Let The Game Begin 7!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Færdig
Efter at Maddie valgte at gøre det forbi med Justin, har hun mildt sagt ikke haft det godt. Justin selv er heller ikke på toppen. Han har startet et samarbejde med Scooter, som er hans nye manager og som presser ham meget på karrieren, men Justin har slet ikke overskud til at tænke i de baner.. Han tænker kun på Maddie, som han godt kan mærke, er røget langt ned og slet ikke virker som sig selv mere.. Og endnu værre bliver det, da Maddie får en opringning fra sin mor.. En opringning som man helst ikke ønsker at få!.. Hvordan kommer det til at gå Maddie, når hun for alvor tager sit liv op til overvejelse og mildt sagt virker opgivende?. Kan Justin formå at komme ind i Maddies liv igen?.. Og kan han forhindre, at han mister hende for altid?.. Er han virkelig parat til at ofre alt for Maddie, når det virkelig gælder?.. Find ud af det i den sidste serie af ‘’Let The Game Begin''

231Likes
1128Kommentarer
307207Visninger
AA

2. Flashback Til IKEA-Helvedet..

 

                             Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Mandag d. 13. December 2021, Kl. 21.04.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Jeg tog en dyb indånding og strammede lidt håndklædet om mig, da jeg nåede ned af trapperne til mit walk in closet, som jeg var kommet ned til pga den lem i gulvet i det rum, hvor jeg og Justin havde alle vores sko stående.. Faktisk så havde Justin stadig næsten alt sit tøj her og havde kun pakkede et par kufferter med tøj op til hotellet, hvor han boede.

For at være ærlig, så kunne jeg ikke engang magte at tænke på, hvordan det her skulle løse sig.. Jeg vidste med sikkerhed, at Justin ikke ville kunne få plads til alt sit tøj, alle sine sko, alt hans tilbehør og alle sine personlige ting og sager på hotellet. Vores walk in closet var virkelig stort og halvdelen af det var ligesom hans tøj.. Ikke noget der alene ville kunne være i et garderobeskab!.. Ja, faktisk havde vi så meget tøj hernede til sammen, at vi havde været nød til at købe nogen ekstra stativer til mig, hvor jeg havde hængt mit tøj på.

God, den dag kunne jeg godt huske!. Specielt én episode skete der den dag i IKEA, hvor vi også blandt andet var taget hen for at købe de sidste ting ind til Mikayla, så vi var helt klar til, at hun blev født.. Hvis jeg ikke huskede meget galt, så var det omkring i Januar måned i år, at det her skete?...

 

*Flashback Start*

 

 ’’Sengetøj.. Bamser.. Vaskeklude.. Hagesmækker.. Babykrus.. Babyskeer.. Sutteklude.. Aktivitetstæppe.. Rangler.. Væglampe.. Okay, jeg tror vi er ved at have det hele nu’’ Sagde jeg og pakkede den liste jeg havde skrevet væk og smed den ned i min taske.

’’Det var sku også på tide’’ Indskød Justin træt. Jeg vendte roligt blikket imod ham og så hvordan han gik træt og foroverbøjet med armene hvilende på håntaget til vognen og virkelig bare udstrålede at han bare ikke magtede mere nu, hvilket fik mig til at fnise svagt og nusse ham lidt på ryggen med min ene hånd.

’’Hvis du synes det er hårdt at handle ting ind, så skal du da ikke glæde dig til at hun kommer ud.. Så hedder det, at stå op efter kun 2 timers søvn, give hende mad og skifte ble og så få hende til at sove igen’’ Svarede jeg lettere flabet og fik Justin til at vende blikket op på mig.

’’Det er sku da også noget andet.. Men indkøb med dig kan hurtigt gå fra at være ’nå men vi skal bare lige have det her og så ud igen’ til ’ej, vi skal også lige have denne her og denne her.. og denne her’’’ Svarede Justin og fik mig til at grine svagt og trække lidt på skuldrene.

’’Men nu hvor du siger det, så mangler vi noget’’ Sagde jeg roligt og kiggede mig lidt omkring og fik i det samme øje med Kenny, Mike og Hugo som gik både foran og bag os med en del afstand, så Justin og jeg i det mindste bare kunne føle, at vi bare var os selv lige nu... Også selvom der var en del mennesker der kiggede efter os og kom over og spurgte om billeder med Justin..

’’Hvad nu?’’ Pustede Justin træt og rettede sig op imens han skubbede vognen frem i takt med at vi gik fremad.

’’Vi har ikke mere skabsplads i walk in closettet og meget af det nye tøj jeg har købt ligger stadig i poserne’’ Sagde jeg imens jeg kiggede mig omkring i håb om, at jeg kunne finde en udgang der kunne føre os væk fra børneafdelingen og op til noget opbevaringshalløj..

’’Ej, kan det ikke være ligemeget?. Om en måned når du har født, så smider du alligevel alt dit ventetøj ud fordi du ikke kan passe det mere’’ Svarede Justin lettere opgivende og kiggede spørgende på mig.

’’Nej, Justin. Det roder helt vildt nede i walk in closettet og jeg er træt af at se på det.. Og desuden så kommer jeg helt sikkert til at købe mere tøj efter fødslen’’ Sagde jeg en smule bestemt, så han kunne høre, at jeg mente hvad jeg sagde.

’’Seriøst.. Du har et problem med alt det shopping’’ Sukkede Justin opgivende og gned sig lidt i hovedet med den ene hånd.

’’Årh jaer.. Hvem er det lige der får speciellavet alle sine sko og alle sine smykker, hva?’’ Spurgte jeg og kiggede på ham med et løftet øjenbryn, da jeg virkelig følte, at jeg havde fat i den lange ende her.

’’Det er sku da noget helt andet.. Jeg tager ud og fortæller hvad jeg vil have og så ringer de, når jeg kan hente lortet.. Det tager fandme ikke flere timer, men fuck nu det.. Så lad os få fundet hvad du vil have, så vi kan komme videre.. Vi skulle helst også være færdige inden Liam skal hentes fra skole, ikke?’’ Svarede Justin og fik mig til at smile svagt og nikke imens jeg havde en god følelse i kroppen over at have fået min vilje.. Ikke at jeg var forkælet, men... Når jeg fik min vilje overfor Justin, så kunne jeg ikke lade vær med at føle det lidt som en vundet kamp, da han stort set altid var imod mig, hvis jeg ville have noget som han ikke mente var nødvendigt..

~

’’Jeg vil gerne have sådan et.. Ikke et skab, men sådan en, du ved, som man kan hænge tøj på, som kan stilles op og pilles ned igen’’ Forklarede jeg, da vi kom op til afdelingen med skabe og en masse andet opbevaringshalløj.

’’Ja, et tørrestativ.. Er det ikke det det hedder?’’ Indskød Justin småtræt.

’’Tørrestativ?’’ Spurgte jeg undrende og lidt grinende og kiggede underligt på ham.

’’TØJ-stativ.. Hør nu e.. Arg, ligemeget, kom vi finder det til dig, okay’’ Svarede Justin virkelig træt og opgivende og lagde blidt en hånd på ryggen af mig og trykkede lidt på min lænd, så jeg fangede, at han ville have mig til at gå fremad igen, så vi kunne finde hvad jeg ville have.

’’Altså sådan en fucking ting til bøjler’’ Indskød jeg småsmilende og med løftede øjenbryn.

’’Jaja, jeg er med.. Kom’’ Svarede Justin hurtigt og opgivende og trykkede mig lidt mere på lænden så han fik mig til at gå fremad.

’’Du behøver ikke være sur’’ Sagde jeg roligt og holdte mit blik på ham imens han skubbede vognen frem.

’’Jeg er ikke sur.. Jeg orker bare ikke det her helved mere.. IKEA er kræftedeme satans opfindelse’’ Sukkede Justin imens han tog sin hånd væk fra min lænd og istedet smed sin arm over mine skuldre og afsluttede sin sætning ved at placere et kys i håret på mig.

Jeg grinede lidt af ham og svang samtidig min arm om ryggen på ham og gav mig så til at kigge rundt, så jeg kunne finde ud af hvor det tøjstativ var placeret henne. Dog vendte jeg hurtigt blikket ned på min frie hånd, hvor jeg havde et kort over IKEA og nogen papirer som man åbenbart skulle bruge til at skrive.. Ja, hvad? – ned på..

’’Jeg ved altså ikke hvad vi skal bruge den her liste til?’’ Sagde jeg undrende og rynkede panden lidt.

’’Her, babe.. De står her’’ Sagde Justin kort og ignorerede lidt min bemærkning og pegede så frem for os, hvor jeg så, at der stod en masse forskellige tøjstativer på en række.

’’Ja, præcis, det er dem jeg skal have nogen af..’’ Sagde jeg hurtigt og smilede svagt imens jeg satte tempoet lidt op.. Ja, meget hurtigere kom jeg ikke til at gå eftersom jeg havde noget af en tung mave at slæbe rundt på.. Men what the fuck altså.. Det var det sidste vi skulle have her, så det gjorde mig ikke noget, at det tog den tid det nu tog.

Jeg blandede mig imellem alle de forskellige slags stativer for at kigge nærmere på hvad for en slags jeg ville have imens jeg bemærkede ud af øjenkrogen, at Justin blev stående ved vognen og ude på gå-vejen, hvis man kunne kalde det det?.. Nå, fuck det..

’’Jeg tror, vi skal have det her.. 3 af dem’’ Sagde jeg efter, at jeg hurtigt fik valgt det stativ, som jeg synes var pænest.

’’Men så skal vi jo også have nogen bøjler, skat’’ Indskød jeg hurtigt og kiggede over på Justin som opgivende rullede øjne af mig, som om, at han virkelig ikke magtede mere.

Han rystede lidt på hovedet og vendte blikket tilbage for sig og piftede svagt.

’’Mike’’ Kaldte han imens han kiggede sig over skulderen og blev stående i den position indtil Mike kom ind i min synsvinkel og stoppede op ved Justin.

’’Kan du ikke lige finde nogen bøjler til hende der altså. Jeg magter ikke mere og hun skal have bøjler til hendes stativer’’ Sagde Justin lettere opgivende til Mike som nikkede svagt.

’’Jo, dem finder jeg.. Hvad skal det være for nogen?’’ Spurgte Mike og fik kort efter Justin til at vende blikket imod mig.

’’Altså, hvis de har nogen metal-guld bøjler, så skal det være dem, og hvis de ikke har det, så kig efter nogen metalbøjler i sølv.. Og hvis de heller ikke har dem, så tag nogen i hvide, og hvis de er hvide så gør det ikke noget, hvis de er af plastik’’ Forklarede jeg og bemærkede at Justin begyndte at smile fjoget imens han vendte blikket op på Mike som så temmelig chokeret og overrasket ud i ansigtet.. Som om, at det var lidt af en opgave jeg havde sendt ham ud på.. Men det var jo så simpelt altså?. Hvad var problemet?..

’’Kan du se hvad jeg har haft at arbejde med hele dagen?’’ Spurgte Justin Mike smågrinende og fik Mike til at grine svagt og nikke.

’’Jeg gør hvad jeg kan, okay Maddie?’’ Smilede Mike smågrinende og vendte blikket over imod mig, så jeg smilede og nikkede svagt.

’’Tak, Mike’’ Takkede jeg venligt, hvorefter han sendte mig et kort nik og forsvandt væk fra os.

’’Godt så.. Var det 3 af dem der du skulle have?’’ Spurgte Justin og pegede på stativet som jeg stod op ad.

’’Ja, men... Jeg tror ikke, at de har nogen tilbage, for der ligger ikke nogen kasser nogen steder?’’ Sagde jeg og kiggede mig omkring i håb om, at jeg ville få øje på de kasser som sådan nogen stativer var pakket ned i.

’’Du skal skrive nummeret som står på..’’

’’Nåe, på den her mærkat?.. Okay.. Og så giver man dem bare til dem bagefter?’’ Spurgte jeg og pegede på en IKEA-medarbejder som i det samme kom gående forbi der hvor Justin og jeg stod.

’’Så finder vi det bagefter, babe’’ Sukkede Justin småtræt.

’’Jamen, kan vi ikke bare bede ham om at finde det nu istedet for at vi skal finde ham bagefter?’’ Spurgte jeg uforstående og pegede efter medarbejderen som kom længere og længere væk fra os.

’’Nej, nej, nej, nej, babe. Vi finder det selv.. Skriv nummeret ned og så finder vi det, okay’’ Sagde Justin hurtigt som om, at han ikke engang hørte efter hvad jeg sagde.

’’Ej, det er jo for latterligt.. Men okay’’ Svarede jeg lettere opgivende, da jeg ikke lige magtede at diskutere det med ham lige nu.

Jeg tog den lille blyant som vi havde taget med os ved indgangen, hvor Justin også tog den her liste og kortet over IKEA og gjorde mig så klar til at skrive nummeret ned på listen.. Problemet var så bare lige det, at der stod flere numre og jeg mærkede hurtigt en meget forvirrende følelse strømme ind i mit hoved.

’’Ej, jeg forstår ikke det her system.. Hvad er det for et nummer jeg skal skrive altså?’’ Småbrokkede jeg mig og opgav meget hurtigt at skrive noget, hvilket Justin hurtigt bemærkede, da han tog en dyb indånding og kom hen til mig ved stativet.

’’Giv mig det der.. Lad mig se.. Antal, produktnavn, bla, bla, bla.. Okay, her.. reol nummer 26 plads 1’’ Mumlede Justin og skrev så til sidst noget ned på listen.

’’Det er ikke en reol, skat.. Det er en..’’

’’Nej, nej, det ved jeg godt, men det er der hvor vi finder det bagefter, babe’’ Afbrød Justin hurtigt og foldede listen sammen i sin hånd.

’’Øhm, nej!. Jeg går ikke hele vejen tilbage til der hvor vi kom fra!’’ Småbrokkede jeg mig.

’’Skat, nu tager du det roligt, okay. Jeg har styr på det her.. Det er på vejen ud vi finder det’’ Sagde Justin hurtigt og gik tilbage imod vognen.

’’Hvad så hvis det ikke ligger der hvor du siger de er?’’ Spurgte jeg ham undrende og virkelig forvirret imens jeg fulgte efter ham hen til vognen.

’’Ja, så er det jo fordi de har udsolgt, ikke?’’ Svarede Justin opgivende og lettere flabet imens han vendte sig om ved vognen og kiggede på mig med et skævt og flabet smil og et løftet øjenbryn.

Jeg tog en dyb indånding og løftede kort begge mine øjenbryn og pustede tungt ud.

’’Jeg tror altså, at du tager fejl, skat’’ Sagde jeg og var 100% sikker på, at det her endte med, at vi måtte gå hele vejen tilbage hertil og spørge om hjælp.. Han var sku da helt væk altså.. Hvor mange gange havde han lige været i IKEA?.. Nul gange eller sådan noget?.. Og præcis derfor kunne jeg slet ikke se hvordan han overhovedet kunne stå og rette på mig og vide hvad man skulle, når han aldrig havde været her før.. Det havde jeg!. Dog ikke for at købe nogen møbler, men alligevel..

’’Men det gør jeg ikke’’ Svarede Justin og begyndte at skubbe vognen så vi begge begyndte at gå.

’’Jeg kan bare virkelig ikke se, hvad det her har med en reol at gøre altså’’ Sagde jeg roligt men virkelig uforstående imens jeg kiggede efter hvor jeg gik.

’’Forhelved. Det som den der du skal have, ligger på, hedder en reol, og det er reol 26, plads 1. Der ligger stativerne og så tager vi dem derfra på vej ud’’ Forklarede Justin med en tone, så jeg godt kunne høre, at han slet ikke kunne se, at det kunne lyde så fucking besværligt og forvirrende i mine ører.. Men det kunne det altså og jeg havde stadig ikke fanget den endnu.. Jeg skulle fandme ikke have en reol!. Jeg skulle have et stativ!.

’’Forstår du det nu?’’ Spurgte Justin videre og kiggede ned på mig imens jeg bare løftede øjenbrynene og så helt fortabt ud.

’’Ej, fuck it, du får det at se lige om lidt’’ Sagde Justin opgivende.

’’Omg, altså.. Det er jo ikke en reol.. Det..’’

’’Babe, hold nu kæft. Glem ordet reol, okay!. Jeg ordner det for dig. Følg nu bare med’’ Sukkede Justin opgivende og fik også mig til at sukke opgivende.

’’Fucking mænd altså.. Du er virkelig ikke særlig klog lige nu’’ Sukkede jeg opgivende og rystede lidt på hovedet af ham imens jeg ikke kunne lade vær med at grine lidt af det, selvom det slet ikke var sjovt.. Det var bare.. Så pisse hamrende forvirrende altså!..

’’Prøv lige og give mig den der liste der’’ Fortsatte jeg kort efter og hev roligt papirerne ud af hånden på ham og foldede listen ud, hvor jeg bemærkede, at Justin kun havde skrevet det der reol shit ned.. What!. DET VAR ET STATIV, DIN SPASSER!.. god altså!.

’’Se, du har skrevet reol man!. Det er ikke en reol, det er et stativ!.. Og hvordan kan nogen så finde det til os, hva?. Du har ikke engang skrevet artikelnummer eller noget af alt det andet der står at man skal skrive’’ Sagde jeg med stor overbevisning i stemmen, da jeg bare kunne se, at jeg havde ret her!.. Fandme nej, den her skulle han bare ikke vinde!.

’’Seriøst, nu tier du stille, okay!. Det er ligemeget med alt det andet, for vi ved hvor den ligger henne.. På reolen’’ Svarede Justin virkelig opgivende og var nærmest ved at gå ud af sit gode skind, hvilket man tydeligt kunne se på ham.

’’Ej, hvor er du åndsvag.. Prøv nu og se.. Du har skrevet det er en reol vi skal have.. Det er et stativ.. Ej, hvor er du bare.. God, altså!’’ Sagde jeg lettere ophidset, på den gode måde selvfølgelig, og med et lille grin, da jeg slet ikke kunne se, hvorfor han havde så skide svært ved at fatte hvad fuck det var jeg gik og sagde.

’’Babe, nu lukker du!. Jeg viser dig det om lidt, okay!’’ Sagde Justin virkelig opgivende og lidt bestemt imens vi gik de sidste få meter hen til elevatoren som Kenny, som hele tiden havde gået foran os, havde trykket op, så den var klar til lige at gå ind i, så vi kunne komme ned imod udgangen.

’’Fint!. Men du går selv tilbage, når du indser, at du har begået jordens største fejltagelse i det her’’ Indskød jeg imens jeg gik ind i elevatoren og kort efter bemærkede at Hugo og Kenny fulgte med ind, så vi kunne komme.. Ja, hvor hen?..

~

’’Se, så er det her vi skal finde dit lort.. Reol 2?’’ Sagde Justin, da vi kom ind i en kæmpe lagerhal, som jeg slet ikke forstod, hvorfor vi overhovedet skulle ind i.. Var det ikke kun personalet der måtte komme herind?..

’’Okay, nu prøver jeg for sidste gang, okay!.. Det er ikke en reol, okay?. Det hedder et stativ!.. Og..’’

’’Jaer, det ved jeg godt, forfanden man!. Men kan du se her, at der står reol..’’

’’Arrrg, god, Justin forhelved!. Jeg vil ikke have nogen reoler man!. Kan du ikke snart forstå det, hva?’’ Udbrød jeg virkelig frustreret, da det her virkelig begyndte at gå mig virkelig meget på.. Han fattede jo ikke en fucking skid altså!.

’’God man!. Vent her, så henter jeg dit lort man!’’ Brummede Justin og tog fat i vognen og begyndte at trække afsted med den imens Hugo, Kenny og Mike, som var kommet tilbage til os efter at have fundet nogen guldbøjler i metal, gik med ham.

’’Ej, hvor er du seriøst irriterende og uforståelig lige nu’’ Smågrinede jeg, da han var virkelig dum og bare lod mig stå alene imens han gik og tydeligvis også ignorerede hvad jeg sagde.

Jeg ’’vraltede’’ så hurtigt jeg kunne efter de andre og prøvede virkelig at indhente Justin, så jeg kunne snakke til ham, men desværre gik han meget hurtigere end hvad jeg kunne nå at indhente med den her fede mave, hvor min datter lå inde!.

’’Justin, vent nu forhelved!’’ Kaldte jeg efter ham og bemærkede, at han kort efter stoppede op og vendte sig opgivende imod mig.

’’Jeg sagde, at du bare kunne vente og så skal jeg nok finde det til dig forhelved’’ Sagde han opgivende imens jeg gik imod ham.

’’Hør nu efter altså.. Du har skrevet, at det er en reol jeg skal have.. Det er ikke en reol.. Det er et stativ.. Og du har ikke engang skrevet hvor mange jeg skal have, så..’’

’’Nej, for jeg ved godt, at du skal have 3, så hvorfor helved skulle jeg skrive det ned?’’ Spurgte han smågrinende og kiggede dumt på mig.

’’Lad vær med at kigge sådan på mig, for det er fandme ikke mig der er dum her!’’ Sagde jeg og pegede på ham, da jeg kom helt hen til ham.

’’Jo, du er fucking dum lige nu. Det er dig der fatter minus man!’’ Grinede Justin dumt af mig imens vi begyndte at gå videre.

’’Nej, det er dig der ikke fatter en skid!. Jeg skal have stativer, og ik...’’

’’Jaer, forhelved og jeg finder dem til dig nu man, så slap nu af og følg med istedet for!’’ Afbrød Justin mig lettere frustreret over, at jeg tydeligvis ikke forstod ham.

’’Okay, jeg spørger nogen!’’ Sagde jeg stædigt og kiggede mig omkring for at finde en der arbejdede her som kunne forklare Justin, at han var et helt forkert sted og ledte efter nogen helt forkerte ting!.

’’Nej, skat, stop, stop dig selv nu, okay. Jeg orker ikke mere pis nu.. Vent og se’’ Sagde Justin og stoppede kort efter op og drejede ind ved en af de mange kæmpe reoler som stod på rad og række herinde i den kæmpe lagerhal.

’’Se!.. Skat, hvad er det her, hva?’’ Sagde Justin hurtigt og pegede på et hvidt skilt som var placeret på en af de kæmpe reoler.

’’Kom og kig.. Se, der står, Gar-de-ro-be-sta-tiv’’ Stavede Justin vildt provokerende imens jeg gik hen til ham og udmærket godt kunne se skiltet, som også havde en tegning af det stativ som var fucking det jeg skulle have!.

’’Ja, STATIV!’’ Sagde jeg, så han kunne få øjnene op for, at det var fucking det jeg havde bedt om og ikke en fucking reol!.

’’Ja, som ligger her på REOL 26, PLADS 1!.. BUM, BUM!’’ Sagde Justin ret højt imens han pegede på et skilt, hvor der stod ’’Reol 26’’, ligesom han havde skrevet på listen, og så derefter pegede på mærkaten, hvor der stod ’’plads 1’’ som han også havde skrevet..

Det tog mig lige lidt tid at fange den, men pludselig var det som om, at han havde tændt en pære over mit hoved, så det hele nu gav mening for mig.. Ej!. Nej, nej, nej!. Fuck, hvor pinligt!. Han havde jo skrevet reol 26, plads 1 for at huske på, hvilket plads herude at stativerne lå.. Ejjjjj!.. Og så havde jeg bare gået og jordet ham fuldstændig.. Ej, hvor var det synd for ham.. Og underligt nok, så havde han taget det meget pænt, trods det, at jeg kendte hans temperament og vidste, at han godt kunne flyve helt op i det røde felt over det her.. Men til mit forsvar, så ville jeg sige, at jeg ikke anede, at IKEA havde fået sådan et system, hvor man selv skulle hente varerne på lageret.. Det var derfor, at jeg troede, at han ville få en der arbejdede her til at hente en reol istedet for nogen stativer til os.. Men ej!. Fuck hvor pinligt!.

’’Ejjjjj, det er virkelig flovt’’ Smågrinede jeg og tog mig til ansigtet imens både Justin og Mike, Kenny og Hugo begyndte at grine og Justin hånligt begyndte at klappe af mig.

’’Ej, undskyld skat.. Virkelig.. Undskyld’’ Smågrinede jeg og gik hen til ham og svang armene om nakken på ham og krammede ham ned til mig og mærkede, at han også lagde armene om ryggen på mig og nussede mig lidt.

’’Forstår du det nu, hva?’’ Spurgte han smågrinende og roligt ind i øret på mig.

’’Jaer, nu forstår jeg det.. Undskyld, undskyld, undskyld’’ Blev jeg ved og drejede mit ansigt imod hans kind og kyssede den flere gange imens jeg roligt bevægede mig hen til hans mund med mine læber, så jeg til sidst gav ham et rigtigt kys, som jeg kunne mærke, at han straks tog imod.. Fuck man!. Okay, fra nu af skulle jeg aldrig mere stille spørgsmål hos ham, hvis der var noget jeg ikke forstod og han var så sikker!.. Det var 100%!.

 

*Flashback Slut*

 

Jeg sukkede tungt over mindet om den dag og blev ærlig talt ret ked af det over det.. Okay, det var efterhånden snart normalt for mig at give mig til at tude over alting og ingenting.. Men det var bare.. Minder, og navnlig gode minder.. Sådan som jeg havde det nu, så var der ikke en skid godt ved at være mig, så hvis jeg stødte på et godt minde i mit hoved, så gjorde det mig bare ked af det over, at det ikke var sådan mere... Jeg kunne ikke engang komme i tanke om noget der gjorde mig glad, selvom jeg prøvede.. Alt var bare lort for mig lige nu og så det med, at jeg aldrig kunne sove helt ud.. Uden at lyve, så havde jeg nok sovet omkring 2 timer i de sidste 2 døgn.. Og det var også derfor jeg bad Justin om at tage sig af ungerne eftersom jeg ikke havde energi til at være på sammen med dem.. Eller tage mig af dem.. Og det sidste var bestemt ikke noget jeg var glad for at indrømme.. Men jeg var knækket.. Fuldstændig!. Totally broken!. 

_________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Hvad synes i indtil videre :D <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...