True, False Or A Lie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2015
  • Opdateret: 2 jan. 2016
  • Status: Igang
Victoria er en hårdt arbejdende pige. Hun har i to år virkelig arbejdet for at nå sin drøm, men vejen til hendes drøm er hårdere end hun troede. Hun vil gerne være skuespiller, men kan hun klare rampelyset da hun får muligheden. Victoria møder Christian som er instruktør på en ny film. Han tilbyder hende at hun kan være med i filmen, hvis hun gør noget for ham. Vil hun sige ja til hans opgave og hvad sker der når det går op for hende, at han måske ikke talte sandt om at han vil give hende rollen.

0Likes
0Kommentarer
85Visninger

1. Prolog

Smider lidt rundt med mine papirer omkring mig selv, jeg prøver virkelig at holde styr på alle de her regninger men det er svære end man skulle tro. Jeg har haft så travlt med at være til auditions hos alle mulige forskellige, reklamer og film, at jeg helt har glemt at betale mine regninger. Sukker kort før jeg læner mig tilbage i min stol, er så udmattet at jeg ikke har lyst til noget som helst. Ser hen på min mobil som ligger helt lydløst på min seng, den har slet ikke sagt noget. Det bedste der kunne ske ville være at jeg kunne komme med i en film, bare som en lille rolle. Men jeg har nu prøvet i to år at prøve at begynde min karrierer, men har endnu ikke fået muligheden.

Sidder lidt med lukkede øjne før jeg åbner dem og ser rundt.  Sukker kort da jeg skal have betalt de regninger, men jeg har bare ikke lyst til at gøre det lige nu. Jeg ser mig selv som opgivende, for jeg skal til endnu en addition her til aften. Ser på klokken da jeg skal afsted nu. Finder min jakke hængende på min knagerække da jeg kommer ned i min gang. Tar min taske som jeg har smidt på gulvet, imens jeg spænder min jakke. Lukker døren efter mig og låser.

Min bil holder parkeret på min parkeringsplads, som den altid gør. Låser den op før jeg når hen til bilen. Sætter mig ind og starter den, ser mig i bakspejlet før jeg spænder mig sele. Med en knude i maven køre jeg endnu en gang ud af min indkørsel, for at komme hen til min addition.

Drejer ind på en tom parkeringsplads. Men det får mig ikke til at køre væk igen, jeg skal bare prøve det her og hvis ikke det går så, giver jeg snart op. Låser bilen da jeg har taget min taske med mig. Bygningen ser meget falde færdigt ud, men det afskrækker mig ikke helt. Jeg går hen til den nærmeste dør og åbner den. Da jeg kommer inden for er der meget mørkt, men da jeg vænner mig lidt til det dunkle lys ser jeg at der er to stole henne ved et lille bord. Får øje på en kvinde som sidder bag en skranke og venter vidst. Går med små skridt over mod hende for at spørge om, det er her der er audition. Rømmer mig lidt da jeg kommer tættere på kvinden. Hun ser op med et rimelig træt blik, før hun venter på hvad jeg vil sige.

”Er… de...her.. Er det her der er audition? ” siger jeg stammende.

”Ja det er her. Han henter dig når det er din tur. ” siger hun irriteret.

Vender mig om for at gå over mod en af stolene. Sætter mig nervøst ned for at se mit manuskript igennem, for det værste der kunne ske ville være at jeg glemte det jeg skulle sige. Tar min jakke af før jeg ser på de to sider, hvor jeg skal sige noget. Læser det to gange før jeg ser over mod kvinden. Hun har meget kort hår som er helt lyst, det ligner hun har farvet det da ægte hår ikke vil se så lyst ud. Hendes læber har en mørke rød farve på og hendes øjne har meget øjenskygge på. Ser væk fra hende da jeg ikke vil have, hun ser over på mig. Ser ned på mit ur som præcis er 22:00 det er meget sent jeg skal til audition, men der var ikke en tid tidligere.

Pludselig bliver døren revet op ind til et rum, en pige kommer grædende ud. Hun ser rigtig ked ud af det, men det får mig ikke til at blive rolig. Bliver faktisk mere nervøs for hvis hun græder, så tyder det ikke på at jeg kommer ret langt. En fyr kommer ud da pigen er gået, han ser rigtig alvorligt på mig da han endelig opdager at jeg venter på at komme ind. Følger roligt med ham ind uden at sige noget, studere ham bare en smule da jeg går bag ved ham. Han har brunt hår som jeg kan se det, men han ser rigtig godt ud, så bliver lidt nervøs da han ser på mig.

”Du skal ikke regne med at jeg ikke er hård ved dig. ” siger han hårdt.

Han går over til døren for at lukke den. Stiller mig hen på et kryds som er lavet med tape på gulvet. Trækker vejret meget tungt før jeg ser han sætter sig, bag ved et skrivebord. Han finder nogen papirer på sit bord før han gør tegn til at jeg må begynde.

”Jeg forstår ikke hvorfor du sagde til hende, at jeg havde stjålet hendes kjole. ” siger jeg meget nervøst.

Mine hænder ryster imens jeg prøver at læse det næste, på mit manuskript. Han ser meget alvorligt på mig, da jeg bare står et øjeblik før jeg fortsætter.

”Du skal tro på mig, for du ved hvad jeg føler for dig. ” siger jeg med rigtige følelser.

Ser direkte på ham før han ryster opgivende på hovedet. Han rejser sig for at gå over til mig. Bliver stående helt stille da han stiller sig foran mig.

”Du skal føle din rolle og ikke tøve. Du får aldrig en rolle, hvis du ikke føler rollen som du spiller. ” siger han meget bestemt.

Nikker forsigtigt før jeg ser direkte ind i hans øjne, de er brune ligger jeg mærke til, men skynder mig at se forsigtigt væk igen. Han tar pludselig fat i min hånd som får mig til at gå baglæns. Ser forvirret på ham men han ryster bare på hovedet af mig.

”Du kan få rollen, hvis du virkelig prøver at leve dig ind i rollen. Du får kun den ene chance. Lær replikkerne uden af og skriv så til mig, når du er klar til at jeg skal høre at du virkelig, kan gøre det meget bedre. ” siger han lidt mere roligt.

Han skriver noget ned på en seddel som han rækker mig. Ser at hans nummer står der på og inden i syndets, jeg det er fedt at få hans nummer.

”Hvad hedder du enlig? ” spørg jeg om.

Han sender mig et roligt blik før han samler sine papirer.

”Christian. Hvad hedder du? ” spørg han om.

Står lidt usikkert henne ved døren, for hans selvskab gør mig bare lidt usikker.

”Victoria. ” siger jeg hurtigt.

Skynder mig ud af døren med et bankende hjerte, for jeg er så lettet over at jeg får en chance, for at bevise at jeg faktisk godt kan leve mig ind i en rolle. Tar min jakke og taske fra bordet, hvor jeg har siddet. Skynder mig derefter ud til min bil så jeg kan komme hjem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...