Let The Game Begin 7!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Færdig
Efter at Maddie valgte at gøre det forbi med Justin, har hun mildt sagt ikke haft det godt. Justin selv er heller ikke på toppen. Han har startet et samarbejde med Scooter, som er hans nye manager og som presser ham meget på karrieren, men Justin har slet ikke overskud til at tænke i de baner.. Han tænker kun på Maddie, som han godt kan mærke, er røget langt ned og slet ikke virker som sig selv mere.. Og endnu værre bliver det, da Maddie får en opringning fra sin mor.. En opringning som man helst ikke ønsker at få!.. Hvordan kommer det til at gå Maddie, når hun for alvor tager sit liv op til overvejelse og mildt sagt virker opgivende?. Kan Justin formå at komme ind i Maddies liv igen?.. Og kan han forhindre, at han mister hende for altid?.. Er han virkelig parat til at ofre alt for Maddie, når det virkelig gælder?.. Find ud af det i den sidste serie af ‘’Let The Game Begin''

230Likes
1128Kommentarer
298666Visninger
AA

24. Don’t Rush, No Pressure...

 

                   Location: Onkel Davids gård, Nashville, Tennessee. Dato: Fredag d. 28. Januar 2022, Kl. 12.44.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Flatline, Heartbreaker, Up, Nothing Like Us, What Do You Mean, Where Are Ü Now, One Love.. Og så var der de nye, som jeg ikke havde hørt indtil.. Sorry, Immortal, Purpose og No Pressure, som Justin havde fået Chris til at rappe lidt på..

Han var ca. halvvejs igennem de planlagte sange til hans album, hvilket jeg kunne se, da han også havde sendt mig en liste over hvilke sange han havde valgt skulle med på albummet.. Allerede nu kunne jeg se, at Justin kom til at være ufattelig meget i studiet, hvis han skulle have det album færdigt indenfor de næste par måneder.. Hvad havde Scooter tænkt sig at gøre, når Justin skulle rive over en måned ud af kalenderen for at tage rundt i verden og promote et album som kun var halvt færdigt og som lige havde fået titlen ’’Broken’’?.. For mig var det virkelig klart!. Justin kom ikke til at få én eneste lille pause imellem promoting-touren og studietiden!. Og det skar mig sku lidt i hjertet, da jeg om nogen vidste hvordan Justin blev, når han blev presset alt for hårdt!.

’’Man kan virkelig mærke hvor meget han elsker dig..’’ Lød det fra Noah som fik mig til at nikke svagt og kort efter slukke for sangen ’’No Pressure’’ som fadede ude imens jeg tørrede mine kinder fri fra tårer med min frie hånd.

’’Er jeg meget forkert på den, hvis jeg siger, at ’’Sorry’’ har noget at gøre med, hvorfor i skal skilles?’’ Spurgte Noah stille og kiggede op på mit ansigt, hvor jeg havde virkelig svært ved at holde tårerne tilbage efter at have hørt No Pressure og Purpose, som virkelig gik lige i hjertet på mig.

De 2 sange gik bare virkelig meget tæt på og eftersom, at jeg var en meget følsom person, så kunne jeg ikke lade vær med at græde lidt, da alle hans ord var så følsomme og da man kunne mærke, at han virkelig mente det.. Samtidig var det faktisk også virkelig rart, at de fik mig til at græde.. Så jeg kunne mærke mine følelser.. Det var det jeg sagde.. Det virkede at stoppe på de piller!. Jeg havde så meget nemmere ved at kunne mærke mig selv nu end da jeg var på dem, og det gjorde i min verden det meget nemmere at kunne arbejde med mig selv og forsøge at komme ovenpå igen.

’’Nej.. Det er du nok ikke’’ Svarede jeg stille Noah og snøftede svagt imens jeg holdte blikket nede i madrassen som jeg sad i skrædderstilling ovenpå imens Noah lå henover sengen på siden med fronten imod mig.

’’Hvorfor skal i egentlig overhovedet skilles?’’ Spurgte Noah roligt og helt afslappet og fik mig til at kigge op på ham et kort øjeblik uden at sige noget. Nu havde jeg siddet og snakket med Noah i et pænt stykke tid og jeg havde fortalt ham det meste af hvad der skete for mig for tiden.. Jeg havde altid vidst, at jeg kunne stole på ham, så hvis jeg nu bare lige pointerede, at han ikke skulle sige det til nogen, så kunne jeg vel godt sige det?..

’’Kan du huske min mors fødselsdag, som vi var til i August i Las Vegas?’’ Spurgte jeg ham stille og kiggede igen ned i madrassen og pillede lidt ned lagnet som havde en lille fold eller bule.

’’Ja?’’ Svarede Noah roligt.

’’Imens vi var der, der var Justin hjemme.. Han holdte en fest, og så.. Røg han i med en af mine veninder’’ Forklarede jeg og mærkede et virkelig ubehageligt sug i maven, da det føltes virkelig hårdt at skulle rippe op i det hele en gang til.

’’Var han dig utro?’’ Spurgte Noah virkelig overrasket og fik mig til at nikke svagt.

’’Ja.. Han var fuld og så.. Ja... Men du må ikke sige det til nogen, Noah.. Ikke engang min mor, din far eller nogen som helst’’ Pointerede jeg og kiggede op på ham, da jeg bad ham om ikke at sige noget.

’’Selvfølgelig ikke.. Men.. Hold nu kæft man.. Det havde jeg sku ikke lige regnet med’’ Svarede Noah overrasket og tog sig selv lidt til panden imens han havde løftet øjenbrynene så meget som muligt, så han så virkelig chokeret ud.

’’Nej.. Det havde jeg heller ikke.. Men det er ikke engang det værste’’ Sagde jeg stille og mærkede tårerne nive i mine øjenkroge.

’’Hvad kan være værre?’’ Spurgte Noah roligt og kiggede overrasket og lyttende på mig imens jeg vendte blikket ned i madrassen og tog en dyb indånding.

’’Jeg opdagede det selv fordi jeg fandt hendes trusser under vores seng.. Han havde slet ikke sagt det, hvis jeg ikke havde opdaget det.. Jeg gik fra ham og han var så sammen med hende flere gange efterfølgende, og nu..’’ Jeg stoppede mig selv for at synke en klump i halsen og for ikke at lyde så pivende som jeg kunne høre, at jeg var ved at blive eftersom at tårerne virkelig pressede på.

’’Og nu?’’ Spurgte Noah roligt imens han lagde sin øverste hånd på mit ene knæ og begyndte at nusse det beroligende imens mine tårer igen begyndte at løbe ned af mine kinder bare ved tanken om det jeg skulle sige nu.. Det var virkelig sjældent at jeg tænkte på det her.. Faktisk så tænkte jeg dårligt på det mere, men nu hvor jeg skulle fortælle Noah det, så blev jeg igen mindet om det hele og de samme følelser for situationen dukkede op i mig og gav mig det virkelig dårligt... Nej, ikke dårligt.. Forfærdeligt!..

’’Hun blev gravid.. Og hun vil beholde barnet, og nu er.. Nu har hun gemt sig, så man ikke kan finde hende fordi alle omkring mig og Justin næsten, har prøvet at overtale hende til at få det fjernet’’ Forklarede jeg imens jeg havde virkelig svært ved at trække vejret pga mit gråd, som brød helt ud, da jeg var færdig med at snakke.

Noah rejste sig hurtigt op og kravlede hurtigt hen og satte sig ved siden af mig. Han svang roligt armene om mig og trak mig hen til ham, så siden af mit ansigt landede på hans skulder, hvor jeg begyndte at hulke imens Noah holdte stramt om mig og trøstede mig ved at nusse mig op og ned af ryggen.

’’Det var godt nok en hård en, den der..’’ Sagde Noah roligt og fik mig til at nikke svagt.

’’Mm..’’ Mumlede jeg og fik faktisk lyst til at komme ud med alt det lort der var sket i mit og Justins forhold. Dog lod jeg vær eftersom, at det fik Justin til at fremstå som den største idiot nogensinde og sådan havde jeg ikke lyst til at udstille ham overfor Noah eller nogen som helst andre.. Og så synes jeg faktisk også, at det var rigeligt at fortælle ham om hvorfor Justin og jeg i det hele taget skulle skilles.

’’Er det derfor, at du er gået ned med depression?.. Fordi i skal skilles og du er helt knust?’’ Spurgte Noah stille.

’’Blandt andet.. Vi.. Vi prøvede at få det til at fungere dengang jeg bare troede, at han havde været sammen med hende, men da hun så fortalte ham, at hun var gravid og ikke ville have det fjernet, så.. Så knækkede filmen for mig’’ Forklarede jeg stille grædende imod hans skulder.

’’Nu forstår man pludselig hans sange meget bedre..’’ Sagde Noah roligt.

’’Hvad mener du?’’ Spurgte jeg stille med en knækket stemme imens jeg græd og forsøgte at tørre tårerne væk fra mine kinder.

’’No Pressure: ’’I don't wanna add to your pain at all, I'm praying that time makes a change in your life. I'm realizing how much you made a change in my life, And I don't wanna spend it with nobody else’’... Og så det der: I made a few mistakes, I did it to myself, I'm the only one to blame, I know you need a little while to believe again, To love again’’..’’ Startede Noah og remsede noget af Justins tekst op.

’’Det forklare en helt masse ting.. Du sagde før, at det var din skyld, at det hele gik som det gik, fordi du tog nogen valg som andre skulle være en del af.. Allerede der tænkte jeg, at det ikke var din skyld, men nu hvor jeg høre Justin synge det direkte til dig, så ved jeg, at han langt fra er den idiot som de får ham til at ligne i bladene.. Han siger det selv til dig i sangen, Maddie.. Han er den eneste man kan give skylden til.. Det er ikke dig. Alle de ting du har gjort, har du gjort for at give Justin et bedre liv end han havde før.. Bare hør hvad han synger i Purpose: ’’And you bless me with the best gift, That I've ever known, You give me purpose.. Ask you to forgive me for my sins, oh would you please?.. I'm more than grateful for the time we spent, my spirit's at ease’’...’’ Fortsatte Noah roligt og fik mig til at føle en indre ro i kroppen med den måde han talte på.. Helt roligt og nede på jorden..

’’Han siger det hele tiden.. Du gav ham et formål og han er så taknemmelig for det.. Hvordan kan du overhovedet være så ond ved dig selv og tage alt skylden for, at noget er gået skævt?’’ Spurgte Noah mig roligt.

’’Fordi.. Der er så mange grunde.. Jeg pressede ham nogengange for hårdt og det var mig der til at starte med pressede idéen om en musikkarriere nedover hovedet på ham istedet for bare at lade ham gøre det som han egentlig gerne ville her i livet’’ Svarede jeg og snøftede kort imens flere tårer løb ned af mine kinder.

’’Du var hans manager, Maddie.. Sådan er det job. Min far er også nogengange rigtig hård ved hans medarbejdere på feriestedet, men det blamer folk ham ikke for, hvis der sker noget lort.. Og Justin siger jo selv 140 gange, at han er taknemmelig for alt hvad du har gjort for ham.. Hvorfor stoler du ikke på det istedet for at blive ved med at banke dig selv i hovedet med alle de der ’’Hvis nu jeg ikke..’’ ’’Hvis jeg dog bare’’?.. Hvis man altid tænkte sådan på livet, så ville alle sku gå ned med depressioner.. Du har givet Justin en musikkarriere som han elsker.. Så er det sku ikke dit problem, hvis han eller nogen andre fucker det op..’’ Forklarede Noah roligt og gjorde, at jeg ikke rigtig havde noget at sige til det.

’’Ingen er perfekte, Maddie.. Jeg ved godt, at du altid har villet gøre alting rigtigt og uden problemer, men musikbranchen er hård og det ved du godt.. Og du er ikke ansvarlig for de valg som andre tager, bare fordi det er pga dig, at de har fået det gode i det og nu står med et valg.. F.eks. med Justin. Du gav ham en karriere, ja, men det betyder ikke, at det er din skyld, at han overfalder fotografer, skrider midt i en koncert, kørt ræs i påvirket tilstand, været dig utro eller noget af alt det andet han har lavet som alle har set.. Det kan på ingen måder være din skyld.. Tværtimod, så har du stået og redt trådene ud for ham gang på gang og fået ham på benene igen.. Du kan virkelig ikke tage ansvar for alle folks handlinger, og det skal du heller ikke.. Folk er selvstændige og kan tænke selv.. Du giver dem alt hvad du kan, hvis de vil have det.. Fordi du netop er så god af dig!. Men du må ikke blame dig selv for noget af det der er sket, hvor du først kan spore, at det er din skyld, når du går så langt tilbage i tiden, hvor du tænker: ’’Hvis jeg ikke havde givet ham karrieren, så havde han heller ikke gjort sådan’’.. Det er en dræber og det holder slet ikke i længden, for hvis man skulle tænke ligesom du gør lige nu, så dræber det en selv i sidste ende.. Så kunne jeg også sige, at det er min skyld, at min far aldrig kom til et monstertruckstævne i New York som han havde glædet sig til i 100%, fordi jeg i skolen blev syg og kastede op fordi kantinen havde serveret noget dårligt mad, som jeg bare havde kunne lade vær med at spise istedet for min madpakke.. Det giver jo ikke nogen mening og det er så langt ude..’’ Forklarede Noah og fik mig til at sukke svagt.

’’Når du siger det på den måde, lyder det jo virkelig dumt, det jeg tænker’’ Svarede jeg stille og snøftede svagt.

’’Fordi det er dumt, Maddie.. Du ville aldrig selv kunne finde på at blame Liam for at være blevet syg og derved forhindre dig i at komme et sted hen som du virkelig gerne ville hen til, vel?’’ Sagde Noah stille.

’’Nej.. Det er jo ikke hans skyld’’ Svarede jeg opgivende og kunne godt høre hvor Noah ville hen.

’’Præcis, Maddie.. Så tænk sådan om dig selv også.. Det er ikke din skyld, hvad andre mennesker vælger at gøre bare fordi du er grunden til, at de er nået derhen, hvilket de har været så taknemmelige for og er glade for.. Du gjorde dit i en god mening.. Hvad andre så vælger at gøre med alt hvad du har gjort for dem og givet dem.. Det er deres problem.. Slet ikke dit’’ Sagde Noah og fik mig til at sukke opgivende.

’’Hvorfor har du bare en evne til at få alting til at se så let ud?’’ Spurgte jeg stille og snøftede svagt imens jeg fornemmede på Noahs pustende lyd, at han smilede med lyd på.

’’Fordi det ikke er hjernekirurgi, Maddie.. Det er bare så let’’ Svarede Noah helt simpelt.

’’Jaer..’’ Hviskede jeg svagt og snøftede igen kort.

’’Men hvad skal jeg gøre med Justin?.. Jeg elsker ham helt vildt og jeg savner ham, når han ikke er hos mig, men.. Alt det med hende og at han skal have et barn med hende.. Jeg kan ikke tage det’’ Sagde jeg og mærkede, at mine øjne igen blev fugtige.

’’Don’t rush, No Pressure..’’ Svarede Noah og plantede et kys på min pande imens jeg lukkede øjnene og forstod ham.. Eller.. Forstod hvor han ville hen..

                                                                                              ~

                 Location: Onkel Davids gård, Nashville, Tennessee. Dato: Fredag d. 28. Januar 2022, Kl. 21.54.

 

’’Hvorfor har du ikke fortalt mig det noget før?’’ Spurgte min mor stille imens hun holdte om mig og jeg følte mig som en lille pige igen, som græd og skulle trøstes af sin mor og sad og puttede op af hende helt sammenkrøbet og med tårer ned af kinderne.

’’Det ved jeg ikke.. Jeg ville ikke gøre jer kede af det, tror jeg.. Egentlig havde jeg slet ikke lyst til at sige det nu pga far, men Justin synes, at jeg skulle fortælle dig det..’’ Svarede jeg hende stille imens jeg holdte blikket nede og nød min mors omfavnelse som gav en dejlig varme.. Eller også var det bare den tændte pejs vi sad foran der varmede mig?.. Begge dele, lad os bare sige det..

’’Du skal fortælle mig sådan noget, skat.. Uanset hvad, så skal du fortælle mig sådan noget.. Du er min lille pige og jeg vil passe på dig. Det ved du da godt’’ Sagde min mor stille og kærligt imod mit hår som hun kort efter kyssede imens et par tårer gled ud af mine øjne og løb nedover mine kinder, da de ord hun sagde normalt var nogen der kom fra min far.. Okay, hun havde også sagt dem mange gange, men min far.. Det var bare lige lidt mere, at han havde sagt det.

’’Jaer, jeg ved det godt.. Men på et tidspunkt er jeg også bare nød til at blive voksen.. Klare mine ting selv uden at løbe hjem til mor og far..’’ Svarede jeg stille og snøftede svagt imens jeg vendte blikket ind i pejsen og nød synet af det smukke brændende og varme lys.

’’Du er selv mor, skat.. Ville du ikke også have at Liam og Mikayla altid kom til dig, hvis der var noget galt?’’ Spurgte min mor stille og brugte den samme metode imod mig som Noah gjorde tidligere.. Fik det til at lyde så enkelt, hvor jeg slet ikke var i tvivl om mit svar.

’’Jo.. Men jeg ville også kunne forstå dem, hvis de ville prøve at gøre tingene selv’’ Svarede jeg hende stille.

’’Selvfølgelig ville du det, skat.. Jeg forstår dig også.. Men når det handler om sygdomme, så må du ikke skjule noget for mig, vel?..’’ Svarede min mor og snøftede svagt eftersom, at jeg godt vidste, at hun selv havde siddet og fældet et par tårer.

’’Undskyld, mor.. Jeg skulle have sagt det, men der har bare været så meget andet at tænke på’’ Svarede jeg hende stille og blinkede en enkelt gang med øjnene så en tårer fra hvert øje gled ned af min kind.

’’Det er okay, skat.. Nu ved jeg det, og så tager vi den herfra, ikke også?.. Vi skal nok finde ud af det’’ Sagde min mor beroligende og kyssede mig igen i håret og strammede grebet om mig, så jeg følte mig dejlig tryg og helt i ro.

’’Men må jeg gerne være ærlig nu?’’ Spurgte min mor stille efter en kort stilhed.

’’Mm’’ Mumlede jeg kort og nikkede svagt med hovedet imod den forreste del af hendes skulder.

’’Jeg kunne egentlig have sagt mig det selv.. Jeg har bare tænkt tanken om, at du ville gå ned med stress på et tidspunkt fordi du altid har så mange jern i ilden og altid har noget at tænke på.. Du har arvet din fars arbejdergen og du er præcis ligesom ham i den retning.. I elsker at have gang i en masse ting og så glemmer i helt at i skal slappe af.. Og det skal du altså huske at gøre.. Ikke også?’’ Sagde min mor roligt og snøftede svagt.

’’Mm..’’ Mumlede jeg svagt og nikkede imod hendes skulder med min kind, hvorefter der blev lidt stille imellem os.. Dog afbrød jeg efter et pænt stykke tid stilheden igen eftersom, at jeg havde noget at fortælle min mor.  

’’Mor?’’ Sagde jeg stille.

’’Jaer?’’ Svarede min mor kærligt og roligt.

’’Tror du, at far ville blive skuffet, hvis jeg ikke overtog hans firma?’’ Spurgte jeg roligt og kiggede spørgende op på min mor imens hun kiggede ned på mig.

’’Det ved jeg ikke, skat.. Men du må ikke tænke sådan, for du kender far. Du ved, at han altid fik det som han ville have det. Du var sådan set den eneste som gik imod hans ordrer.. Du gik ligesom dine egne veje lige fra starten, og det synes jeg, at du skal blive ved med.. Hvis du ikke har lyst, så skal du heller ikke overtage noget som helst.. Du har jo også skabt dit eget liv nu og bygget din egen karriere op og hvis far havde forventet, at du opgav alt dit eget for at overtage hans firma, så er han ikke rigtig klog.. For det ville han aldrig gøre selv, hvis han havde bygget noget stort og sikkert op for sig selv’’ Svarede min mor og fik mig til at nikke svagt imens jeg sukkede tungt med en kæmpe knude i maven.

’’Det er bare virkelig svært, for.. Ja, jeg ved det ikke..’’ Sagde jeg lettere opgivende og satte mig ordentligt op.

’’Nej, det er også okay, skat.. Du har massere af tid til at tænke over det.. Men hvis jeg må være helt ærlig, så synes jeg ikke, at du skulle gøre det’’ Sagde min mor og fik mig til at kigge over på hende.

’’Hvorfor ikke?’’ Spurgte jeg hende lidt undrende men stadig roligt, og bemærkede så, at hun tog en dyb indånding.

’’Fordi det job gjorde ikke noget godt for din far.. Ikke andet end gav ham en masse penge.. Den blodprop han fik, bedømte lægerne som en der var kommet pga stress, da din far ikke fejlede noget udover det.. Og var der noget din far fik af det arbejde, så var det stress.. Husk på, at vi alle 3 kommer herfra, hvor alt er i rolige omgivelser og tingene ikke skal ordnes med stress.. Han var en ægte bondemand indeni, så det var ikke så mærkeligt, at han fik stress..’’ Forklarede min mor og fik mig til at nikke svagt imens jeg vendte blikket ned i skødet på mig selv.

’’Skal jeg fortælle dig noget?’’ Spurgte min mor videre efter en kort stilhed.

’’Mm’’ Mumlede jeg og kiggede hen på hende igen imens jeg lænede mig tilbage i sofaen og satte min ene fod op på sofabordet foran mig.

’’Igennem årerne har din far forandret sig meget.. Jeg prøvede tit at sige, at han skulle skrue ned for arbejdet, men.. Din far lyttede ikke.. Og jeg ved hvorfor.. Fordi pengene havde overtaget magten over ham.. Før vi flyttede til Las Vegas kunne din far blive lykkelig over at se køerne gå frit rundt ude på markerne.. Men efter hans kæmpe karriere-skift, så blev han grådig og han kunne ikke få nok.. Det var bare hele tiden, penge, penge, penge og hvis ikke han fik det som han ville have det, så var han nærmest parat til at gå i krig for at få det til at blive som han ville have det..’’ Forklarede min mor og fik mig til at nikke svagt.

’’Jaer.. Det havde jeg godt lagt mærke til’’ Kommenterede jeg kort og fik min mor til at nikke hurtigt.

’’Jaer, det tænkte jeg nok.. Du har jo selv prøvet det.. Du så selv hvor sur han blev over at du giftede dig med Justin’’ Svarede min mor og fik mig til at nikke.

’’Hvad mente du egentlig i den sag?.. Du forholdte dig meget upartisk’’ Spurgte jeg hende og kiggede spørgende på hende.

’’Ja.. Når du hørte på mig, men når jeg var alene med din far, så.. Ja, faktisk var vi ved at blive skilt pga det på et tidspunkt’’ Svarede min mor og fik mig til at spile øjnene lidt op imens et sug gik igennem min krop.

’’Hvad?’’ Spurgte jeg undrende og meget stille og fik min mor til at nikke.

’’Din far gik meget over grænsen dengang.. Han var så rasende over, at du havde fundet Justin.. Alle ved jo, at din far altid har villet passe på dig som om, at du var lavet af glas og bare skulle opbevares i en montre.. Han blev så rasende på mig fordi jeg intet havde imod, at du havde fundet sådan en type som Justin. Han blev ved med at sige, at Justin ikke var god for dig og at vi skulle få dig stoppet i dit valg om at gifte dig med ham.. Men det ønskede jeg ikke at stoppe dig i, netop fordi, at jeg havde mødt Justin og talt med ham og fundet ud af at... At, Justin er præcis ligesom din far var dengang jeg mødte ham’’ Forklarede min mor og fik mig til at rynke øjenbrynene lidt, så min mor nikkede, da hun godt kunne se på mig, at jeg havde lidt svært ved at tro på det.

’’Det er rigtig nok, skat.. Dengang jeg mødte din far lavede han en masse ballade. Han stjal tasker fra gamle damer, drak hver eneste weekend, kørte rundt på knallert, røg hash og tog til slåskampe.. Men så fandt han sammen med mig og jeg fik styr på ham.. Vi var virkelig forelskede.. Det føltes som om, at ingenting kunne komme imellem os.. Ikke engang mine forældre som var totalt imod, at jeg ville være sammen med en type som din far.. Men vi var ligeglade.. Så ligeglade, at vi var parat til at stikke af fra det hele for at være sammen. Og det gjorde vi også.. Jeg mistede kontakten til mine forældre i mange år fordi jeg kun ønskede at være sammen med din far, for ingen af mine forældre kunne fordrage din far og det blev bestemt ikke bedre, da vi giftede os og senere fik dig.. Men som årerne gik, så blev det bedre. Din far droppede det vilde liv for min skyld og vi startede en lille familie sammen på den gård som du voksede op på.. Vi skabte os et stabilt liv og mine forældre begyndte langsomt at få et andet billede af din far fordi de kunne se, at han virkelig havde ændret sig og faktisk var god nok inde bag facaden..’’ Fortalte min mor og gjorde mig helt målløs..

’’Det vidste jeg slet ikke..’’ Sagde jeg kort og fik min mor til at smile svagt og ryste på hovedet.

’’Nej.. Det var fordi jeg lovede din far, at vi aldrig skulle fortælle dig om hvordan din far havde været.. Men da jeg så hvad din far gjorde imod dig og Justin, så fik jeg nok.. Dengang Justin fik tæsk ude foran studiet.. Det var din fars værk.. Fordi han var så desperat for at få dig væk fra Justin.. Og han ville havde fortsat, hvis jeg ikke havde sat foden i og stoppet ham..’’ Svarede min mor.

’’Hvad sagde du til ham?’’ Spurgte jeg stille og kiggede nysgerrigt og meget lyttende på hende.

’’Jeg sagde, at han skulle stoppe det han havde gang i, hvis han ikke ønskede at miste hans eneste datter.. Du reagerede ligesom jeg gjorde dengang med din far. Du var ligeglad med om din far ikke ville have, at du skulle giftes med Justin, fordi du vidste, at du havde fundet en dejlig fyr som havde noget helt unikt inde bagved.. Men din far var ligeglad. Han gjorde det til hans livs udfordring at få Justin af vejen.. Vi havde så mange skænderier omkring det, fordi jeg mindede ham om, hvordan han selv var dengang vi mødte hinanden og at Justin lignede din far på en prik på det område.. Men det kunne din far slet ikke have.. Han nægtede at indse, at jeg havde ret.. Lige indtil den dag jeg sagde, at jeg ville skilles.. Der stoppede han endelig op og lyttede til mig.. Jeg mindede ham om, hvordan vi selv havde det dengang med mine forældre og mindede ham om, at jeg ikke havde kontakt til mine forældre fordi jeg kun ønskede at være sammen med ham.. Jeg fortalte ham, at det samme ville ske med dig, hvis han ikke snart stoppede og lærte at acceptere, at du var blevet voksen og kunne finde ud af at skabe dit eget liv selv.. Og så sagde jeg, at hvis han prøvede at ødelægge dit forhold til Justin, så ville jeg ikke kunne blive sammen med ham netop fordi at ham og jeg havde det præcis på samme måde som du og Justin havde det, dengang vi var unge, og hvis vi dengang havde ladet mine forældre vinde, så havde alting set meget anderledes ud.. Så havde vi ikke fået dig, og det var lige der, at det gik op for din far, hvor meget han var igang med at ødelægge for dig og han kunne sagtens se, at du aldrig ville kunne tilgive ham, hvis han endte med at ødelægge dig og Justins forhold..’’ Forklarede min mor afsluttende.

Jeg sad helt mundlam og vidste slet ikke hvad jeg skulle sige.. Jeg som altid havde troet, at min far var et dydsmønster og aldrig havde gjort noget forkert. Det passede jo slet ikke..

’’Men.. Hvis far kunne se sig selv i Justin?.. Hvorfor huskede han så ikke på jeres egen fortid og hvad der kunne være sket, hvis mormor og morfar ikke havde accepteret jeres forhold?’’ Spurgte jeg min mor stille og kiggede spørgende på hende.

’’Fordi han havde glemt det, skat.. Det er en tid som din far helst ikke vil mindes, da han langt fra var som han blev da han blev voksen og vi fik dig.. Men da Justin dukkede op, blev din far mindede om hvem han var og det brød han sig slet ikke om.. Han ville ikke se i øjnene, at han havde været ligesådan, så derfor prøvede han bare at rydde Justin af vejen.. Men Justin var stædig og tog kampen op for at beholde dig.. Præcis ligesom din far gjorde ved mig dengang, og det var det der gjorde, at jeg blev sikker på, at Justin var noget helt unikt for dig og en helt speciel person.. For det er ikke alle fyre, som er klar på at kæmpe sådan en kamp, som det kunne havde endt ud i, hvis jeg ikke havde stoppet din far.. ’’ Svarede min mor og fik mig til at nikke svagt og være lidt mundlam over at få det her af vide..

Det havde jeg virkelig ikke troet om min far.. Men samtidig så gav det bare en forklaring på så mange ting.. Det gav mig svar på, hvorfor min far altid krydstjekkede mine kærester, hvorfor han på ingen måder kunne fordrage Justin, og hvorfor han altid havde sine øjne i nakken på mig..

’’Du ligner din far på så mange områder, Maddie.. Du gør hvad du vil og ikke hvad folk vil have dig til at gøre.. Og det skal du holde fast i, for ellers bliver du til sidst en som folk bare vil træde på.. Du skal følge dit hjerte, mærke efter hvad der er bedst for dig og så gøre hvad der er bedst for dig.. Specielt nu, hvor du har fået den depression.. Det ødelægger dig kun mere, hvis du ikke lytter til dig selv og stopper med at være på for andre for en tid.. Og jeg har ikke lyst til at se min stærke datter bryde mere sammen.. For jeg elsker hende virkelig meget.. Og det samme gør din far’’ Lød det fra min mor som virkelig fik mig til at tænke.. 

___________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...