Let The Game Begin 7!. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2016
  • Status: Færdig
Efter at Maddie valgte at gøre det forbi med Justin, har hun mildt sagt ikke haft det godt. Justin selv er heller ikke på toppen. Han har startet et samarbejde med Scooter, som er hans nye manager og som presser ham meget på karrieren, men Justin har slet ikke overskud til at tænke i de baner.. Han tænker kun på Maddie, som han godt kan mærke, er røget langt ned og slet ikke virker som sig selv mere.. Og endnu værre bliver det, da Maddie får en opringning fra sin mor.. En opringning som man helst ikke ønsker at få!.. Hvordan kommer det til at gå Maddie, når hun for alvor tager sit liv op til overvejelse og mildt sagt virker opgivende?. Kan Justin formå at komme ind i Maddies liv igen?.. Og kan han forhindre, at han mister hende for altid?.. Er han virkelig parat til at ofre alt for Maddie, når det virkelig gælder?.. Find ud af det i den sidste serie af ‘’Let The Game Begin''

231Likes
1128Kommentarer
305971Visninger
AA

29. 1 År.

 

                            Location: Hotel Ritz, Madrid, Spanien. Dato: Tirsdag d. 15. Februar 2022, Kl. 01.04.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Justin, er det alle dine ting?..’’ Lød det fra Hugo som fik mig til at stoppe op og vende mig om imod ham.

’’Ja, bare tag det der ned i bilen og kom op og hent mig bagefter. Jeg skal lige have noget ordnet inden vi smutter’’ Svarede jeg kort og vendte mig igen om og gik videre hen imod sofaen, hvor min håndbagagetaske stod ved bordbenet til sofabordet.

Jeg smed mig virkelig træt ned i sofaen og pustede tungt ud før jeg lænede mig frem imod min taske og åbnede den og hev min Macbook frem og åbnede også den.

Hele min dag idag havde stået på arbejde.. Lige fra klokken 7 i morges, havde jeg lavet en aller helvedes masse interviews med blade, radioer og tv-shows.. Det mest trættende var nok det, at jeg enten skulle have en oversætter i øret eller ved siden af mig, hvilket gjorde at interviewene blev lige det længere at lave.. Bare fordi, at dem der skulle interviewe mig ikke kunne finde ud af at snakke engelsk.. Lige nu havde jeg virkelig tanken, at de så måtte sætte en der rent faktisk kunne engelsk til at interviewe mig, for det var fandme trættende at sidde og tale med 4 forskellige radiostationer, hvor der alle steder var en tolk til stede som først skulle have spørgsmålet, oversætte det, have mit svar og oversætte det tilbage til spansk.. God, det var trættende og det gav sku ikke ligefrem en lyst til at gå videre til det næste interview, da jeg vidste, at det ville blive på samme måde.

Da interviewene så var lavet, så stod den på signering af 5000 plakater, T-shirts, mit akustiske album og caps.. Kunne man lige tale om skrivekrampe?.. Oh yeah!.

Nu havde jeg så endelig fri, men desværre var det ikke specielt meget tid til at slappe af. Vi skulle hurtigt til lufthavnen, hvor vi skulle flyve til Rom, hvor jeg imorgen tidlig kl. 7 skulle stå på næste radiostation og være klar til at svare på de samme spørgsmål som jeg havde fået hele dagen idag.. Eller.. Næsten de samme i hvert fald.

Klokken var rundet 1 nu, hvilket betød, at jeg nok ikke fik særlig meget søvn igen i aften.. Præcis ligesom alle de andre dage på denne her fucking promoting-tour.. Ja, når jeg var træt så var jeg sku ikke oplagt til en skid, men jeg havde desværre ikke noget valg!. Jeg var vel det man kunne kalde godt gammeldags tvunget!.

Jeg skrev min kode til min Macbook og kom hurtigt ind på mit skrivebord. Ja, jeg priste mig sku lykkelig for, at det gik så hurtigt med at tænde en Mac eftersom, at jeg havde en smule travlt.. Men det her kunne jeg ikke udskyde længere!.

Hele dagen havde jeg gået og holdt øje med klokken for at sikre mig, at jeg stadig kunne nå det.. Heldigvis var jeg så heldig at befinde mig i Europa, hvilket gav mig 7 timer ekstra af den helt specielle dag, som jeg bare ikke måtte fremstå som om, at jeg havde glemt!.. Nemlig min lille datters fødselsdag!.

Jeg havde talt med Maddie igår og jeg lovede hende at ringe og sige tillykke til min babygirl inden kl. blev 19 i Nashville-tid.. Efter hvad jeg havde regnet mig frem til, så var klokken nu 18 hos dem, trods det, at det faktisk var blevet d. 15. i den tid som jeg befandt mig i.. Ja, nogengange var tidsforskellen sku en fordel.. Specielt nu, hvor jeg lige fik de timer ekstra til at nå det i.. For jeg havde sku virkelig ikke haft tid før nu.. Desværre.

Jeg klikkede på Skype-ikonet og så hurtigt Maddies navn stå øverst.. Og heldigvis som online!. Fedt, så slap jeg for at sende en besked til hende først om at hun skulle komme på Skype!.

’’Justin..’’ Lød det fra en alt for bekendt stemme som fik mig til at sukke og kigge over imod indgangen til min suite som pt. stod åben fordi Kenny, Hugo og Mike var ved at slæbe mine ting ned i bilerne.

’’Hvad?’’ Spurgte jeg lettere opgivende imens jeg pustede ud.

’’Vi skal videre. Du har ikke tid til det der nu. Pak sammen og kom med. Alle venter kun på dig’’ Sagde Scooter og stoppede op ved bordenden, hvor jeg sad lige ved siden af.

’’Alle kan godt lige vente 5 minutter.. Jeg har ventet hele dagen på at ringe hjem man’’ Småvrissede jeg træt og virkelig irriteret.. Ja, der skulle sku ikke meget til før den mand gjorde mig fucking irriteret.. Han skulle sku bare træde ind i et rum!.

’’Prøv og hør. Bare fordi det er dig det her handler om, så skal du ikke bare tro, at folk står standby for dig på den måde. Alt er parat og du sidder bare der og vil ringe hjem.. Det kan sagtens vente, for så meget hjemve kan du sku heller ikke have’’ Sagde Scooter bestemt og fik mig til at rase indeni.

’’Prøv og hør, jeg har fucking knoklet hele dagen og styrtet rundt for at overholde din stramme tidsplan imens min datter har siddet sammen med sin familie hele dagen og bare ventet på, at jeg skulle ringe til hende!. Hun har fødselsdag idag og lige om lidt bliver hun lagt i seng, så luk røven og respekter, at jeg har børn der er langt vigtigere end alt andet lige nu, okay!. Giv mig fucking 5 minutter, så jeg kan vise min datter, at jeg ikke har glemt hende på hendes fucking første fødselsdag man!’’ Vrissede jeg arrigt og hårdt af ham, da jeg rejste mig op, da jeg virkelig ikke brød mig om, at han stod og så så fucking meget ned på mig!.

Scooter stod bare og kiggede irriteret på mig i en del sekunder før han dog valgte at vende sig om og gå hen imod udgangen.

’’Tak!’’ Vrissede jeg bestemt og satte mig ned i sofaen igen.

’’Og luk døren efter dig, tak!. Det rager ikke nogen hvad jeg snakker med min familie om!’’ Kaldte jeg vrissende efter ham og fik ingen reaktion fra ham. Dog havde han tydeligvis hørt hvad jeg havde sagt eftersom, at han gjorde som jeg sagde og lukkede døren efter sig, så jeg var helt alene i min suites stue.

Jeg tog en dyb indånding og vendte blikket imod computeren, hvor jeg hurtigt klikkede på Maddies navn på Skype og ringede hende op.

Den begyndte hurtigt at ringe og jeg brugte ventetiden på at trække min cap af hovedet og kort køre min hånd igennem mit hår for derefter at sætte cappen tilbage på plads, hvilket jeg akkurat lige nåede at gøre før Maddie tog røret og jeg hurtigt så hende siddende i noget der lignede hendes onkels stue, hvor lyset var dæmpet, imens hun havde Mikayla på skødet.. Allerede nu kunne jeg se, at Mikayla var virkelig træt eftersom, at hun sad sidelæns og hang op af Maddies bryst med hovedet liggende på hendes skulder, hendes lille sut i munden og med hendes lyserøde natdragt med bamser på.

’’Se, skat. Daddy er på skærmen’’ Lød det hurtigt fra Maddie som talte til Mikayla imens hun pegede imod skærmen, hvilket fik Mikayla til at vende blikket ned på skærmen.

’’Hey prinsesse’’ Smilede jeg sødt og vinkede til hende og bemærkede, at hun straks opfattede, at det på skærmen var ret interessant.

’’Dad-y’’ Mumlede Mikayla og pegede imod mig, hvilket gjorde mit smil endnu bredere.

’’Heej, store pige.. Tillykke med fødselsdagen’’ Smilede jeg sødt til hende og holdte mit blik direkte ind i hendes store blå øjne.. Ja, hvem mon hun havde dem fra?.. Et hint?. Jeg havde brune øjne, såe..

’’Har du haft en god dag, prinsesse?’’ Spurgte jeg hende videre og bemærkede, at hun nikkede svagt imod computeren, hvilket fik mig til at smile.

’’Skal vi fortælle daddy, hvad du har fået idag?..’’ Spurgte Maddie hende og kyssede hende blidt på kinden.

’’Mm..’’ Mumlede Mikayla og nikkede svagt.

’’Hvad har du fået, prinsesse?’’ Spurgte jeg hende med et kærligt smil og tog slet ikke blikket fra skærmen.

’’Du har fået nogen klodser. Og nye bamser.. Og et lille køkken med lys og lyde i.. Og så har du fået en masse nyt tøj.. Er det ikke rigtig, skat?’’ Forklarede Maddie imens hun talte til Mikayla som nikkede bekræftende bagefter.. Ja, selvfølgelig var det Maddie der sagde det eftersom, at Mikayla slet ikke kunne sige så mange ord endnu..

’’Mlik’’ Mumlede Mikayla med sin sut i munden som gjorde det endnu sværere for hende at snakke.

’’Ja, du har også fået slik, og det måtte du slet ikke, men alle børnene tog dig med og sad og gav dig slik, ikke?’’ Sagde Maddie imod Mikaylas kind og afsluttede hendes sætning ved at kysse hende på kinden imens Mikayla smilede flabet over det faktum, at hun havde gjort noget som hun nok godt kunne høre, at hun ikke måtte.

’’Jamen det lyder da som om, at du har haft en dejlig fødselsdag så.. Hva, prinsesse?’’ Smilede jeg sødt til Mikayla som smilede med lidt lyd på imens hun lænede sig imod skærmen imens Maddie holdte hende om maven, så hun ikke faldt.

Jeg smilede skævt og lænede mig selv imod skærmen.. Eller rettere, kameraet øverst i min Macbook, og sendte hende så et par kyssemunden imens jeg lavede de berømte kysselyde.

’’Jeg elsker dig, prinsesse’’ Smilede jeg sødt til hende imens jeg trak mig lidt tilbage fra kameraet imens jeg tog en dyb indånding og bemærkede, at Mikayla lænede sig tilbage op af Maddie som kyssede hende på panden og krammede hende godt ind til sig, hvorefter hun vendte blikket imod mig.

’’Hvorfor ringer du så sent?’’  Spurgte Maddie mig roligt og kiggede spørgende på mig.

’’Fordi Scooter har linet interviewes og signeringer op til mig hele dagen, så jeg havde ikke tid før nu.. Og det var lige før at Scooter ikke engang lod mig ringe hjem, for de andre står klar til at vi skal flyve til Rom om lidt, hvor jeg kl. 7 imorgen tidlig skal lave et nyt interview.. Og klokken er 1 om natten nu, så jeg får sku nok ikke meget søvn.. Men fuck det. Hellere ingen søvn end at glemme og ringe til min prinsesse på hendes første fødselsdag’’ Forklarede jeg kort og lettere opgivende imens jeg tog min Macbook fra bordet og lænede mig tilbage i sofaen, svang fødderne op på bordet og satte computeren på mine ben, hvor jeg derefter lagde hænderne om i nakken og foldede mine hænder sammen.

’’Det var lige før at du ikke nåede det. Selvom Mikayla har fået slik idag, så er hun virkelig træt allerede.. Men det er jo klart når alle familiens unger har leget med hende hele dagen, så hun ikke har fået sin middagslur’’ Forklarede Maddie og fik mig til at nikke kort og forstående.

’’Hvad laver Liam så nu?’’ Spurgte jeg nysgerrigt og afslappet.

’’Han har fået lov til at sove hjemme ved min moster og 2 af hendes 4 børn, som ikke er flyttet hjemmefra endnu..’’ Svarede Maddie roligt og fik mig til at nikke svagt.

’’Hvordan har du det idag?’’ Spurgte jeg hende roligt og afslappet.

’’Jeg kan godt mærke, at jeg har været lidt for meget på idag, da huset har været fyldt med gæster og massere af unger i alle aldre, såe..’’ Svarede Maddie og fik mig til at nikke forstående..

Jeg var begyndt at forstå, at for mange mennesker omkring Maddie ikke var nogen særlig god idé for tiden. Hun havde det virkelig ikke så godt med det og i de sidste par dage havde hun ikke lavet andet når vi talte sammen end at sidde og forklare om den kæmpe knude og den ubehagelige følelse hun fik i kroppen bare ved tanken om at huset blev propfuldt af gæster idag pga Mikaylas fødselsdag.. Okay, vi havde selvfølgelig talt om andet, men de følelser hun fik omkring mange mennesker, snakkede vi tit om.. Som hun sagde det, så havde hun mest lyst til at aflyse, men eftersom, at det var Mikaylas første fødselsdag, så ville Maddie have, at hun skulle fejres.. Og nu hvor jeg ikke var der, så følte hun samtidig heller ikke, at hun kunne tillade sig at opholde sig på værelset imens der var gæster, som om, at hun slet ikke var der.. Og det kunne jeg sådan set godt følge hende i..

’’Så i skal begge to bare op og sove nu eller?’’ Spurgte jeg og hentydede selvfølgelig til hende og Mikayla.

’’Ja, det tror jeg.. Jeg er så udkørt og føler, at jeg har været på nonstop i 48 timer.. Jeg har det ikke ligefrem super fedt lige nu’’ Sagde Maddie stille og tog en dyb indånding ved hendes sidste sætning.

’’Okay. Så lad os ligge på nu, så i kan komme op og få noget ro, babe.. Du kan bare ringe, hvis det er, ikke?’’ Sagde jeg roligt og kærligt til hende og fik hende til at nikke svagt.

’’Det skal jeg nok..’’ Svarede Maddie kort og lænede sig frem imod skærmen sammen med Mikayla.

’’Kan du vinke farvel til daddy, skat?’’ Spurgte Maddie Mikayla imens hun kiggede ned på hende.

’’Farvel, prinsesse.. Kan du sove godt?. Vi ses snart, ikke?’’ Sagde jeg kærligt og roligt imens jeg vinkede imod skærmen.

’’I lige måde, daddy’’ Sagde Maddie roligt imod Mikayla som sad og vinkede træt imod skærmen sammen med Maddie, som kort efter vendte blikket imod mig.

’’Vi ses’’ Sagde Maddie kort og fik mig til at nikke svagt.

’’Yeah.. Love u, babe’’ Sagde jeg roligt og kiggede hende i øjnene.

’’I lige måde.. Hey’’  Svarede Maddie kort.

’’Hey..’’ Svarede jeg kort, hvorefter hun lagde på og jeg tog en dyb indånding og bare klappede min computer sammen.. Egentlig havde jeg slet ikke lyst til at rejse, men igen.. Så var jeg så godt som tvunget!.

 

               Location: Onkel Davids gård, Nashville, Tennessee. Dato: Mandag d. 14. Februar 2022, Kl. 18.10.

 

*Maddies Synsvinkel*

 

Jeg tog en dyb indånding imens jeg klappede min Macbook sammen og derefter lagde begge arme om Mikayla imens jeg lænede mig træt tilbage i sofaen og lukkede øjnene.

’’Hvorfor sagde du det ikke til ham?’’ Lød det roligt fra Noah som fik mig til at åbne øjnene igen og vende blikket lige over på ham, da han sad i sofaen overfor mig, hvor kun sofabordet var imellem os.

’’Hørte du ham ikke?.. Han har haft en virkelig lang dag, som har udmattet ham helt vildt og han skal videre til Rom nu.. Egentlig så tror jeg slet ikke, at det er noget jeg bør sige imens han er på promoting-tour..’’ Svarede jeg ham træt og opgivende, men med en meget lav og rolig tone.

’’Hvornår vil du så fortælle ham det?..’’ Spurgte Noah og kiggede spørgende på mig.

’’Den dag jeg er mere sikker.. Lige nu er det jo kun en overvejelse’’ Sagde jeg opgivende og rettede mig op i sofaen med Mikayla og derefter rejste mig op, så jeg kunne komme op i seng med hende og selv også ligge mig til at slappe af.. Nu håbede jeg bare, at jeg kunne sove hele natten igennem.. Godt nok var jeg begyndt at sove meget bedre, men klokken var jo ikke så meget og jeg tvivlede på, at jeg sov mere end 8 timer.. Det plejede jeg i hvert fald ikke. Kun i meget sjældne tilfælde.

’’Vi går op i seng nu.. Godnat, Noah’’ Sagde jeg roligt til Noah før jeg vendte mig om og gik imod udgangen af min onkels stue, hvor kun Noah, jeg selv, Mikayla og hundene havde befundet os eftersom, at min onkel havde noget papirarbejde der skulle ordnes..

’’Maddie?’’ Lød det kort fra Noah som fik mig til at stoppe op og vende mig om imod ham imens jeg havde Mikayla i armene.

’’Jeg forstår dig godt.. Det er et svært valg at træffe..’’ Sagde Noah roligt og fik mig til at nikke svagt.

’’Tak for forståelsen’’ Svarede jeg ham roligt og kiggede afslappet på ham.

’’Kan du huske dengang du boede her?.. Hver gang du havde brug for at tænke.. Hvad gjorde du så?’’ Spurgte Noah mig roligt imens han rejste sig op og gik roligt imod mig.

’’Jeg red en dejlig lang tur’’ Svarede jeg uden at tøve, da jeg ikke engang behøvede at tænke mig om på den der.. For det stod stadig virkelig klart for mig.

’’Nemlig.. Hvorfor tager vi så ikke ud og rider imorgen imens Liam får hjemmeundervisning af sin lærer?.. Min far kan jo sagtens kigge efter Mikayla?’’ Forslog Noah og kiggede spørgende og roligt på mig.

’’Vi kunne ride en tur ned til vandfaldet?.. Ligesom vi plejede’’ Forslog Noah med et sødt smil og fik mig til at nikke svagt.

’’Lad os se på det imorgen, okay?’’ Sagde jeg roligt og kiggede afslappet på ham imens han nikkede forstående til mig.

’’Okay.. Sov godt.. Begge to’’ Svarede Noah roligt og nussede kort Mikayla på kinden, da han sagde ’’begge to’’.

’’Tak.. Godnat’’ Sagde jeg roligt og vendte mig derefter om og gik videre hen imod udgangen af stuen, så jeg kunne komme ud i gangen og ovenpå til mit og ungernes værelse imens jeg fornemmede at hundene fulgte efter os.

Indrømmet.. En ridetur lød virkelig godt eftersom, at jeg vidste, at det gav mig så dejlig meget ro at ride.. Noah havde helt ret når han sagde, at jeg altid plejede at ride, når jeg skulle tænke over nogen ting da jeg boede her, og tit så fandt jeg også løsninger på mine tanker, følelser og problemer, når jeg red. Men lige nu havde jeg det virkelig ikke særlig godt i mig selv. Alle de mennesker der havde været her idag som jeg skulle snakke med.. Ja, okay, det var min familie, men for mange mennesker omkring mig havde jeg det ikke så godt med efter, at jeg var blevet syg..

Selvfølgelig kunne jeg håbe på, at jeg havde det bedre imorgen.. Ikke nødvendigvis 100% fantastisk, men bare lidt bedre, og med lidt mere overskud end nu, for.. Jeg vidste at det at ride en tur tit havde hjulpet mig med diverse ting.. Måske skulle jeg bare gøre det uden at bekymre mig om hvor godt jeg havde det, og så bare fokusere på tanken om hvor meget afklaring og luft til hjernen jeg fik af en enkelt, men lang ridetur i rolige og smukke omgivelser?.. Nå, det måtte jeg se på imorgen.. 

_______________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...