FUCKING FAITH

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 19 jul. 2016
  • Status: Igang
Nogle gange finder man kærligheden de underligste steder, og andre gange er det lige foran en. Kærlighed er en underlig ting, den er så kvælende og på samme tid helt fantastisk. Men hvad sker der hvis man ikke tør tro på kærlighed?

Læsning på eget ansvar :)
Opdatere hver uge<3
ps. 1D er ikke "berømte"

4Likes
0Kommentarer
2484Visninger
AA

8. 7

28 november 2014.

”En forklaring, tak.” min far braser ind på mit værelse.

”Okay…” Jeg kigger på ham, han har sorte rander under øjnene.

”så…” Han lægger sine arme på kors. 

”Okay så… I går da vi kørte fra daten, som for resten var ude på landet. Nå men altså da vi skulle køre tilbage var der sket et trafikuheld, så vi kunne ikke komme videre. Og Harrys forældre ejer åbenbart den skov der, så vi tog hjem til og sov og i dag satte han mig så af her.” Jeg smiler falskt til ham.

”Okay...” han står lidt og fordøjer det.

”Bare rolig jeg skal højest sandsynlig ikke hænge ud med ham igen.” jeg kigger ned på mine hænder.

”Skat, du ved du kan snakke med mig om alting… også drenge.” Han står lidt og svajer frem og tilbage.

”Det ved jeg far.” Jeg rejser mig op og giver ham et kram. 

”Det er godt.” Han gengælder krammet.

***

1 december 2014.

”Hej søde.” Abbeys lyse stemme fylder gangen.

”Hejsa.” Jeg smiler hurtigt til hende og kigger så ind i skabet igen.

”Har du svaret Harry endnu?” Jeg fortryder at jeg fortalte hende det, det er det eneste hun spørger til her for tiden.

”Nej.” Svare jeg lidt for koldt.

”Okay… vi ses til frokost.” Man kan høre at hun er såret.

”Okay.” Hvorfor er jeg så ond overfor hende, vi plejede at være så tætte. Men jeg er jo fantastisk til at ødelægge alting. Jeg har lyst til at slå mig selv, men så vil folk tro at jeg psykisk syg. Men det er jeg måske rent faktisk. Jeg ryster tanken væk og finder endelig min engelsk-litteratur bog frem.

”I dag skal vi fokusere på…” Mr. Kelly stopper op og kigger over mod mig. Fuck! Det er min mobil der ringer

”Du må hellere tage den.” Han smiler overbærende til mig. Jeg nikker og går ud på gangen for at tage telefonen. Det er Harry. Selvfølgelig!

”Hvad vil du?” Spørger jeg koldt.

”Du har ikke ringet til mig.” Jeg har savnet hans stemme.

”Kan du ikke tage et hint?” 

”Næh… ikke når hintet kommer fra dig.”

”Du ydmygede mig lige totalt i timen.” 

”Men du tog den.” man kan høre hans fnys.

”Du driver mig til vanvid!” Jeg sukker.

”Tak.” Hans stemme er sarkastisk.

”Ringede du bare for irritere mig?” 

”Næh egentlig ikke.” 

”Så hvorfor ringede du?” Jeg ruller øjne, selvom han ikke kan se det.

”For det første så ved jeg at du lige rullede øjne af mig.” 

”Og hvordan ved du det.” Afbryder jeg ham. 

”vend dig om.” 

”Okay…” Svare jeg skummelt og vender mig om. Henne af gangen står han.

”Det er for sent at flygte.” Han smiler fjoget.

”Hvad laver du her?” Jeg snakker stadig ind i telefonen.

”Jeg er kommet for at hente dig.” Man kan høre hans selvsikkerhed.

”Jeg skal ingen steder.” svare jeg stædigt.

”Tro om igen.” Han løber hen imod mig. Og før jeg når at reagere har han fat i min arm.

”Jeg vil ikke.” Jeg prøver at gå hen til klassen igen, men Harry løfter mig op, så jeg hænger over skuldrene på ham. ”Giv slip!” Jeg slår ham på ryggen.

”Det er heldigt at du er så tynd.” Han griner lidt.

”Fuck dig.” Jeg opgiver og hænger bare slapt ned af ham.

”Tja… okay.” Han griner fjoget.

”Haha.” siger jeg sarkastisk og slår ham.

”Hej.” Harry går forbi Security guiden.

”Goddag.” Security guiden smiler til Harry.

”Øhm… hvordan?” Vi går ud af døren.

”Han er en ven af familien.” Han sætter mig endelig ned.

”Tak.” Jeg sætter mig ind i den dyre bil.

”Skulle det være en anden gang.” Harry smiler.

”Nej tak.” Jeg kigger koldt på ham.

”Emne skift. Hvordan har du det?” Sig mig, holder den dreng aldrig kæft?

”Fint.” Svare jeg ironisk.

”Godt at høre.” Han hørte vist ikke ironien. Spade. Han tænder for musikken. Im still standing med Elton John. Hun elskede den sang.

”Sluk!” Siger jeg surt.

”Okay.” Han slukker musikken. Vi køre lidt i stilhed. Jeg smugkigger lidt på Harry. Han køre en hånd igennem håret, hvilket får mig til at bide mig selv i læben. Han fniser lidt. Busted. Fuck mig. 

”Du ret sød.” Han lægger en hånd på mit lår.

”Tak.” Svare jeg koldt og kigger igen på vejen. Han griner lidt, men siger ikke mere. Efter 5 minutters stilhed holder Harry endelig ind. 

”Hvad skal vi her?” Jeg kigger på træerne.

”Vi skal ud at sejle.” Hanstiger ud af bilen.

”Ellers tak.” Sukker jeg.

”Den hårde eller lette metode? Du bestemmer.” Han løfter skuldrene.

”Fint.” Siger jeg irriteret og stiger ud af bilen. Harry tager fat i min arm og vi går ned til en sø. En robåd er pyntet med et tæppe og puder.  

 

---------------

UNDSKYLD AT KAPITLET FØRST UDKOMMER I DAG, MEN HAR IKKE RIGTIGT HAFT TID TIL AT SKRIVE, EFTERSOM JEG LIGE ER FLYTTET SKOLE. OG DA JEG SÅ KOM HJEM VILLE JEG BARE CHILLE MED MIN FAMILIE... <3

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...