Kan Justin formå at komme ind i Maddies liv igen?.. Og kan han forhindre, at han mister hende for altid?.. Er han virkelig parat til at ofre alt for Maddie, når det virkelig gælder?.. Find ud af det i den sidste serie af ‘’Let The Game Begin''

230Likes
1128Kommentarer
298666Visninger
AA

26. Fortrudt Ikke At Sige Farvel...

 

                          Location: I privatflyet, Nashville, Tennessee. Dato: Tirsdag d. 1. Februar 2022, Kl. 17.56.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Vi lander i Nashville om 5 minutter, Justin..’’ Lød det fra Kenny som fik mig til at kigge op fra min mobil og nikke svagt og kort hen imod ham.

’’Okay..’’ Svarede jeg kort og vendte derefter igen blikket ned i min mobil, hvor jeg sad og surfede rundt på nettet, hvilket slet ikke var noget problem, da Maddie og jeg i sin tid sørgede for at købe et privatfly med Wifi i.

’’Tror du ikke, at Scooter går amok, når han finder ud af det?..’’ Lød det endnu engang fra Kenny som igen fik mig til at kigge op imens jeg tog en dyb indånding og lukkede skærmen på min mobil, da jeg godt kunne fornemme, at han ville snakke.

’’Fuck Scooter, okay.. Han skal ikke bestemme hvad fanden jeg skal og ikke skal’’ Startede jeg med at sige med en bestemt tone og fik Kenny til at nikke svagt.

’’Men udover det, så har Em lovet at dække over mig, hvis han ringer.. Jeg stoler på, at Em sagtens kan holde ham væk fra studiet, da han tror jeg er der’’ Sagde jeg afsluttende og fik Kenny til at nikke igen.

’’Jeg kan sku ikke lide ham.. I’m sorry, men det kan jeg sku ikke’’ Sagde Kenny ærligt.

’’Tror du jeg kan det?.. Det kunne jeg i starten, men så snart han fik jobbet som min manager, så kunne alting bare ikke gå hurtigt nok og alt handlede kun om arbejde.. Manden har sku selv en familie, så han burde fandme vide, at nogengange er arbejdet ikke vigtigst!’’ Svarede jeg bestemt imens jeg stak telefonen i lommen.

’’Ærlig talt, så ser han dig jo kun som en pengemaskine.. Han kan sidde og passe på sin familie og lave alt sit arbejde over en telefon imens du skal møde personligt op og være væk fra din familie.. Jeg tror virkelig ikke, at han kan sætte sig ind i det.. Eller også er han bare pisse ligeglad så længe han tjener penge.. Og jeg tror ærligt, at det er det sidste’’ Sagde Kenny og fik mig til at nikke bekræftende.

’’Hvorfor fyre du ham ikke bare?’’ Spurgte Kenny ærligt og kiggede spørgende på mig.

’’Det havde jeg sku også gjort, hvis jeg kunne, men vi har lavet en kontrakt der binder os fast i et helt år, hvor han ikke kan sige op og jeg ikke kan fyre ham, såe..’’ Svarede jeg køligt men lavt.

’’Okay, det kan jeg godt se. Det gør det lidt sværere..’’ Sagde Kenny og fik mig til at nikke svagt.

’’Men ærlig talt, så synes jeg, at du gør det rigtige.. Du holder fast i at familie er vigtigere end arbejde’’ Fortsatte Kenny efter en kort stilhed og fik mig til at sende ham et svagt smil og nikke, da det var ret rart at få en anden persons mening om min beslutning om at tage flyet til Nashville for at bruge lidt tid med min familie inden imorgen, hvor jeg skulle afsted på promoting-tour.

Jeg havde ikke talt med Maddie siden i søndags, hvor hun så ikke kom hjem, og derfor vidste hverken hun eller nogen andre, at jeg var på vej hjem til hende hos hendes onkel, hvor Em havde givet mig adressen. Jeg kunne bare ikke leve med det faktum at tage af sted i over en måned uden at sige farvel til min familie!. Maddie fik ikke sin vilje denne gang, og sådan var det bare!.

Heller ikke Scooter fik sin vilje. Han havde ville have mig i studiet hver eneste dag og mente, at det kun gjorde det nemmere for mig at knokle 24/7 i studiet nu hvor Maddie var blevet i Nashville med ungerne.

De sidste par dage havde jeg da også brugt i studiet, hvor jeg både havde sovet, arbejdet og spist, uden at lave særlig meget andet.. Altså udover at tænke på Maddie og tænke over denne her overvejelse, som nu ikke længere kun var overvejelse, men noget jeg rent faktisk gjorde. For jeg kunne sku ikke undvære dem i over en måned uden lige at sige farvel til dem!.

Scooter havde ingen anelse om, at jeg var taget til Nashville. Em havde lovet at holde Scooter hen og fortælle, at jeg var i studiet og arbejde, og både Chris og Ryan bakkede hende op.. De 3 var sådan set de eneste der vidste, at jeg var taget afsted.. Hvis altså man ser bort fra Kenny som var taget med mig. Men jeg stolede jo på Kenny og vidste, at han ikke sagde noget til nogen overhovedet om at jeg var her, så det var okay.. Og ærligt, så gjorde det det kun nemmere at stole på ham nu hvor han virkede så ærlig, da han sagde, at jeg gjorde det rigtige..

’’Vi må bare gemme dig så godt vi kan for papsene, hvis du ikke vil have, at nogen skal vide at du er her’’ Sagde Kenny og fik mig til at nikke svagt.

’’Jaer, men Em sagde, at der heldigvis ikke er så mange af dem i Nashville og når ingen ved, at jeg er taget hertil, så skulle det vidst ikke være vores største problem.. Det er mere, at jeg skal stå i Los Angeles’ lufthavn imorgen kl. 13.00 der bekymre mig’’ Svarede jeg ham.

’’Det har jeg tjekket.. Nashville er 2 timer foran i tid, så hvis vi flyver fra Nashville kl. 11.00, så vil du være i LA’s lufthavn kl. 13.00 fordi de er 2 timer bagefter.. Jeg har også aftalt med piloten, at han ikke fortæller noget om, at vi har været i Nashville og imorgen bare lades som om, at du lige er ankommet i flyet, når de andre kommer ombord’’ Forklarede Kenny og fik mig til at smile skævt og nikke.

’’Du er sku en ven i nøden, Kenny’’ Smilede jeg og strakte min kno imod ham, hvilket han hurtigt fangede, så han løftede den egen hånd og bankede sin kno imod min.

Kenny var der sku altid, når man havde brug for ham.. Og så tænkte ham altid 2 skridt frem i modsætning til mig selv som altid tænkte på her og nu.. Det var sku fedt at have Kenny med som backup!.

                                                                                             ~

                   Location: Onkel Davids gård, Nashville, Tennessee. Dato: Tirsdag d. 1. Februar 2022, Kl. 18.37.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Tænk engang.. Du er en gammel dame, men du er stadig ligeså smuk som du altid har været’’ Sagde jeg stille til min gode gamle hest, Dark Angel, som jeg stod og nussede med ude ved hestefolden imens jeg nød at se at solen var ved at gå ned ude i horisonten.

Det var en af de ting jeg elskede mest ved Nashville.. Roen man fik ved at se den smukke solnedgang som gav hele byen en helt særlig stemning.. Godt nok boede min onkel lige udenfor byen, men for mig var det kun godt.. Det mindede mig så meget om der hvor jeg selv voksede op, dengang jeg selv boede her med min mor og far. Før min far vandt den helt store i lotto.. Eller tips.. Eller hvad det nu var han vandt.. Ja, jeg havde sku allerede glemt det.. Mest fordi, at det slet ikke var så vigtigt for mig mere.. 

Nogengange tænkte jeg på om hvad der mon var sket, hvis min far ikke havde vundet alle de millioner.. Dog kom den skræmmende tanke hurtigt ind i mit hoved.. Så havde jeg aldrig mødt Justin ovre på feriestedet, da det jo var min far der lånte min onkel pengene til at starte det op, og så havde jeg aldrig fået Liam og Mikayla!..

’’Se, far.. Det er din skyld, at jeg overhovedet mødte Justin til at starte med..’’ Tænkte jeg imens jeg kiggede lidt op imod himlen for at ’’sende’’ tanken til min far.  

Men hvis man så bort fra det faktum, at jeg aldrig havde mødt Justin, hvis ikke min far havde vundet alle de penge, så.. Så tænkte jeg tit på, hvor meget jeg savnede mit liv som det var før vi flyttede til Vegas.. Dengang jeg var en lille landtøs som elskede at ride og leve på landet med højt til himlen og marker overalt, og så en dejlig by, hvor man kunne tage ind og mødes med alle sine venner fra skolen og fritidsklubben, hvor jeg dengang gik.

Det var sjovt, at selv efter så mange år, så kunne jeg stadig huske hvor alting lå og jeg kunne stadig finde rundt i byen, hvor jeg var inde igår og købe noget mere tøj sammen med Noah og ungerne.. Ja, jeg havde jo kun pakket tøj til mig og ungerne til et par dage, så vi var nød til at købe noget mere inde i byen, hvor de heldigvis havde fået nogen fede butikker med fedt tøj..

Vores lille bytur igår gav mig faktisk minder.. Minder til dengang Em og jeg tog på ferie på min onkels feriested hvert år, og hvert år blev skuffede over butikkerne i byen.. Hold kæft hvor var der sket meget siden dengang.. Dengang ville jeg bare have mærketøj og helst nogen af de dyreste.. Det var jeg slet ikke så opsat på længere.. Hvis noget tøj var fedt, så var jeg ligeglad med om det kostede 50 kr. eller 500 kr.. Så købte jeg det bare.. Det var vel det man kaldte at blive voksen?.. Eller?..

’’Hvad mener du, far?.. Er jeg blevet voksen?.. Sådan rigtig?’’ Tænkte jeg igen imens jeg tog en dyb indånding og kiggede igen op imod himlen imens jeg hvilede siden af mit hoved op af Dark Angels hals imens jeg nussede hende op og ned af den forreste del af hendes hoved, hvilket jeg vidste, at hun elskede, når nogen gjorde.. Det var dog ikke alle der kunne få lov til det.. Hun skulle helst kende personerne der ville kæle med hende, men mig kendte hun jo, så når jeg nussede hende på hovedet, så blev hun helt rolig og stod bare og lignede en der sov..

Faktisk havde jeg lige nu tøj på som jeg havde fundet nede i byen igår.. En virkelig lækker, varm og dejlig blød jumpsuit som sad løst og var i sort og hvid, hvor der stod ’’Chic’’ henover brystet , hvor der var en lynlås hele vejen ned til mine ben.. Og så havde jeg et par sorte sko med gule såler nedenunder.. Ikke sko som jeg normalt ville købe, men i de her omgivelser.. Der var jeg faktisk ligeglad og min smag for tøj ændrede sig virkelig.. Og det føltes faktisk virkelig rart!.

 

 

’’Hvordan har jeg nogensinde kunne få mig selv til at flytte fra dig, hva?’’ Spurgte jeg roligt Dark Angel imens jeg nussede hende på mulen, som jeg kort efter bukkede mig ned og kyssede blidt, så hun rynkede lidt på mulen.

’’Du skal da ikke rynke på mulen af mig, din flabede hoppe’’ Sagde jeg roligt og med en kærlig tone og et meget svagt smil på læben.

’’Nåe.. Nu ved jeg det.. Du er fornærmet over, at jeg flyttede, ikke?’’ Spurgte jeg hende, men forventede slet ikke noget svar.. Det ville nok også være lidt mærkeligt, hvis jeg forventede det..

’’Måske jeg bare skulle flytte tilbage?.. Så kunne jeg finde min egen lille gård og tage dig med mig.. Så kunne jeg købe en ven til dig som du kunne gå og hygge dig med?’’ Forslog jeg roligt Dark Angel imens jeg nussede hende på hovedet oppe under hendes pandehår, hvor hun havde sin hvide berømte plet, som jeg som lille kaldte for hendes modermærke eftersom, at hun ellers var helt sort overalt..

’’.. Så kunne vi ride ture i skoven sammen.. Eller en tur ned til søen?.. Eller bare en tur udover markerne, som vi ikke må ligesom vi gjorde dengang jeg var lille’’ Fortsatte jeg roligt med at snakke til hende og bemærkede at hun løftede hovedet og strittede ørerne helt frem, hvilket jeg ikke kunne lade vær med at smile af.

’’Nå, det kunne du godt tænke dig, hva?’’ Smilede jeg kærligt til hende og kyssede hendes mule.

’’Hun er ikke den eneste..’’ Lød det bag mig, hvilket straks fik mig til at vende mig roligt om og se Noah stå og smile hen til mig imens han havde krydsede arme som han hvilede på det hvide hegl indtil folden hvor jeg stod.

’’Er hun ikke?’’ Spurgte jeg med et svagt smil og gik roligt hen imod ham og lænede mig op af hegnet fra den anden side lige ved siden af ham, så jeg ikke stod lige overfor ham.

’’Nææ.. Det kunne da være hyggeligt, hvis du flyttede tilbage.. Det ville være som at spole tiden tilbage.. Til dengang vi var børn’’ Svarede Noah med et roligt smil og fik mig til at smile svagt imens jeg nikkede kort og kiggede ned i græsset som så virkelig friskt ud, trods det, at det var vinter og småkoldt.

’’Jeg ville ønske man kunne’’ Svarede jeg stille og vendte blikket op på Noah igen.

’’Kunne hvad?’’ Spurgte han mig kort og roligt.

’’Spole tiden tilbage’’ Svarede jeg afslappet.

’’Nåe, jeg troede du mente, at du ville ønske man kunne flytte tilbage, for det er da heldigvis ikke umuligt’’ Sagde Noah og fik mig til at ryste svagt på hovedet imens jeg igen kiggede ned.

’’Nææ, måske ikke..’’ Svarede jeg tøvende, da jeg ærlig talt ikke vidste, hvor muligt det var.. Hele mit liv lå jo ligesom i LA nu.. Og før det var det Las Vegas... Det var så længe siden, at jeg havde haft et liv her, men tanken var da værd at overveje, for.. Jeg elskede at være her.. Det gjorde mig så rolig og det gav mig en dejlig følelse af ’’hjem’’, når jeg var her..

’’Du kan ikke løbe fra, at vi har haft nogen hyggelige dage imens du har været her’’ Sagde Noah roligt og fik mig til at kigge op på ham endnu engang.

’’Nej, det ville jo være at lyve, for det har været rigtig hyggeligt.. Og dejlig fredeligt’’ Svarede jeg ham ærligt og helt roligt.

’’Mm.. Og du er begyndt at kunne smile igen.. Det er dejligt at se’’ Sagde Noah med en så rolig tone, at det var helt afslappende for mig..

Ærligt, så havde jeg sku den bedste fætter i verden!. Han var altid så rolig og afslappet og det smittede virkelig af på mig og gav mig en dejlig følelse af ro og fred i mit sind.. Det var som om, at når jeg var i de her omgivelser og sammen med ham, så.. Så fik jeg så meget fred i kroppen, at jeg kun tænkte på nu og her og ikke på hvad der skulle ske imorgen eller i overmorgen.. Kort sagt, så fik jeg det meget bedre end jeg havde haft i meget lang tid.. Og det var skønt.. Det var skønt bare at kunne være mig uden at skulle tænke på, at nogen stod klar med et kamera til at tage et dårligt billede af mig, eller noget i den stil.. Jeg kunne bare få lov at være mig.. Bare helt mig selv, og kun overfor de mennesker som virkelig kendte mig og ikke bare ville have noget af mig.

’’Jeg nyder også virkelig at være her’’ Sagde jeg kort og fik Noah til at smile.

’’Det tager jeg som et kompliment’’ Svarede han og fik mig til at udstøde et lille grin.

’’Men det er som om, at du ikke er helt ærlig overfor mig’’ Fortsatte han kort og fik mig til at kigge undrende på ham.

’’Hvad mener du?’’ Spurgte jeg undrende, da jeg blev ret mærkelig over den kommentar.. Jeg havde da ikke løjet overfor ham?.. Aldrig nogensinde..

’’Du er min kusine, Maddie, og jeg elsker dig meget højt.. Men det virker som om, at du går rundt med meget mere end hvad du fortæller mig. Jeg tror at der er mange flere knuder som ikke er løst indeni dig.. Det er helt okay, hvis du ikke vil snakke med mig om det, men jeg ved om nogen, at du har meget let ved at sætte små facader op.. Også uden at du egentlig selv er klar over det.. Det er virkelig godt at se, at du har det bedre, men jeg tror ikke, at du er helt ærlig overfor dig selv eller mig.. Jeg ønsker kun det bedste for dig og jeg ønsker, at du kommer ud af din depression uden men og at når du på et tidspunkt kommer ud af den, så har du ikke gamle uforløste sager liggende i kroppen som kan springe ud og give dig et tilbagefald.. Forstår du hvad jeg mener?’’ Spurgte Noah mig roligt.

’’Det tror jeg nok..’’ Svarede jeg lettere usikkert imens jeg nikkede svagt.

’’Jeg siger kun det her, fordi jeg vil have dig til at smide facaderne og få alt det ud som du gemmer på.. Ikke nødvendigvis til mig, men til dig selv.. Få det ud, få det bearbejdet, så du kan ligge det bag dig og komme videre og blive hende du engang var.. Eller måske en meget bedre udgave af dig selv.. Det er vigtigt, at du arbejder med dig selv og forstår, at problemerne ikke forsvinder ud af din krop, bare fordi du er et sted, hvor du godt kan lide at være.. Det er ikke nok kun at ændre de ydre rammer.. Du skal også have ryddet op inde i dig selv’’ Forklarede Noah videre.

’’Ja.. Det ved jeg godt.. Og jeg kan godt se hvad du mener’’ Svarede jeg kort imens jeg tog en dyb indånding og pustede tungt ud.

’’Men du ved også, at jeg altid er klar til at lytte, hvis du har brug for det.. Også hvis du vil tale om det kæmpestore ar på din underarm, hvor der står en hvis persons navn’’ Sagde Noah og rettede sig op fra gelænderet imens jeg kiggede lettere mundlamt på ham. Hvornår havde han set det?.. Jeg havde ellers gjort mig virkelig umage med at gemme det væk og holde det skjult for min familie.. Eller bare for alle!..

’’Mor!.. Mor!’’ Lød det pludselig fra Liams stemme som kom nærmere og nærmere og som hurtigt fik både min og Noahs opmærksomhed. Noah kiggede sig over skulderen imens jeg trådte et skridt til siden for at se forbi Noah og hen på Liam som kom stormende imod os.

’’Hvad er der, skat?’’ Spurgte jeg ham undrende.

’’Far er kommet!..’’ Udbrød Liam lettere forpustet og stoppede op ved siden af Noah lige ved hegnet imens han kiggede storsmilende op på mig.

’’Hvad for noget?’’ Spurgte jeg undrende og rynkede panden lidt i takt med, at jeg ud af øjenkrogen fik øje på en skikkelse der bevægede sig.

Jeg kiggede op og blev meget overrasket over at få en bekræftelse på Liams ord.. Den var sku god nok!. Justin var her og var på vej herhen oppe fra huset i et roligt tempo.

’’Justin?’’ Sagde jeg mundlamt og havde virkelig svært ved at tro mine egne øjne..

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg slet ikke havde savnet ham og at det slet ikke rørte noget i mig at se ham igen.. For det gjorde det!. Det var faktisk virkelig dejligt at se ham og bare det at se, at han var på vej herhen, fik mit hjerte til at banke voldsomt imod mit bryst.

Jeg tog hurtigt beslutningen om at træde op på træhegnet og hoppe over det, så jeg kom ud af folden og om på den anden side, så jeg med hurtige skridt kunne gå imod ham imens mit hjerte begyndte at banke mere og mere.

Jo tættere jeg kom på ham, jo mere begyndte det at nive i mine øjenkroge eftersom det at se ham igen virkelig gjorde et eller andet ved mig.. Det var fandme en overraskelse som jeg ikke havde regnet med.. Ja, faktisk, så var det sku det sidste jeg havde regnet med eftersom at vores sidste samtale vi havde endte med at han blev skide sur på mig og smed røret på, hvilket jeg brugte det meste af natten på at tude over!... Og nu stod han her.. Næsten lige foran mig, og fik mig bare til at føle den fortrydelse jeg havde haft over at sige, at jeg ikke ville sige farvel til ham inden han rejste, endnu mere end jeg gjorde i forvejen.. For jeg havde virkelig fortrudt det!. Virkelig meget endda!.

Jeg gik meget hurtigt de sidste par meter hen til ham og fornemmede hurtigt på ham, at han godt kunne se mine tårer, som sumpede rundt i mine øjne imens jeg strammede læberne sammen for at holde mit gråd inde, da han bredte armene lidt ud og gav tegn på, at han ville have et kram, hvilket jeg bestemt ikke afviste!. Fuck, hvor var det skønt og dejligt at se ham igen!..

Jeg gik meget hurtigt helt hen til ham og svang hurtigt mine arme om ryggen på ham imens jeg maste min kind ind imod hans bryst og mærkede, at han lagde sin ene hånd i baghåret på mig og han svang sin anden arm helt rundt om min nakke imens han kyssede mig i håret og jeg begyndte at hulke over glæden jeg fik af at se ham.

’’Hvad laver du her?’’ Spurgte jeg stille og grædende imens jeg efter et dejligt langt kram fjernede kinden fra hans bryst og kiggede op på ham uden at lade ham slippe mig, eller slippe ham.

’’Ja, du får sku ikke din vilje.. Jeg kan ikke tage af sted uden at sige farvel til jer’’ Sagde Justin med et roligt smil og fik mig til at smile med et lille hulk imens jeg hurtigt fjernede min ene arm om ryggen på ham og tog min hånd op i nakken på ham, hvor jeg hurtigt trak ham ned til mig, så hans læber plantede sig på mine.

’’Mmh’’ Mumlede jeg dejligt imod hans dejlig bløde læber og åbnede munden let og satte min tunge i spil, hvilket jeg hurtigt mærkede, at Justin var med på. Dog varede kysset ikke så længe som jeg ville have det, da Justin trak sig lidt og stødte sin pande til min.

’’Undskyld, baby.. Undskyld, at jeg blev så sur, men jeg kunne bare ikke holde tanken ud om at vi ikke kom til at sige farvel inden jeg rejser.. Jeg forstod dig godt, men.. Jeg er bare ikke enig.. Det ville være langt mere ulideligt at rejse, hvis jeg ikke fik sagt ordentligt farvel, så..’’

’’Justin, du behøver ikke sige noget.. Jeg ved det godt.. For jeg har det helt på samme måde, og jeg fortrød meget hurtigt hvad jeg sagde til dig i telefonen’’ Afbrød jeg ham stille og kiggede ham i øjnene.

’’Hvorfor ringede du så ikke?’’ Spurgte Justin stille og gled sin ene hånd ned, så han nussede mig på kinden og samtidig nussede et par tårer væk.

’’Fordi det kunne jeg ikke lige finde ud af.. Det er ikke så meget jeg kan finde ud af for tiden’’ Svarede jeg ærligt og lidt sukkende.

’’Okay..’’ Hviskede Justin og nikkede stille imod min pande imens et par tårer gled ud af mine øjne.

’’Det er okay, baby.. Det er okay’’ Småhviskede Justin virkelig kærligt og nussede min kind, hvorefter jeg pressede lidt på i hans nakke, så jeg fik ham til at kysse mig en sidste gang inden vi trak læberne til os og gav hinanden et dejligt kram, hvor jeg smed begge mine arme om hans nakke og mærkede, at han pressede mig helt ind til sig og gemte sig ansigt imellem min hals og skulder imens jeg gjorde præcis det samme ved ham.

’’Jeg har sådan savnet dig’’ Sagde jeg stille med en pivende tone imod hans hals og afsluttede min sætning med et kys.

’’Jeg har også savnet dig, baby’’ Svarede Justin roligt og kærligt og gengældte mit kys, før vi igen trak os fra hinanden og holdte en kort øjenkontakt, som jeg dog hurtigt afbrød, da jeg fornemmede en skikkelse på min venstre side, hvilket var Noah som kiggede på Justin og som kort efter smilede til ham og rakte hånden imod ham, da Justin vendte blikket imod ham.

’’Hej, jeg er Noah.. Rart endelig at hilse på dig, Justin’’ Præsenterede Noah sig venligt imens Justin tog imod hans hånd og trykkede den lidt.

’’Det er min fætter, Noah, Justin’’ Indskød jeg kort, da jeg godt kunne fornemme, at Justin kiggede lidt undrende på ham.

’’Nåe.. Jamen, i lige måde’’ Svarede Justin en smule lettet, hvilket jeg godt vidste hvorfor.. Godt nok havde jeg talt om min fætter Noah, men det havde Justin tydeligvis glemt og eftersom, at jeg vidste, at Justin var meget jaloux, så kunne jeg bare se på ham, at han tænkte: Hvem fanden er den idiot?..

’’Maddie har talt så meget om dig.. Jeg ved jo godt hvem du er, men det er nu rart at hilse på min kusines mand i virkeligheden’’ Smilede Noah og fik Justin til at nikke med et svagt smil, hvorefter han vendte blikket imod mig.

’’Hvem er du her sammen med?’’ Spurgte jeg roligt og kiggede spørgende på Justin.

’’Kenny.. Han står inde i stuen og snakker med din onkel, som har sagt, at det er okay, at vi bliver her til imorgen.. Jeg skal være i LA’s lufthavn kl. 13, så vi skal flyve kl. 11 herfra, såe..’’ Svarede Justin kort og roligt.

’’Kl. 11?.. Det var tidligt’’ Sagde jeg kort og bemærkede et lille smil fra Justin.

’’Men det er rigeligt med tid til at vi kan få snakket, ikke?’’ Svarede Justin med en positiv indstilling og fik mig til at nikke svagt.

’’Ja.. Det er det’’ Svarede jeg ham roligt og sendte ham et svagt smil uden at slippe øjenkontakten med ham, eftersom, at jeg stadig havde virkelig svært ved at forstå, at han virkelig var her, og var taget helt fra LA bare for at være sammen med mig og ungerne inden han skulle afsted på sin promoting-tour.. Se det var de ting som gjorde ham til noget helt specielt for mig.. Det var sku ikke alle fyre der ville gøre sådan noget.. 

___________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...