Let The Game Begin 7!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Færdig
Efter at Maddie valgte at gøre det forbi med Justin, har hun mildt sagt ikke haft det godt. Justin selv er heller ikke på toppen. Han har startet et samarbejde med Scooter, som er hans nye manager og som presser ham meget på karrieren, men Justin har slet ikke overskud til at tænke i de baner.. Han tænker kun på Maddie, som han godt kan mærke, er røget langt ned og slet ikke virker som sig selv mere.. Og endnu værre bliver det, da Maddie får en opringning fra sin mor.. En opringning som man helst ikke ønsker at få!.. Hvordan kommer det til at gå Maddie, når hun for alvor tager sit liv op til overvejelse og mildt sagt virker opgivende?. Kan Justin formå at komme ind i Maddies liv igen?.. Og kan han forhindre, at han mister hende for altid?.. Er han virkelig parat til at ofre alt for Maddie, når det virkelig gælder?.. Find ud af det i den sidste serie af ‘’Let The Game Begin''

230Likes
1128Kommentarer
298581Visninger
AA

42. Dit Liv... Og Mit Liv..

 

                                     Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Fredag d. 29. April 2022, Kl. 20.43.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Hold nu kæft!.. Aldrig i mit liv havde jeg troet, at det ville være så mærkeligt at være her igen.. At se alting stå præcis som det plejede.. At genkende hver en lille ting der var blevet købt og havde fået sin helt egen plads.. At vide, at jeg havde været med til at bygge det her op.. Og så ikke føle det?.. Det var så mærkeligt..

I bund og grund var det jo kun et par måneder hvor jeg ikke havde været her.. Men det føltes som 10 år.. Intet var til at kende.. Og så alligevel var alt til at kende.. Undtagen tanken om, at det her faktisk var mit hjem.. Det føltes virkelig ikke sådan..

Billedet som var blevet skabt her var slet ikke virkeligt for mig mere.. Der var sket alt for meget her i huset til at jeg kunne se det som mit drømmehjem.. Hvis jeg gik ned i walk in closettet tænkte jeg på, at Justin gemte sine pistoler dernede.. Hvis jeg gik ud i køkkenet så jeg mig selv ligge på gulvet i foster stilling og vræle med blod over det hele.. Hvis jeg sad her i stuen kunne jeg se Justin og jeg stå og råbe og skrige af hinanden og kaste rundt med alting imens jeg frygtede at han kom farende over i hovedet på mig, når han tændte for meget af.. Og hvis jeg gik op i soveværelset, så.. Så fik jeg et billede af Justin som lå med en anden end mig!..

Alene tankerne fik mig til at snøfte imens tårerne gled ned af mine kinder.. Heldigvis havde jeg vandfast makeup på, så et par tårer gjorde ikke så meget ved udseendet.. Det var mere det indeni som det gik udover.. Det her var engang starten på et helt nyt liv.. Et smukt og dejligt liv med Justin og vores børn... Men nu.. Nu var det nærmest det stik modsatte for mig.. Nu var det mit mareridt og jeg fik så mange onde og dårlige følelser i kroppen over at være her..

Jeg tog en dyb indånding og prøvede at ryste tankerne ud af mit hoved imens jeg tørrede mine kinder blidt fri fra tårer med min frie hånd imens jeg kiggede ned på papiret som jeg holdte i min anden hånd.. Det papir jeg netop havde fundet i den ret fyldte postkasse ude foran huset, hvilket fik mig til at tænke, at Justin heller ikke havde været her længe... Eller også gad han bare ikke tømme den.. Det kunne i hvert fald godt ligne ham..

Jeg fornemmede hurtigt på papiret, at min hånd rystede svagt eftersom at papiret var i ret meget bevægelse. Bare det at læse papiret og se de stiplede linjer nederst i brevet knuste mit hjerte og fik alt i mig til at føle ubehag..

Jeg forstod det slet ikke.. Jeg havde taget mit valg nu.. Hvorfor kunne jeg så ikke?.. Jeg var så sikker på hvad jeg ville, men af en eller anden grund var det her bare ikke rigtigt for mig.. Men jeg vidste, at jeg ikke kunne få begge dele.. Desværre..

At sidde i det her hus gjorde mig bare ekstra meget fast besluttet på, at det var det rigtige jeg havde valgt.. Og alle mine samtaler med mig selv inde i hovedet om hvad jeg skulle sige til Justin og hvordan jeg skulle gøre det her, virkede så forståelige og som noget man ikke kunne bebrejde mig for.. Det her papir ville sætte mit stempel på en afslutning.. Dog ikke en fin og ordentlig afslutning.. Og bestemt ikke den afslutning som jeg ønskede at få!.

Det krævede bare en lille krusedulle på et papir!.. Så var jeg fri til at gøre hvad jeg ville!.. Uden at skulle spørge nogen om lov...

                                                                                             ~

                     Location: American Musik Awards, Los Angeles. Dato: Fredag d. 29. April 2022, Kl. 21.39.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’..Tusind tak til alle mine fans som har stemt på mig.. Jeg elsker jer.. Tak!’’ Sagde jeg afsluttende, hvorefter en masse jubel og klapsalver brød løs i salen imens jeg vendte mig om og gik hen imod udgangen af scenen, så jeg kunne komme om backstage og placere endnu en pris i mit backstage lokale.

Ja, jeg var jo blevet normineret til i alt 7 priser i aften og havde indtil videre hevet de første 4 hjem.. Best Song, Best Pop, Best Male og Biggest Fans!. Så manglede jeg sku bare Best Live Act, Best Look og Best World Stage..

Det gik sku meget godt for mig her til aften.. Bortset fra, at Maddie ikke var dukket op endnu!. Det begyndte efterhånden at stresse mig eftersom, at jeg skulle på kl. 22.15..

Jeg kom ud bagi scenen og tøvede ikke ét sekund med at stoppe op og kigge på mit guldur på håndledet som jeg for en del år siden fik af Maddie.. Det gik hurtigt op for mig, at der var godt og vel en halv times tid til, at jeg skulle stå klar til at gå ud på scenen og performe mit indslag til aftenens show.. Men hvad var det værd, når Maddie ikke var her?.. Min performance havde jeg jo tiltænkt hende og hvis hun ikke var her, så.. Ja, så kunne det jo i princippet være pisse ligegyldigt!.

Jeg pustede tungt og rettede lidt på min blå og tykke jakke, som jeg havde taget udenpå en hvid hættetrøje, hvor jeg indenunder havde en lang hvid T-shirt på.. Til det havde jeg taget en brun og mørkegrå cap på, et par hvide baggyjeans og et par hvide vans..

 

 

Jeg bevægede mig hurtigt væk fra sceneområdet og gik ned til gangen, hvor mit backstage-lokale var, så jeg kunne sætte min pris og få lidt ro inden jeg skulle på scenen igen.

Alene ude på gangen var der booket op med mennesker som rendte frem og tilbage og der gik ikke lang tid før jeg fik øje på et velkendt ansigt som kom hurtigt og smilende gående imod mig med hendes bodyguards og hendes team om sig imens hun var iført det vildeste sæt tøj.. Ja, selvfølgelig.. Havde jeg regnet med andet?.. Nej, ikke rigtig!.

’’Eyyy, tillykke med Best Male prisen, skat. Det er fuldt fortjent!’’ Lød det fra Miley som hurtigt trak mig ind i et kram, hvilket jeg straks tog imod.

’’Tak, tak.. Skal du optræde nu?’’ Spurgte jeg hende imens vi igen trak os fra hinanden.

’’Yup.. Wish me luck’’ Smilede Miley skævt og blinkede kækt til mig, hvilket bare bekræftede mig i, at hun var på et eller andet.. Overrasket?.. Nææ, sku ikke når det var Miley..

’’Good luck.. Chuck’’ Sagde jeg med et skævt smil og sagde det sidste ord med Mileys deltagelse eftersom, at det var en lille ting vi havde sammen, når en af os blev ønsket held og lykke.

Miley og jeg grinede begge svagt før vi igen fortsatte i hver vores retning, så jeg kunne komme ned til mit rum og hun kunne komme op på scenen og lave sin ret vilde performance som jeg havde set tidligere til prøverne. Det betød dog ikke, at jeg ikke havde tænkt mig at se den igen på det lille tv der hang oppe i hjørnet inde i mit rum og havde signal til live udseendelsen af aftenens show.. Og nej, det var ikke kun mig der havde det.. Det var alle der havde et backstage-lokale som havde tv, så de kunne følge med i showet heromme fra.

Jeg fik roligt snoet mig igennem de mange mennesker ude på gangen og fik hurtigt overblik over hvor præcist mit rum var henne eftersom, at Kenny, Hugo og Ryan G stod ude foran det.. Sidst jeg så dem sad de ellers på deres pladser ude i salen, men fuck nu det..

Jeg stoppede op ved dem og der gik ikke mange sekunder før de alle 3 vendte blikket imod mig.

’’Tillykke, bro’’ Smilede Ryan og gjorde tegn til et håndklask som jeg straks tog imod med min frie hånd som ikke holdte om min award.

’’Thanks man’’ Svarede jeg med et roligt smil imens Ryan og jeg slap hinandens hænder igen.

’’Hvorfor står i herude?’’ Spurgte jeg dem alle og kiggede spørgende på dem.

’’Tja.. Vi blev bedt om at gå, da vi sad og ventede på dig derinde’’ Svarede Kenny og hintede med hovedet ind imod mit rum, hvilket fik mig til at rynke panden lidt.

’’Hvad?’’ Spurgte jeg undrende og vendte blikket imod døren ind til mit rum og tøvede ikke med at gå hen til den imens mit hjerte begyndte at banke eftersom, at jeg havde en mistanke om hvem der nu befandt sig derinde.. Dog var jeg blevet skuffet temmelig mange gange idag, så jeg turde dårligt håbe på det..

Jeg trak ned i håndtaget og åbnede hurtigt døren og trådte ind og blev hurtigt bekræftet i, at jeg denne gang havde tænkt rigtigt!.. Det var fandme også på tide, at hun kunne komme!.

Maddie stod med ryggen til mig midt inde i rummet og kiggede op på det lille tv, hvor showet kørte med svag lyd. Dog hørte hun tydeligvis, at jeg kom ind eftersom, at hun roligt vendte sig om og kiggede på mig imens jeg trådte helt ind og lukkede døren efter mig, så støjen ude fra gangen blev dæmpet så meget, at man dårligt kunne høre hvad der forgik derude.

Jeg gav hurtigt Maddie elevatorblikket og betragtede hende fra top til tå.. Dejlig var fandme et svagt ord at beskrive hende med lige nu!. Kæft hun så godt ud!. Håret sat op i en hestehale med små totter hår hængene ned i begge sider af hendes ansigt. Store sølv og diamant hængeøreringe. En lyserød og virkelig nedringet strik trøje/kjole med 5 knapper for neden som helt sikkert kun var der for detaljens skyld.. Og så et par høje knælange sorte pelsstøvler, hvilket helt sikkert var falsk pels eftersom jeg kendte hendes holdning til ægte pels.. Det var noget svineri i hendes verden!.

 

 

Ja, hun så sku fantastisk dejlig ud.. Men dog også meget tynd, hvis jeg skulle være ærlig.. Enten var det mig der tog fejl eller også havde hun tabt sig ret meget i den senere tid hvor vi ikke rigtig havde set hinanden.. Jeg ville sku nok helst ønske, at det var mig der tog fejl, men nej.. Hun var sku blevet ret tynd!.

’’Hej’’ Sagde Maddie ret stille, men med en kærlig tone imens hun kiggede roligt på mig.

’’Hej?’’ Svarede jeg lidt undrende imens jeg gik over til hende og kort satte min pris fra mig på sofabordet, hvilket Maddie tydeligvis bemærkede, da hun fulgte awarden med blikket imens jeg bare holdte mit blik på hendes ansigt og satte den fra mig i blinde.

’’Tillykke med Best Male prisen’’ Sagde Maddie stille imens jeg rettede mig op igen uden at tage blikket fra hende.

’’Tak’’ Svarede jeg imens jeg tog en dyb indånding igennem næsen, hvor jeg nemt kunne dufte hendes dejlige duft af hendes lækre parfume som kun mindede mig om hende!.

’’Den pris havde du nok fået tildelt af mig alligevel...’’ Kommenterede Maddie stille og fik mig til at smile skævt med lidt lyd på, da jeg godt forstod hendes bemærkning.. Bedste mand?.. Det kunne godt diskuteres.. Kunne det ikke?..

Jeg valgte at gribe chancen med at give hende et kram, og bredte hurtigt armene ud og svang dem om hendes små skuldre imens jeg mærkede, at hun svang sine arme om ryggen på mig og tog imod mit kram.

Fuck, hvor føltes det godt at kunne kramme hende igen.. Jeg havde selvfølgelig mest lyst til at give hende et kys, men af en eller anden grund, så turde jeg ikke rigtig tage den chance.. Tænk nu hvis hun afviste mig!..

’’Hvorfor kommer du først nu?’’ Spurgte jeg hende imens jeg trak mig blidt ud af krammet, som havde varet en del tid.. Ja, efter så lang tid uden at have set hinanden, så blev et kram sku ret langt, men det gjorde mig intet. For min skyld kunne vi være blevet stående sådan meget længere.. Men jeg havde dog lige nogen spørgsmål som jeg skulle have svar på.

’’Øhm.. Jeg havde lige noget jeg skulle ordne’’ Svarede Maddie forsigtigt og bed sig svagt i underlæben imens hun kiggede lidt ned i gulvet.

’’Hvad?’’ Spurgte jeg hende imens jeg hurtigt kiggede mig omkring, da jeg hurtigt bemærkede, at der manglede noget her..

’’Hvor er ungerne?’’ Spurgte jeg hurtigt efter og kiggede hurtigt tilbage på Maddie som kiggede forsigtigt op på mig.

’’De er i Nashville..’’ Svarede Maddie og fik mig til at rynke panden og øjnene lidt imens jeg kiggede meget undrende på hende.

’’Hvorfor fanden er de det?.. Havde vi ikke en aftale eller hvad?’’ Spurgte jeg hende og kiggede spørgende og bestemt på hende og bemærkede, at hendes øjne blev fugtige, hvilket hun nok også selv hurtigt bemærkede, da hun hurtigt vendte blikket væk fra mig og tog en dyb indånding.

’’Maddie, gider du godt kigge på mig!?’’ Spurgte jeg hende ret bestemt, men stadig lavt eftersom, at jeg ventede lidt med at råbe af hende.. Ja, det gjorde mig sku gal!. Jeg havde fucking glædet mig til at se ungerne og så tager hun dem fandme ikke engang med!. What the fuck man!.

Maddie vendte blikket imod mig og så virkelig trist ud.. Og det tog mig ikke lang tid at få det til at gå lidt op for mig, hvorfor!.

’’Maddie?.. Lad vær med at sig til mig, at det her betyder, at..’’ Startede jeg men stoppede hurtigt mig selv, da jeg dårligt kunne få mig selv til at sige det som jeg tænkte.. Og frygtede!.

’’Kan vi ikke lige sætte os ned?’’ Spurgte Maddie stille og forsigtigt og vendte blikket kort hen imod sofaen og kiggede spørgende på mig igen bagefter. Jeg nikkede svagt til hende og vendte mig derefter imod sofaen og gik udenom sofabordet imens Maddie gjorde det samme i den anden ende af det.

Vi satte os begge ned i sofaen. Maddie sad normalt imens jeg sad med overkroppen drejet imod hende, med min inderste hånd oppe på ryglænet som var oppe af væggen.

Jeg kiggede afventende på Maddie som sad en smule bukket forover med armene hvilende på langs med hendes lår, hvor hun for enden ved hendes samlede knæ lod sine hænder mødes og fumle blidt og forsigtigt rundt med hinanden.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde en dårlig mavefornemmelse som gav mig en kæmpe klump i halsen som jeg kæmpede med at synke.. Jeg frygtede virkelig hvad hun ville sige lige nu, men desværre var tegnene på, at det netop var dét hun ville sige, alt for store til, at det kunne være andet!. Fuck man!.

’’Jeg forstår godt, hvis.. Hvis du hader mig.. Der er så mange ting jeg har villet fortælle dig, men jeg har bare ikke vidst hvordan jeg skulle sige det til dig..’’ Startede Maddie uden at kigge på mig. Faktisk holdte hun bare blikket nede på hendes fingre som pillede ved hinanden.

’’Du aner slet ikke hvor meget jeg har tænkt og tænkt og tænkt.. Tænkt på dig.. Tænkt på mig.. Tænkt på børnene.. Og ikke mindst tænkt på hvordan jeg skulle forklare alt det her..’’ Fortsatte hun stille.

’’Hvad, babe?’’ Spurgte jeg hende og valgte at bruge taktikken om at være rolig og forstående.. Ja, lige nu var jeg sku desperat, for jeg kunne sku godt høre hvor det her bar hen af!..

Maddie vendte roligt blikket imod mig og lige idet vi fik øjenkontakt gled der en forsigtig tårer nedover hendes bløde og fine kind imens hendes øjne glimtede i alt det vand som sumpede rundt i dem.

Jeg tog forsigtigt min hånd op til hendes kind og tørrede hendes tårer blidt væk. Dog hjalp det ikke rigtig eftersom, at der bare kom flere ud af øjnene på hende uden at hun sådan rigtig trak på de grædende miner i ansigtet.. Hun så bare trist ud og havde svært ved at holde øjenkontakt.

’’Undskyld’’ Pev Maddie meget stille og vendte blikket væk fra mig og tog sine hænder op til hendes kinder og tørrede dem fri fra tårer imens jeg nemt kunne høre, at hun tog en dyb indånding igennem næsen og pustede tungt ud igennem munden.

’’Du skal ikke undskylde.. Sig nu bare hvad du vil sige’’ Sagde jeg stille og lettere opgivende imens jeg holdte mit blik på hende og bemærkede, at hun roligt vendte blikket tilbage på mig og igen tog en dyb indånding og nikkede svagt imens hun kort kiggede lidt ned, så der blev lidt stille imellem os.

’’Kan du huske nytårsaften?.. Turen til Las Vegas?’’ Spurgte hun mig stille efter lidt tid og kiggede mig i øjnene med hendes meget fugtige øjne. Jeg nikkede svagt til hende og holdte godt fast i vores øjenkontakt, som bad hende om at fortsætte.

’’I flyet blev jeg klar over en masse ting.. Jeg blev klar over, at det som jeg troede var drømmen, faktisk var mit værste mareridt.. Lige der gik det op for mig, at det var den fejl jeg havde lavet.. At vælge at blive en offentlig person... For det ødelagde mig..’’ Startede Maddie forsigtigt imens hun vendte blikket ned imellem os og havde tydeligvis svært ved at holde øjenkontakten med mig.

’’Det har gjort mig til en jeg ikke er.. Først titlen som ’’prinsessen af Vegas’’ og bagefter hende fra bladene som prydede alle forsider og blev omtalt som en skønhed..’’ Fortsatte hun stille imens jeg bare kiggede lyttende på hende og bemærkede, at hun vendte blikket op på mig igen, da hun begyndte at snakke videre.

’’Men så kom du.. Og du fik den gamle, søde og langt fra snobbede Maddie tilbage uden at nogen af os virkelig lagde mærke til det.. Og netop fordi, at vi ikke lagde mærke til det, så tænkte jeg heller ikke over hvilket forfærdeligt liv jeg var igang med at bygge op omkring min karriere.. Jeg så kun guld og glimmer og tænkte, at du også ville have noget af det, så derfor fik jeg dig ind i musikbranchen.. Og det var min fejl nummer 2.. For nu var det ikke kun mig der mistede mig selv. Nu var det også dig..’’ Fortsatte hun og vendte endnu engang blikket nedad.

’’Jeg lavede om på dig og forbød dig alle de ting som du inderst inde bare gerne ville have lov til.. Alt hvad du drømte om var at spille i Las Vegas og tjene massere af penge på den måde.. Jeg gjorde dig til en du ikke var og prøvede at få dig ud af gamle vaner uden at jeg overhovedet så, at det samtidig også gjorde, at jeg mistede ham som jeg til at starte med, blev vanvittigt forelsket i dengang jeg mødte dig på min onkels feriested..’’ Forklarede hun videre og skulle egentlig til at sige noget mere.. Men nu måtte jeg sku bryde ind!.

’’Maddie, stop lige.. Forstår du ikke, at jeg er glad for det du gjorde for mig?. Jeg er glad og taknemmelig for at hvad du har givet mig’’ Forsikrede jeg hende om, da jeg kunne mærke, at hun var på vej tilbage til der hvor hun bare slog sig selv i hovedet med alt skylden for at tingene skete som de skete uden at tænke på hvor glad jeg var for det liv hun havde givet mig!.

Maddie nikkede svagt imens hun sukkede tungt og endnu engang vendte blikket op på mig, så vi igen fik øjenkontakt.

’’Ja, men.. Det er jeg ikke.. Uanset hvor meget du siger det der, så ændre det ikke på, at jeg stadig ved hvad det var du til at starte med bare gerne ville.. Det var også derfor, at jeg overhovedet planlagde turen til Vegas nytårsaften.. Jeg vil ikke længere påvirke dine valg i livet, og jeg vil ikke bestemme hvem du skal være.. Derfor prøvede jeg at få dig tilbage til Las Vegas, så du kunne mærke suset af at spille og mærke efter hvad du selv helst ville..’’ Forklarede Maddie stille imens jeg bare sad og kiggede på hende og havde lidt svært ved at sige noget.

’’Det bedste der nogensinde er sket for mig.. Det er dig, Justin.. Med dig kunne jeg starte forfra helt fra bunden af.. Men nu vælger jeg at gøre det alene.. Du har altid haft ret, når du har sagt, at det var dig der bestemte.. Fordi det er kun dig der bestemmer over dit liv.. Ligesom det kun er mig der bestemmer over mit.. Og derfor har jeg taget valget om at droppe alt det her og tage hjem.. Hjem til der hvor jeg kommer fra, så jeg kan finde mig selv igen.. Og blive den jeg var før jeg blev en offentlig person som uden at vide det, bare blev smadret og ødelagt fuldstændig.. For jeg kan ikke holde det her ud mere..’’ Forklarede Maddie og gjorde så jeg ikke længere var i tvivl.. Hun havde taget sin beslutning om at flytte fra mig!..

’’Hvad så med os?’’ Spurgte jeg hende stille og ret trist, da det her virkelig stak mig i hjertet og virkelig var en hård en at sluge.

’’Nogengange tænker jeg på om der nogensinde har været noget ’os’?.. For der i flyet på vej til Las Vegas, nytårsaften.. Der gik det bare op for mig hvor falsk det hele var..’’ Sagde Maddie stille og fik mig til at stirre meget undrende på hende.

’’Hvad mener du med falsk?’’ Spurgte jeg virkelig undrende og forvirret.. Hvordan kunne hun sidde og kalde vores forhold for falskt?!. Det var sku det sidste det var i min verden!. For mig var det det mest rigtige og mest virkelige jeg nogensinde havde prøvet!.. Men det var det måske ikke for hende, hvilket jeg ellers havde troet i så mange år!?.

’’Alle de gange vi stod og smilede foran kameraerne, kyssede og så så forelskede ud selvom vi 5 minutter inden lige havde siddet og skændtes i bilen.. Det var rent skuespil vi spillede foran hele verden, og det ønsker jeg ikke, at mit forhold skal være..’’ Forklarede hun videre og vendte blikket op på mig igen og kiggede mig i øjnene imens en ny tåre gled stille ned af hendes ene kind.

’’Jeg elsker dig overalt på jorden, Justin.. Jeg har aldrig elsket nogen så meget som jeg elsker dig, og det kommer direkte fra hjertet.. Men.. Jeg kan ikke være i et forhold, hvor man halvdelen af tiden er nød til at se lykkelig ud foran kameraerne, når man ikke er det.. Jeg kan bare ikke være i det her spil mere og det er derfor, at jeg vælger at rejste hjem nu, og starte forfra uden kameraer all over hver gang jeg træder udenfor en dør. Uden paps der gemmer sig i buskene ude foran mit hjem.. Uden falske facader og løgne for en hel verden der følger med i hvert eneste dag og tror på hvert eneste rygte om os og får mange til at hate på os og sende ondsindede kommentarer, fordi de tror, at det ikke rammer os alligevel.. For det gør det jo.. Og det ødelægger os kun endnu mere.. Specielt de gange hvor vi selv har troet på alle rygterne’’ Forklarede Maddie stille uden at tage blikket fra mine øjne.

’’Så du skrider bare fra mig?.. Efter alt hvad vi har kæmpet for og banket op sammen?’’ Spurgte jeg hende med en klump i halsen som jeg kort efter sank uden at tage mit stirrende blik fra hendes øjne.

’’Jeg har ikke noget valg, Justin.. Jeg er ikke glad i det her cirkus.. Jeg vil hjem til der hvor jeg kommer fra og have et normalt liv med det jeg virkelig elsker..’’ Svarede Maddie stille imens endnu en tåre sneg sig nedover hendes kind.

’’Du elsker mig, Maddie!. Vi elsker hinanden!. Hvorfor smutter du så?’’ Spurgte jeg hende trist og virkelig frustreret.

’’Fordi jeg ikke er lykkelig i alt det her’’ Svarede Maddie og fik mig hurtigt til at vende blikket lidt væk fra hende imens jeg tog min ene hånd op til mine øjne, som jeg gned mig hårdt i et stykke tid.

’’Så tager jeg med dig..’’ Røg det hurtigt ud af mig uden at jeg overhovedet tøvede imens jeg vendte blikket tilbage på Maddie, som sukkede og vendte blikket ned imellem os.

’’Justin, det kan du ikke.. Hvis du tager med mig, så følger alt det som jeg flygter fra bare med.. Alle papsene vil ligge ude foran vores hus og alt vil bare starte forfra et andet sted.. Det kan jeg ikke.. Jeg har brug for luft og jeg har brug for at få et normalt liv igen.. Og det kan jeg ikke med dig.. Eller din karriere... Hele dit liv er her, Justin. Dine venner, dit studie, dine kontakter.. Var det ikke derfor, at du overhovedet ville hertil?.. Fordi det gjorde dit arbejde meget lettere og gav dig noget mere tid, som du ikke skulle bruge på at flyve frem og tilbage hele tiden?..’’ Spurgte Maddie mig og kiggede mig i øjnene, da hun i midten af sine ord igen havde vendt blikket op på mig.

Jeg sukkede opgivende og vendte blikket ned imellem os.. Ja, nu var det min tur til at kigge væk.. Men det var mest fordi, at jeg godt kunne se hendes pointe..

’’Hvad gør du så nu?’’ Spurgte jeg hende opgivende og vendte blikket op på hende igen og fik først et kort suk fra hende.

’’Jeg tager tilbage til Nashville.. Jeg har været hjemme og pakke nogen af mine og ungernes ting og tøj, som jeg har fået kørt tilbage til privatflyet som venter på mig..’’ Svarede Maddie og fik mig til at knibe mit ansigt lidt sammen, da det var lige præcis det, som jeg ikke ønskede at høre!.

’’Så det gør du nu?.. Tager tilbage og bor hos din onkel?’’ Spurgte jeg hende og kiggede spørgende på hende.

’’Nej, jeg.. Jeg har fået lov til at bo på min onkels feriested i den næste halvanden måned, hvor..’’ Startede Maddie men stoppede sig selv og vendte blikket væk fra mig igen imens hun bed sig lidt i læben, hvilket jeg tog som et tegn på, at hun havde noget mere at sige..

’’Sig det nu bare, Maddie.. Det kan umuligt være værre end det du lige har sagt’’ Sagde jeg lettere opgivende og med en kæmpe knude i maven som kun blev større og større.

’’For noget tid siden fandt jeg ud af, at mit barndomshjem i Nashville var til salg.. Det havde ændret sig en hel del, men.. Men jeg valgte at købe det alligevel.. Jeg skal bo på min onkels feriested sammen med ungerne fordi, at jeg har sat nogen håndværkere igang med renoveringen, så huset er klar til lige at flytte ind i om halvanden måde.. For så lang tid tager det dem at få huset til at blive som jeg vil have det..’’ Forklarede Maddie og gjorde det virkelig svært for mig ikke at reagere.

’’Så du har allerede købt et nyt hus?..’’ Spurgte jeg hende lettere køligt.. Men det var mest fordi, at det gjorde mig så frustreret at høre, at hun faktisk havde planlagt sit nye liv uden at sige en skid til mig!.

’’Hvis jeg ikke havde købt det, så var der nogen andre der ville have fået det.. Efter min fars død, så.. Så har det bare betydet meget mere for mig hvad min far ville have tænkt i de valg jeg træffer.. Jeg har altid gået mine egne veje og aldrig rigtig hørt efter, når han kom med små ønsker om hvad han helst så, at jeg gjorde med mit liv.. Da jeg købte det hus tænkte jeg på hvad min far ville have sagt, hvis han stadig levede.. Han om nogen ville vide hvor meget det hus betød for mig dengang vi boede der, og nu havde jeg chancen for at få det tilbage.. Du må ikke tro, at jeg købte det hus fordi jeg allerede der var sikker på min beslutning.. For det var jeg slet ikke.. Selv Noah prøvede at få mig til at se, hvor åndsvagt det ville være, hvis jeg købte det og igen solgte det, hvis jeg valgte at blive her.. Men nu ved jeg hvad jeg vil.. Jeg vil have et normalt liv.. Jeg vil have mit gamle liv tilbage.. Mit normale liv.. Og det hus ville kunne hjælpe mig meget til i det mindste bare at føle, at jeg får det..’’ Forklarede Maddie og fik mig til at sukke opgivende og gnide mig i hovedet med begge hænder imens jeg rettede mig selv i sofaen, så jeg sad lige og kunne hvile mine albuerne på mine lettere spredte knæ.

’’Men jeg er nød til at tage af sted nu..’’ Lød det fra Maddie som rørte lidt på sig i sofaen og hurtigt fik mig til at kigge hen på hende og se, at hun rejste sig op og kiggede ned på mig.

’’Hav et godt show... Og husk på hvad jeg siger... Jeg kommer aldrig nogensinde til at holde op med at elske dig’’ Sagde Maddie stille imens tårerne trillede ned af hendes kinder og hun snøftede svagt før hun drejede sig over imod døren, som førte ud af rummet.. Men jeg kunne ikke lade hende gå!. Ikke endnu!.

Jeg greb hurtigt fat i hendes håndled imens jeg rejste mig og samtidig bemærkede, at hun vendte sig imod mig.. Og denne gang tøvede jeg ikke!. Jeg trak hende hurtigt ind til mig og placerede mine hænder på hendes kæber imens jeg pressede mine læber imod hendes og nægtede at give slip!.

Der var måske lidt i mig der frygtede, at hun ville trække sig.. Men det gjorde hun ikke. Tværtimod, så begyndte hun at kysse med imens hun placerede sine hænder på mine hofter, hvilket fik mig til at glide mine arme helt rundt om hendes nakke, så hun ville have svære ved at trække sig, hvis hun pludselig prøvede..

At mærke hendes dejlige silkebløde læber på mine var helt ubeskriveligt.. Det var en af de millioner af ting som jeg virkelig havde savnet!. At kunne mærke hende og den gnist som jeg vidste, at vi stadig havde imellem os!. Fuck, hvor jeg bare håbede, at hun også mærkede det helt fantastiske der skete imellem os lige nu!.

Det føltes kun som sekunder, men alligevel kunne jeg godt fornemme, at der nærmest gik minutter før Maddie begyndte at trække sig fra mig, hvilket jeg så lod hende gøre.

Jeg åbnede øjnene og fik hurtigt øjenkontakt med hendes øjne som var fyldt med tårer som løb ned af hendes kinder og fik hende til at snøfte svagt.

’’Du gør det virkelig svært for mig at gå’’ Hviskede Maddie stille og en smule pivende uden at tage blikket fra mine øjne.

’’Og du gør det virkelig svært for mig at give slip’’ Svarede jeg hende stille imens jeg blidt stødte min pande imod hendes.

’’Jeg er nød til at gå nu..’’ Pev Maddie stille og klemte blidt mine hofter uden at slippe dem bagefter, så jeg fik følelsen af, at hun slet ikke have lyst til at gå.

’’Vil du ikke nok blive?.. I det mindste bare indtil jeg har optrådt?’’ Spurgte jeg hende bedene og meget stille..

’’Jeg lover, at jeg nok skal se din optræden når jeg kommer hjem.. Du er bare nød til at slippe mig nu’’ Sagde Maddie stille og grædende og snøftede svagt.

’’Jeg.. Kan ikke..’’ Sagde jeg stille og strammede grebet lidt om hendes nakke med mine arme imens jeg kneb øjnene sammen.

’’Skat, se på mig..’’ Sagde Maddie stille og fik mig til at sukke frustreret og kort efter åbne øjnene.

’’Jeg elsker dig!.. Du er det bedste der er sket for mig!.. Og det bliver langt fra sidste gang, at vi ses.. Du ved hvor jeg er hele tiden. Du ved hvor du kan finde mig. Du kender mit nummer. Og min Skype.. Jeg er kun et opkald væk fra dig.. Eller 4 timer i fly.. Vi mister ikke kontakten.. Det har du mit ord på..’’ Sagde hun stille og kærligt og kiggede mig i øjnene.

’’Mm.. Desværre har jeg en dom der venter på mig og gør det umuligt for mig at forlade LA, så vi får ikke set hinanden før til jul næsten’’ Svarede jeg stille og frustreret.

’’Jeg lover, at jeg kommer og besøger dig så tit som muligt.. Og jeg skal nok tage ungerne med også.. For så lang tid kan ingen af os undvære dig’’ Sagde Maddie stille og smågrædende.

’’Slip mig nu, skat’’ Hviskede hun stille og slap mine hofter.

’’Et sidste kys?’’ Spurgte jeg hende og kiggede bedene på hende.

’’Mm’’ Mumlede Maddie og lænede ansigtet op imod mit, så vores læber igen kunne mødes i et dejligt kys.. Fuck man!. Alt hvad jeg frygtede var sket!. Jeg havde mistet hende!.. Nu manglede min sidste frygt for, at det kun var et spørgsmål om tid før vi begyndte at glemme hinanden, bare at ske.. Så kunne det sku ikke blive værre!.. HVAD FANDEN JEG HAR GJORT SIDEN JEG SKULLE GÅ IGENNEM DET HER!!!!! ARRRRG!!!.

________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...