FUCKING FAITH

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 19 jul. 2016
  • Status: Igang
Nogle gange finder man kærligheden de underligste steder, og andre gange er det lige foran en. Kærlighed er en underlig ting, den er så kvælende og på samme tid helt fantastisk. Men hvad sker der hvis man ikke tør tro på kærlighed?

Læsning på eget ansvar :)
Opdatere hver uge<3
ps. 1D er ikke "berømte"

4Likes
0Kommentarer
2468Visninger
AA

10. 9

u5. december 2014            

 ”Klokken er 8 du skal op!” Min far tænder lyset på mit værelse og jeg gemmer mit hoved under puden.

”Jasie?” min fars gamle jeg kommer mere og mere tilbage for hver dag der går. Forfærdeligt!

”Ja…” Sukker jeg og kigger på ham. Han nikker og lukker døren efter sig. Jeg stikker det ene ben ud og lader det lande på det kolde trægulv. Jeg gør det sammen med det andet ben og sætter mig op. Jeg kigger på mig selv i spejlet og køre mine fingre over mine sprukne læber. Det minder mig om Harry. Han har skrevet et hav af beskeder, som jeg ikke kan svare på eftersom min far har bandlyst min mobil. Vi havde en meget lang snak om drenge, tatoveringer, rygning og sex. Det var ikke den rareste samtale at have med min far må jeg indrømme, men lad os bare sige at jeg nok aldrig nogensinde kommer til at have sex uden at tænke på min fars ord. Og nu må jeg ikke se Harry mere, hvilket er noget bullshit. Eftersom det ikke var ham der fik mig til at ryge. Vi stod og råbte og skreg ad hinanden indtil han tog min mobil.

Jeg rejser mig op fra sengen, går hen til kommoden, finder et par sorte jeans og en sort hootie og tager det på. Bagefter køre jeg hurtigt en børste igennem mit hår og går nedenunder. På gelænderet hænger der små juledyr.

”Julepynt er lig med glæde.” Havde min far sagt da jeg fangede ham i at pynte i køkkenet. Jeg træder ind i køkkenet hvor to rensdyr overbeglor mig.

”værsgo.” min far rækker mig en madpakke og et æble.

”Tak.” Svare jeg koldt og tager imod det. Jeg tager en bid af æblet og ligger madpakken i min skoletaske. Jeg tager sko og jakke på og det samme gør min far.

Der er stille i bilen, så jeg finder min mobil og øretelefoner frem og trykker shuffle på min mobil. Follow you med Bring me the Horizon fylder mine øre. I dette øjeblik er jeg følesløs og er egentlig ligeglad med alt.

”God dag.” Min far smiler til mig og stopper bilen. Jeg sender ham et falskt smil og stiger ud af bilen. Luften er kold og fugtig. Jeg kan mærke min næse blive rød og mine fingrespidser begynder at stikke, men jeg er ligeglad. Da jeg kommer indenfor bliver jeg med det samme mødt af Abbygale. Man skulle tro hun havde stået og ventet på mig.

”Hej.” Hun smiler stort.

”Hej.” Jeg gengælder smilet.

”Hvordan går det?” Hun ser anderledes ud end hun plejer.

”Fint, hvad med dig?” Jeg kigger spørgende på hende.

”Helt fantastisk.” Svare hun.

”Hvad er der sket?” Jeg smiler på hendes vegne.

”Okay… så i går var mig og Tom sammen hos ham, eftersom hans forældre var ude af byen og så…” Hun smiler stort.

”Og så hvad?” Spørge jeg nysgerrigt selvom jeg egentlig godt ved hvad hun skulle til at sige, jeg syntes bare hun skulle have lov at sige det højt.

”Vi havde sex.” Hun hviner lavt og hendes øjne skinner.

”Tillykke.” Svare jeg og giver hende et sidekram.

”Tak.” Svare hun stolt.

”Jeg har brug for noget luft.” siger jeg og kigger på uret.

”Jamen der er kun to minutter til timen starter.” Hun kigger bekymret på mig.

”Bare rolig, vi ses til timen.” Jeg smider min taske ind i mit skab og går udenfor. Jeg stiller mig lidt væk fra de ”seje” elever, som står samlet i en gruppe. Jeg finder min cigaret pakke frem. Ja det kunne min far ikke holde mig fra, men hvad han ikke ved har han ikke ondt af. Jeg tænder den og tager et hiv. En ro breder sig i min krop, men det eneste der virkelig kunne berolige mig er Harry. Jeg tager endnu et hiv og smiler forsigtigt til gruppen der står og kigger i min retning. Da jeg er færdig med smøgen lister jeg indenfor og går til time. Jeg skal have engelsk, som er lidt lort eftersom vi snakker om hamlet. Som før var min yndlingsbog af Shakespeare, men nu minder den mig kun om død og sorg.

”Du kommer for sent.” Mr. Kelly ser ikke helt glad ud.

”Undskyld.” Svare jeg og sætter mig på min sædvanlige plads ved vinduet bagerst i klassen. Abby sender mig et blik fra første række, jeg smiler bare og kigger ud af vinduet. Det er mørkt, men man kan lige ane skyerne, som svæver forbi. Ligesom minder. I det ene sekund sker de og i det næste er det kun et minde man har liggende i baghovedet. Og når man så ikke er her mere er der ingen til at huske minderne mere. Ligesom skyerne, der er på himlen og kan ligne alt fra dyr til frugter. Men lige pludselig opløses skyen og så er det det.

”Jasie?” Mr. Kelly afbryder mine tanker. Jeg smiler undskyldende til ham. Han giver mig et advarende blik og vælger så en anden.

Da timen endelig er slut skynder jeg mig ud og høre Mr. Kelly kalde, men jeg lader som ingenting og går videre.

”Jasie for helvede.” Abbygale kommer bagfra. En dame som ligner en alt for genkendelig person går forbi mig og Abbygale. Jeg vender mig om og ser ansigtet igen.

”Jeg har lige brug for to minutter.” Jeg hiver efter vejret og det føles som om mit hoved køre rundt og mine lunger presser sig sammen.

”Er du okay?” Hun ser bekymret ud.

”Ja.” Svare jeg og løber ind på et toilet. Luften føles tyk og klam omkring mig. Jeg finder hurtigt vej op til vinduet og kravler ud. Min vejrtrækning bliver nogenlunde stabil og jeg sætter mig ned af muren med hovedet i mine knæ. Hvad skete der lige der? Jeg bore mine negle ned i mine håndflader og tvinger min krop til at slappe af. Hvorfor lige nu? Jeg kan ikke holde tanken om at gå ind på skolen igen ud, så jeg beslutter mig for at løbe hjem.

  **********

undskyld at jeg ikke har udgivet noget i lang tid nu, men har bare haft så meget om ørene her på det seneste, skal nok prøve at stramme op

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...