After the cold turkey *PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2015
  • Opdateret: 31 mar. 2016
  • Status: Igang
Fanget midt ude i ingenting, ingen telefoner, intet internet, ingen form for alkohol, stoffer eller rygning, på en afvænningscamp, overlader ikke mange muligheder for at have det sjovt, åbne. Louis Tomlinson og Harry Styles er begge endt her, men i et helved af kedsomhed finder de alligevel noget at slå tiden ihjel med - de finder på at udfordre hinanden. De får hurtigt nye hemmeligheder, mens gamle bliver bragt frem i lyset og afslører, hvem de egentlig er, og hvad de går og gemmer bag misbrug og hårde facader. Alt sammen mens udfordringerne gang på gang prøver grænser af og bliver værre end den forrige

*Drengene er ikke kendte*

6Likes
2Kommentarer
1604Visninger
AA

3. Two

 

“Udfordringer er krydderi i livet, der gør det værd at leve”

Kapitel 2 

 

“Hold kæft hvor var det noget af det mest kedelige, jeg nogensinde har været del af,” klagede Louis, så snart jeg lukkede døren bag ham, da samlingen var overstået. Han smed sig i min seng med hovedet ned mod min pude og lod så en lyd, der tydeligt beskrev den irritation og kedsomhed, han havde følt, undslippe hans læber. Det blev til en svag lyd, neddæmpet af puden, og jeg rystede på hovedet af ham.

“Ja, det har du ret i. Jeg kunne virkelig godt bruge en smøg,” sagde jeg, tydeligt at høre udmattelsen i min stemme. Jeg satte mig på sengen ved siden af Louis’ ben.

Han udstødte endnu en lyd, inden han besværligt vendte sig, så hans hoved lige blev vist, og han kunne se mit ansigt. “Jeg kunne godt bruge lidt hash,” sagde han så.

Han lignede virkelig en, der var godt træt af livet. Jeg sendte ham et undskyldende blik, som for at vise min medlidenhed. Så lagde han hovedet ned i puden igen.

“Ham Peter der er fucking irriterende,” mumlede han ned i puden, og jeg måtte spidse ørene, for at få fat på det.

“Ja! Jeg kan ikke klare ham!” gjorde jeg mig enig.

“Og jeg føler … skjng dfg, når hdfkgjn fgkker til mig.” Jeg måtte igen anstrenge mig for at høre hvad han sagde, men nåede ikke helt at få fat på det.

“Hvad?”

Louis vendte sig om på ryggen, og satte så albuerne i madrassen, så han kunne se på mig. Vi fik øjenkontakt et øjeblik, og jeg kunne ikke lade være at smile lidt for mig selv over hvor sød han så ud, selvom han lignede en, der var både irriteret og nedkørt.

“Jeg sagde: Jeg føler jeg er et lille barn, når han snakker til mig”

Jeg nikkede og gjorde mig enig. Det var tydeligvis ikke kun mig, der havde bidt mærke i det. Han var præcis som alle andre; så ikke på os, som om vi var mennesker, men som om vi var forkerte. Selvom vi ikke selv havde valgt det.

Jeg var vant til, at folk ikke forstod mig. Jeg var vokset op med fordomsfulde blikke og folk, der snakkede bag min ryg om hvor mange punkter, jeg var forkert på. Jeg begyndte ikke kun at drikke, fordi folk ikke kunne acceptere, at jeg var til drenge. Jeg begyndte at drikke før det blev officielt; over, at jeg vidste folk netop ville reagere sådan, når de fandt ud af det.

“Det blik han har… Det får mig til at føle, at jeg ikke er god nok,” sagde jeg stille. Louis nikkede, han følte det sikkert på samme måde. Havde sikkert altid gjort det, ligesom jeg.

“Jeg så hende den mørkhåredes blik - hvad hed hun nu?”

“Emily,” fortalte jeg, som jeg huskede hende. Hun var køn, brune øjne og langt hår. Tynd af byggelse, men hun havde gemt sig væk under en stor, tyk sweater. Hun lignede en lille pige, især med sit triste, lille ansigt, der kiggede længselsfuldt op mod himlen, som savnede hun noget. Jeg var blevet overrasket, da hun havde sagt, at hun var 20.

“Ja hende. Hendes blik bar en sådan utryghed, ved medlidenheden i hans stemme. Jeg lagde mærke til det derinde,” sagde Louis, og jeg huskede det godt, nu han sagde det.

“Han kørte os alle ned psykisk, bare ved at virke beskyttende. Ja - pånær ham Josh der,” mente jeg. Josh havde været kold derinde. Meget kold. Han virkede som typen, der havde været indblandet i kriminalitet før. Peters forsigtighed rørte ham ikke det mindste.

“Nogle gange gad jeg godt være sådan. Tænk sig, ikke at blive berørt af noget overhovedet” Louis sukkede lavt, sikkert af træthed, og jeg nikkede forstående. Jeg havde altid beundret, hvordan nogle kunne være så upåvirket af sådanne ting, når det selv gik mig så meget på.

“Jeg gad godt vide, hvad hans historie er” sagde jeg, mere til mig selv end til Louis. Det var en af de ting, jeg havde fundet ud af, da jeg startede med at drikke. Alle de ansigter, der sad og drak sig fulde, og alle de sjæle, der blev proppet til af stoffer, de havde alle en historie.

Louis svarede mig ikke. Han kiggede bare på mig, som et øjebliks stilhed lagde sig over værelset.

“Ej, hvor kunne jeg godt bruge en smøg! Tog han også dine?” spurgte jeg så efter en kort pause og sendte et spørgende blik til Louis, der rynkede panden, så hans blå øjne lyste klart op af undren.

“Mine hvad?” spurgte han, og satte sig nu helt op i sengen af nysgerrighed.

“Dine cigaretter. Jeg havde fire pakker med. De er nu låst inde i et eller andet skab, eller det sagde han i hvert fald,” forklare jeg.

“What? Tror du vi kan få fat på den?” spurgte Louis straks, som en pludselig iver kom over ham. Jeg trak på skuldrene, men holdte fast i tanken et øjeblik; det kunne virkelig få styr på nogle nerver lige nu, hvis vi kunne komme ind i det skab, selvom jeg hverken vidste, hvor skabet var, eller hvor en evt. nøgle ville være.

“Jeg ved det virkelig ikke. Jeg ved ikke engang hvilket skab, jeg leder efter”

“Så find ud af det. Jeg ved hvor Peter sover, måske er den derinde! Se om du ikke kan få fat på dem. Han er sikkert ikke derinde endnu, han var i gang med at skrive noget ned i en blok, da vi gik fra samling,” sagde Louis bestemt. Jeg mærkede et svagt sus af spænding pumpe i min krop, samtidig som mit hoved skreg nej. Hvad skulle det her hjælpe, hvis jeg alligevel smuglede cigaretterne med herind.

“Det kan jeg da ikke. Det tør jeg da ikke,” forsvarede jeg mig selv, samtidig som jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det passes. “Så må du gøre det”

“Jeg ved ikke, hvilke cigaretter, der er dine. Og hvad vil du ellers lave her; der er ikke en skid at lave.” det irriterede mig faktisk en smule, hvor meget, han havde ret. Jeg himlede med øjnene af ham. “Så lad være med hele tiden at himle med øjnene af mig og se at få lidt fart på, inden Peter beslutter sig for at gå i seng”

“Nej, jeg vil ikke,” sagde jeg igen, men Louis havde allerede rejst sig fra sengen og var gået mod døren.

“Se det som en udfordring, Harry. Jeg udfordrer dig til at finde cigaretterne. Eller måske du er en kylling?” spurgte han fra døren af med sit kække smil om læben, og selvom jeg virkelig ikke havde lyst, så mærkede jeg igen et sus af spænding over at blive udfordret. Jeg kunne ikke lade være endnu engang at himle med øjnene over, hvor ubegribeligt det var, at han faktisk fik mig til at gøre det her. Få sekunder efter var jeg ude af døren.

 

Det tog ikke lang tid for os at finde Peters værelse. Og ganske rigtigt, så var der ingen på værelset. Lyset var slukket, og kun på grund af det, opdagede jeg hurtigt at der - under en dør på værelset - var en smule lys, der fandt sin vej ind i det mørke rum.

Jeg sendte et spørgende blik der Louis, der mimede, at det nok højst sandsynligt var et badeværelse, og at jeg nok burde skynde mig lidt.

“Jeg venter på vores værelse,” hviskede han så meget lavt, og inden jeg vidste af det, havde han forladt gangen. Og der stod jeg i døren ind til Peters værelse, vidste ikke, hvor jeg skulle lede.

Mine øjne vænnede sig hurtigt til mørket og det tog mig ikke længe at regne ud, at det store skab, der stod under skrivebordet derinde, måtte være skabet, jeg ledte efter.  Forsigtigt listede jeg derhen imod med små skridt, så jeg ikke larmede.

Jeg prøvede at åbne lågen, men opdagede straks som forventet, at den var låst. Et irriteret og frustreret lille suk fandt sin vej over mine læber, og jeg forbandede kort Peter for at være den, han var: virkelig irriterende. Og det var motivation nok for mig til at lede videre.

Jeg rejste mig op og kiggede lidt rundt i rummet, hvor jeg kort efter fik øje på et nøglebundt, der lå på natbordet ved siden af sengen. Inderst inde føle jeg hurtigt en triumf, som jeg rakte ud efter nøglebundtet. Der var ikke mange nøgler, men nok til, at jeg højst sandsynligt ikke ville kunne gætte mig frem til hvilken lige med det samme.

Jeg nåede heller ikke at prøve nogle af dem, før jeg hørte døren til badeværelset gå op og lyset på det lille værelse blev tændt. Jeg vendte mig om i samme sekund og mærkede adrenalinen pumpe rundt i mine årer og fortælle mig, at jeg burde stikke af med det samme - og så så jeg, at det var Peter, der stod i badeværelsesdøren. Nøgen.

Jeg fortrød i samme sekund, at jeg var gået derind. Peters ansigt blussede straks op, som han forsøgte at gemme sig selv bag sine hænder. Men det var for sent, jeg havde allerede set ormen.

“Harry,” nærmeste skreg han, i chok over at se mig på hans soveværelse. “Hvad har du gang i?!”

“Øhm.” Jeg ledte efter en god undskyldning, der ikke ville virke nær så mistænkelig. “Jeg ledte efter et kondom i min pung, sorry, går nu”

Jeg skyndte mig at lægge nøglerne tilbage på bordet, som jeg også selv mærkede varmen stige i mine kinder. Jeg hadede at blive opdaget i ting som disse - og jeg frygtede måske også en smule inderst inde, at det her kun ville få ham til at kigge endnu mere frastødt på mig, som var jeg en galning. Og måske også lidt at blive sendt hjem, for jeg ville gerne - uden at indrømme det - lære ham Louis lidt bedre at kende.

“Du må ikke gå ned på pigegangen om aftenen, hvad ville du med et kondom?” spurgte Peter. Jeg havde lyst til at spørge, hvad det ragede ham, men valgte ikke at putte mig selv i flere problemer.

“Øhm.. ikke noget, bare glem det,” sagde jeg, og fik øjenkontakt med Peter et kort sekund, inden jeg skyndte mig at sige; “Jeg går nu!” og lukke døren hårdt i bag mig, mens jeg rødmede i hovedet som jeg løb mod mit eget værelse.

 

Louis sad og ventede spændt på min sengen, da jeg rev døren op og skyndte mig ind, inden jeg smækkede den bag mig igen. Han rejste sig hurtigt op med endnu et af sine kække smil om læberne og så til, som jeg brød ud i en svag latter - en ren refleks over min egen dumhed.

“Hvad skete der?” spurgte han undrende, og jeg klaskede en hånd op i hovedet på mig selv kort, som jeg blev mindet om det hele.

“Jeg nåede ikke at finde cigaretterne,” sagde jeg. “Han bustede mig. Og han var nøgen”

Med det samme så jeg Louis’ smil udvikle sig til et let grin. Jeg grinte lidt med; ikke kun over det, at han var nøgen, men bare over hele situationen. Udfordringen. Jeg fandt det ret morsomt.

“Ej, hvad sagde du så?” ville han vide.

“Jeg sagde bare, at jeg ledte efter et kondom i min pung. Og så sagde han, at man ikke måtte gå ned på pigegangen - Som om jeg faktisk havde tænkt mig at knalde en pige,” grinte jeg lidt af mig selv, men blev så mødt af en panderynken fra Louis, jeg dog ignorerede. I stedet satte jeg mig hen i min seng.

“Fik du så lov til at tage kondomet med, eller?”

Han satte sig hen ved siden af mig, som han spurgte, og jeg rystede svagt på hovedet, glad for, at han også ignorerede min bemærkning.

“Nej, jeg tænkte slet ikke så langt. Jeg løb bare efter døren,” sagde jeg, og tog mig endnu engang til hovedet af ydmygelse. “Fuck det var pinligt, jeg hader dig for den challenge”

Louis kiggede på mig med sine gråblå øjne, som fik mig til at indse, at jeg på ingen måde kunne hade ham. “Her er jo så kedeligt,” sagde han med et træk på skuldrene, og fik så et lille smil om læberne. “Og vi skal jo finde et eller andet at slå tiden ihjel med!”

Jeg kunne ikke være mere enig, end jeg var lige der.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...