FUCKING FAITH

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2016
  • Opdateret: 19 jul. 2016
  • Status: Igang
Nogle gange finder man kærligheden de underligste steder, og andre gange er det lige foran en. Kærlighed er en underlig ting, den er så kvælende og på samme tid helt fantastisk. Men hvad sker der hvis man ikke tør tro på kærlighed?

Læsning på eget ansvar :)
Opdatere hver uge<3
ps. 1D er ikke "berømte"

4Likes
0Kommentarer
2449Visninger
AA

13. 12

7. december 2014

Jeg gnider mine øjenlåg og vender mig langsomt til lyset der skære i mine øjne. En skikkelse med krøllet hår sidder foran mig.

”Harry?” Jeg rækker ud efter ham.

”Nej skat, det er ikke Harry.” Jeg gnider igen mine øjne og kigger ordentligt på personen lige foran mig. Jeg må drømme. Det er ikke virkelighed. Det ligner næsten… nej det er ikke hende. Det kan ikke være hende. Det må ikke være hende. Men det krøllede brune hår og de blå store runde øjne. NEJ. Jeg ryster på hovedet og niver mig selv i armen. Jeg drømmer.

”Det ikke virkeligt.” Siger jeg højt.

”Jo Jasie det er det.” Hendes hånd søger min.

”Nej.” Råber jeg ad hende og rejser mig op.

”Jaise søde?”

”Hold mund!” Jeg tordner ud i gangen hvor min far og Harry kigger nysgerrigt på mig.

”Jasie.” Hun løber efter mig.

”Lad være med at følge efter mig.” Jeg løber hen til en trappe og fortsætter til jeg når op på tag-balkonen.

”Jasie?” Jeg vender mig om og stirre ind i et par savnede grønne øjne. Jeg løber hen i armene på Harry og holder stramt fast. Hans hænder aer forsigtigt min ryg.

”Måske skulle du snakke med hende.” Jeg giver hurtigt slip på Harry og går nogle skridt bagud.

”Du ved ikke hvad hun har udsat mig for.” Jeg snakker lavt men surt til Harry.

”Nej… Nej det gør jeg ikke, men alligevel er hun din mor.” Han tager et skridt nærmere mig og jeg går et skridt baglæns.

”Hvis du vidste hvad hun har udsat mig for ville du aldrig sige sådan noget.” Jeg råber højere end egentlig var meningen.

”Så fortæl mig det Jasie.” Han tager endnu et skridt tætter på mig, men denne gang bliver jeg stående.

”Luk mig ind.” Endnu tættere. ”Jeg er her for dig og vil ikke gå igen.” Han lægger sin hånd på min kind og går tættere på mig så vi står helt op og ned af hinanden.

”okay.” Jeg slår ud med armene og kigger på Harry.

”Hvis det er det du gerne vil.” Jeg kigger igen ned på mine hænder.

”Det er det.” Han løfter min hage op med sin pegefinger så vi kigger hinanden i øjnene. Jeg nikker. Trækker vejret dybt. Og snakker.

 

”Min mor forlod os da jeg var syv. Jeg var den eneste hjemme sammen med hende. Far og Pam var ude sammen. Jeg lå i min seng og var gjort klar til at sove da min mor kom ind, hun så underlig ud i ansigtet, men det tænkte jeg dog ikke over. Hun sagde godnat som sædvanligt og jeg svarede vi ses i morgen hvilket hun ikke svarede på. Hun kiggede bare på mig med det underlige blik og kyssede min pande. Lidt efter faldt jeg i søvn og blev igen vækket af Pam der græd. Hun sagde at far sad og græd nede i køkkenet, fordi mor var taget af sted uden os.”

En tåre triller ned af min kind, men hurtigt tørre jeg den væk.

”Derefter gik det ned af bakke med far, så Pam overtog forældrepladsen, selvom hun kun var 10 på det tidspunkt. Min far var på værtshus til sent om natten, imens Pam og jeg var på vej i seng. Og efterhånden som tiden gik så vi aldrig min far mere. Han var ude af døren før vi vågnede og efter arbejde tog han direkte på værtshus og drak sig fuld og til sidst var det kun mig og Pam imod alle andre. ” Min stemme knækkede.

”Årene gik og Pam blev større og større og det samme gjorde jeg. Og en dag var min far overraskende nok hjemme da jeg kom hjem fra skole. Det var første gang jeg havde set ham i et par måneder. Udover når jeg lå vågen om natten og hørte ham trampe op ad trapperne. Han havde også været sammen med os et par gange men det var i fuld tilstand, men det hyggeligt. Vi grinede til vand røg ud af vores næser. Nå men i hvert fald mig og min far kom op og skændes over noget åndssvagt og han sparkede mig. Det hørte Pam så og hun kom mig hurtigt til undsætning. Hun råbte ad min far og derefter flygtede vi fra huset eftersom vi vidste hvad han kunne finde på. Vi tog bilen og kørte lidt rundt i byen indtil klokken var ved at blive mange, men ingen af os turede at tage hjem igen så jeg spurgte om vi ikke bare skulle køre ud på motorvejen og bare køre. Så det gjorde vi, men ude på motorvejen begyndte jeg at græde og det samme gjorde Pam. Hun holdte den ene arm om mig og den anden på rattet. Og så ud i det blå kørte vi af sporet og en lastbil kørte ind i siden af bilen. Den side Pam sad på.” Jeg tørre mine øjne i min bluse.

”Det var min skyld Harry. Min skyld at jeg ikke opdagede mor tage af sted. Min skyld at jeg kom op at skændes med far. Og min skyld at jeg begyndte at græde ude på motorvejen. Og min skyld at hun døde.” Jeg hulker som en sindssyg, men er egentlig ligeglad. Harry ville have historien og den fik han med alt hvad det overbære.

”Det var langt fra din skyld!” Harry fjerner en tåre fra min kind med han finger og hiver mig derefter ind i et kram.

”Jeg er så ked af det hele Jasie.” Hans stemme runger i min hovedbund.

”For hvad?” Jeg griner lidt ind mod hans bryst.

”Fordi du har været igennem det her. Det er der ingen der fortjener og især ikke dig.” Han strammer grebet om mig.

”Tak Harry.” Jeg kysser hans skulder.

”Det er derfor jeg ikke vil snakke med min mor. Det fortjener hun ikke. Hvor var hun henne da far skældte mig ud? Hvor var hun henne da vi stak af? Hvor var hun henne til begravelsen?” Jeg kigger op i Harrys grønne øjne.

”Det får du aldrig at vide hvis du ikke spørger?” Jeg tager hurtigt et skridt bagud.

”Jeg siger ikke du skal tilgive hende. Jeg syntes bare du fortjener nogen svar, syntes du ikke.” Han tager min arm og hiver mig til ham igen. Det var egentligt rigtigt nok det Harry havde sagt. Jeg fortjener svar. Jeg tager fat i Harrys nakke og hiver ham ned så vores læber mødes.

”Det smager lidt af salt.” Harry fjerner ikke sine læber. Jeg griner lidt, men fjerner heller ikke mine.     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...