FUCKING FAITH

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 19 jul. 2016
  • Status: Igang
Nogle gange finder man kærligheden de underligste steder, og andre gange er det lige foran en. Kærlighed er en underlig ting, den er så kvælende og på samme tid helt fantastisk. Men hvad sker der hvis man ikke tør tro på kærlighed?

Læsning på eget ansvar :)
Opdatere hver uge<3
ps. 1D er ikke "berømte"

4Likes
0Kommentarer
2452Visninger
AA

7. 6

28 november 2014

”Harry?” Jeg visker og vender mig om. Han sover. Selvfølgelig! Hvad skal jeg så gøre, bare gå rundt i hans forældres hus? Jeg sidder lidt og studere hans ansigt. Hans mund er kun lidt åben og man kan kun lige se hans fortand. Hans krøllede hår er pjusket. Hvor er han altså bare nuttet. Jeg ryster på hovedet og sætter mig op. Jeg sidder lidt og bare stiger på en Queen plakat. Jeg rejser mig op og samler mit tøj op fra lænestolen der står i hjørnet. Jeg åbner stille døren ind til badeværelset, jeg står lidt og kigger på bruseren og beslutter mig for at gå i bad. Jeg gør vandet ulideligt varmt, men jeg elsker den brændende følelse mod min hud. Dampen gør bruserglasset helt dugget.

”Jasie?” Harrys stemme overdøver lyden af vandet.

”Harry?” jeg køre mine fingre igennem mit hår.

”Kan du godt lide dampbade.” han griner.

”for det første ja jeg elsker at blive brændt og for det andet undskyld at jeg ikke spurgte om jeg måtte tage et bad.” Jeg læner mig op af den kolde væg. Man regner lidt med at når der er så meget damp at det ville gøre fliserne varme men næh nej du, kold som en jordbæris.

”Det er okay.” Han sætter sig ned på toilettet. Jeg slukker vandet og trækker vejret dybt.

”må jeg låne et håndklæde?” Jeg åbner døren så mit hoved lige kan komme igennem.

”Selvfølgelig.” Han kaster et håndklæde, som lander på gulvet lige foran brusekabinen. Jeg står som forstenet, eftersom jeg bliver nød til at række ud efter det.

”Nu skal jeg.” Harry rejser sig, samler hånklædet op og giver det til mig.

”Tak.” Jeg tager imod det og lukker bruserdøren igen. Jeg tørre mig hurtigt og vikler håndklædet rundt om min krop. Jeg tager et skridt ud af badet. Harry kigger på mig med store øjne. Han har ikke taget tøj på endnu. Hvorfor kigger jeg på sådan noget?

”Hvad?” Jeg skuler til ham.

”Ikke noget.” Han ryster hovedet og kigger væk.

”Så siger vi det.” Jeg går hen til vasken og skyller min mund. Da jeg læner mig op igen sker det værst tænkelige. Håndklædet falder ned. Jeg kan mærke mine kinder blive røde. Jeg samler hurtigt håndklædet op og vikler det omkring mig. Jeg vender mig om og kigger på Harry som er ved at flække af grin. Og mig som troede at mine kinder ikke kunne blive mere røde.

”I det mindste har du ikke en hæslig krop.” Harry kan ikke holde sit grin inde mere.

”Årh tak.” Jeg ruller med øjnene og finder endnu et håndklæde.

”Hvad skal du bruge det til?” Han kigger skummelt på mig.

”Til det her.” Jeg slår ud efter ham med håndklæde, til mit held rammer det ham.

”Når er det der vi er nu?” Han finder selv et håndklæde og slår ud efter mig. Jeg hviner og flygter ind på værelset. Han er lige i hælene på mig. Han når at tage fat i min hånd og hiver mig ind imod ham.

”Giver du op?” Harry smider håndklædet og tager fat i mig med begge hænder.

”Aldrig.” Griner jeg.

”Det får vi at se.” Han løfter mig op og smider mig på sengen. Og så begynder han at kilde mig.

”Stop.” Jeg kan næsten ikke trække vejret. Mine ben sprætter, men Harry sætter sig hurtigt på dem og begynder at kilde mig under armene.

”Stop nu.” Jeg griner stadig.

”Giver du op?” Han stopper i et split sekund.

”Nej.” Griner jeg og tager fat om hans nakke, for at vende ham, så jeg lægger øverst. Og overraskende nok virker det. Jeg begynder at kilde hans hals, men intet kommer ud. Jeg køre stille mine fingre ned til hans mave, og et støn kommer fra hans mund. Og jeg kan mærke noget mod håndklædet. Han bliver helt rød i hovedet og det er jeg ret sikker på jeg også er. Men jeg stopper ikke, jeg negynder at kilde lige over hans hofter og han bryder ud i grin.

”Stop.” Hans stemme kæmper for at komme ud.

”Giver du op?” Jeg bliver ved med at kilde ham.

”Ja!” griner han.

”Jeg vandt.” Jeg smiler og stopper med at kilde ham.

”Bare vendt.” Han smiler fjoget.

”Det gør jeg.” Jeg rejser mig op og ignorere bulen i hans underbukser. Jeg går ud på toilettet og tager mine trusser og hans T-shirt på. Så går jeg ud igen. Harry har fået bukser på nu. Jeg tager min bh der hænger på stolen og tager den på uden om trøjen, og smider trøjen bagefter. Hvorfor Jasie? Nu står du her med kun undertøj. Jeg lægger hænderne foran mit ansigt for at skjule mit tomatfjæs. Så tager jeg hurtigt kjolen på.

”Det kan være at min søster har noget tøj du kan låne.” Før jeg når at protestere er Harry smuttet ud af døren.

”Værsgo.” Harry kommer ind af døren med et par bukser og en bluse. Jeg tager imod det og går ind på toilettet. Jeg har ydmyget mig selv nok for i dag. Jeg smider kjolen og tager først bukserne på, de er lidt for store, men ellers er de fine. Bagefter tager jeg trøjen på som viser sig at være lidt meget nedringende. Det må gå an. Siger jeg til mig selv og går igen ind på værelset.

”Så… klokken er allerede halv tolv, så hvad siger du til at jeg giver frokost?” Harry kigger forventningsfuldt på mig.

”Okay.” Jeg smiler og følger efter ham ned til hoveddøren.

”Håber vi snart ses igen Harold.” Nick smiler og åbner døren for os.

”Okay.” Svare han let irriteret.

”Farvel Nick.” Jeg smiler til ham og han gengælder det.

”På gensyn.” Nick lukker døren efter os.

”Hvorfor gjorde du det?” Harry sætter sig ind i bilen.

”Gjorde hvad?” Spørger jeg halv fornærmet over at han ikke åbnede døren for mig som han normalt gjorde.

”Spiller så sød.” Han efterligner min stemme.

”Hold din fucking kæft!” Nærmest råber jeg.

”Ups det var vist ikke særlig sødt.” Et fnys kommer fra hans mund.

”Stop bilen!” Råber jeg.

”Kan du ikke klare lidt modstand?” Harry stopper ikke.

”Nej det kan jeg ikke! Stop så bilen!” Jeg råber så højt jeg kan.

”Okay slap af.” Harry køre ind til siden og stopper bilen. Jeg nærmest springer ud i sneen. Jeg føler at jeg nærmest ikke kan få vejret. Jeg prøver at trække vejret roligere, men det hjælper ikke rigtigt. Harry må have set mit panikanfald, da han stiger ud og kommer hen til mig.

”Undskyld jasie, det var ikke meningen at give dig et panikanfald.” Han lægger si hånd på min ryg.

”Bare kør mig hjem.” Jeg har fået pusten tilbage. Han siger ikke noget, men går ind i bilen. Jeg rejser mig op og sætter mig ind.

resten af turen er der ingen der siger noget indtil vi kommer til mit hus.

”Undskyld.” han kigger på mig.

”Det har du allerede sagt.” Jeg kigger ikke på ham.

”Det ved jeg, men vi kan stadig spise frokost?” Jeg kan høre forventningen i hans stemme.

”Måske en anden dag.” Jeg klikker min sele op.

”Du må ikke gøre det her.” Harry tager fat i min arm.

”Vi ses.” Jeg tager armen til mig og stiger ud af bilen.

”Ring til mig.” Harry åbner et vindue. Jeg giver ham tommel op og går indenfor.       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...