Let The Game Begin 7!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Færdig
Efter at Maddie valgte at gøre det forbi med Justin, har hun mildt sagt ikke haft det godt. Justin selv er heller ikke på toppen. Han har startet et samarbejde med Scooter, som er hans nye manager og som presser ham meget på karrieren, men Justin har slet ikke overskud til at tænke i de baner.. Han tænker kun på Maddie, som han godt kan mærke, er røget langt ned og slet ikke virker som sig selv mere.. Og endnu værre bliver det, da Maddie får en opringning fra sin mor.. En opringning som man helst ikke ønsker at få!.. Hvordan kommer det til at gå Maddie, når hun for alvor tager sit liv op til overvejelse og mildt sagt virker opgivende?. Kan Justin formå at komme ind i Maddies liv igen?.. Og kan han forhindre, at han mister hende for altid?.. Er han virkelig parat til at ofre alt for Maddie, når det virkelig gælder?.. Find ud af det i den sidste serie af ‘’Let The Game Begin''

233Likes
1135Kommentarer
319979Visninger
AA

31. Feel Alone..

 

                                Location: Hotel Continental, Oslo, Norge. Dato: Torsdag d. 3. Marts 2022, Kl. 20.38.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Justin?.. Hallo?.. Justin, er du okay?’’

 

*Bank, Bank, Bank*

 

’’Justin?..’’

’’Lad mig nu bare lige være i 2 minutter’’ Mumlede jeg for mig selv imens jeg lå på maven i sengen og begravede mit ansigt i puden, hvor mine underarme og hænder var indenunder.

Jeg havde låst døren til mit værelse, så hverken Ryan, som stod og bankede på nu, eller nogen af de andre kunne komme i kontakt med mig. Ja, jeg var virkelig fucking stædig og nægtede at åbne bare fordi, at der kun var lidt under en time til, at jeg skulle gå på scenen til min mini-gratis-koncert på Chateau Neuf, som jeg var blevet tvunget til at fucke op pga Scooters ’’åhhh så hårde arbejde’’ med alt det PR, som det ville give!.

Alene det, at jeg skulle sørge for at fucke min egen koncert op, gjorde mig virkelig vred.. Ja, den plan havde jeg sku aldrig været særlig positiv omkring. Heller ikke selvom alle de 1000 fremmødte fans havde fået deres billetter gratis!. Jeg vidste hvor meget jeg ville skuffe mine fans og jeg vidste, hvor meget dårlig presse det ville give verden over, hvis jeg gjorde det her.

Det var fandme også så fucking plat man!. Jeg havde tidligere idag været inde og besøge showet ’’Senkveld med Thomas og Harald’’, og efter det, havde jeg været ude og besøge en Norsk skole, hvor jeg derefter tog over i en skaterhal, hvor jeg skatede med nogen små drenge og delte en pizza med dem.. Hele dagen havde jeg vist, at jeg var i godt humør, så at jeg pludselig skulle blive sur og fucke min egen koncert op?.. Ej, det gav sku ingen mening for mig, og jeg havde bestemt heller ikke lyst!.

I det hele taget havde jeg faktisk slet ikke lyst til noget af det her promoting-pis mere.. Jeg ville bare hjem.. Hjem til min familie!. Scooter forstod virkelig at presse en helt derud, hvor man virkelig ikke skulle presse mig ud.. Sidst jeg blev presset bare halvt så meget ud end hvor jeg var lige nu, mistede jeg fandme næsten Maddie!.

Apropos Maddie så havde vi ikke talt så meget sammen i de sidste par uger. Sidst vi talte sammen var til min fødselsdag, hvor hun endelig tog telefonen og ønskede mig tillykke.. Andet sagde hun nærmest ikke selv. Det var som om, at jeg skulle trække ordene ud af hende, når vi snakkede og det gav mig faktisk en kæmpe knude i maven, da jeg fik tanken om, at hun måske var gået ned igen..

Jeg forstod det fandme ikke.. Hun var begyndt at virke så glad og virke som en der var på vej til at komme ovenpå igen, og lige pludselig gik det bare ned for hende igen?.. Hvorfor?. Lige siden hun var taget til Nashville havde hun flere gange fortalt mig, at hun havde fået det meget bedre, havde fået mere overskud og sov meget bedre om natten.. Så hvad var det lige der gjorde, at hun pludselig ikke tog telefonen når jeg ringede, og når hun så endelig tog den, så lød hun så trist og havde dårligt nok noget at sige..

Det ramte også mig virkelig hårdt ikke at snakke med Maddie dagligt, hvilket vi jo gjorde i starten af denne her promoting-tour. Mest fordi, at jeg bekymrede mig for hende, men også fordi, at jeg følte mig så fucking alene..

Efter vi ikke havde talt sammen sådan rigtigt, meget længe, så var jeg virkelig begyndt at blive nederen og føle mig virkelig alene, trods det, at jeg havde min bedste ven Ryan med mig.. Det var bare som om, at.. Som om, at jeg ikke kunne overskue alt det her hejs uden hendes støtte og opbakning.. Maddie forstod mig bedre end nogen andre og hjalp mig til at finde troen på, at jeg sagtens kunne gøre det her uden nogen former for ’’hjælp’’. Hun vidste lige præcis hvad hun skulle sige og gøre for at få mig ovenpå igen, fordi hun netop kendte mig så godt og vidste hvordan hun skulle tackle og håndtere mig.. Og så havde hun bare en sindssyg evne til at se lige igennem mig, hvor hun nærmest kunne læse mine tanker og fortælle mig alt det jeg gerne ville høre.. Men nu hvor hun ikke var der, så føltes det bare så tomt, og jeg følte ingen hånd på min skulder som jeg vidste, at jeg kunne gribe ud efter, hvis det hele blev for meget.. For hver gang jeg prøvede, så tog hun aldrig telefonen!.

Jeg blev ikke sur over, at hun ikke tog telefonen.. Eller jo, inde i mig selv blev jeg sur og bekymret for hende, men nævnte aldrig noget om det, når vi endelig snakkede, for hvis hun virkelig var gået ned, så skulle hun ikke høre på mit brok over, at hun aldrig tog telefonen når jeg ringede.. Faktisk så havde jeg besluttet mig for at virke rigtig forstående overfor det, hvis vi endelig kom ind på emnet.. Præcis ligesom hun også altid havde forsøgt at være så forstående som muligt overfor mig og mine valg, som helt sikkert ikke altid var til at forstå.. Men hun prøvede og derfor var jeg også nød til at prøve!.

 

*Bank, Bank, Bank, Bank, Bank*

 

’’Bro, åbn lige den dør man.. Det er kun mig der står herude’’ Lød det fra Ryan som fik mig til at sukke opgivende imens jeg rullede mig ud af sengen og hurtigt kom op på benene, som hurtigt satte kursen over imod døren.

Jeg låste døren op og trak ned i håndtaget og så ganske rigtigt kun Ryan stå ude i min suites stue, som den eneste.

’’Hvad er der med dig, bro?..’’ Spurgte Ryan i takt med, at han kom ind på værelset og jeg gik over imod sengen igen for at sætte mig ned på sengekanten imens jeg tog en dyb indånding.

’’..De andre er ved at gå i panik over dig og er ved at ringe efter en låsesmed fordi du ikke svare når vi banker på’’ Fortsatte Ryan imens jeg pustede tungt ud og hvilede mine underarme på mine spredte ben imens jeg kiggede tørt ned i gulvet.

’’Årg, slap dog af’’ Mumlede jeg og rynkede panden lidt til Ryans pointering.

’’Du ved godt, at du har et show om under en time, ikke?’’ Spurgte Ryan afslappet og satte sig ned ved siden af mig imens jeg nikkede.

’’Jeg gider sku ikke lave det lorteshow man.. Ikke når jeg bare skal gå ind, spille min single og så fucke det op og skride..’’ Svarede jeg ham tørt og holdte mit blik hen af gulvet.

’’Hvem siger ikke, at ingen af mine fans vil forstå det, og så mister jeg dem allesammen?.. Hvad er min karriere så værd?’’ Fortsatte jeg og vendte blikket imod Ryan som nikkede svagt.

’’Jeg forstår dig sku godt, bro, men du ved ligeså godt som jeg, at du har lavet værre ting end det her i aften.. Og så har du jo prøvet at skride fra en koncert før under din Breathe-tour, og der holdte dine fans ved.. Faktisk har du kun fået flere siden hen.. Hvem siger ikke, at det her er sådan en ubetydelig ting for dem?’’ Spurgte Ryan afslappet og kiggede spørgende på mig.

’’Så du tror helt seriøst, at de 1000 fans som er mødt op, vil have det helt fint med at jeg bare skrider og ikke kommer tilbage?.. Arg, den æder jeg sku ikke, Ryan’’ Svarede jeg ham seriøst og vendte blikket væk fra ham igen.

’’Nej okay. Måske ikke lige med det samme, men jeg er sikker på, at dine mest dedikerede fans vil holde ved og bakke dig op, hvis bare du gør som Scooter siger og skriver hvor lidt du har sovet og hvor stramt du har haft det under hele den her promoting-tour.. Efter det, så er jeg sikker på, at de vil forstå dig’’ Svarede Ryan og fik mig til at nikke svagt.

’’.. Og jeg har ikke engang talt med Maddie siden min fødselsdag’’ Sukkede jeg opgivende efter en kort stilhed imens jeg gned mig i hovedet og pustede tungt ud.

’’Så det er det det her handler om?.. Du er nederen og har ikke lyst til en skid fordi du ikke har talt med hende?.. Ikke fordi, at du ikke vil lave showet?’’ Spurgte Ryan mig roligt.

’’Det er begge dele, Ryan.. Jeg skuffer mine fans i aften og måske nu sidder min kone i Nashville og har det elendigt og tager ikke telefonen når jeg ringer til hende.. Hun kan være gået ned igen og det er det der genere mig ikke at vide’’ Svarede jeg ærligt og vendte blikket imod ham.

’’Hvorfor skulle hun være gået ned igen?.. Lige siden hun tog til Nashville har hun fået det bedre.. Måske var hun bare brug for lidt fred.. Eller måske bliver savnet til dig kun større jo mere hun snakker med dig. Og det samme for ungerne?.. Eller måske er det bare dårlige tidspunkter du ringer på, hvor hun ikke kan snakke?’’ Sagde Ryan og brugte det ene argument efter det andet.

’’Jaja, okay, men så kunne hun sku da i det mindste ringe tilbage, hvis jeg kun ringede på dårlige tidspunkter’’ Svarede jeg hurtigt og fik Ryan til at nikke.

’’Måske ja, men hvor om alting er, så tror jeg sku ikke på, at hun er gået ned igen..’’ Svarede Ryan og rejste sig op fra sengen.

’’Hvorfor siger hun så dårligt nok noget når vi endelig snakker sammen?’’ Spurgte jeg ham lettere frustreret og hårdt og kiggede spørgende op på ham.

’’Det ved jeg sku ikke, bro.. Men kom nu. Du har et show der venter og Scooter er ved at blive utålmodig, så man dårligt kan holde ud at høre på ham’’ Sagde Ryan og fik mig til at sukke opgivende og gnide mig i hovedet endnu engang.

’’Come on, bro.. Du har gjort det der var værre.. Jeg ved godt, at det stinker, men du hørte Scooter igår.. Hvis du ikke gør det, så mister du alt og står med en gæld der er større end du aner... Og denne gang vil ikke engang Maddie kunne redde dig ud af den’’ Sagde Ryan og klappede mig kort på skulderen og fik mig til at nikke svagt.

’’Jaja..’’ Mumlede jeg opgivende og rejste mig fra sengen og følte mig endnu engang tvunget til at adlyde Scooters ordre.. Seriøst!. Jeg var virkelig ved at være godt træt af det her!.. Men jeg måtte gøre det, for hvis ikke.. Ja, så blev det som Ryan sagde, og det ville så også komme til at gå udover Maddie.. Og det nægtede jeg.. Det skulle sku ikke være takken for alt det hun havde gjort for mig!.

                                                                                                ~

                     Location: Onkel Davids gård, Nashville, Tenneesse. Dato: Torsdag d. 3. Marts 2022, Kl. 14.54.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Far?.. Er du der?.. Der er nogen ting jeg gerne vil sige og nogen ting som jeg ville ønske at få et svar på... Men du er her ikke..’’

Jeg sukkede over mine tanker og mærkede at tårerne nev lidt i øjenkrogene, imens jeg kiggede op imod skyerne som svævede under den helt klare og blå himmel, eftersom, at det var virkelig svært for mig ikke at kunne tale til min far i andet end mine tanker. Jeg var jo vant til bare at kunne ringe til ham og snakke med ham, hvis jeg havde brug for det.. Men nu.. Nu var der bare tomt og telefonen gik direkte på telefonsvarer, når jeg forsøgte at ringe til ham.. Og ja, det havde jeg prøvet i håb om, at min far ville tage den og sige, at det var det rene opspind og at han levede i bedste velgående.. Men desværre var der nok en meget lille chance for at det ville ske.. For han fandtes ikke mere.. Ikke i andet end mine tanker.. Så derfor måtte jeg prøve at tale til ham der..  

’’Er du stolt af hvad du ser?.. Er du stolt af din lille pige?.. Nej. Det kan jeg godt forstå, at du ikke er og aldrig har været sådan 100%... Jeg har jo altid bare gået imod alt hvad du opfodrede mig til at gøre... I starten havde du det fint med, at jeg blev model, men da mit første job som undertøjsmodel kom, så var du slet ikke tilfreds.. Men jeg var bare ligeglad, for jeg vidste, at det var vejen frem til en større og vildere modelkarriere..’’

’’Så blev jeg gravid, og du hadede mig for det.. Du brød dig slet ikke om tanken om at kongen af Vegas’ datter havde rodet rundt med en fremmed fyr og var blevet gravid og ville have barnet alene som 19 årig.. Og det blev kun værre, da du fandt ud af hvem faren var... Og endnu værre, da du fandt ud af, at jeg ville giftes med ham og starte et liv med ham... Et liv som fik mig til at skifte retning i livet og blive manager..’’

’’Jeg forstår godt, hvis du har svært ved at være stolt af mig.. Men ville du blive det, hvis jeg fulgte mit hjerte?.. Hvis jeg bare flygtede fra alt det som jeg har rodet mig ud i?.. Og hvis jeg købte vores gamle hus tilbage, så det igen kunne komme i familiens hænder?.. Ja.. Ja, det ville du.. Men du ville blive mest stolt, hvis jeg gjorde som du har ønsket og overtog din post i dit firma og overtog alle dine casinoer..’’

’’Men det har jeg ikke lyst til, far... Jeg vil ikke overtage din plads med endnu et 24 timers job, hvor jeg aldrig har tid til mine børn.. Jeg er ked af, hvis jeg igen skuffer dig og igen ikke lever op til din drøm om den perfekte datter som går i dine fodspor. Men jeg kan bare ikke mere.. Jeg har fået nok af ræset. Storbyerne. Kendislivet.. Jeg har bare fået nok af det hele, og jeg har indset, at der kun findes 1 sted i verden, hvor jeg føler mig rigtig hjemme.. Og det er her.. Lige hér i Nashville, hvor ræset kun var en drøm som var virkelig svær at nå.. Det er her jeg hører til.. Det var ikke mit valg at tage herfra.. Det var dit.. Men heldigvis er det mit valg nu, om jeg har lyst til at blive væk eller blive her..’’

Tårerne trillede ned af kinderne på mig over min tanke-tale til min far.. Hvad nyttede det også at tænke sådan en tale til min far?. Det blev jeg jo slet ikke klogere af.. Og ærligt, så troede jeg også virkelig, at han var ret ligeglad lige nu med hvad jeg besluttede mig for at gøre.. Men alligevel var hans mening vigtig for mig, men nu hvor jeg ikke kunne få den, så måtte jeg jo tænke mig til en mening og tænke mig til, hvad han ville sige i denne her situation.

Mest af alt ville han nok blive skuffet over, at jeg ikke ville overtage hans firma, men samtidig så var der også noget i mig der sagde, at han ville syntes, at det var en rigtig god idé, hvis jeg fulgte mit hjerte og kom væk fra det hele, så jeg kunne få det godt igen.. For det var efterhånden gået op for mig, at alt det pres og det, at jeg slet ikke havde noget privatliv i LA, det var med til at få mig tynget ned..

Her i Nashville var det noget helt andet.. Også for børnene. Liam kunne lege med alle de andre børn i byen.. Godt nok boede vi et stykke fra byen, men selv herude i landlige omgivelser var der massere af børn på Liams alder som han klingede virkelig godt med og som han var kommet i kontakt med pga min mosters yngste barn, Tiffany, som var et år ældre end Liam..

Jeg havde haft et par snakke med Liam og ifølge Liam, så elskede han at være her og allerede havde han fået en masse nye venner som han sad på nåle for at komme ud og lege med hver eneste dag.. Det var noget helt andet end i LA.. Der kunne han lege med hans venner i skolen, og så skulle det aftales hvornår han kunne lege med Caleb i fritiden, hvor enten mig eller Justin så skulle køre ham.. Her kunne han bare lige løbe over marken og så var han ved min mosters hus, og så kunne han sammen med hendes datter løbe videre ud og samle alle deres andre venner imens os forældre sendte beskeder til hinanden, så vi hele tiden havde styr på hvem børnene var sammen med og hvor de var.. Dejlig nemt og dejlig frit for Liam, som virkelig så ud til at elske det..

Snakken om at bo her fast havde jeg dog ikke taget med ham endnu.. Mest fordi, at jeg ikke ville stå og sætte alt muligt ind i hovedet på ham om, at vi måske skulle bo her, når jeg ikke engang havde talt med Justin..

Bare det at tænke på Justin gav mig en knude i maven.. Han ville aldrig kunne acceptere det eller forstå det. Hvis jeg flyttede hertil uden ham sammen med børnene, så... Ja, jeg ved sku ikke hvad der ville ske, men jeg var sikker på at Justin ville flippe helt ud..

Det var bla. derfor, at jeg havde undladt at tale så meget med ham for tiden. Fordi jeg havde de her tanker som jeg så gerne ville dele med ham.. Men som jeg ikke turde at dele med ham.. Han ville aldrig kunne forstå, hvordan jeg kunne tage beslutningen om at forlade ham i LA og flytte hertil med børnene..

Så kunne man måske sige, at han kunne flytte med.. Men.. Hvad nyttede det så?. Så ville alt det jeg flygtede fra bare følge med mig hertil og ødelægge fornemmelsen af at føle mig hjemme og tilpas et sted.. Det var bare gået op for mig, at mit liv var her imens Justins var i LA, hvor han havde sin karriere, sine venner og.. Ja, bare det hele... Hvad havde jeg i LA?.. Mine venner.. Udover det?.. Ikke rigtig noget.. Ikke hvis jeg tog mit valg og førte det ud i livet om at trække mig tilbage fra kendislivet og stoppe alt hvad der bare kunne minde om en karriere..

Tanken om at efterlade Justin og mine venner i LA gjorde virkelig ondt.. Men jeg kunne ikke slippe følelsen af at være her, og tanken om at bo her.. Jeg følte mig så fri her. Jeg følte, at jeg kunne ånde.. Og jeg følte ikke, at jeg var fanget i en verden, hvor alle fulgte med i mit privatliv og fik af vide næsten alt hvad der forgik i mit liv.. Der var mere ro her, og jeg elskede det.. Det gav mig overskud. Det gav mig glæde.. Det gav mig alt det som jeg i bund og grund ikke havde haft i virkelig mange år.. Frihed!..

Inderst inde havde jeg vel allerede taget min beslutning.. Men hvordan fik jeg det lige ud i livet?.. Hvordan fik jeg lige sagt det til Justin?.. Jeg skulle i hvert fald finde en ordentlig måde at sige det på før jeg bare så meget som luftede det for ham ved at sige ’’Hvad nu hvis jeg nu ville..’’

_______________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...