Bundet mentalt

Det handler om en ung pige på 17. Hendes mor var vampyr og døde af at være ude i sollys. Efter hendes mor død er hun langsomt blevet til en vampyr og da hendes kærlighed, Mike, dør i en bil ulykke er hun knust og vil se ham mindst en gang til, men der sker så det at da hun så hendes kærlighed ligge der uden liv, så bider hun ham i halsen, for at sende gift ud i kroppen på ham. Hun falder sammen på knæ, fordi han ikke åbnede øjnene, men da hun sidder og græder, vågner han og ligger hånden på hendes. Hun blev glad for at se ham levende. Da hun bed ham blev der et bånd imellem dem. Der er op- og nedture ved det. Efter den dag blev alt i hendes hverdag vendt op og ned.

- Jeg skrev historien i 2012 på en sommerferie. Jeg var omkring 13 år gammel. Den er ikke redigeret igennem, men håber at i stadig kan lide den

0Likes
0Kommentarer
432Visninger
AA

7. Kapitel 7

Lige pludselig begyndte Stephanie og Bonnie at skrige. De smed sig på gulvet og spjættede. Sygeplejerskerne løb ind og holdt dem. Mike satte sig på maven af Stephanie og holdt hende hænder nede. Hans tog sit hoved ned til hendes. Jeg troede han skulle til at kysse hende, men han stoppede 3 centimeter fra hendes ansigt og fik øjenkontakt med hende. ''Stephanie hvad sker der?'' han snakkede roligt. Hun blev helt tom i ansigtet og holdt op med at spjætte. '' det er ham. Han sender en smerte rundt i kroppen. Det sviger og river. Det brænder i huden.'' hun bed tænder. Mike kiggede dybt ind i hendes øjne og hun slappede af. Hun lukkede øjnene. Mike slap hende og gik over til Bonnie. De kiggede hinanden i øjnene længe og så slappede hun også af. ''hvad skete der?'' jeg var i panik. ''jeg ved det ikke helt, men han kan kun komme ind i menneskers sind.'' Mike satte sig på senge kanten og tænkte. ''hvordan kan han være på denne grund? Han må være blevet oplært her.'' han kiggede over på den yngste sygeplejerske. ''jeg får fat i Frk. Johansson.'' den unge pige løb ud rummet hurtigere end et menneske nogensinde ville kunne. Pludselig kom Benjamin løbende ind. ''Mark han... Han... Kom med'' han kiggede på Mike og så på mig og blev lidt rød i kinderne over at se mig i bh. Han stoppede op da han så Stephanie og Bonnie ligge på gulvet. ''hvad er der sket her?'' han stirrer på Stephanie. ''senere'' Mike trak ham med ud af døren. Jeg kiggede op på blod posen. Jeg tog den ned og satte tænderne i den og sugede alt blodet ud. Jeg var stadig svag, men satte mig ned ved siden af Stephanie. ''undskyld søde'' jeg satte tænderne i hendes hals og sugede lidt blod. Jeg fik flere kræfter, men satte også tænderne i Bonnie. Jeg tog ikke så meget blod fra Bonnie, fordi jeg kunne høre Elisabeth. Hun kom ind af døren sammen med den unge pige. ''hvad er der sket?'' hun så chokeret ud. ''der er en ond vampyr der kan komme ind i menneskers sind og sende smerte rundt i kroppen, men Mike kan forhindre det ved at han kigge dem dybt i øjnene og så slapper de af.'' jeg rettede mig op og tørrede blodet af munden. ''hvor er Mike?'' Elisabeth kiggede rundt i rummet. ''han er ved Mark.'' jeg kunne mærke at jeg blev meget stærkere, men jeg ville have mere blod, men fortrængte det. '' hvor er din kjole?'' hun kiggede ned af mig. ''her er den'' den unge sygeplejerske stod med min hvide kjole. ''tak Lou'' Elisabeth tog kjolen og kastede den hen til mig. Jeg tog den hurtigt på og løb ud af døren, men stoppede op. ''jeg skal have flere kræfter'' jeg kiggede Elisabeth i øjnene. ”Du behøver ikke særlig meget blod for at få styrke. Du er født med styrken i dig. Blodet vækker styrken, så du kan bruge den.'' hun smilte og gik videre. Jeg kunne lugte Mark. Han var i musik lokalet. Da vi kom ind sad Mike på ham og havde fået ham til at slappe af. Jeg kunne lugte varulv. ''fy for helved en stank!'' jeg rynkede på næsen. Han var i gården jeg løb ned af trappen og ud i grusgården. Det stod der en sort skygge. Han kiggede op og jeg kunne se at det var den samme mand som havde dræbt min mor. ''djævlen selv'' jeg stod med hænderne foldet på ryggen og smilede til ham. Jeg tog armbåndet fra Elisabeth af..''Det er lang tid siden Vanessa” han smilte skævt til mig. ''Ja, det er det, men det ville nu være dejligt hvis det havde varet længere tid” jeg snerrede af ham og slap armbåndet så det faldt ned i gruset. ”Det er da altid dejligt at se gamle venner, ikke rigtigt?'' Han tog et skridt tættere på. Jeg kom i tanke om mit mareridt. ''Jo, dejligt at se gamle venner, men ikke gamle fjender'' Jeg skar tænder.”Hvorfor så fjendtlig?” han grinte og tog to skridt tættere på. Han stod omkring 5 meter fra mig. Ligesom i drømmen. Det skræmte mig, at jeg havde set det hele før, men at jeg ikke så slutningen på det.”Du dræbte min mor!'' Jeg havde stadig armene foldet bag ryggen, men stod forover bøjet i angrebsstilling.”Hun var en svækling, uduelig! Ligesom dig” Han grinte ondt. Jeg kunne mærke kraften flød rundt i kroppen på mig. Ild, vand, jord og luft. Alle elementerne på en gang. ”Så er det godt!” Jeg skreg og fløj op i luften. Min kjole blafrede rundt. Pludselig ramte lynet mig. Jeg skreg og fik flere kræfter. Mit hår blafrede rundt om hovedet på mig. Mine øjne lyste op af vrede. ”Du skal fortryde at du dræbte min mor!” Jeg lavede en kæmpe stor vandbobbel. Jeg skød den efter ham, så han blev gennemblødt og frøs vandet, så kun hans ansigt var frit. Vinden blæste rundt om mig og jorden skælvede. Det begyndte at regne. Jeg fløj ned til ham, så vores ansigter var rigtig tætte på hinanden. ”Du skal have sammen skæbne som min mor fik. Solen er stået op og venter på at jeg laver et hul i skyerne så de kan brænder dig op!” Jeg havde taget fat under hans hage. ”Så gør det dog!” han spyttede efter mig, men det ramte ikke. ”Ikke endnu! Jeg skal først lige lege lidt med dig” Jeg grinte hårdt. Han snerrede af mig. ”Du er min lille dukke. Når jeg trækker i snorene spjætter du med arme og ben.” Jeg slap hans hals og vendte mig rundt. Jeg så at Elisabeth, Mike, Benjamin og Stephanie stod ved indgangen. De stod i angrebsstilling. Jeg holdt hånden frem for at vise at jeg havde styr på det. ”Hvorfor tager du ikke livet af mig, dit sindssyge kvinde menneske?!” Han råbte af mig. ”Sindssyge? Er jeg sindssyg? Det var dig der fik unge piger til at åbne døren for dig og invitere dig ind. Du kastede dem ind i ting og ødelagde deres hjem. Du gjorde det hele for at finde mig. Nu har du fundet mig hvad vil du gøre ved det?” Jeg fløj hen ved siden af ham igen. ”Du skal have samme skæbne som din uduelige mor!” han knækkede isen, så jeg blev skubbet bag ud. ”Hun var ikke uduelig. Hun lærte mig at kæmpe og hun afgav sine kræfter for at jeg kunne få en større kraft, så jeg kunne udrydde skadedyr som dig!” jeg fløj på ham og smed ham ned i jorden. Jeg slog luften ud af ham. Jeg fløj tilbage. Der var et lyn der ramte ham og stødet fik ham til at bøje bagover. Jeg brugt vinden til at få ham op i luften. Han skreg og skreg, men kunne ikke bevæge sig. Strømmen fra lynet løb rundt i kroppen på ham. Jeg fløj op ved siden af ham. ”Er du klar til at dø?” Jeg sendte to lyn ned i ham. Han skreg højere, men det hjalp ikke. Jeg lavede et hul i skyerne, så solens stråler ramte ham midt på brystet. Han skreg og vred sig, men det hjalp ikke, for jeg holdt ham stadig oppe i luften. Jeg lavede hullet større, så hele hans krop blev ramt. Han begyndte at brænde, så jeg lod ham falde ned til jorden. ”Dit sindssyge kvinde menneske!” Han rullede rundt på jorden. ”Der er andre væsner der ude. De er stærkere end mig og hurtigere!” han lå stille nu. Jeg svævede ned til ham. ”Det tager jeg til den tid” Jeg slukkede ilden og tilbage var der aske. Jeg fløj op i luften igen og blæste hans aske rundt omkring. Der var et andet lyn der ramte mig. Jeg skreg og alt kræften flød ud af min krop. Jeg faldt til jorden. Der lå jeg og lignede et lig. Mike løb hen til mig og lagde sig på knæ ved siden af mig. ”Nej… NEJ!” Han lagde hånden under mit hoved og holdt det oppe. ”Vanessa? Vanessa skat, du må ikke forlade mig” han bøjede sig ind over mig og græd. ”Du må ikke forlade mig. Jeg elsker dig!” han bøjede hovedet over mit og kyssede blidt min livløse krop. Jeg åbnede stille øjnene og kyssede ham tilbage. ”Kun hvis du lover aldrig at forlade mig” Jeg prøvede at sætte mig op, men havde ikke flere kræfter. ”Kom skat. Du skal op til sygeplejerskerne igen” Han tog en arm under mine ben og en under min ryg. Jeg lagde hovedet ind til hans skulder og kunne se at Stephanie tog sin hånd ind i Benjamins og flettede deres fingre. Han tog ikke hånden til sig, men smilede derimod. Da vi nåede hen til døren kom Elisabeth hen til mig. ”Vanessa, du har viljestyrken til at gøre store ting. Du skal nok blive en af de stærkeste vampyre der nogensinde har levet.” Hun trak mit hår til siden så jeg kunne se hendes ansigt. Mike bare mig ind af døren og der var nogen der kom hen og sagde at jeg var det særligt, men det vidste jeg allerede.

 

 

 

Kære Dagbog                                         9/8-2012

Først og fremmest undskyld at jeg ikke har haft skrevet i dig, men der var ikke sket noget spændende og jeg skal også lige vænne mig til at skrive i dag. Nå, men i dag har været den mest specielle dag i mit liv. Først overvandt jeg min frygt med at synge for andre og det gik meget godt. For det andet har jeg lige dræbt den mand som dræbte min mor. Han fik samme skæbne som hende. Det aller bedste ved denne dag var at Mike og jeg endelig fik vores første kys. Jeg er blevet mere populær på skolen, men ikke den mest populære og det er jeg glad for. Når man er for populær kan man ikke gøre ting for sig selv uden at have en hel gruppe mennesker i hælene. Caroline er begyndt at hænge ud med os i stedet for hendes fnise gruppe. Jeg er blevet fast forsanger i skolebandet og Nicolas har forladt Jacobs flok, så nu hænger han ud med skolebandet. Når ja, nu når vi taler om Jacob. Han har stadig sit blå øje. Jeg tror måske jeg skal være lidt blidere næste gang han ryger i gulvet. Når, men nu tror jeg at jeg vil ligge mig til at sove igen. Det har jo været en lang dag. Farvel

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...