Let The Game Begin 7!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Færdig
Efter at Maddie valgte at gøre det forbi med Justin, har hun mildt sagt ikke haft det godt. Justin selv er heller ikke på toppen. Han har startet et samarbejde med Scooter, som er hans nye manager og som presser ham meget på karrieren, men Justin har slet ikke overskud til at tænke i de baner.. Han tænker kun på Maddie, som han godt kan mærke, er røget langt ned og slet ikke virker som sig selv mere.. Og endnu værre bliver det, da Maddie får en opringning fra sin mor.. En opringning som man helst ikke ønsker at få!.. Hvordan kommer det til at gå Maddie, når hun for alvor tager sit liv op til overvejelse og mildt sagt virker opgivende?. Kan Justin formå at komme ind i Maddies liv igen?.. Og kan han forhindre, at han mister hende for altid?.. Er han virkelig parat til at ofre alt for Maddie, når det virkelig gælder?.. Find ud af det i den sidste serie af ‘’Let The Game Begin''

230Likes
1128Kommentarer
296923Visninger
AA

35. Back Home..

 

                                      Location: Huset, Beverly Hills. Dato: Fredag d. 4. Marts 2022, Kl. 19.33.

 

*Justins Synsvinkel*

 

 

Jeg lagde mit billede ud på min ’’my story’’ på snapchat og sukkede tungt imens jeg lukkede og låste skærmen på min mobil, som jeg kort efter smed på det opryddede sofabord. Gid her var spøgelser!. Så var her i det mindste ikke så dødstille!.

Jeg var næsten lige kommet hjem, og denne gang rigtig hjem og ikke bare hjem til LA på hotellet eller hjem til Em og Chris!... Men nu var det sku lige før, at jeg smuttede igen og hellere ville hen på hotellet eftersom, at her var så uhyggelig stille.. Så stille her havde der fandme aldrig været i alt den tid vi havde boet her.. Poolen var slukket, ingen hundepoter der løb rundt på gulvet, ingen grædende lille pige, ingen legende lille dreng, ingen brok eller hyggesnak fra damen... Ingenting!.. Bare mig og min egen vejrtrækning!.

Det var fandme underligt at være her alene, når man vidste, at Maddie og ungerne ikke kom hjem lige om lidt fra at have været ude og handle, i legeland eller en helt 3. ting.. At sidde her i mørket og vide, at det kun var mig der var her og kun var mig som pt. havde planer om at være her... Kæft, det stank!.

Jeg følte mig virkelig lost lige nu.. Bare tanken om at prøve at bo her alene kunne jeg ikke engang have i mit hoved. Tanken om at sidde alene i tv-stuen og se en virkelig god serie i tv uden at nogen på et eller andet tidspunkt kom og forstyrrede mig.. Ja, lige der fortrak jeg sku nærmest alle de afbrydelser af baby-pludren, Liam der ville lege, bjæffende hunde eller Maddie der kom og snakkede med mig om komplet ligegyldige ting, eller mindede mig om hvad vi skulle imorgen.. Det var slet ikke det samme at være her alene!.

Det var mig der i tidernes morgen valgte huset og valgte, at det var her vi skulle bo. Dengang gik jeg med troen og tanken om, at jeg ville dø i det her hus, da det bare havde det hele.. Men nu.. Nu sad jeg og overvejede bare at skride og ikke komme igen før Maddie og ungerne kom tilbage.. For det her hus var ikke en skid værd for mig, når de ikke var her!.. Det var det billede jeg havde når jeg gik og drømte om at blive gammel og dø i det her hus.. Det skulle være med min familie.. Ja okay, ungerne ville nok flytte hjemmefra på et tidspunkt, men så havde jeg stadig Maddie og fik sikkert også besøg af ungerne ind imellem.. Det var det der gjorde det her til drømmehuset for mig.. Fordi jeg kunne bo her sammen med min familie og se os sammen i det.. Nu hvor jeg så mig selv i det, sidde her helt alene.. Ja, så var huset sku lige til at få revet ned!..

Måske skulle jeg bare tage i studiet?.. Der følte jeg mig i det mindste ikke alene, og måske kunne jeg få tankerne væk fra alt det her og ikke tænke over hvor alene jeg følte mig lige nu?.. Måske Chris og Ryan ville joine mig?.. Selvfølgelig!. De to kunne jeg sku altid regne med!.

Jeg greb hurtigt min mobil på bordet og gik straks ind i beskeder, hvor jeg lavede en hurtig gruppesamtale med Chris og Ryan, så jeg slap for at sende beskeden 2 gange..

’’Mød mig i studiet nu!..’’

                                                                                             ~

                                      Location: Studiet, Hollywood. Dato: Fredag d. 4. Marts 2022, Kl. 20.07.

 

’’Hva så, bro?’’ Spurgte Chris som jeg gav håndklask og et mandekram efter at have givet Ryan samme tur, da de endelig var dukket op i studiet. Jeg havde siddet her i ca. 10 minutter og bare ventet på at de skulle komme. Egentlig havde jeg forventet, at de var her når jeg kom eftersom, at de boede tættere på end mig.. Men åbenbart havde de ikke set min besked som en ’’kom NU’’ besked..

’’Ja, hva så man?.. Hvorfor fanden tog det så lang tid?’’ Spurgte jeg dem begge imens jeg vendte mig om og gik hen til sofaerne, hvor jeg satte mig ned og kiggede på drengene som kom hen og satte sig i sofaen foran mig.

’’Jaja, slap lige af.. Jeg var ved at putte min søn’’ Svarede Chris afslappet og fik mig til at tage en dyb indånding og nikke opgivende imens jeg kiggede lidt væk.. Ja, jeg blev sku nok lidt muggen.. Det var jo ikke mig der havde en søn at putte lige pludselig, vel?!.

’’Hvad er du så muggen over, bro?.. Ryan fortalte, at du stod af i Nashville i morges for at hende Maddie og ungerne.. Du burde sku da være tilfreds med det’’ Fortsatte Chris og fik mig hurtigt til at kigge over på ham.

’’Mm.. Det ville jeg også være, hvis det ikke var fordi, at Maddie ikke var ’klar til at komme hjem endnu’, og hvis ikke det var fordi, at vi lod Liam vælge hvor ham og Mikayla skulle være, så han valgte at blive i Nashville sammen med Maddie!’’ Svarede jeg lettere spydigt og så både Chris og Ryan kigge undrende og samtidig overrasket på mig.

’’Så Maddie er ikke kommet med dig hjem eller hvad?’’ Spurgte Ryan og kiggede virkelig undrende på mig og fik mig til at ryste på hovedet.

’’Ej, men havde i ikke en aftale om, at hun kom hjem, når du var færdig med promoting-touren?’’ Spurgte Ryan mig videre.

’’Tjo, men fordi, at jeg kom tidligere hjem, hvilket hun ikke var forberedt på, så følte hun sig ikke klar til at komme hjem’’ Svarede jeg ret frustreret og bestemt, da jeg havde meget svært ved at acceptere Maddies valg.. Men det var jeg jo så godt som nød til og det havde jeg også givet udtryk for eftersom, at jeg ikke ville risikere, at vi blev uvenner og derfor kom endnu længere fra hinanden.

’’Jeg ved sku ikke hvad jeg skal gøre, guys.. Hun.. Hun virker så forandret og anderledes.. Jeg kan nærmest ikke kende hende efter hun har fået den depression.. Og det er kun blevet værre efter, at hendes far døde og hun tog til Nashville..’’ Mumlede jeg opgivende og kiggede tørt ned i sofabordet.

’’Har hun fået det værre da?’’ Spurgte Chris ret seriøst og fik mig til at kigge op på ham og ryste svagt på hovedet.

’’Nej.. Hun siger, at hun har det virkelig godt i Nashville og får det bedre dag for dag.. Men hun er ved at blive til en person, som jeg ikke kan kende.. Hvis hun ikke græder, så taler hun så pænt til mig.. Tro det eller ej, men jeg savner sku helt den lille hystade som fik mig helt op i det røde felt nogengange og svarede mig igen selvom hun kendte til mit temperament.. Det var jo blandt andet det som jeg så godt kunne lide ved hende’’ Forklarede jeg opgivende og gned mig lidt i panden imens jeg lænede mig tilbage i sofaen.

’’Hvorfor blev du så ikke i Nashville sammen med dem?’’ Spurgte Chris og kiggede spørgende på mig.

’’Fordi at Scooter har bedt om, at jeg gør mit album færdigt, så det kan blive udgivet efter AMA-showet, så jeg skal knokle hårdt i studiet... Og så ringede Roy også til mig idag..’’ Svarede jeg og bemærkede hurtigt at drengene kiggede ret interesseret på mig, da jeg nævnte Roy.

’’Din advokat’’ Indskød Ryan og fik mig til at nikke.

’’Jeg har fået et erstatningskrav på 50.000 kr. for det kamera jeg smadrede den dag hvor jeg skulle ud og spise med Maddie og snakke om tingene, hvor hun skred efter 5 minutter.. Og så har jeg fået 3 måneder til Juni, hvor jeg skal ind og vende i spjældet, og indtil da må jeg ikke forlade LA, så da Roy ringede og jeg sagde, at jeg var i Nashville, sagde han, at jeg skulle komme hjem til LA hurtigst muligt.. Hvis jeg forlader LA, så vil jeg blive efterlyst og så ryger jeg ind med det samme istedet for til Juni, såe.. Sådan er den’’ Svarede jeg lettere køligt eftersom, at det faktisk ragede mig, at jeg skulle ind og sidde til Juni.. Faktisk ville det også rage mig, hvis jeg skulle ind og sidde imorgen.. Nu hvor Maddie og ungerne ikke var her, så følte jeg ikke, at jeg havde en skid at kæmpe for herude..

’’Nå, forfanden da.. Men 3 måneder.. Det var sku en ret hård dom, hva?’’ Sagde Chris helt afslappet.. Ja, vi alle 3 havde jo prøvet det før i vores.. Hvad skulle man kalde det?. Tidligere liv?.. Så det var ikke noget vi så som noget helt overdrevet eller noget man skulle føle sympati for..

’’Måske.. Det er fordi, at jeg er tidligere straffet og sidste gang afsonede jeg min dom med samfundstjeneste, så det er derfor... Jeg er jo sådan set dømt for trusler og vold, selvom jeg kun skubbede til den pap, men fuck det.. 3 måneder går hurtigt, og til den tid er jeg alligevel færdig med at indspille mit album og har planer om at holde en pause, og hvis Maddie stadig ikke er kommet hjem, så kan det sku være ligemeget om jeg er inde og sidde eller sidder og dør langsomt i det forbandede hus’’ Svarede jeg køligt og så at drengene nikkede forstående.

’’Men det var simpelthen Maddies grund for at blive derovre?.. Fordi hun får det bedre dag for dag og ikke er klar til at komme hjem endnu?’’ Spurgte Ryan og fik mig til at nikke imens jeg tog en dyb indånding.

’’Sagde hun hvorfor, at hun ikke var klar til at komme hjem?’’ Spurgte Chris og kiggede spørgende på mig og fik mig til at trække lidt på skuldrene imens jeg rystede svagt på hovedet med et tænksomt blik.

’’Der er sikkert mange grunde.. Men den største fik jeg da fat i...’’ Svarede jeg køligt.

’’Hvad var den så?’’ Spurgte Ryan og kiggede afventende og spørgende på mig.

’’Det er stadig det med Hailey der spøger.. Men det værste af det hele er sku det, at hun blev sku bange, da jeg sagde, at jeg nok skal holde mit ord overfor hende med at Hailey ikke får det barn’’ Sagde jeg køligt.

’’Bange?.. Du sagde da allerede til hende fra starten af, da Hailey sagde at hun var gravid, hvad du havde tænkt dig at gøre ved det hvis hun ikke fik det fjernet frivilligt?.. Så hun vidste det jo godt’’ Indskød Chris og kiggede spørgende på mig.

’’Hun havde vel ikke regnet med, at jeg mente det.. Men det ved hun så nu, at jeg gør’’ Svarede jeg iskoldt, for ja!. Jeg var sku pisse ligeglad om jeg skulle sparke den unge ud af maven på hende!. Jeg skulle ikke have børn med andre end Maddie og hvis Hailey ikke havde ville lytte, så måtte hun jo mærke det på den hårde måde!.. Ærligt, så var jeg sku ikke sikker på, at Hailey overhovedet vidste hvem fuck hun legede med!.

’’Em har ikke fundet hende, vel?’’ Spurgte jeg og kiggede spørgende på Chris som rystede svagt på hovedet med et opgivende suk.

’’Og hvis hun havde, så kunne du alligevel ikke tage hen til hende, hvis hun ikke befandt sig i LA.. Så ville du jo bare ryge ind med det samme’’ Svarede Chris og kiggede køligt på mig.

’’Det ville jeg sku være ligeglad med!. Så kunne jeg tage straffen for det med det samme alligevel.. Hvad giver det?.. 1 år måske?.. Det er sku bedre end 18 år med børnepenge og en aller helvedes masse overskrifter hvor der står, at jeg er blevet far til en andens unge!’’ Sagde jeg ret bestemt, da jeg på det punkt var iskold!. Fuldstændig ligeglad var jeg fandme!.

’’Nåe nej.. Så hellere overskrifter om, at du er røget ind og sidde fordi du har sparket en gravid så hun mister barnet’’ Indskød Chris en smule spydigt og fik mig til at kigge lidt undrende på mig.

’’Du synes simpelthen, at jeg skulle lade Hailey slippe afsted med, at hun har smadret min familie fordi hun nægter abort?.. Ville du gøre det, hvis du var i mit sted og Em var skredet med Toby?!’’ Spurgte jeg ham skarpt og kiggede afventende på ham og så hvordan han bare sad og kiggede køligt på mig uden at svare, hvilket jeg så tog som en svar.

’’Nej, det ville du nemlig ikke, Chris!. Jeg var så fucking tæt på at få min familie tilbage og så kommer hun og smadre det hele for mig man!. Og det gør man kræftedeme ikke imod mig!. Det kan jeg sku lige love for!’’ Sagde jeg spydigt og stak min hånd i lommen og hev mine smøger op og sked virkelig meget på, at man ikke måtte ryge indenfor her i studiet.. Der var jo kun drengene og mig og som om, at nogen fandt ud af det, når her ikke engang var en brandalarm!.

’’Bro, jeg forstår dig sku godt, og ja. Jeg havde sku nok gjort det samme.. Men problemet er at hele verden kigger med i dit liv og pressen skal sku nok finde ud af det, hvis du gør det.. Jeg prøver bare at sige, at det måske ikke er så smart at du gør det’’ Forklarede Chris imens jeg tændte min smøg og smed min pakke og lighter på bordet.

’’Hvad vil du ellers have, at jeg skulle gøre?.. Hyre en legemorder eller hvad?’’ Spurgte jeg spydigt og rejste mig op for at hente noget som jeg kunne aske min smøg på.

’’Nææ, drenge.. Hvis man vil have gjort noget, så skal man kræftedeme gøre det selv!’’ Fortsatte jeg spydigt da hverken Chris eller Ryan sagde noget til min sidste bemærkning overhovedet.

’’Så det er hvad du vil bruge din tid på nu?.. At finde Hailey?’’ Spurgte Ryan imens jeg åbnede et skab og hev et glas ud som jeg kunne bruge som askebæger.

Jeg lukkede skabet igen og gik så hen til køleskabet, hvor jeg åbnede glaslågen og hev 3 kolde øl ud, hvorefter jeg lukkede lågen igen og gik tilbage til sofaerne, hvor jeg satte mig ned og satte en øl foran drengene og derefter åbnede min egen øl og hældte en lille sjat op i glasset, så der var noget væske i bunden til at slukke gløder og smøgerne med.

’’Nej. Em er forhåbentlig stadig igang med at prøve at finde hende og imens, så vil jeg få mit skide album gjort færdigt, så jeg ikke har Scooters ånde i nakken konstant’’ Svarede jeg køligt og tog en tår af min øl.

’’Hvad så hvis Em ikke kan finde Hailey og hun får det barn?.. Hvad har du så tænkt dig?’’ Spurgte Chris og kiggede spørgende på mig imens jeg blev meget stille og bare kiggede helt køligt på ham.. Ærligt, så havde jeg slet ikke tænkt på, at vi ikke fandt Hailey overhovedet. Men hvis det skulle ske, at hun fik det barn.. Ja, så var løbet sku nok kørt..

’’Så frakender jeg mig ethvert ansvar og hvis hun siger til det offentlige og til medierne, at jeg er faren, så benægter jeg.. For det er ikke min unge det der!. Jeg har 2 børn og hvis jeg skal have flere, så skal det kræftedeme være med Maddie!... Men det kommer heller ikke til at ske, for jeg skal fandme nok finde hende!. Det kan jeg fandme love jer for!.. Maddie har det forfærdeligt over det, og jeg får hende aldrig 100% tilbage, så længe Hailey stadig går rundt med den syge idé om, at få det barn!..’’ Sagde jeg bestemt, så Chris og Ryan kiggede på hinanden og derefter tilbage på mig..

Deres blikke var ret opgivende, men jeg var sku ligeglad!. Jeg mente hvad jeg sagde!. Jeg skulle nok finde hende.. Og sørger for, at hun aldrig nogensinde fik det barn!. 

_______________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...