Let The Game Begin 7!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Færdig
Efter at Maddie valgte at gøre det forbi med Justin, har hun mildt sagt ikke haft det godt. Justin selv er heller ikke på toppen. Han har startet et samarbejde med Scooter, som er hans nye manager og som presser ham meget på karrieren, men Justin har slet ikke overskud til at tænke i de baner.. Han tænker kun på Maddie, som han godt kan mærke, er røget langt ned og slet ikke virker som sig selv mere.. Og endnu værre bliver det, da Maddie får en opringning fra sin mor.. En opringning som man helst ikke ønsker at få!.. Hvordan kommer det til at gå Maddie, når hun for alvor tager sit liv op til overvejelse og mildt sagt virker opgivende?. Kan Justin formå at komme ind i Maddies liv igen?.. Og kan han forhindre, at han mister hende for altid?.. Er han virkelig parat til at ofre alt for Maddie, når det virkelig gælder?.. Find ud af det i den sidste serie af ‘’Let The Game Begin''

230Likes
1128Kommentarer
298722Visninger
AA

36. Beslutningen Er Taget..

 

                                    Location: Studiet, Hollywood. Dato: Torsdag d. 7. April 2022, Kl. 03.02.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Studio-vibes... Den er 3 om morgenen.. Skal jeg gå hjem?.. Eller skal jeg fortsætte med at arbejde på det her magi?.. Hvad siger du, Joey?.. Skal vi hjem?... Nooo.. Nej, vi holder ud, right?’’

Jeg sukkede svagt over min snap som jeg endnu engang genså på min ’’my story’’ eftersom, at jeg ikke havde en skid andet at tage mig til lige nu.. Vi var endelig nået til processen ’’finpudsning’’ på mit album, men lige nu var både Rodney, Chris og Ryan ude og ryge, og Joey og jeg havde ikke så meget andet at tage os til end at vente på at de kom ind igen, så vi kunne komme videre.. I hvert fald ikke andet end at kigge efter Toby som lå med min dyne og pude og sov på sofaen og var meget langt væk i drømmeland.. Hvad fanden var det med børn?.. De sov fandme tungt. Vi kunne nærmest smide en bombe ved siden af dem og de ville ikke vågne af det... Eller, det var måske kun vores børn der var sådan?.. Nå, fuck det..

Ryan og Joey var her mest bare for at chille imens Rodney og Chris var her for at arbejde med mig.. Ja, Chris var jo også med på et par af mine sange på mit nye album, som Rodney havde forsikret mig om kunne blive færdigt inden solen stod op, så Chris havde også lidt der skulle finpudses.

Grunden til, at Chris havde Toby med var fordi, at Em var taget til Laguna Beach igår formiddags, hvor hun havde et møde med folkene bag AMA.. Chris skulle jo være vært til showet, så der var en del ting at holde styr på og holde møder om.. Em havde dog sagt til Chris, at hun var hjemme igen her engang imorgen.. Eller.. Det var jo teknisk set idag eftersom, at klokken var 3 om natten lige nu..

Det føltes virkelig godt og virkelig befriende at være næsten færdig med hele mit ’’Broken’’ album.. Dog frygtede jeg virkelig meget, hvad der skulle ske bagefter og frem til AMA.. Jeg tvivlede på, at jeg kunne blive ’’boende’’ i studiet nu hvor albummet var næsten færdigt..

Ja, jeg var nærmest flyttet ind i studiet. Det var sådan set kun her jeg opholdte mig for tiden. Kun for at knokle med at få det album færdigt.. Og fordi, at jeg stadig havde det stramt med at være hjemme i huset. Jeg havde prøvet at tage hjem et par gange, men hver eneste gang fik jeg den samme tomme følelse i kroppen.. Det var fandme ensomt at sidde i sådan et kæmpe hus helt alene!. For nej.. Maddie var stadig ikke kommet hjem og hun havde stadig den samme undskyldning for det.. Hun var ikke klar til at komme hjem..

Jeg havde mest af alt lyst til at råbe og skrige af hende og sige, at hun snart skulle tage sig fucking sammen, men både Em og drengene havde gang på gang overbevist mig om, at det slet ikke ville gøre noget godt for hele situationen. Måske ville det endda give den stikmodsatte virkning af hvad jeg regnede med.. At Maddie besluttede sig for at blive i Nashville i endnu længere tid istedet for at høre efter hvad jeg sagde og så komme hjem sammen med ungerne.

Em havde snakket med Maddie en masse gange og flere gange havde hun sagt, at Maddie tit sad og græd når de snakkede.. Det gjorde hun ikke overfor mig, når jeg snakkede med hende.. Der var hun mest bare meget stille og havde egentlig ikke så meget at sige..

Det var virkelig svært for mig ikke at tale med hårde ord eftersom, at jeg efterhånden var begyndt at føle dét som før kun var min frygt som skulle ske.. At jeg skulle miste hende.. Jeg var efterhånden begyndt at føle, at jeg havde mistet hende allerede og selvom jeg havde virkelig meget lyst til at råbe og skrige af bar frustration over, at hun ikke kom hjem, så gjorde jeg det ikke, for Em og drengene havde sku ret.. Det kunne give bagslag og gøre det hele meget værre end det i forvejen var..

Jeg vidste sku snart ikke hvad jeg skulle gøre for at få lokket hende hjem.. Jeg havde været så sød overfor hende og kun snakket sødt og kærligt til hende. Jeg havde fortalt hende hver eneste gang vi snakkede, hvor meget jeg savnede hende og ville ønske, at jeg bare kunne skide på det hele og bare tage hen til hende indtil hun en dag sagde, at hun ville med hjem. Jeg havde fortalt, at jeg nærmest var flyttet ind i studiet fordi det var så tomt og ensomt at være hjemme i huset helt alene... Ja, jeg havde sku prøvet alt, men hun gav sig ikke.. Hun ville stadig bare være i Nashville på ubestemt tid.. Dog blev hun ved med at holde fast i sit løfte om at komme til AMA sidst på måneden, og havde senere hen også sagt, at hun nok skulle tage ungerne med nu hvor vi endelig sås igen.. Og det var jeg selvfølgelig meget glad og taknemmelig over, at hun ville gøre, så jeg kunne få lov at se mine børn på andet end en computerskærm..

’’Yo, J?.. Du stener’’ Lød det fra Joey som hurtigt fik mig revet ud af mine tanker og fik mig til at kigge op på ham i takt med, at jeg hørte døren til studiet blive åbnet, så lidt småsnak fra Ryan, Chris og Rodney lød i lokalet.

’’Jaer’’ Sukkede jeg som svar til Joey imens jeg tog min ene hånd op og gned mig i øjnene med et par fingre.

’’Justin, er du klar til at færdiggøre det her syge album?’’ Lød det bag mig fra Rodney, som fik mig til at kigge mig selv over skulderen, så jeg kunne få øjenkontakt med ham imens jeg nikkede svagt.

’’Yeah.. Let’s do it’’ Sagde jeg roligt og rejste mig træt fra sofaen.. Ja, jeg knoklede jo hele tiden og sov meget mindre end jeg egentlig burde... Men jeg ville have det her shit færdigt nu, så jeg kunne slippe lidt for Scooter som kimede mig ned og til tider også kom og tjekkede op på hvordan indspilningerne gik.. Egentlig havde han jo lavet en aftale med Em om at hun ville træde til og være der på det område, men det havde åbenbart ikke fået Scooter til at blive væk.. Nej, han kom sku stadigvæk.. Desværre!. Derfor skulle det her album bare være færdigt, så jeg kunne slippe for ham.. Ej, min første tanke var nok, at det skulle blive færdigt, så jeg kunne få noget søvn!..

                                                                                           ~

                    Location: Benchmark Realty, Nashville, Tennessee . Dato: Torsdag d. 7. April 2022, Kl. 10.24.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

’’Jamen, så siger jeg tak for handlen, Mrs. Bieber.. Jeg håber du vil falde godt til i dit nye hus’’ Sagde min ejendomsmægler Mrs. Miller imens vi gav hinanden hånden.

’’Ja, det håber jeg også.. Tak for det hele’’ Svarede jeg hende roligt og slap hendes hånd og lod hende give hånden til Noah som var så sød at tage med mig.

’’Det var da så lidt. Kom nu godt hjem, og kør forsigtigt’’ Svarede Mrs. Miller med et smil imod både Noah og jeg.

’’Tak. Hej, hej’’ Sagde jeg roligt og gik ud af døren, så jeg kom ud på parkeringspladsen foran ejendomsmæglerfirmaet.

’’Hej, hej..’’ Lød det bag mig fra Noah til Mrs. Miller imens jeg rettede lidt på min tykke grå og langærmede trøje som jeg havde taget på sammen med et par sorte stramme jeans med 2 falske lynlåselommer i, og et par grå, hvide og sorte sneakers.

 

 

Jeg begyndte at gå over imod min onkels bil som Noah og jeg havde lånt til at køre herned i, og blev hurtigt indhentet af Noah selv som stoppede sit hurtige tempo, da han nåede op på siden af mig, og fulgtes så roligt med mig.

’’Maddie, er du sikker på, at det var smart at købe det hus?’’ Spurgte Noah mig ret seriøst, hvilket jeg næsten godt kunne havde regnet ud.

’’Hvis jeg ikke havde købt det nu, så ville nogen andre have købt det’’ Svarede jeg ham meget enkelt eftersom, at det jo var sådan det var. Der var et andet par som var meget interesseret i huset.. Mit barndomshjem!.. Jeg ville ikke kunne holde ud at miste huset lige for næsen af mig og derfor havde jeg taget den beslutning at købe det til overpris.. For lige præcis 20,5 millioner, bare for at sikre mig, at jeg fik det..

’’Men 20,5 millioner kroner, Maddie.. Det er virkelig mange penge, og det er ikke sikkert, at du kan få det hele igen, hvis du beslutter dig for at sælge igen’’ Forklarede Noah og fik mig til at stoppe op.

’’Noah, jeg har ikke tænkt mig at sælge huset igen.. Tværtimod, så har jeg kontakt med nogen håndværkere som bare venter på, at jeg siger go for at de kan gå igang med at renovere huset som jeg vil have det’’ Forklarede jeg ham ret seriøst, men stadig helt rolig i tonen.

Ja, jeg havde allerede lagt planer for hvad der skulle renoveres i huset, når jeg fik det købt.. Blandt andet skulle jeg have lavet en tilbygning på noget af alt det plads på grunden som bare var græsplæner.. Jeg ville have en stor hestestald, så jeg kunne have Dark Angel og evt. også nogen nye heste som jeg kunne ride på, på den ridebane som min far i tidernes morgen byggede til mig helt selv.. Og så havde jeg selvfølgelig også andre planer med huset.

Huset var jo så fantastisk, men alligevel havde jeg nogen ting som jeg gerne ville have lavet om.. F.eks. ville jeg gerne have nyt køkken, ny kælder som lige pt. bare var roderum og virkelig kun blev brugt som en kælder.. Det ville jeg ikke have, når der i forvejen var loftrum som kunne bruges til alt det som man aldrig brugte, så derfor ville jeg have kælderen total-renoveret, så jeg kunne få en lille spa-rum med sauna, jacuzzi, dampbad og sådan nogen ting.. Og så et hyggerum, hvor man f.eks. kunne gå ned og holde en lille hyggeaften med nogen venner.. Og så var der et par rum som jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til, så derfor havde jeg besluttet at få revet en væg ned imellem 2 store værelser, så jeg kunne få lavet et kæmpestort walk in closet til alt vores tøj, da der desværre ikke var et walk in closet i forvejen..

Selvom jeg først havde skrevet under på huset idag, så det nu officielt var mit, så havde jeg alligevel snakket en del med de håndværkere som jeg ville hyre til at lave det hele.. Ja, jeg kunne jo ikke selv finde ud af det, så selvfølgelig måtte der bruges håndværkere.. De havde forstået mine planer og de havde lavet nogen tegninger over hvad de havde tænkt sig at gøre.. Og så havde de fortalt mig, at de nok skulle bruge halvanden til 2 måneder til at lave det hele, hvilket jeg også havde sagt var helt okay og slet ikke for lang tid.. Nej, jeg forventede sku ikke, at de kunne bygge det hele på en dag, så selvfølgelig gav jeg dem den tid de skulle bruge.. Nu skulle jeg bare have ringet til dem og sat dem igang med det hele..

’’Har du overhovedet talt med Liam og Mikayla om det?.. Har du overhovedet talt med Justin om det?’’ Spurgte Noah mig og gav mig en kæmpe knude i maven og fik mig til at sukke.

’’Jeg taler med Liam idag og spørg om han har lyst til at bo sammen med mig og Mikayla her..’’ Svarede jeg stille og kiggede ham i øjnene..

’’Og hvad med Justin?’’ Spurgte Noah og løftede svagt det ene øjenbryn imens jeg krydsede armene.

’’Noah, forfanden. Hvad vil du have, at jeg skal gøre?.. Jeg var nød til at købe det hus, så der ikke var nogen andre der fik det.. Er du klar over hvor frustrerende det er, at være så sikker på noget som jeg er på det her, og så ikke vide hvordan jeg skal sige det til Justin?.. Han ville ikke kunne forstå det. Hele hans liv er i LA.. Det er mit bare ikke mere.. Mit liv er her.. Og det tror jeg, at det altid har været.. Jeg får kvalme når jeg tænker på LA og alt hvad LA indeholder.. Jeg får kvalme når jeg tænker på Las Vegas og på alt hvad dét indeholder.. Jeg vil bare hjem.. Det var ikke mig der valgte at flytte dengang. Det var min far.. Jeg elsker at være her, og mine børn elsker at være her.. Jeg ved godt, at det måske er svært at forstå, når man aldrig selv har boet steder som LA og Las Vegas, men... Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, Noah.. Jeg kan bare ikke klare mere af alt det her, og det her er min eneste mulighed for at komme ud af det’’ Forsøgte jeg at forklare, men følte virkelig, at jeg stadig havde en masse jeg ville sige.. Jeg kunne bare ikke finde ud af at forklare det.

’’Jeg forstår dig godt, Maddie.. Jeg tænker bare på, at det måske ville have været smartest hvis du snakkede med ungerne og Justin om det inden du købte huset.. Specielt med Justin.. Hvordan tror du ikke, at han ser på det, når du kommer til LA for at hente dine og ungernes ting?.. Ville det ikke være bedst at forberede ham på det?’’ Spurgte Noah mig roligt og kiggede spørgende på ham.

’’Det kan jeg jo stadig godt nå at gøre.. Håndværkerne skal bruge et par måneder på at lave de ting om i huset som jeg vil have lavet om før jeg flytter rigtigt ind... Men jeg vil ikke tale om det mere nu, Noah, for ærligt, så har jeg det selv lidt blandet med det her.. Du må ikke tro, at det er en let beslutning at tage, men jeg føler bare ikke, at jeg har andet valg, hvis jeg skal kunne komme rigtigt ovenpå og få et liv igen’’ Sagde jeg lettere opgivende og fik Noah til at nikke svagt.

’’Okay.. Men du har så tænkt dig at snakke med ungerne om det idag?’’ Spurgte han mig roligt og fik mig til at nikke svagt.

’’Ja, det tænker jeg.. Jeg kan bare godt være lidt bekymret for at Liam fortæller Justin det næste gang de snakker sammen over Skype’’ Svarede jeg med en lille klump i halsen og vendte blikket lidt væk.

Ja, det var klart den frygt jeg led mest af, når jeg tænkte på, at jeg skulle snakke med Liam om det. Hvis han snakkede med Justin, så ville han fortælle, at jeg havde fundet et hus som vi skulle bo i, og det havde jeg det virkelig ikke så godt med, eftersom, at Justin skulle have det af vide af mig selv..

Men hvordan sagde man det lige til ham?.. Hvordan sagde man, at LA var blevet alt for meget og at mit liv derovre bare var forfærdeligt?.. Hvordan sagde man, at hver eneste gang jeg tænkte på LA og på at skulle tilbage, så fik jeg de sygeste mavekramper og temmelig tit også begyndte at græde?.. Måske havde Justin accepteret, at jeg havde fået en depression, men.. Jeg måtte bare gøre mere for at komme ud af den..

Jeg var kommet meget mere op at stå nu end jeg førhen havde været, men jeg var langt fra glad.. Der var stadig en masse der kunne give mig mavekramper og få mig til at græde.. Det var der desværre også en enkel ting ved idéen om at flytte hertil, der kunne få mig til... Tanken om, at jeg skulle være adskilt fra Justin.. Jeg elskede ham jo, men.. Hans liv var i LA.. Hans karriere var bygget til LA.. Alt ville bare følge med mig, hvis han flyttede hertil sammen med mig, og med ungerne hvis det havde lyst.. Og så alt det der med Hailey.. Det var nok det sværeste at slippe.. Og ærligt, så havde jeg ikke lyst til at være der, når Justin blev... Se, jeg kunne ikke engang sige det ord.. Ikke når det ikke var omkring mine børn!.

Og hvad nu hvis børnene hellere ville bo med Justin i LA?.. Så kunne jeg få lov til at bo i mit barndomshjem alene uden at se mine børn så tit?.. Det gav mig virkelig også en knude i maven at tænke på, og derfor begyndte jeg også lidt at frygte at fortælle Liam, at jeg havde planer om, at vi skulle flytte hertil.. Tænk nu hvis han ikke havde lyst. Tænk nu hvis han virkelig kun så det her som en lang ferie, trods det, at han kom i skole hver dag.. Tænk nu, hvis jeg havde taget helt fejl og han faktisk helst ville være i LA?.. Men jeg kunne jo ikke tvinge ham til at blive her, hvis han hellere ville bo med Justin i LA, og jeg fik jo ikke svar på nogen af mine tanker, hvis ikke jeg åbnede op for Liam og fortalte ham hvad jeg havde planer om at gøre..

Hvis Liam så godt gad og bo her, så ville Justin helt sikkert bare flippe endnu mere ud.. Godt nok var vi ikke sådan officielt sammen igen, men vi havde banket et helt liv op sammen, som jeg lige nu var igang med at splitte ad fordi jeg ikke kunne klare mere af alt det hejs der, og fordi at Justin umuligt ville kunne flytte med mig fordi han havde den karriere som han havde.. Justin ville jo gå helt amok, hvis jeg tog ungerne og flyttede så langt væk fra ham.. På en måde tog jeg jo halvdelen af hans liv med mig ved at skride, så hvordan fik man lige pakket det ind sådan så han ikke så det på den måde?..

Hver gang Justin og jeg snakkede sammen sad han og sagde hvor meget han savnede mig, hvor ensom han følte sig, når han var alene derhjemme i huset uden os.. Det gjorde det jo også endnu sværere for mig at tage den her beslutning som jo var bedst for mig selv og var den eneste løsning som jeg overhovedet kunne finde..

Helt kort, så ville jeg jo bare væk fra det hele, og det kom jeg her.. Men når Justin sad og sagde, at han nærmest boede i studiet fordi han ikke kunne holde ud at være nogen andre steder fordi han begyndte at tænke på mig, så... Han gjorde det kræftedeme svært for mig, den mand der!. Men når jeg ikke kunne holde noget som helst ud i LA og kun tænkte på alt det dårlige der var sket, så følte jeg ikke, at jeg havde andre muligheder end bare at skride fra det hele.. Jo, så kunne jeg flytte til en by tættere på, men hvad fanden havde jeg der?.. Ikke en skid!. Her havde jeg det hele.. Alt hvad der gjorde mig glad, alt hvad jeg havde brug for, alt hvad der fik mig til at føle mig alt andet end fanget i et forgyldt bur, hvor jeg var tvunget til at affinde mig med at være som en udstillingsfigur i bladene og hver eneste gang jeg trådte udenfor en dør!... Her kunne jeg sove i min egen seng uden at blive mindet om, hvorfor fanden Justin og jeg var gået fra hinanden!..

________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...