Bundet mentalt

Det handler om en ung pige på 17. Hendes mor var vampyr og døde af at være ude i sollys. Efter hendes mor død er hun langsomt blevet til en vampyr og da hendes kærlighed, Mike, dør i en bil ulykke er hun knust og vil se ham mindst en gang til, men der sker så det at da hun så hendes kærlighed ligge der uden liv, så bider hun ham i halsen, for at sende gift ud i kroppen på ham. Hun falder sammen på knæ, fordi han ikke åbnede øjnene, men da hun sidder og græder, vågner han og ligger hånden på hendes. Hun blev glad for at se ham levende. Da hun bed ham blev der et bånd imellem dem. Der er op- og nedture ved det. Efter den dag blev alt i hendes hverdag vendt op og ned.

- Jeg skrev historien i 2012 på en sommerferie. Jeg var omkring 13 år gammel. Den er ikke redigeret igennem, men håber at i stadig kan lide den

0Likes
0Kommentarer
432Visninger
AA

6. Kapitel 6

Da jeg vågnede dagen efter kunne jeg høre at Stephanie var i gang med at røre hendes hår. Jeg kiggede på mit ur for at se om jeg havde sovet over mig, men nej. Hun var bare stået tidligt op. Det lignede hende normalt ikke, men jeg tænkte ikke over det.. Jeg gik hen til mit skab og fandt et par lyse jeans og en løs, hvid T-shirt, hvor den ene skulder skulle være bar. Jeg satte mit hår op i en knold. Da Stephanie kom ud af badeværelset stoppede hun op. ”Skal du ikke have kjole på i dag?” jeg kiggede ned af hende drillende. Hun havde en sort top på og en hvid kort nederdel. ”Jeg vil bare gøre et godt indtryk. Hun blinkede til mig og jeg forstod med det samme hvem hun ville gøre et indtryk på. Jeg kig ud på badeværelset og tog mascara og lidt naturlig øjenskygge på. ”Har du snakket med Benjamin?” Jeg gik ind på værelset igen og hen til min skoletaske. ”Nej, ikke endnu, men jeg har inviteret ham hen til vores frokostbord i dag” Hun smilte tilfreds. ”Ja, angående det, så kan jeg ikke. Jeg skal øve med Mark til i morgen. Du ved ejg skal op og synge for alle og en hver på skole.” Jeg lagde min matematik bog ned i tasken. ”Når, så du lader mig i stikken med to drenge?” Hun havde en drillende stemme. ”Mike ved godt at du er vild med Benjamin.”  Jeg lynede min skoletaske og satte mig på min seng. ”Hvad?” Hun lynede sin taske og satte sig hen ved siden af mig. ”Han læste mine tanker igennem båndet.” Jeg tog min iphone op af lommen. Jeg havde lånt Mikes oplader til min mobil. Stephanie sukkede. ”Kom vi skal af sted nu ellers kommer vi for sent” Stephanie rejste sig og tog sin taske. Jeg rejste mig også og lagde min mobil ned i lommen igen. Jeg tog fat i min taske og svingede den over skulderen og løb over til hende. Da vi nåede ned til Matematik timen sad Mike allerede nederst i lokalet. Vi satte os ved siden af ham. Da læren kom ind skulle vi have den samme blinde dame som første dag her på skolen. Vi sad og snakkede om hvordan Stephanie kunne finde ud af om Benjamin kunne lide hende. Pludselig ringte en mobil. Der blev helt stille i klassen og vores lære stak hånden ned i sin taske. ”Undskyld det er min. Fortsæt i bare på side 45” Hun gik ud af døren og snakkede i telefon. Jeg satte mig op på mit bord med fødderne på min stol. ”Hvordan kan vi få Benjamin til at sige at han synes at Stephanie er sød eller sådan noget lignende?” Jeg trippede med højre fod. ”Jeg ved det ikke, men han er bare så lækker” Stephanie sad i sin egen verden. ”Hvem er lækker?” Det var Benjamin. Han stod bag Stephanie. Hun var ved at falde af stolen, men fik sig sat ordentligt. ”Ikke nogen” Hun blev helt rød i hovedet. ”Okay så.” Han blinkede til hende. ”Vi ses til frokost. Kommer du også Vanessa?” Han stak hånden i lommen og kiggede på mig. ”Nej, jeg skal øve til i morgen.” Jeg smilte. ”Når ja. Held og lykke” Han vendte rundt og gik over til sine drenge igen.

Da vi endelig fik frikvarter løb jeg over i musiklokalet. Mark var der allerede. ”Hej Mark” Jeg smed min taske ved siden af stolen og satte mig med guitaren i skødet. ”Hvilken sang vil du synge i morgen?” Han var nysgerrig. ”Det finder du ud af i morgen, men lige nu der øver vi den jeg sang i går” Jeg satte mig til rette og begyndte så at spille.

’What makes you beautiful’

''you insecure, don't know what for
You're turning heads when you walk through the door
Don't need make-up to cover up, Being the way that you are is enough...
Everyone else in the room can see it
everyone else but you
'' Jeg spillede sangen færdig og kiggede over på Mark. ”Det er meget flot Vanessa. Jeg som troede at du ikke kunne synge bedre er blevet bedre til at synge.” Han klappede i hænderne. ”Må jeg smutte ned i kantinen nu og få lidt at spise?” Jeg stilte guitaren i holderen. ”Selvfølgelig. Løb du bare” Jeg flyttede sig, så jeg kunne komme hen til døren. Jeg tog min taske og gik over til døren. Jeg løb ned i kantine og snuppede en bolle og gik hen til bordet i hjørnet. Stephanie sad ved siden af Benjamin og kunne ikke lade være med at kigge på ham, men Benjamin lagde ikke mærke til det. Jeg satte mig ved siden af Mike. ”Hej skat” Han lagde armen rundt om mig. ”Hej” Jeg smilte sødt til Mike. ”Hvordan var træningen?” Benjamin lænede sig ind over bordet.”Det gik fint. Jeg er totalt klar til i morgnen.” Jeg lagde hovedet på Mikes skulder og smilte selvsikkert. ”Hvad skal du enlig synge?” Stephanie sad stadig og kiggede på Benjamin, men kiggede på mig, fordi at Benjamin kiggede over på hende. ”Det finder i ud af i morgen.” Jeg tog en bid af min bolle og lagde den på bordet. ”Jeg kommer om lidt og hvis jeg ikk2 er tilbage før klokken ringer kommer jeg bare op i klassen.” Jeg rejste mig og gik over til det bor hvor skolens band sad. ”Hej. Kan vi mødes efter skole i musiklokalet, fordi jeg måske får brug for jer i morgen.” Jeg smilte til dem. ”Selvfølgelig kan vi det” Det var Nicolas. Klokken ringede og de rejste sig. ”Okay, så ses vi” Jeg smilte og gik over til Stephanie, Mike og Benjamin. De var kun noget hen til døren. ”hvad nu?” Stephanie var totalt nysgerrig og det var det jeg mindst ønskede lige nu. ”Ikke noget”. Hun sukkede og kiggede over på Benjamin igen. ”Når jeg skal ind og have om elementerne” Benjamin drejede ind af den første dør. Jeg lagde mærke til at Caroline sad nede bagest i lokalet. ”Når fik du snakket med Benjamin?” Nu var det mig der var nysgerrig. ”Lidt. Vi aftalte af følges til din koncert i morgen.2 Hun smilte. Da vi nåede hen til Gymnastik salen var de andre allerede i omklædningsrummet. Vi gik hver til sit og tog gymnastiktøj på. Jeg tog det samme tøj på som den dag jeg slog Jacob i gulvet, eller nærmere i væggen. Vi lærte forskellige angrebsøvelser og forsvarsøvelser. Stephanie sad ude i siden og betragtede os. Da vi var færdige havde vi fri, så jeg skiftede hurtigt tøj og løb op i musiklokalet. Bandet var der allerede. ”Hvad er det vi skal øve?” Nicolas sad og trommede på sin stol. ”Denne sang, men ingen må vide at det er den vi skal spille” Jeg gav dem et stykke papir. ”Det er en god sang. ”Det var en pige på min højde og hun havde mørkerødt hår. Tydeligvis farvet. ”Jeg går op på mit værelse så i kan øve jer.” Jeg vendte mig om. ”Men Mark tror jo at du vil spille guitar selv.” Nicolas var stoppet med at tromme. ”Overlad bare det til mig. I Skal bare sætte jer blandt publikum.” Jeg blinkede og gik ud af døren. Da jeg kom op på værelset sad Stephanie med sin mobil i hånden. ”Hvem er det du sender en sms til?” Jeg smed min taske og lagde mig på min seng. ”Caroline” Stephanie smilte. ”Hun er lige inde ved siden af. Hvorfor ikke bare gå ind og snakke med hende?” Jeg satte mig op. ”Hendes sambo sover” Hun trykkede send og lagde mobilen ved siden af sig. ”Glæder du dig til i morgen?” hun rejste sig og satte sig hen til mig. ”Ja, men er også nervøs.” Jeg smilte. ”Selvfølgelig er du det” Hun gik ud på badeværelset. Jeg var totalt træt så jeg lagde mig ned. Da hun kom ud havde hun endnu en seddel i hånden. ”Igen?” Jeg rejste mig op. Hun nikkede og gav mig sedlen. Hun ville ikke engang selv se den. Verden er lille. Det bliver anden gang jeg møder dig. Din veninde var sjov at lege med, men jeg glæder mig til at lege med dig.

Du er en svækling som din mor…

 

Tårerne fyldte mit syn. ”Hvad nu Vanessa?” Stephanie lagde armen om mig. ”Sedlerne er til mig og det var mit hus der var flammer i” Jeg brød ud i hulken og tuden. Stephanie lagde den anden af om mig og holdt mig tæt. ”Vi skal nok få fat i ham” Stephanie prøvede at trøste mig. ”Han kommer til at fortryde at han dræbte min mor” Jeg var vred og knust. ”Hvad? Er det ham der har dræbt din mor?” Stephanie slap mig lidt. ”Ja, min mor troede hun havde dræbt ham, men han forsvandt i en skygge som da han kom ind i dit hus og i hende pigens hus. Han er halv vampyr og halv varulv.” Jeg tørrede tårerne væk med den ene hånd. ”Hvordan kom han ind i mit hus når han skal inviteres indenfor?” hun slap mig helt og satte sig ved siden af mig. ”Han kan gå ind i folks sind og få dem til at gør ting, men kun i kort tid.” Jeg rettede mig op. ”tid nok til at få personen til at åbne døren og få dem til at invitere ham indenfor.” Jeg nikkede. ”Jeg er træt, så jeg ligger mig altså til at sove nu” Jeg lagde mig op på puden, men kunne ikke falde i søvn. Jeg tænkte hele tiden på at han ville dræbe mig. Da jeg havde ligget i omkring en time og tænkt på hvilke kræfter han havde. Jeg faldt hurtigt i søvn.

Jeg drømte om koncerten i morgen.

Alle sad og ventede på jeg kom op på stemmen, men da jeg kom op på scenen var der ingen som sad blandt publikum. Kun 3 mennesker. Mike, Stephanie og Benjamin, men de var døde. Pludselig hørte jeg klappen og frem kom den samme mand som havde angrebet Stephanie. ”Det er lang tid siden Vanessa”. Pludselig stod vi ude i grusgården foran skolen. ”Ja, det er det, men det ville nu være dejligt hvis det havde varet længere tid” Jeg stod i den samme kjole som jeg havde på i Mikes drøm. ”Det er da altid dejligt at se gamle venner, ikke rigtigt?” han tog et skridt tættere på. ”Jo, dejligt at se gamle venner, men ikke gamle fjender” Jeg skar tænder. ”Hvorfor så fjendtlig?” Han grinte og tog to skridt tættere på. Han stod omkring 5 meter fra mig. ”Du dræbte min mor!” Jeg havde stadig armene foldet bag ryggen, men stod forover bøjet i angrebsstilling. ”Hun var en svækling, uduelig! Ligesom dig” han grinte ondt. Jeg kunne mærke kraften flød rundt i kroppen på mig. Ild, vand, jord og luft. Alle elementerne på en gang. ”Så er det godt!” Jeg fløj op i luften. Min kjole blafrede. Pludselig ramte et lyn mig.

Jeg satte mig op med et ryk. ”Arg!” jeg tog mig til hovedet. ”Vanessa hvad nu?” Stephanie satte sig op og lignede en heks. Hendes hår lignede en fuglerede og hendes mascara sad rundt om øjnene. ”Arg!” Jeg skreg igen. ”Hvad sker der?” Hun så forskrækket ud og ikke vågn. ”Jeg havde bare et mareridt og da jeg vågnede så jeg dig og troede stadig at jeg sov.” Jeg begyndte at grine. ”Ha ha. Hvor er du da bare for sjov” Hun rakte tunge af mig og lagde sig ned og sov videre. Jeg lagde mig også ned igen. Denne gang drømte jeg dog ikke ondt.

 

Da Jeg vågnede igen var Stephanie i gang med at tage tøj på. Et par mørke jeans, en hvid langærmet med blonder for neden. Hun havde skubbet ærmerne op til albuen. Hendes converse passede til tøjet. ”Har du allerede været i bad?” Jeg satte mig op. ”Ja, jeg vågnede tidligt og tænkte at jeg ville trække i tøjet, så du havde badeværelset for dig selv.” Hun smilte og satte håret op i en hestehale. Jeg rejste mig og gik hen til skabet. Jeg kiggede rundt i det efter noget tøj. Jeg fandt en hvid kjole. Da jeg tog den ud og kiggede ordentligt på den lagde jeg mærke til at den var magen til den kjole jeg havde på i Mikes drøm og min mareridt fra natten. Jeg tog den ud og tog min lange, sorte cardigan. Jeg tog et hurtigt bad for at friske lidt op. Jeg tog lidt mere mascara på end jeg plejede. Jeg redte også mit hår og satte det op i en knold. Kjolen sad perfekt på min krop den stak lidt ud fra mine ben. Da jeg kom ud stirrede Stephanie på mig. ”Hvad nu?” Jeg så lidt irriteret på hende. ”Jeg har bare aldrig set dig i kjole. Ikke engang da vi var små” Hun smilte og rejste sig. ”Den er perfekt til i dag” Hun rettede lidt på det sorte bånd og nikkede så tilfreds. Jeg smilte. ”Hov vent lige” Jeg vendte mig om og gik ud på badeværelset igen. Jeg flydte vand i håndvasken og holdte mine hænder over vandet. Jeg tænkte på min mor.  ''skat, jeg var altså i gang med at se om hvordan Justin og Selenas forhold gik. De har et lille skænderi fordi at han havde taget hende på røven i går til prisuddelingen. Når, men er du klar?'' hun smilte op til mig. ''jeg ved det ikke helt. Det er første gang jeg skal synge foran andre.'' jeg sukkede. ”jeg er med dig deroppe.'' hun kiggede på ringen. ''jeg elsker dig mor. Ved du hvordan far har det?'' jeg havde jo ikke snakket med min far siden eksplosionen. ''han har set fint. Han bor hos min søster. Jeg elsker også dig. Jeg må smutte nu, for jeg vil gerne have slutningen af Justin og Selenas skænderi med.'' Hun smilte skævt og forsvandt så. Jeg gik ud fra badeværelset og så Mike stå og ventede på mig. Han havde det samme tøj på som i drømmen. ''du ser smuk ud skat'' han gik hen og lagde sig hænderne på mine hofter. ''tak skat'' jeg rettede på hans krave og gik over mod døren. ''vi må se at komme af sted. '' jeg åbnede døren og slukkede lyset på værelset. Mike gik ud først og rettede sig op og holdt armen bøjet frem mod mig. Jeg grinte og tog ham i armen. Jeg lagde hovedet på hans skulder. ''Jeg håber at jeg klare det uden at besvime'' jeg smilte. ''vi sidder på første række og hepper'' Stephanie lagde hånden på min skulder. ''i er fantastiske. Begge to'' jeg lagde armen om Stephanie. ”Når, men jeg går over til Benjamin og mødes med jer nede i gymnastiksalen.” Hun gik over mod drengenes gang. Da vi nåede ned i gymnastik salen kom Mark hen. ''Mike kan du lige hjælpe mig med at sætte tæppet op?'' han holdt et stort tæppe op. ''det behøver ikke'' jeg smilede tilfreds til Mark. Han stod overrasket, men nikkede til sidst. ''hvilken sang vil du synge?'' han smed tæppet over på en stor papkasse. ''Det finder du ud af'' jeg lagde armen om Mike. ''okay'' Mark fandt guitaren. Jeg gik hen og stemte guitaren. Jeg lavede nogle få stemmeøvelser i det ene hjørne ved siden af scenen. Der var et stort tæppe, men det var samlet i siderne. Det lignede store pæle. Jeg stilte mig bag en af dem, da de andre begyndte at komme i ind gymnastik salen. Jeg kiggede lidt ud fra tæppet og fik øje Mike og Stephanie. Benjamin sad på højre side af Stephanie og på hans egen højre side da hans flok. Hans venner havde et bogstav på deres trøjer. Til sammen stod der 'Vanessa'. Jeg så også bandet side blandt publikum. Jeg smilte til dem og de nikkede. Jeg smilte for mig selv og trak mig tilbage bag tæppet tog 3 dybe vejrtrækninger og tog guitaren over skulderen og rettede den så den sad godt. Mark kom hen til mig bag tæppet. ''er du klar?'' han ville sikre sig at jeg var sikker på at jeg ikke ville have tæppet for. ''jeg er klar. Jeg er altid klar når jeg vil gøre noget for min mor'' jeg rettede mig modigt op, men indeni var jeg ikke så sikker, men det skulle overstås. ''super.'' han var på vej hen til kanten. ''Mark? Er skolebandet her?'' jeg tog guitaren over hovedet. ''skal jeg hente dem?'' han nikkede forstående. ''det må du gerne.'' jeg stilte guitaren i holderen og tog cardiganen af. Pludselig kom Caroline hen til mig. ”Vanessa jeg har hørt at du skal spille en lidt hurtigere sang og der kan du ikke have det der tøj på” Hun kiggede ned af mig. Hun trak mig med ind i et garderobeskab med tøj til skuespil. ”Her tag denne på” Hun fandt en kort, stram, glitter kjole. ”Skal jeg have den der på?” Jeg kiggede forvirret på hende. ”Ja og dine sorte converse passer perfekt der til” hun smed kjolen over til mig. Jeg smed min hvide kjole og tog glitter kjolen på. Da jeg var i den kiggede jeg på Caroline. ”Perfekt. Eller prøv og vent.” Hun tog min elastik ud, så mit hår hang ned langs mit ansigt. Hun kørte hånden rundt i mit hår, så det puffede lidt. Mit chokoladebrune hår havde støre bølger efter at havde været sat op i en knold. ”Nu er det perfekt. Vi gik tilbage til scenen og bandet kom lidt efter. ''hej Vanessa. '' det var Nicolas fra Jacob gruppe. ''held og lykke'' han klappede blidt min arm og gik over mod trommerne på scenen. De andre fulgte med og hende den rødhårede pige satte sig ved et keyboard og de andre satte sig ved elektrisk bas og en elektrisk guitar. Der var en mand der kom med en mikrofon. Jeg gav tegn til bandet at jeg var klar. Mark gik ud på scenen. ''nu skal i høre en fantastisk stemme. Ikke noget med at kaste ting på på scenen, fordi i er jaloux.'' han lavede en lav og kort latter. Han gik ned fra scenen og bandet begyndte. Jeg tog en dyb indånding.
'Make it shine'
Here I am
Once again
Feeling lost but now and then
” jeg tog små langsome skridt ind på scenen. Jeg kig hen til mikrofon stativet og holdet om det med den hånd jeg havde armbåndet på.
''I breathe it in
To let it go''

Jeg gav tegn til at bandet godt måtte spille lidt hurtigere.
Jeg stilte mig ud til kanten af scenen

''You don't have to be afraid
To put your dream in action
You're never gonna fade
You'll be the main attraction
''

Jeg dansede rundt på scenen og gav den max gas.
Da jeg var færdig, klappede alle og fløjtede. Alt vendte sig i maven. Jeg gik ned og da jeg kom ned fra scenen besvimede jeg og slog hovedet mod kanten af scenen.
Da jeg vågnede lå jeg i et hvidt rum. Jeg prøvede at rejse mig op, men jeg havde ikke kraften til det. ''bare rolig Vanessa'' det var Stephanie. Hun sad ved siden af mig. '' hvad skete der?'' jeg kunne lige få vippet hovedet for at se på hende. ''du besvimede da du kom ned fra scenen og slog hovedet ind i kanten af scenen og fik en ordentlig flænge, men jeg fiksede dig, men du har måske stadig lidt ondt der og du mistede ret meget blod '' hun smilede og hjalp min hånd op til mit hoved. Jeg ømmede mig da jeg rørte mit øjenbryn. Hun lagde min hånd ned igen. ''når godt. Du er vågn'' en kraftig bygget dame kom ind i rummet. Hun havde kaffe brunt hår, som hun havde sat op i en knold. Hun havde en hvid kittel på, hvide, balarina sko og et navne skilte. Bonnie. ''Det var en heftig skade du fik dig der, men hvordan har du det nu?'' hun stilte sig hen ved siden af sengen og kørte sengen op, så jeg sad op. ''fint, men jeg er meget træt og har lidt ondt i hovedet'' jeg lagde hænderne foldet på min mave. ''du mistede også meget blod.'' Hun smilte. ”Det ved jeg godt. Det sagde Stephanie til mig” Jeg kiggede hen på Stephanie. Bonnie satte en pose op på et stativ og satte et plastik rør fast nederst. Hun holdt den anden ende oppe som en invitation. Der var en nål i den anden ende, men jeg nikkede til at hun måtte sætte den i håndleddet på mig. ''hvem fandt mig?'' jeg kiggede først på Bonnie og så over på Stephanie. ''Caroline så dig bløde og begyndte at skrige, men det var Mike der bar dig her op'' hun smilte til mig og tog min anden hånd. 'Mike' ''Mike! Hvor er han?'' jeg fik et stød i kroppen og var vej ud af sengen, men Bonnie skubbede mig tilbage. ''Han er på sit værelse for at få styr på sig selv igen.'' hendes smil blev svagere, men var der stadig. ''styr på sig selv?'' jeg kiggede underligt på hende. ''han var helt ude af den da han så hvor meget blod du havde mistet'' hendes smil forsvandt helt nu. Jeg lukkede øjnene og var helt fraværende.
Mike?” jeg koncentrerede mig meget.
Vanessa? Hvordan har du det? Er du meget svag? Har du ondt?” han var helt hysterisk
rolig søde! Jeg har det fint. Ja, jeg er svag, men jeg klare den og det gør ondt, men det der gør mest ondt er fordi du ikke er her” jeg prøvede at lyde sukkersød, men var for svag.
”men jeg må ikke komme ind” han sukkede
hvorfor ikke?” jeg var forvirret.
fordi du kun har undertøj på” jeg kunne mærke på ham at han rødmede.
det er lige meget! Jeg er svagere når du er væk” jeg var lige ved at råbe det ud i rummet.
okay, men jeg kan ikke love at jeg ikke vil komme til at rødme” han var usikker i stemmen.
Vi ses skat” jeg blev nærværende igen. Jeg havde fået lidt flere kraften fordi at blodet fra plastikposen flød rundt i mine åre. ''Vanessa hvad skete der?'' Bonnie så panisk ud. ”Jeg har det fint. Jeg snakkede bare med Mike og sagde at han skulle komme.'' jeg prøvede at berolige hende. ''jamen Vanessa, du har kun undertøj på'' Stephanie kiggede opgivende på mig. ''det ved jeg godt, men han er min kæreste og vi er forbundet mentalt.'' jeg lænte mig tilbage og lukkede øjnene og trak dynen op til ørene. ''hun har sagt at jeg skulle komme.'' Mike snakkede med en af sygeplejerskerne uden for døren. Bonnie gik over mod døren og åbnede den. ''kom ind Mike'' hun smilte og viste Mike ind. ''Mike?'' jeg åbnede øjnene. ''Vanessa.'' han stilte sig ved siden af Stephanie og kiggede ned på min blege krop. Jeg lignede et lig i forhold til min sorte bh. Jeg strakte mig for at kramme Mike. Dynen faldt ned så man kunne se min mave. Mike rødmede, men gav mig alligevel et kram. ''har jeg så dårlig en krop?'' hviskede jeg i hans øre og kom med en lille latter. Kun han kunne høre det. ''nej, men jeg rødmer fordi at jeg har en fantastisk kæreste.'' han kyssede mig på kinden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...