FUCKING FAITH

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 19 jul. 2016
  • Status: Igang
Nogle gange finder man kærligheden de underligste steder, og andre gange er det lige foran en. Kærlighed er en underlig ting, den er så kvælende og på samme tid helt fantastisk. Men hvad sker der hvis man ikke tør tro på kærlighed?

Læsning på eget ansvar :)
Opdatere hver uge<3
ps. 1D er ikke "berømte"

4Likes
0Kommentarer
2465Visninger
AA

9. 8

 

1. december 2014

”Det er sødt og alt sådan noget, men ellers tak.” jeg vender mig om og begynder at gå.

”Hvorfor?” Han tager fat i mig.

”Jeg har sagt at jeg ikke er interesseret i et forhold.” Jeg lukker øjnene for ikke at komme til at kigge på hans fantastiske fyldige læber som enhver pige ville bøje sig for. Stop dig selv!

”Hvad med venskaber?” Han holder stadig i min arm.

”Heller ikke.” Jeg har stadig ikke åbnet mine øjne.

”Hvorfor?” Kan han dog ikke lade vær med at stille spørgsmål.

”Det eneste jeg gør er at skubbe folk væk!” Jeg har taget et skridt væk fra Harry og har igen åbnet mine øjne.

”Så lad vær med det!” Siger han bestemt.

”Kan du ikke fatte at jeg bare ikke kan have venner?” Nærmest råber jeg.

”Jo… Det kan jeg godt, men jeg gider ikke.” Hans stemme forbliver rolig.

”Kan du ikke selv se det? For tredje gang inden for højest 2 uger vi skændes.” jeg slår opgivende ud med armene.

”Det ved jeg godt, men jeg tror inderst inde på at du savner at være sammen med andre end dig selv og din far.” han trækker mig ind i et kram, uden jeg forsøger at gøre modstand. Han har vel da ret på nogle punkter.

”Jeg er bare bange for at jeg ikke kan samle stykkerne op igen, hvis jeg bliver knust.” Jeg snakker ind i hans skjorte.

”Jeg ville aldrig såre dig med vilje.” Han strækker hans arme så vi står ansigt mod ansigt. Jeg læner automatisk mit hoved lidt imod hans og han gør det samme til vores læber mødes. Jeg tøver lidt i starten, men begynder at gøre kysset mere intenst. Hans tunge lister langsomt igennem mine læber og vikler sig i min tunge. En følelse af skyld og glæde fylder min krop og i panik bider jeg sammen. Fuck! Akavet.

”Av.” Harry griner uden at flytte hans læber fra mine.

”Undskyld.” Jeg tager et skridt væk i skam.

”Hey, det er okay.” Han griner mere da han ser mit tomatrøde fjæs.

”Undskyld igen.” Sukker jeg og vender mig.

”Det er okay.” Harry tager min hånd, vender mig om og kysser mig igen, men denne her gang mere lidenskabeligt. Han tager fat om min læn og jeg køre mine fingre igennem hans fugtige hår. Mine ben føles som gele og ryster. Jeg svinger mine ben omkring Harrys hofter og han holder mine lår. Alle bekymringer er pludselig væk og jeg ville ønske at vi kunne stå sådan her for evigt. Jeg hiver mig fra kysset, holder om han nakke og lægger mit hoved på hans skulder. Han klemmer mine lår og underligt nok, kan jeg godt lide det. Der er stille, men stilheden er ikke akavet, mere rar og tryg. Jeg holder strammer fat om hans nakke og kysser ham på halsen. Harry sætter sig stille ned på græsset og jeg stopper.

”Jeg ville ønske du så dig selv, som jeg ser dig lige nu.” Han fjerne et hår fra min pande.

”Ja…” Jeg tager hans hånd og studere ringen. Den har små indgraveringer der ligner små bamser.

”Jeg fandt den engang i skoven.”

”Den er ret cool.” Jeg køre min tommelfinger over ringen.

”i guess.” Han trækker på skuldrende og fletter hans fingre ind i mine. Det føles så rigtigt. Jeg kigger lidt på vores flettede hænder og flytter det så til hans krystalgrønne øjne. Han smiler sødt så hans smilehuller kommer til syne. Jeg køre min frie hånd over dem. En dråbe lander på min pande og køre langsomt ned. En dråbe mere lander på mig og en til og en til. Det regner. Jeg griner højt og læner mit hoved til bage for at mærke dråberne lande på mit ansigt. Harry kysser min hals og bevæger sig langsomt op til min mund. Jeg smiler og gengælder kysset. Det føles lidt klamt at hans læber er våde, men det har jeg egentlig slet ikke noget imod.

 

”Hvad er klokken?” Jeg kigger på Harry som allerede kigger på mig.

”Halv seks.” Han kigger på hans ur. Det virker ikke som om vi har været her i mere end en time, men åbenbart. Vi har bare ligget og kigget på skyerne.

”Jeg må vist hellere komme hjem før min far tilkalder politiet.” Jeg lægger mig om på siden så jeg kigger på Harry.

”Ja.” Han kigger op igen.

”Det var rart.” Jeg rejser mig op.

”Var?” Han rejser sig også.

”Det ER rart,” Skynder jeg mig at rette det til.

”Tak.” Han Tager en arm omkring min skulder og vi går hen til bilen. Jeg sætter mig ind og Harry starter bilen og køre. Jeg studere ham hele turen til vores hus.

”Vi ses snart igen.” Han stopper bilen.

”Vi ses.” Jeg kysser ham blidt og stiger ud af bilen. Jeg vinker til ham og går indenfor.

”Jasie?” Min far lyder ikke glad.

”Ja?..” Jeg går ind i stuen.

”Hvor har du været henne?” Han ser sur ud.

”Ude med Harry.” Svare jeg og går.

”Du skulle have ringet.”

”Jeg ved det, undskyld.” Jeg går op af trappen.

”Jasie… jeg vil ikke have at du ser ham Harry igen.” Han kommer ud i gangen.

”Hvorfor ikke.” Det føles som at blive stukket i hjertet.

”Fordi han ikke er godt selskab!” Han ser virkelig sur ud.

”Far helt ærgerligt det…..”

”Lad vær med at være så egoistisk for en gangs skyld:” Han afbryder mig.

”Jeg går i seng.” Nærmest råber jeg og løber op på mit værelse og smækker døren. Jeg ligger mig i sengen og har lyst til at græde, men jeg kan ikke.              

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...