FUCKING FAITH

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 19 jul. 2016
  • Status: Igang
Nogle gange finder man kærligheden de underligste steder, og andre gange er det lige foran en. Kærlighed er en underlig ting, den er så kvælende og på samme tid helt fantastisk. Men hvad sker der hvis man ikke tør tro på kærlighed?

Læsning på eget ansvar :)
Opdatere hver uge<3
ps. 1D er ikke "berømte"

4Likes
0Kommentarer
2468Visninger
AA

5. 4

26 november 2014

”Jasie?” stemmen er så langt væk, men alligevel så tæt på. Jeg vender mig rundt og leder efter hende. En skygge står i tågen længere væk og jeg løber hen imod den. ”Mor!” råber jeg og rækker ud efter hende. ”pas på din far og søster for mig.” Hun tager sin kuffert og går væk fra mig. ”mor!” Tårerne triller ned af mine kinder.

”Jasie!” jeg vågner med et sæt og ser min fars ansigt. Han sidder lænet over mig med hænderne på mine skuldre. ”Gudskelov du er vågen… er du okay?” Han ser bekymret ud.

”Ja?” min stemme er hæs og jeg kan mærke en følelse af panik i min krop, men vil ikke vise den til ham. Min krop er varm og våd af sved.

”Du skreg så højt… efter hjælp.” Hans stemme knækker, og jeg kan i mørket se hans sorgfyldte øjne.

”Undskyld.” Jeg tager hans hånd.

”Du skal ikke undskylde.” Han smiler forsigtigt til mig, men jeg kan se skyldfølelsen i hans øjne.

”Det er altså ikke din skyld…det ved du godt ikke?” Jeg giver ham et oprigtigt smil.

”Det er min skyld fordi jeg ikke har passede bedre på dig.” En tåre triller ned af hans kind.

”Du er den bedste far man kunne ønske sig.” Jeg krammer ham hårdt.

”Og du er den bedste datter.” Han gengælder mit kram. Min far er den eneste jeg ikke har noget imod at vise følelser til.

”Nå, klokken er kun 4, så vi kan lige så godt sove videre, indtil klokken halv 7?” Han trækker sig fra krammet.

”Det er fint.” Jeg smiler og lægger mig ned igen da han har lukket døren til mit værelse. Jeg ligger lidt og studere loftet som jeg allerede har gjort så mange gange. Jeg kender hver en plet på loftet.

”Du skal op.” Min far står i døren og kalder på mig. Jeg vinker til ham for at signalere at jeg er oppe. Jeg kan høre hans skridt da han går ned i køkkenet. Jeg tager mig sammen, hvilket er hårdt, meget hårdt for at være præcis. Endelig stikker jeg det ene ben ud af dynen, så det andet ben, og så sætter jeg mig op. Jeg kigger rundt i rummet som har sådan en hyggelig og glad udstråling. Et eller andet vender sig i mig, men jeg presser mine negle mod min håndflade og følelsen er væk. Jeg rejser mig op, går over til kommoden og finder et sæt tøj. Tøjet består af sorte bukser og en grå hættetrøje. Big suprise. Jeg går ind på toilettet og vasker mig i ansigtet. Jeg er ikke sulten, så jeg finder frem til at jeg godt kan børste tænder nu. Jeg står og studere mig selv imens jeg står der med tandbørsten i munden. Mine blå øjne er helt blodskudte og tomme, og nogle små blonde hår sidder klistret fast til min pande og resten af det blonde hår er samlet i en knold oven på hovedet. Jeg ser så ked af det ud. Hvis jeg så mig selv på gaden ville jeg få ondt af personen, men nu er den person mig og jeg har ikke brug for medlidenhed eller at folk skal have ondt af mig. Jeg hader mit liv.

”Jasie?” min far river mig ud af mine tanker og tilbage til virkeligheden. Jeg skyller min tandbørste, spytter tandpastaen ud og tørre min mund med et håndklæde. Jeg åbner døren til badeværelset og henter min taske på mit værelse. Jeg har lyst til at smadre spejlet da jeg går forbi, men jeg bider mig i læben og går ud af  værelset.

”Jasie!” Hans stemme er lidt mere streng end før, men ikke meget mere.

”Ja, ja.” Jeg løber hen til trappen og ser min far stå for enden af den. Jeg løber forbi ham, og tager mine sko og jakke på.

”Værsgo.” min far giver mig min taske og vi går ud til bilen. Det er så længe siden vi har siddet i denne her bil og er på vej til skole.

Det er næsten ligesom før, men alligevel slet ikke. Det bliver aldrig det samme! Jeg hader det her. Jeg kan ikke gå nogen steder hen uden at blive mindet om at hun ikke er her mere. FUCKING LORT.  En tåre triller ned af min kind. Min far ser det, men siger ikke noget.

”Er du klar til din fødselsdag?” Han bryder tavsheden.

”Tjaa.” Jeg kigger ud af vinduet og ser alting køre forbi. Det minder mig lidt om minder, i det ene sekund er de der og så er de væk.

”Hav en god dag.” Min far standser foran skolen. Parkerings pladsen er fyldt med elever. Alle står i forskellige grupper og nænner ikke andre end dem selv og deres klikke.

”Tak.” Jeg smiler falsk til ham og stiger ud af bilen. Jeg vender mig om og ser ham køre væk i den sorte Toyota Hilux.

”Jasie!” Abbygale kommer gående imod mig. Jeg tager en dyb indånding, smiler og vinker til hende.

”Hej.” Jeg går hen imod hende og vi følges hen til timen.

Da endnu flere har smilet overbærende til mig er endnu en skoledag endelig overstået. Jeg smider mine bøger ind i skabet og smækker det igen.

”Skal jeg køre dig hjem?” Abbygale smiler til mig.

”Min far kommer og henter mig.” Jeg smiller til hende og tager min jakke på.

”Bare i orden.” Hun giver mig et kram og går hen imod Tom, som står og venter på hende. Jeg smiler til ham og han gengælder det. Min far kommer egentlig ikke og henter mig, han har sent fri i dag, men jeg vil ikke trænge mig på. Jeg har ikke brug for at folk behøver at passe på mig. Jeg tager min skoletaske på ryggen og går hen imod udgangen. Et hav af kulde blæser ind over mig da jeg tager et skridt ud af døren. Fuck det er koldt! Jeg går op af parkeringspladsen, som er dækket af et lille lag sne. Det er langt tid siden jeg har set sne i november. Jeg tager dækker mine øre med mine hænder, men det hjælper langtfra eftersom mine hænder er ligeså kolde som mine øre. Da jeg når enden af parkeringspladsen står jeg som en lille forvirret høne og kigger rundt omkring. Inderst inde håber jeg at min far kommer kørende og henter mig, men det er åndsvagt. Jeg indser hurtigt at det ikke bliver varmere af at stå og kigge, så jeg går videre. Jeg kunne godt bruge en cheeseburger og varm kakao lige nu. Jeg overvejer det hurtigt og bliver så enig med mig selv om at en lille tur på McDonald’s ikke vil skade. Jeg drejer op af vejen som føre hen til en McDonald’s.

Efter fem minutters gang står jeg endelig foran McDonald’s. Jeg åbner døren og ser et par teenagere sidde ved et bord i hjørnet. I den anden ende sidder en stor mand med tatoveringer ned af armene, ved siden af ham sidder en pige på højest 4. Hun griner og hans ansigt løsner op og han krammer hende. Jeg smiler imod dem og går hen til kassen.

”Hvad skulle det være?” En tynd rødhåret pige med alt for rød læbestift smiler til mig.

”En cheeseburger og var kakao tak.” Jeg giver hende et lille smil og finder mine penge, som ligger i min jakkelomme.

”Og det er alt?” Hun taster på en skærm foran hende og kigger så hen på mig. Jeg nikker og ligger 5 pund på bakken. Hun tager pengene og giver mig 2 pund tilbage. Jeg tager imod min cheeseburger og var kakao da hun rækker dem til mig.

”Tak.” Jeg vender mig om, men går ind i noget, så kakaoen falder på gulvet. Låget falder af papkruset og alt kakaoen ryger ud over det hele.

”Undskyld.” Siger jeg og samler papkruset op.

”Du skal ikke sige undskyld, det var mig der stod i vejen.” Det er den stemme.

”Dig?” Jeg kigger op i et par grønne øjne.

”Vi bliver altså nødt til at lade vær med at mødes sådan her.” Han rækker sin hånd ned til mig. Jeg tager den og han trækker mig op at stå. Jeg smiler falsk til ham og sukker irriteret.

”Skal jeg købe en ny til dig?” Han smiler og kigger ned på kakaoen der er spredt ud på gulvet.

”Du kan få en ny her.” Den rødhåret pige smiler til mig og rækker mig en ny kakao.

”Tusind tak.” Jeg smiler stort til hende og tager kakaoen.

”Så lidt.” Hun smiler og kigger irriteret over på Harry, men hendes ansigt ændre sig hurtigt da hun ser hans fjæs.

Jeg skynder mig at gå hen imod døren og når lige at åbne den før en hånd tager fat i min arm.

”Du kan ikke bare gå.” Han går ind foran mig.

”Hej Harry.” Jeg ruller øjne af ham og han griner bare.

”sæt dig ned med mig.” Han ser spørgende på mig.

”Min far bliver bekymret hvis jeg ikke er hjemme inden ham.”

”Han kan godt lige klare fem minutter uden dig.” Han hiver mig med ned til et bord.

Jeg sætter mig ned på en skammel og han sætter sig i sofaen overfor mig. Jeg pakker min cheeseburger op og sidder og piller den ad.

”Hvad har du gang i?” Han kigger undrende på mig.

”Spiser en cheeseburger.” Jeg tager en bid af underbollen.

”Jamen hvordan er det du gør det?” Han griner lidt af mig.

”Det er den eneste rigtige måde at gøre det på.” Jeg smiler til ham og tager endnu en bid af bollen.

”Okay?” Han griner lidt.

”Skal du ikke selv have noget?”

”Jo, det skulle jeg egentlig, men det her er lidt sjovere.” Han smiler.

”Nu flirter du bare.” Jeg puffer til hans ben under bordet.

”Og hvad hvis jeg gør?” Han smiler og blinker med det ene øje.

”Jeg leder ikke efter noget forhold.” Siger jeg og går i gang med at spise overbollen.

”Det siger alle, men et eller andet sted inden i os ville vi alle sammen ønske at vi havde nogen at putte med.” Han tager en tår af min kakao.

”Så det tror du...” Jeg ruller øjne af ham.

”Ja.” Han smiler stort og tager endnu en tår.

”Det er sjovt at noget så smukt som kærlighed kan være så farligt, men det er det altså.” Jeg tager kakaoen og tager selv en tår af den.

”Farligt?” Han kigger undrende på mig.

”I det ene øjeblik kan man ikke få nok, men lige pludselig står helt alene tilbage med et knust hjerte.” Jeg spiser resten af overbollen.

”Så du har tænkt dig at leve alene resten af livet?” Han smiler fjoget og tager igen en tår af min kakao.

”Nej med 10 katte.” Griner jeg.

”Fair nok.” Han læner sig tilbage. Jeg spiser bøffen som det sidste og rejser mig op.

”Jeg må heller gå hjem.” Jeg tager min jakke på.

”Lad mig køre dig.” Han rejser sig hurtigt op.

”Altså hvis du insistere.” jeg  griner lidt.

”Okay.” Han tager sin jakke på og åbner døren for mig.

”Tak min gode herre.” Siger jeg overklasseagtigt hvilket får ham til at falde sammen af grin.

”Okay… så sjovt var det altså heller ikke.” Jeg hiver ham med ud.

”Undskyld, men din stemme…” Han flækker af grin igen.

”Jeg sætter mig bare i bilen.” Siger jeg og tager bilnøglerne ud af hans hånd.

Jeg finder hans Porsche, åbner den og sætter mig ind. Lidt efter sætter han sig ind, med et lille grin.

”haha…” siger jeg sarkastisk og dasker til hans skulder.

”Okay… jeg skal nok tage mig sammen.” Han starter bilen og smiler til mig.

”Så hvad er grunden?” Han køre væk fra McDonald’s.

”grunden?” Jeg kigger på hans hænder som holder rundt om rattet.

”Hvorfor tror du ikke på kærlighed.” Hans smil forsvinder da han ser mit ulykkelige ansigt. ”undskyld det var ikke meningen at gøre dig ondt.” Han lægger sin hånd på mit lår, hvilket får mig til at stivne i hele kroppen.

”Det er okay.” Jeg smiler til ham.

”Hvis du nogensinde har brug for at snakke så..” Jeg afbryder ham ved at lægge min hånd på hans. Jeg fletter mine fingre ind i hans. Og sådan sidder vi i stilhed, men ikke en akavet stilhed, mere en rar en.

”Skal du noget i morgen?” han stopper op foran mit hus.

”Spørge du pigen der aldrig laver andet end at sidde på mit værelse.”

”Okay så kommer jeg klokken 6… og det er ikke en date, bare to venner der hænger ud.” Han smiler til mig og jeg nikker.

jeg stiger ud af bilen og vinker til ham da han køre hen af vejen.        

 

        

                       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...