Let The Game Begin 7!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Færdig
Efter at Maddie valgte at gøre det forbi med Justin, har hun mildt sagt ikke haft det godt. Justin selv er heller ikke på toppen. Han har startet et samarbejde med Scooter, som er hans nye manager og som presser ham meget på karrieren, men Justin har slet ikke overskud til at tænke i de baner.. Han tænker kun på Maddie, som han godt kan mærke, er røget langt ned og slet ikke virker som sig selv mere.. Og endnu værre bliver det, da Maddie får en opringning fra sin mor.. En opringning som man helst ikke ønsker at få!.. Hvordan kommer det til at gå Maddie, når hun for alvor tager sit liv op til overvejelse og mildt sagt virker opgivende?. Kan Justin formå at komme ind i Maddies liv igen?.. Og kan han forhindre, at han mister hende for altid?.. Er han virkelig parat til at ofre alt for Maddie, når det virkelig gælder?.. Find ud af det i den sidste serie af ‘’Let The Game Begin''

230Likes
1128Kommentarer
296631Visninger
AA

30. Den Svære Overvejelse..

 

                           Location: I skoven, Nashville, Tennessee. Dato: Tirsdag d. 15. Februar 2022, Kl. 12.15.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Hold nu kæft, hvor er det længe siden, at vi har gjort det her..’’ Lød det fra Noah som red ved siden af mig på en af hans fars heste imens jeg red på min egen Dark Angel igennem den.. Okay, smukke skov kunne man nok ikke kalde den eftersom, at alle bladene var faldet af træerne, da det jo var vinter og her kun var 10 grader.. Godt nok ikke så meget vinter som andre lande ville kunne have, men alligevel.. Det var halvkøligt og det var nok til at få bladene til at falde af træerne.

Men ja, vi red igennem skoven eftersom, at vi valgte at tage den lange vej hjem fra vandfaldet vi havde været nede ved, hvor Noah og jeg havde en masse minder sammen.. Der badede vi blandt andet altid om sommeren dengang jeg boede her på.. Ja, faktisk på den gård, som vi nu ville ende med at ride forbi, når vi kom ud af skoven og lidt væk fra den.. God, det havde jeg slet ikke tænkt på før nu.. Fuck, det blev mærkeligt, at skulle se mit barndomshjem igen.. Det havde jeg faktisk ikke set siden vi flyttede til Las Vegas..

’’Ja.. Det er det’’ Svarede jeg Noah imens jeg havde blikket nede på enden af skoven som var ca. 100 meter fra os. Turen hertil havde været lang eftersom, at det var en ret stor skov, hvor vandfaldet lå ca. i midten af den, men det rørte mig faktisk slet ikke.. Det var kun dejligt at få reddet lidt.. Altså på en hest..

’’Tænk højt, Maddie’’ Sagde Noah roligt og afslappet imens jeg kunne mærke hans blik på mig.

’’Jeg ved ikke hvad jeg tænker.. Jeg prøver så vidt muligt at lade vær med det’’ Svarede jeg ham roligt og kiggede ned på manken af Dark Angel og aede hende lidt på siden af halsen imens jeg holdte mine tøjler løst.. Ja, med Dark Angel behøvede man dårligt nok nogen tøjler for at styrer hende.. Hun var den nemmeste og sødeste hest jeg nogensinde havde mødt.. Kendt.. Set.. Ja, hvad man nu kunne kalde det.. Bare det, at jeg skulle dreje, så behøvede jeg dårligt nok at hive i tøjlerne før hun lystrede og gjorde som jeg sagde. Hun var sku en dejlig hest at ride på.. Specielt også fordi, at jeg dårligt nok behøvede at sparke til hende for at få hende op i gear.. Det havde jeg altid haft det virkelig dårligt med at skulle gøre, men det var jo sådan man styrrede en hest.. Men jo mindre jeg behøvede at sparke til hende, jo bedre fik jeg det ved at ride hende.

’’Tænk, at jeg stadig kan huske hvor vi boede engang..’’ Sagde jeg kort efter en kort stilhed.

’’Kan du da det?’’ Spurgte Noah og fik mig til at kigge over på ham, hvor jeg så hans rolige smil.

’’Mm.. Jeg kom lige til at tænke på det lige før.. Så snart vi er ude af skoven, så kan man næsten se vores gamle gård’’ Svarede jeg ham og vendte blikket frem for mig igen, hvor vi var lige ved enden af skoven.

’’Så må vi jo se om du kan genkende den..’’ Indskød Noah og fik hurtigt min opmærksomhed.

’’Hvorfor skulle jeg ikke kunne det?’’ Spurgte jeg ham lidt undrende og kiggede spørgende på ham.

’’Ej okay, det kan du nok også.. Der er bare lavet en del ting om.. Huset er blevet ret så moderniseret og der er blevet lavet en del tilbygninger på huset.. Laden og alle staldene til dyrene er blevet fjernet. Dog ikke hestestalden. Den er der vidst endnu.. Den lille ridebane som din far selv byggede til dig er der også, søen er der selvfølgelig stadig, men.. Ja.. Det er bare ikke den gode gamle gård mere.. Den er blevet sat totalt i stand efter i flyttede, og de tidligere ejere har vidst også lavet en pool..’’ Forklarede Noah roligt og afslappet.

’’Har du da set den siden vi flyttede?’’ Spurgte jeg ham roligt og kiggede spørgende på ham imens vi red roligt ud af skoven.

’’Jeg så en annonce for ikke så længe siden.. Den er sat til salg.. Der har boet forskellige mennesker efter i flyttede og nu er det så tid til udskiftning af beboere igen’’ Forklarede Noah og fik mig til at nikke svagt imens jeg kiggede frem for mig og allerede nu kunne se det hus der lå på vores gamle gårds plads.. Allerede nu kunne jeg se, at der var sket en del forandringer.

’’Jeg kunne virkelig godt tænke mig at se det nu..’’ Sagde jeg roligt og blev faktisk virkelig nysgerrig for at se hvor meget der egentlig var blevet lavet om siden jeg boede her.. Dengang jeg boede her havde vi jo en kæmpestor lade med massere af dyr.. Rigtig landligt og alligevel pænt..

’’Vi kan da godt ride en tur derop og kigge på det, hvis du vil?’’ Sagde Noah og kiggede spørgende på mig imens jeg vendte blikket imod ham og nikkede kort.

’’Så kom’’ Sagde jeg og trykkede blidt til Dark Angel imens jeg strammede tøjlerne en anelse, så hun satte i trav og derefter galop henover asfalten, så man rigtigt kunne høre hendes hove, som fint harmonerede med Noahs hests hove som også galoperede hen af asfalten..

                                                                                               ~

                         Location: Maddies Barndomshjem, Nashville. Dato: Tirsdag d. 15. Februar 2022, Kl. 12.29.

 

 

’’Hvad siger du til det?’’ Spurgte Noah imens vi stod og kiggede på hvad der engang var mit barndomshjem.. Okay, jeg kunne da genkende det stadigvæk, trods det, at det var ny-istandsat og totalt renoveret.

’’Jeg kan godt se, at der er sket en del ting siden jeg rendte rundt her og tit faldt i søvn ude ved køerne, som der tydeligvis heller ikke er plads til mere, men... Jeg kan faktisk godt lide det.. Det er virkelig blevet smukt, og så ligger det i nogen helt fantastiske omgivelser stadigvæk.. Det er nærmest som om, at det er her Las Vegas og LA møder Nashville’’ Sagde jeg ret ærligt imens jeg og Noah gik ud af indkørslen for at komme ud til vores heste som vi havde spændt fast ude ved grustien, hvor de kunne gå og græsse på den kæmpestore græsplæne der lå overfor huset, men som jeg vidste, faktisk var en del af grunden.. Den grund som nu var sat til salg for 19.8 millioner.. En pris der helt klart var langt højere end hvad vi fik for vores gård, da vi solgte den.

’’Det ville være helt perfekt’’ Fortsatte jeg stille og kiggede tilbage op imod huset og fik et sug i maven.

’’Hvordan perfekt?’’ Spurgte Noah roligt.

’’Bare så perfekt.. Man ville kunne ride dagligt. Man kunne bade i søen om sommeren.. Og måske købe en lille båd der kunne sejle rundt på søen?.. Udefra ser huset virkelig smukt ud, og den pool passer virkelig godt ind i hvordan det ser ud nu.. Og så er der lavet en lille ekstra tilbygning med egen indgang.. Hvis det ikke allerede er hvad jeg tror det er, så kunne man lave det til et lille hus, hvor ens søn kunne bo, når han blev teenager og gerne ville have egen indgang og føle at det ligesom var hans eget lille hus, hvis du forstår’’ Forklarede jeg Noah roligt som smilede sødt og nikkede forstående.

’’Det er allerede som du tror.. I den annonce jeg så, der stod der, at det du snakker om, netop er et lille ekstra hus, og der var billeder indefra.. Det ser virkelig godt ud.. Selvfølgelig var jeres gård også virkelig hyggelig, men det her er sådan.. Du ved, hyggelig på den moderne måde’’ Forklarede Noah.

’’Præcis som jeg kan lide det’’ Indskød jeg kort og stoppede op ude ved grustien som førte op til selve huset og ned til den rigtige offentlige vej.

’’Noah, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. At se det her hus og vide, at jeg engang har boet her.. Det.. Jeg får bare sådan en følelse af ’’hjem’’ lige nu.. Forstår du hvad jeg mener?’’ Spurgte jeg ham og kiggede spørgende på ham imens han nikkede afslappet.

’’Jeg forstår dig 100%, Maddie.. Men hvis du tænker dig om, så er det her jo også dit hjem. Det er her du er født og vokset op. Det er her du startede dit liv.. Og det var her du havde meget svært ved at flytte fra, da din far ville have jer alle 3 til Las Vegas.. Jeg kan tydeligt huske, hvordan du var på tværs og nægtede at hjælpe med at pakke noget ned, da i skulle flytte.. For du ville dø her, som du selv sagde..’’ Forklarede Noah og fik mig til at nikke svagt med fugtige øjne imens jeg vendte blikket op på huset igen.

’’Udefra, så ligner det bare, at det her hus har alt hvad jeg har brug for.. Jeg kan bo i et lækkert hus.. Men i en by som jeg kender og kommer fra... Det her gør bare mine overvejelser meget sværere, synes jeg’’ Sukkede jeg opgivende til sidst og vendte blikket tilbage på Noah.

’’Du skal følge dit hjerte, Maddie.. Hvad har du mest lyst til?. At bo i en by, hvor du ikke kan gå udenfor en dør uden at blive genkendt eller forfulgt af paparazzier, eller bo ude på landet i hvad der lyder som om, er dit drømmehus, hvor du kan være i fred og hvor der ikke er konstant paparazzier der følger efter dig?’’ Spurgte Noah mig og kiggede afslappet på mig.

’’Når du stiller det op på den måde, så er jeg jo slet ikke i tvivl, og det ved du jo, fordi vi netop har snakket om mine overvejelser før.. Men hvem siger, at Justin vil det her?. Hans liv ligger ligesom i LA nu. Det var der han ville flytte hen og bo’’ Svarede jeg en smule frustreret, da vi kom ind på mine overvejelser som jeg havde haft den sidste uges tid.

Ja, tanken om at flytte tilbage til Nashville havde fyldt meget i mig i den sidste tid.. Jeg slappede så godt af her. Jeg kunne gå på gaden i fred og ro uden at blive omringet af paps.. Jo okay, når jeg havde været inde i byen, så kom der da af og til et par fans af mig eller Justin hen til mig, men det var slet ikke så uoverskueligt som i LA.. Det var som at være i en helt anden verden, når jeg var her.. Og så kom den gamle landtøs virkelig frem i mig!..

Det var som om, at det at være her fik mig til at slappe så godt af, og fik mig til at være den Madeline, som elskede at ride og gå ture i naturen. Den Madeline som ikke var bange for at blive beskidt eller lugte af ged efter en lang ridetur eller en tur ude ved dyrene som gik og græssede på den kæmpestore græsmark de havde at kunne hygge sig på. Den Madeline som kunne sidde i høet blandt høns med et modeblad og bare drømme sig til en modelkarriere..

Der var sket så meget siden jeg boede her.. Mine drømme var blevet opfyldt. Jeg havde tjent kassen. Jeg var blevet supermodel. Havde taget springet videre til manager for min mands skyld. Havde taget springet videre igen, hvor jeg prøvede at få mig en skuespillerkarriere istedet for, fordi jeg havde kontakterne og i forvejen var et kendt ansigt, hvilket gjorde det lettere at få nye jobs.. Ikke at det var let. Det var bare lettere end hvis jeg havde været en ukendt landtøs der bare kom ind fra gaden og sagde: Hej, jeg vil gerne være skuespiller..

Tanken om alt hvad jeg havde opnået indtil nu var rar.. Men det var som om, at alt det slet ikke betød noget for mig mere nu hvor jeg havde det i min hule hånd.. Dengang jeg sad ude i laden og bare drømte mig til det liv jeg levede idag, der betød det meget mere for mig, end det gjorde nu.. Jeg havde set bagsiden af medaljen på alle tænkelige måder, jeg havde kæmpet en lang og sej kamp lige siden jeg fik mit første job som model, jeg havde opnået hvad jeg ville.. Måske var det bare nu, at det skulle ende?.. Måske var det det der var meningen med mit liv.. Eller måske bare meningen med denne her depression?.

Ja, okay.. Jeg var stadig ikke helt på toppen, men at være her i Nashville og tænke tanken om bare at spole tilbage i tiden og starte forfra her.. Det gav mig en virkelig god følelse i kroppen.. Måske var det bare det jeg skulle?. Måske var det det der var meningen med mit liv?. Før eller siden ville jeg komme tilbage til Nashville. Tilbage til der hvor jeg virkelig kom fra.. Og tilbage til den virkelig mig..

’’Maddie.. Lige siden du mødte Justin har du kæmpet hans kampe. Opgivet dit eget for at vise, at du troede på ham og hans talent. Ja, du rykkede endda med til LA fordi han ville det.. Er det ikke på tide, at tænke lidt på dig selv nu?’’ Spurgte Noah roligt, men alligevel ret seriøst, så jeg kunne høre, at han mente hvad han sagde.

’’Vi har et helt liv sammen.. Hvis jeg bare smuttede, så.. Hvad ville han ikke sige?.. Og hvad med børnene?.. Det er slet ikke sikkert, at han vil kunne forstå det’’ Svarede jeg lettere mut og trist.

’’Jeg forstår godt, at hans liv er i LA, pga hans karriere og alt det der.. Men dit er jo i virkeligheden her.. Af alle de snakke vi har haft i den tid du har været her, har du ikke sagt andet end hvor dejligt du har det her og i den sidste uges tid er du selv begyndt at overveje tanken om at flytte tilbage og har siddet og ikke sagt andet end positive ting ved at flytte hertil igen.. Du kan ikke blive ved med at tænke på hvad andre vil sige til dine valg.. Nogengange er det okay at tænke på sig selv’’ Sagde Noah og fik mig til at tage en dyb indånding og puste tungt ud.. Han havde jo ret.. Men det krævede mere tænketid.. Og det var slet ikke noget jeg bare så meget som ville nævne for Justin, for lige nu havde jeg virkelig ikke på fornemmelsen, at han ville kunne forstå det..

’’Skal vi ikke ride hjem?.. Jeg har lige brug for at tænke over det her.. Og tænke det godt igennem’’ Sagde jeg kort til Noah som nikkede forstående.

’’Selvfølgelig.. Det er også en stor og hård beslutning du sidder med’’ Sagde Noah forstående og bredte armene ud til et kram, som jeg straks tog imod.. Igen.. Det var rart at have en støtte som Noah ved min side. Han ville mig altid kun det bedste og sagde altid sin ærlige mening.. Og nogengange var hans mening virkelig dejlig, så jeg blev bekræftet i, at det jeg havde overvejet ikke var fuldkommen sindssygt...

___________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...