Let The Game Begin 7!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Færdig
Efter at Maddie valgte at gøre det forbi med Justin, har hun mildt sagt ikke haft det godt. Justin selv er heller ikke på toppen. Han har startet et samarbejde med Scooter, som er hans nye manager og som presser ham meget på karrieren, men Justin har slet ikke overskud til at tænke i de baner.. Han tænker kun på Maddie, som han godt kan mærke, er røget langt ned og slet ikke virker som sig selv mere.. Og endnu værre bliver det, da Maddie får en opringning fra sin mor.. En opringning som man helst ikke ønsker at få!.. Hvordan kommer det til at gå Maddie, når hun for alvor tager sit liv op til overvejelse og mildt sagt virker opgivende?. Kan Justin formå at komme ind i Maddies liv igen?.. Og kan han forhindre, at han mister hende for altid?.. Er han virkelig parat til at ofre alt for Maddie, når det virkelig gælder?.. Find ud af det i den sidste serie af ‘’Let The Game Begin''

231Likes
1128Kommentarer
306138Visninger
AA

14. En Blodnæse Kan Afsløre Alt!.

 

                               Location: The Venetian Hotel, Las Vegas. Dato: Lørdag d. 1. Januar 2022, Kl. 00.27.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Okay, jeg ville lyve hvis jeg sagde at stemningen i byen ikke fik det til at krible i kroppen og bringe gamle minder frem.. For det gjorde det fandme!. Jeg havde ikke være her siden ’’Breathe’’-touren, hvor jeg ikke engang fik chancen for at nyde byen ordentligt.. Eller jo, i dagtimerne, men det var slet ikke det samme som om natten!. Byen var nærmest død om dagen, hvorimod alt liv i byen startede når solen gik ned.. Og nu hvor det var nytår, så var der så fandens gang i byen, at det halve kunne være nok!.

Ærligt, så ville jeg sige, at Maddies plan for i aften indtil videre var lykkedes rigtig godt.. Hun havde booket os ind på det dyreste, vildeste og største hotel i hele Las Vegas og givet os allesammen en suite at bo i.. Desværre havde hun booket en suite til sig selv istedet for at sove inde hos mig sammen med ungerne, som lå og puttede i deres senge lige nu.

Mikayla var gået død for længst og Liam faldt totalt sammen efter at vi havde skålet godt nytår nede i en kæmpestor sal, hvor hotellet havde lavet et arrangement for børn, hvor de kunne fejre nytår med stil sammen med deres familie og venner.. Det anede jeg slet ikke at hotellerne gjorde, men det vidste Maddie godt, hvilket slet ikke kom bag på mig eftersom hendes far var den mest magtfulde mand i hele Vegas.. Dog ikke så magtfuld, at han ejede det dyreste og mest fancy casino-hotel!. Nemlig The Venetian Hotel, som vi befandt os på nu!..

 

 

Det her hotel var i sig selv et helt eventyr og efter hvad jeg havde hørt, så havde det kostet milliarder at bygge.. Men okay, det var sku heller ikke så mærkeligt, når der var ægte guld overalt!.

Efter hvad jeg havde fået af vide af vores chauffør, som kørte os fra Las Vegas lufthavn og herhen til hotellet i en hvid limousine, da vi landede med flyet, så var The Venetian Hotel det største hotel i hele verden og havde intet mindre end 7117 værelser.. Og Maddie havde sørget for at skaffe os allesammen suiter på 48. etage, som lå højst oppe op hotellet.

Ja, hun havde sku tænkt på alt.. Limousine fra lufthavnen og til hotellet, de fedeste suiter på det dyreste og mest luksuriøse hotel, en awesome nytårsaften for ungerne, lækker og virkelig luksus mad.. Ja, der var sku det hele.. Dog havde hun glemt 1 ting.. 1 ting som faktisk skuffede mig virkelig meget.. 1 ting som jeg aldrig i min vildeste fantasi havde troet, at hun kunne glemme!.. At det idag.. Eller rettere, igår, var vores 5 års bryllupsdag!.

Ærligt, så havde jeg sku sat alle mine penge på, at hvis nogen af os overhovedet skulle glemme den dag, så ville det være mig.. Jeg fattede det seriøst ikke.. Hun tog os endda med hertil hvor det hele startede og til hvor vi blev gift og ikke et ord havde hun sagt om det.. Ikke engang små tegn havde hun givet for, at hun godt vidste hvad dag det var idag!. Det var sku ret skuffende, hvis jeg skulle være helt ærlig.. Det gav mig sku lidt følelsen af, at jeg ikke betød nær så meget for hende som hun gjorde for mig!.

Vi alle var netop gået ind i hver vores suiter. Ryan, Chris og Em ville klæde om hurtigt, imens jeg gik ind i min suite for at ligge Liam i seng.

Liam og Mikayla boede inde hos mig og havde hver et værelse. Jeg havde bedt Kenny om at se efter dem, hvilket også var Maddies idé eftersom, at hun havde betalt både Kenny, Hugo og Mike virkelig godt for også at være babysittere for Liam, Mikayla og Toby..

Kenny passede på Liam og Mikayla imens Mike var blevet sat til at kigge og høre efter Toby.. Hugo havde så opgaven at følge med mig, men lige nu havde jeg dog ladet ham vente inde i min suite eftersom, at jeg var på vej ned til Maddie og meget gerne ville tale med hende helt alene!. Og det havde ikke kun noget at gøre med at hun havde glemt vores bryllupsdag.

Hun havde ikke været til at få fat i siden jul, og jeg ville vide hvad fanden hun lavede eftersom at jeg faktisk var begyndt at tro, at vi havde noget sammen igen efter det der skete i julen.. Og så ville jeg snakke om hende og hendes opførsel.. Det havde jeg villet hele tiden eftersom det stadig ikke gav mening for mig, at hun kunne være så meget ovenpå pga et par lykkepiller.. Og efter hendes pludselige humørskift idag, så var jeg kun endnu mere sikker på, at det ikke var pga de piller der!.. Jeg var ikke 100% sikker eftersom jeg aldrig selv havde prøvet at tage sådan nogen eller havde kendt nogen der havde været på lykkepiller, men jeg tvivlede sku på, at et par lykkepiller kunne virke så godt!..

Jeg nåede ned til Maddies suite og bankede roligt på eftersom hun ikke skulle fatte mistanke til, at jeg var lidt småirriteret og virkelig skuffet over hende.. Ikke endnu.. Jeg skulle lige ind til hende først..

Jeg synes selv, at jeg stod og ventede længe på hende, hvilket derfor fik mig til at banke flere gange. Dog uden at banke alt for hårdt, da jeg vidste, at der boede fremmede mennesker i nogen af de andre suiter, som helst ikke skulle opdage mig stå her og være ved at sparke Maddies dør ind fordi hun måske ikke ville tale med mig.. Okay, jeg gik ikke ud fra, at hun ikke ville tale med mig, men lige for tiden var hun fandme svær at læse!.

Jeg bankede på endnu engang og denne gang skete der noget.. Der gik dårlig nok 2 sekunder før jeg så Maddie stå foran mig i sin hvide kjole og med hendes solbriller for øjnene.. Hun var helt sikkert ikke gået ind i sin suite for at skifte tøj.. Godt nok var jeg selv gået op for at lægge Liam i seng, men havde dog hurtigt fundet en sort blazer frem som jeg kunne have på nede på casinoet.

’’Må jeg lige komme ind?’’ Spurgte jeg hende og kiggede spørgende på hende.

’’Ja.. Det må du godt’’ Svarede hun mig lettere køligt og vendte sig om og gik ind i hende suite, hvor jeg hurtigt fulgte efter og lukkede døren efter mig.

’’Fik du sendt hundene hen på pensionen?’’ Spurgte Maddie kort efter uden at vende sig om og kigge på mig.

’’Ja’’ Svarede jeg lettere ligegyldigt eftersom at det slet ikke var vigtigt for mig lige nu..

Maddie ville egentlig godt have haft hundene med, men eftersom, at de ikke måtte være på hotellet, så havde hun sørget for en plads til dem alle 3 på en hundepension i Beverly Hills, hvor de skulle være resten af weekenden indtil vi kom hjem igen på Søndag.

Vi kom ind i Maddies stue i hendes suite og jeg bemærkede hurtigt, at hun stoppede op og vendte sig imod mig.

’’Hva så?’’ Spurgte hun mig og snøftede svagt.

’’Gider du ikke godt lige tage de briller af, hva?’’ Spurgte jeg lettere opgivende og småirriteret.

’’Hvorfor?’’ Spurgte hun mig opgivende og rynkede panden lidt af bar undring.

’’Fordi jeg gerne vil kunne kigge dig i øjnene, når jeg fortæller hvad jeg har at sige!’’ Svarede jeg lettere bestemt uden at tage blikket fra hende.

’’Jeg hører fint hvad du siger selvom jeg har solbriller på’’ Svarede Maddie stædigt og iskoldt imens hun tog en dyb indånding og krydsede sine arme.

’’Okay. Fint!.. Som du vil.. MRS. BIEBER!’’ Sagde jeg ret bestemt og lagde ekstra tryg på det sidste i håb om, at det kunne give hende en lille øjenåbner for hvad hun tydeligvis havde glemt. Desværre virkede det ikke som om at Maddie fangede den eftersom, at jeg kunne fornemme et løftet øjenbryn bag hendes solbriller som fik hende til at se ekstra iskold ud..

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Hvad var det du ville, Justin?’’ Spurgte jeg lettere opgivende, da jeg slet ikke magtede det der humør han var i lige nu.. Jeg vidste bare, at det her han nu ville kunne få mit humør til at komme voldsomt ned, hvilket jeg på ingen måder ønskede lige nu!. Vi var allesammen ved at gøre os klar til casinoet, og jeg ville fandme ikke sidde dernede og være i skide dårligt humør pga ham!.

’’Tss.. Du fanger den slet ikke, gør du?’’ Spurgte han mig imens jeg snøftede svagt over følelsen af at noget rendte ud af min næse. Dog virkede det ikke som om, at snøftet hjalp eftersom, at jeg stadig følte, at noget rendte ud af næsen på mig, hvilket derfor fik mig til at tage hånden op til næsen og tørre den lidt af.

Jeg kiggede ned på min pegefinger og så så, at der var en blodplet på den, hvilket hurtigt fik det til at gå op for mig, at jeg havde blodnæse.

’’Shit..’’ Hviskede jeg for mig selv og kiggede kort over på Justin igennem mine solbriller, hvor jeg så, at han allerede havde set blodet på min hånd.

Jeg drejede mig hurtigt en halv omgang og satte kursen imod badeværelset imens jeg tog hånden op til næsen, så blodet ikke endte med at løbe ned og ramme min hvide kjole, som jeg skulle have på ned på casinoet.

Jeg skubbede døren op til badeværelset, hvor lyset allerede var tændt eftersom jeg stod herude, da Justin kom og bankede på og fik mig til at gå lidt i panik.

Jeg gik hurtigt hen imod håndvasken og så hurtigt i det store spejl, at Justin fulgte efter mig herud med et køligt blik og nogen hurtige fodtrin. Jeg valgte dog at ignorere ham eftersom min blodnæse var lidt mere vigtig end ham lige nu!.

Jeg greb hurtigt fat i noget toiletpapir og rev det af rullen og gjorde derefter papiret vådt og satte det op til næsen imens jeg vippede hovedet tilbage så blodet løb tilbage istedet for ud af næsen på mig.

Jeg skuede hen imod Justin som meget hurtigt kom gående hen imod mig og stillede sig op ved siden af mig med et køligt ansigtsudtryk rettet imod min hvide Micheal Kors taske, som han hurtigt tog fat i og begyndte at rode i.

’’Hvad fanden laver du?!’’ Spurgte jeg hurtigt og rettede mit hoved op og prøvede ihærdigt at få mine taske ud af hænderne på ham.

’’Stop det, Maddie!’’ Vrissede Justin bestemt og skubbede min hånd væk fra tasken. Det fik mig dog ikke til at give op!.

’’Du skal fandme ikke rode i mine ting!’’ Vrissede jeg vredt og forsøgte ihærdigt at få hans hænder op af min taske.

’’Det kan du fandme tro jeg skal!’’ Vrissede Justin vredt imod mig og skubbede endnu engang min hånd væk fra tasken, så han igen kunne rode godt i den og åbne de små ekstra lommer der var i den.

’’Justin, jeg mener det!. Hvis du roder mere i min taske, så gider jeg aldrig nogensinde se dig igen!’’ Vrissede jeg vredt og brugte virkelig alt hvad jeg havde for at få det til at gå op for ham, at jeg mente hvad jeg sagde!. Desværre virkede det ikke som om, at han lyttede på mig eftersom han hverken svarede eller stoppede med at rode i min taske.

’’Justin, du..’’ Mere nåede jeg ikke at sige før Justin tilsyneladende fandt hvad han ledte efter og trak det hurtigt op af min taskes ekstra lille lomme, hvorefter han vendte sig imod mig og holdte de 3 små gennemsigtige poser op foran mig imens han kiggede vredt på mig.

’’Det er det her du har været på hele tiden, er det ikke?. Lige siden jul hvor du pludselig var ovenpå og påstod, at det var de fucking lykkepiller!’’ Vrissede Justin meget vredt og bestemt af mig, imens jeg sukkede opgivende og vendte blikket imod spejlet imens jeg fjernede papiret fra min næse og hurtigt blev klar over, at min blodnæse var stoppet.

’’Maddie, kig på mig!’’ Vrissede Justin vredt og tog fat i min arm imens jeg hurtigt smed papiret ned i håndvasken og vendte blikket imod ham.

’’Slip mig!’’ Vrissede jeg vredt og rev min arm fri fra hans greb.

Justin brummede vredt og smed straks de 3 små poser på håndvaskens bord og greb hurtigt fat i kæben på mig med den ene hånd imens han i et hurtigt snuptag rev mine solbriller af med den anden hånd.

’’Lad vær forhelved!’’ Vrissede jeg arrigt og forsøgte at skubbe ham væk, men desværre var han alt for hurtig og nåede at få fat i mit baghoved efter at have smidt mine solbriller ned på håndvaskens bord.

’’Det er derfor du har nægtet at tage dine solbriller af hele dagen?. For at skjule dine kæmpestore pupiller, hva?!’’ Vrissede han og kiggede mig vredt i øjnene.

’’Fuck dig man!’’ Vrissede jeg af ham og pressede mine hænder godt op af hans bryst i håb om, at han på et tidspunkt ville slippe mig, hvilket det desværre ikke virkede som..

’’Hvis det ikke var fordi, at det var dig, så havde jeg vidst det lige fra starten af!.. Du af alle mennesker, Maddie!. Du har kræftedeme bandet og svovlet det lort langt væk altid og forbudt mig at tage det!.. Tror du ikke, at jeg havde set tegnene for, at det var det du var på, hva?!.. Men fordi det lige var DIG, så tænkte jeg, at det var en umulighed eftersom du altid har taget så stor en afstand fra det!’’ Vrissede Justin vredt og tæt ved mit ansigt imens jeg spændte imod alt hvad jeg kunne for at komme væk fra ham.

’’Slip mig forhelved, dit dumme svin!’’ Vrissede jeg vredt og med sammenbidte tænder og valgte at bore mine negle ind i brystet på ham, så hårdt jeg overhovedet kunne, så han til sidst knækkede og slap mig.

’’Arrrg!’’ Brummede han imens han tog sig til brystet og jeg så mit snit til hurtigt at smutte ud af badeværelset og væk fra ham.

’’Du bliver her, Maddie!’’ Lød det brummende og vredt bag mig imens jeg hørte hurtige fodtrin hen af flisegulvet, hvilket bare fik mig til at sætte farten op og småløbe ind imod stuen, så jeg kunne komme videre ud i gangen og hen til hoveddøren af min suite.

’’Maddie, du kommer her nu!’’ Lød det vrissende fra ham imens mit hjerte bankede vildt i takt med min puls i kroppen steg voldsomt.

’’Fuck dig!’’ Småskreg jeg uden at stoppe op.. Tværtimod, så satte jeg bare farten op og begyndte at løbe imod hoveddøren, som jeg kort efter nåede hen til.

Jeg trak ned i håndtaget i håb om at døren ville gå op. Dog havde jeg lige glemt at døren låste af sig selv, hvilket betød, at jeg først skulle låse den op, før jeg kunne komme videre.

Jeg tog fat i låsen og skulle til at dreje den rundt, da jeg mærkede et fast greb om mig som meget hurtigt fik trukket mig væk fra hoveddøren og tilbage ind imod stuen.

’’Slip mig, Justin!’’ Småskreg jeg og gjorde alt hvad jeg kunne for at rive mig løs af hans greb.

’’Vi to er kræftedeme ikke færdige man!’’ Brummede Justin imens han trak mig ind i stuen, hvor han derefter slap mig og skubbede mig længere ind i stuen, så jeg mistede balancen og faldt ned på gulvet, hvor jeg tog fra med knæene og hænderne.

Jeg vendte mig hurtigt om, så jeg sad på røven og kiggede så over imod Justin som lukkede og låste døren ind til stuen, hvorefter han vendte sit meget vrede blik imod mig.

’’Hvad fanden sker der oven i hovedet på dig, hva?’’ Spurgte han mig meget vredt imens han gik imod mig.

’’Hvis du rør mig så skriger jeg!’’ Truede jeg ham imens jeg skubbede mig selv baglæns hen af gulvet for at komme væk fra ham.

’’Hvad vil du sige?.. At din mand finder stoffer i din taske og vil have en virkelig god forklaring på det?’’ Spurgte Justin spydigt imens han gik imod mig.

’’Lige nu er du fandme ikke min mand!. Og hold kæft hvor jeg glæder mig til at blive skilt og komme langt væk fra dig!’’ Vrissede jeg spydigt og vredt imens jeg prøvede at komme på benene eftersom jeg ikke følte, at det hjalp mig særlig meget at skubbe mig længere væk fra ham når jeg sad ned.

’’Kan du se overskrifterne for dig, Maddie?.. Madeline Bieber vil skilles fra Justin.. På deres 5 års bryllupsdag!’’ Sagde Justin spydigt og stoppede op lige foran mig imens jeg kom på benene og hurtigt kiggede op på ham.

Jeg skulle lige til at sige, at alle i forvejen vidste, at vi skulle skilles, da det pludselig gik op for mig hvad det egentlig var han stod og sagde..

’’Ups, hva?.. Der gik det op for dig hvilken dag det er idag.. Eller rettere, hvilken dag det var igår’’ Sagde Justin spydigt og kiggede køligt på mig.

’’Det er måske de stoffer som har gjort, at du fuldstændig har glemt vores bryllupsdag, trods det, at du hiver os allesammen med til den by, hvor vi fucking blev gift for lige præcis 5 år siden!’’ Vrissede Justin vredt og virkede virkelig såret og skuffet over, at jeg faktisk havde glemt, at det var vores bryllupsdag idag.. Okay, det gav mig måske en lille smule dårlig samtidighed, men jeg lod ham på ingen måder vinde!. Ikke nu, hvor jeg var så fucking sur på ham!.

’’Hvorfor huske på den største fejltagelse i mit liv!?’’ Spurgte jeg spydigt og bemærkede hurtigt at Justin fik lyn i øjnene af bar vrede over mine ret sårende ord.. For det vidste jeg, at de var!.

’’Hvad sagde du?!’’ Spurgte Justin vrissende og tog et skridt tættere på mig, hvilket ikke engang fik mig til at rykke mig tilbage eftersom jeg valgte at blive stædig nu og ikke give mig!.

’’Av, den sad, hva?.. Tag dig dog sammen istedet for at opføre dig som en tøs!.. Det er kun tøser der klynker over en glemt dag!’’ Fortsatte jeg virkelig spydigt og var totalt kold i røven.

Jeg bemærkede hurtigt at det svimlede for mit blik som hurtigt blev drejet imod venstre, hvilket jeg udmærket godt vidste hvad betød, trods det, at jeg ikke mærkede nogen form for smerte af hans lussing overhovedet!.

Normalt fik en flad fra Justin mig til at græde eller blive meget stille, men lige nu lod jeg ham ikke vinde.. Tværtimod, så ønskede jeg kun at pisse ham endnu mere af!.. Og det valgte jeg at gøre ved at begynde at grine imens jeg vendte blikket imod ham igen.

’’Så kender man dig sku igen, hva’’ Grinede jeg hånligt og sendte ham det mest flabede blik jeg overhovedet kunne sende, hvilket jeg kunne se pissede ham virkelig meget af.

’’Skal jeg ikke have mere?.. Hva?. Bare lige en på den anden kind, så de kan ligne hinanden?’’ Spurgte jeg flabet, da Justin ikke svarede mig, men derimod bare stod og kiggede meget vredt på mig imens jeg viste min højre kind frem imod ham.

Jeg havde virkelig forventet en flad, men istedet mærkede jeg meget hurtigt, at han greb fat om mine overarme og derefter spændte ben for mig, så mine ben forsvandt under mig og jeg kom længere og længere ned imod jorden imens Justin holdte fast i mig og på en måde lagde mig ned, så jeg ikke bare bragede ned i gulvet.

Jeg forsøgte igen at skubbe ham væk, men desværre var han stærkere end mig og nægtede at slippe mig imens han satte sig ovenpå mig med et ben på hver side af mig. Han greb hurtigt fat i mine håndled og bankede mine hænder imod gulvet lige ud fra hver side af mit ansigt imens han lænede sig indover mig og kiggede mig rasende i øjnene.

’’Nu skal du kræftedeme til at passe lidt på, du skal!’’ Truede Justin mig imens hans øjne rasede, hvilket jeg dog var pisse ligeglad med.

’’Ellers hvad?. Så slår du mig ihjel?. Det ville da være skønt!. Så er jeg sikker på, at jeg aldrig nogensinde ser dit grimme fjæs igen!’’ Svarede jeg ham spydigt og holdte vores øjenkontakt hele vejen igennem.

’’Hvem har du købt det af!?’’ Spurgte Justin meget arrigt og prøvede at fjerne fokus fra mine spydige bemærkninger.

’’Hvad fanden rager det dig!?’’ Spurgte jeg ham spydigt og kunne se, at hans temperament snart kogte totalt over.

’’Maddie, tag dig sammen!.. Fortæl mig hvem fuck har du købt det af og hvad det er for noget du har købt!’’ Vrissede Justin meget vredt uden at tage blikket fra mig.

’’Nå?. Du kunne måske selv godt bruge noget, hva?’’ Svarede jeg spydigt og kunne se, at jeg var lige på grænsen til at få ham til at eksplodere.

’’Du leger med ilden, du gør!’’ Vrissede Justin lavt og virkelig køligt uden at tage øjnene fra mig.

’’Uha ja.. Av, av.. Kan jeg se frem til endnu en flad?’’ Spurgte jeg flabet og løftede svagt det ene øjenbryn.

’’Bare gør det.. Slå mig bare. Helst på den højre kind, så de kan blive ens’’ Fortsatte jeg spydigt og kunne virkelig se, at Justin virkede kæmpede med ikke at springe totalt i luften over mine spydige og flabede bemærkninger.

’’Ohh?.. Du vil måske have, at jeg skal please dig, hva?. Så du kan føle dig som en guddommelig mand?.. Nå ja, hvorefter ikke?.. Please, Justin, vil du ikke nok stoppe.. Please, jeg gør alt hvad du siger, hvis bare du..’’

’’HOLD DIN KÆFT, DIN FORPULEDE KÆLLING MAN!’’ Råbte Justin arrigt ned i hovedet på mig og stak mig derefter en ordentlig flad på venstre kind.. Men igen kunne jeg ikke mærke noget.

’’Øv.. Jeg håbede, at du ville tage den højre kind, så de kunne lig..’’

’’JEG SAGDE HOLD DIN KÆFT, MADELINE!’’ Afbrød Justin mig arrigt igen og fik mig til at grine hånligt.

’’Ellers hvad?. Så slår du mig bare igen?. Fint, bare gør det..’’ Svarede jeg flabet og virkelig spydigt.

’’For skal du høre en hemmelighed?’’ Fortsatte jeg roligt og kiggede smilende op på ham.

’’Jeg elsker når du slår mig.. Du bliver så meget mere mand af at slå’’ Hviskede jeg fortsat med en fræk tone og et frækt og drillende smil, hvilket jeg kunne se pissede Justin virkelig meget af, da han nok godt vidste, at jeg ikke mente det.

’’Godt så.. Du bad selv om det..’’ Startede Justin imens han tog en dyb indånding og slap mine håndled og rejste sig derefter op fra mig.

’’Jeg pakker ungerne sammen og tager hjem!.. Og tro mig!. Du får aldrig lov til at se dem mere!.. Det skal jeg nok sørger for!.. Specielt når jeg fortæller det offentlige, at deres mor er helt væk på stoffer og psykisk ustabil.. Du mister sku nok også forældremyndigheden over dem og jeg sørger for, at du aldrig mere får lov at se dem!’’ Sagde Justin iskoldt imens han rejste sig helt op og bevægede sig over imod døren som førte ud af stuen og ud til gangen.

’’DU BRUGER KRÆFTEDEME IKKE BØRNENE IMOD MIG!’’ Skreg jeg nærmest hysterisk og rejste mig hurtigt om og løb efter ham.

’’Hvad vil du gøre?. Det er ikke mig der er på stoffer eller er psykisk ustabil’’ Svarede Justin køligt uden at vende sig imod mig eller overhovedet stoppe med at gå imod den låste stuedør.

’’Hvis du gør det der, så fortæller jeg bare om alt det lort du har lavet og hvor voldelig du er!’’ Råbte jeg imens jeg hurtigt gik efter ham.

’’Nå nå.. Jamen, det gør du da bare.. Så ryger de sku nok bare på børnehjem.. Eller i plejefamilie, hvor de får en ny og bedre familie.. Gad vide om Mikayla ville kunne huske os så’’ Svarede Justin iskoldt og stoppede op ved stuedøren og låste den op.

Jeg satte hurtigt i løb efter ham og bemærkede, at han åbnede stuedøren og skulle til at gå ud. Dog nåede jeg hurtigt hen til ham og smækkede døren i og stillede mig ind foran ham imens jeg kiggede seriøst på ham imens han bare kiggede koldt på mig med et svagt løftet øjenbryn. Okay!.. Jeg gav mig!. Han vandt.. Igen!. Men det var kun fordi, at han trak det kort dér!.

’’Hvad vil du have..’’ Sukkede jeg opgivende og kiggede ham koldt i øjnene.

’’Svar på hvad fanden der har fået dig til at tro, at stoffer kan hjælpe dig!’’ Vrissede han seriøst og kiggede skarpt på mig.

’’Det virkede jo for dig.. Hver eneste gang der har været et seriøst problem, så har du været på stoffer!’’ Svarede jeg seriøst uden at tage blikket fra Justins kolde øjne.

’’Der er fandme da også en verden til forskel på dig og mig!’’ Svarede han seriøst og kiggede fortsat skarpt på mig.

’’Ikke rigtig.. For det virker også for mig og det giver mig styrken til at kunne være der for mine børn’’ Svarede jeg seriøst.

’’Nå, så det gør det, hva?.. Hvor har du så været siden jul?. Hvem har haft ungerne lige siden?. Hvem har hørt dem dagligt spørge efter dig?!.. Det kan godt være, at stofferne har givet dig styrke, men fandme ikke styrken til at være der for dine børn!’’ Svarede Justin vrissende og fik mig til at synke en hård klump i halsen imens jeg stod og kiggede ham iskoldt i øjnene.

’’Hvad er det du tager?’’ Spurgte Justin videre seriøst og kiggede afventende på mig.

’’Coke’’ Svarede jeg uden at tøve eftersom jeg ikke tog nogen chancer efter, at han havde brugt sit træk med ungerne imod mig!.. Det dumme svin!.

’’Hvem har du købt det af?’’ Spurgte Justin videre og så igen afventende på mig..

’’Miley’’ Svarede jeg ham igen uden at tøve og fornemmede hurtigt, at det kom lidt bag på ham.

’’Miley?.. Hun ved sku da godt, at du ikke tager sådan noget?’’ Svarede Justin undrende og kiggede spørgende på mig.

’’Ja, det gør hun... Derfor sagde jeg også, at det var til dig’’ Svarede jeg lettere køligt.

’’Gider du godt fortælle mig, hvad fanden der fik dig til det?’’ Spurgte Justin virkelig seriøst og kiggede skarpt på mig.

Jeg tog en dyb indånding og valgte så at forklare..

 

*Flashback Start*

 

’’Men jeg forstår ikke hvorfor Justin ikke bare selv kommer til mig?.. Han ved jo godt, at han bare kan ringe, hvis han har brug for noget?’’ Sagde Miley og kiggede spørgende på mig imens vi begge gik imod hendes hoveddør i hendes kæmpestore og virkelig flotte hus.

’’Ja, men han har travlt, så han bad mig om at hente det for ham’’ Svarede jeg hende roligt og kæmpede virkelig med at lyde så afslappet som muligt.

’’Tænk, at du gør det for ham. Jeg troede slet ikke, at du ville have, at han tog sådan noget’’ Svarede Miley en smule grinende på en lidt uforstående måde.

’’Ja, men.. Jeg kan ikke styre hans liv, og hvis det er det han vil, så er det det han må gøre’’ Svarede jeg lettere opgivende.

’’Det har du også ret i.. Men du må hilse ham i hvert fald.. Og rigtig glædelig jul. Hvor skal du egentlig holde jul i aften?’’ Spurgte Miley mig med et smil imens hun åbnede hoveddøren for mig.

’’Jeg skal hjem til Em og Chris. Der holder vi jul i år’’ Svarede jeg og satte et fake smil på læben imens Miley nikkede forstående.

’’Så rigtig god jul. Det var hyggeligt at se dig igen, smukke’’ Sagde Miley og bredte sine arme ud for at give mig et kram, som jeg straks tog imod.

’’I lige måde, Miley’’ Svarede jeg hende i krammet og trak mig kort efter.

’’Vi ses.. Og undskyld, at jeg vækkede dig så tidligt’’ Sagde jeg kort og fik et smil og et nik fra Miley.

’’Det gør ikke noget. Kl. er 9, jeg skulle alligevel op’’ Svarede hun med et smil.

’’Okay.. Vi ses lige pludselig’’ Svarede jeg hende kort og fik et nik fra hende.

’’Det gør vi i hvert fald.. Hey’’ Svarede hun mig med et smil, hvorefter jeg gik ud af hendes hus og satte kursen ned imod min bil, så jeg kunne komme hjem..

                                                                                            ~

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at mit hjerte ikke bankede 100 km/t lige nu!. For det gjorde det virkelig.. Det som jeg altid havde været så stor en modstander af, lå lige nu foran mig og ventede på at komme ind i min krop..

Det var mærkeligt.. Men jeg følte ikke, at jeg havde noget andet valg.. Jeg nægtede de skide lykkepiller, og jeg nægtede at lade mig selv svigte mine børn.. Specielt ikke når det var juleaften!.

Man kunne vidst roligt sige, at jeg var desperat.. Men.. Det var bare.. Efter at have tænkt over det og hørt Justins ord i mit hoved.. De ord, hvor han gang på gang prøvede at overbevise mig om, at Coke bare gjorde ham i godt humør og fik ham til at føle sig ovenpå.. Så følte jeg, at jeg blev nød til at prøve det.. Hvis det virkelig kunne hjælpe ham så godt ud af nogen nedture, så kunne det vel også hjælpe mig?.. Bare lige sådan på de vigtige dage?..

Inderst inde vidste jeg godt, at det ikke var smart, men hver eneste gang jeg tænkte på ungerne og tænkte på hvor meget jeg ville ofre for dem.. Så så jeg kun det her som en mulighed for at komme på benene igen og komme ovenpå..

Jeg måtte give det en chance.. Hvis det virkede for Justin, så måtte det da også kunne virke på mig?.. Jeg var så skide træt af at gå og være deprimeret og tænke på, hvor meget jeg svigtede ungerne ved at være det. Godt nok var det her noget jeg altid havde taget mega afstand fra, men aldrig så meget, at jeg ikke ville gøre det for ungernes skyld.. Jeg ville ikke have, at de skulle have en deprimeret mor, som aldrig havde overskud til at se dem!. No way!. Det var at svigte dem, og det var det sidste i verden jeg ønskede!..

Jeg tog en dyb indånding over mine tanker og tog så hurtigt beslutningen om at gøre det her!. Jeg lænede mig frem imod mit sofabord, hvor stregen på klar, og greb så den sammenrullede pengeseddel som jeg satte til næsen imens jeg bukkede hovedet helt ned til stregen.

Jeg sugede hårdt ind og kneb øjnene sammen imens jeg hurtigt slap pengesedlen, tog mig til næsen og hostede svagt.

Jeg rettede mig op og gned mig fortsat lidt på næsen imens jeg vendte blikket ud imod haven. Wow.. Hvad skete der lige der?.. Jeg gjorde det virkelig?.. Og så det sus det gav!.. Det var på mange måder en virkelig syret oplevelse.. Men også virkelig fantastisk.. Som om noget kom ind i mig og bare rev alt det dårlige væk og erstattede de dårlige følelser med det vildeste sus jeg nogensinde havde fået.. Det var sku bedre end sex det her!. Nu forstod jeg bedre Justin, når han nægtede at lade vær med at tage det her!. Shit man!..

 

*Flashback Slut* 

 

'’Og så har du været på det lige siden?’’ Spurgte Justin mig efter min forklaring og fik mig til at nikke svagt uden at tage blikket fra ham.

’’Du stopper nu!’’ Sagde han bestemt og kiggede seriøst på mig.

’’Jeg kunne ikke tvinge dig til at lade vær, så du kan heller ikke..’’

’’Madeline, du stopper nu!’’ Afbrød Justin mig med en vrissende tone og kiggede skarpt på mig.

’’Prøv og hør, jeg har ikke haft det så godt her meget længe!. Du skal ikke komme og ødelægge det for mig nu!’’ Vrissede jeg, da det irriterede mig helt vildt, at han troede, at han kunne bestemme over mig!. Fandme nej man!.

’’Skulle du ikke bare være glad for, at jeg forstår dig nu, hva?.. Jeg forstår godt hvorfor du valgte at tage det her, for..’’

’’Maddie, drop det, jeg gider ikke høre på det der!. Men fint nok!. Gør som du vil i aften!. For bare fordi du er helt fuckt up, betyder det ikke, at du skal smadre de andres aften!’’ Sagde Justin bestemt og skubbede mig til siden, så han kunne komme ud af suiten...

__________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...