Bundet mentalt

Det handler om en ung pige på 17. Hendes mor var vampyr og døde af at være ude i sollys. Efter hendes mor død er hun langsomt blevet til en vampyr og da hendes kærlighed, Mike, dør i en bil ulykke er hun knust og vil se ham mindst en gang til, men der sker så det at da hun så hendes kærlighed ligge der uden liv, så bider hun ham i halsen, for at sende gift ud i kroppen på ham. Hun falder sammen på knæ, fordi han ikke åbnede øjnene, men da hun sidder og græder, vågner han og ligger hånden på hendes. Hun blev glad for at se ham levende. Da hun bed ham blev der et bånd imellem dem. Der er op- og nedture ved det. Efter den dag blev alt i hendes hverdag vendt op og ned.

- Jeg skrev historien i 2012 på en sommerferie. Jeg var omkring 13 år gammel. Den er ikke redigeret igennem, men håber at i stadig kan lide den

0Likes
0Kommentarer
430Visninger
AA

5. Kapitel 5

Da timen var slut pakkede jeg mine ting i tasken og var på vej ud af døren med Mike. ''Vanessa kom lige her ind'' den unge mand stod forover bøjet over bordet. Jeg klemte Mikes hånd en gang og slap den så. Jeg stillede mig foran bordet. ''du ville tale med mig hr...'' jeg søgte efter et navne skilt. ''Mark. Kald mig Mark.'' han satte sig i sin stol. ''du ville tale med mig, Mark'' jeg skubbede min taske længere op på skulderen. ''ja. Om hvordan du kan styre to elementer på en gang. '' han sin tommelfingeren under hagen og pegefingeren over hagen. ''jeg ved det ikke, men dette armbånd hjælper mig med at styre dem.'' jeg holdt min hånd fremme. Mark kiggede overrasket på armbåndet på min arm. ”Det var din mor der var vampyr, ikke'' han undersøgte stadig armbåndet. ”jo, men hun kunne ikke styre nogen af elementerne, men hun havde det reneste hjerte. Rent nok til at hele hårdt skadet folk.'' jeg rettede mig stolt. Han nikkede tænkende. ''jeg skal nå til næste time, så jeg må gå'' jeg tog et skridt bagud. ''okay, smut du bare'' han smilte og rejste sig. Jeg gik ud af døren og til min overraskelse stod Mike og ventede på mig. ''hvad skal vi have nu?'' jeg flettede mine fingre ind i hans. ''kamp træning'' han sprang op på ryggen af mig for at drille. Hvis jeg var menneske var jeg knækket sammen, men jeg stod som normalt. Jeg rev ham ned fra min ryg og hoppede op på hans. Jeg lagde hovedet ved hans hals. Han løb af sted mod gymnastiksalen. Jeg hoppede ned da vi skulle ind i omklædningsrummene. Jeg tog en grå Hummel T-shirt på og et par sorte Hummel shorts. Jeg satte mit hår op i en hestehale. Da jeg kom ind i salen fik jeg først øje på Jacob som havde samme sæt som mig på, bare en blå, Hummel T-shirt.
Der var en stor, kvadratisk, blå måtte midt i salen. Der stod en høj mand på måtten. Han havde kort, sort hår og grønne øjne. Han stod i lange sorte træningsbukser og en sort T-shirt. Han kiggede rundt på alle eleverne. ''vi har to nye. Lad os prøve at se dem kæmpe mod...'' han kiggede rundt. ''mod Jacob.'' han pegede mod Jacob som smilede snedigt. ''javel Klaus.'' han rettede sig op. ''dig i den grå kom her op.'' jeg rettede mig op og strammede min hestehale. Jeg stilte mig over for Jacob. Hvad han ikke vidste, var at min mor havde lært mig at slås, hvis han skulle komme. ''er der nogle regler?'' jeg smilede skævt. Jeg stod med hænderne foldet på ryggen. ''nej, men ingen magi og pas på hans mellemgulv, okay?''Klaus så alvorlig ud. Nogle af pigerne fniste efter det Klaus havde sagt. ''okay, så'' jeg sukkede drillende. ''gør jer klar'' Klaus stak fløjten i munden. Jacob bøjede sig forover i angrebsstilling og snerrede af mig. Jeg stod stadig med hænderne foldet på ryggen og snerrede tilbage. Fløjten lød og Jacob styrtede mod mig. Få millisekunder inden han ville ramme mig blinkede jeg med det ene øje og fløj under ham. Jeg satte mig på hans ryg. Jeg satte en af mine hæle ind i hans mave og han knækkede sammen og faldt ned på maven. Jeg foldede mine ben over hans ryg og lagde mit hoved oven på hans skulder. ''giver du op eller vil du fortsætte?'' sagde jeg drillende. ''jeg giver aldrig op'' han snerrede af mig igen. Jeg sprang op og stod med hænderne foldet på ryggen igen. Han løb hen mod mig igen. Denne gang drejede jeg en gang om mig selv sparkede om lige i maven. Han fløj hen over gulvet og endte inde i madrassen på væggen. Fløjten lød igen. ''Vanessa vandt og Jacob tabte.'' Klaus strakte armen i retning af mig. Jeg kunne høre at Jacob var på benene igen. ''op med næbet Jacob. Jeg er jo tros alt kun en svækling, ikke sandt?'' jeg vendte rundt på hælene. Han rettede sig op for at se smart ud, men han faldt sammen igen. Jeg gik lige forbi ham da jeg skulle ind ud omklædningsrummet igen.
Da jeg var kommet ud af pigernes omklædningsrum kom en af drengene fra Jacobs flok hen til mig. ''du er den første pige Jacob har tabt til. Faktisk den første han har tabt til nogensinde.'' han gav mig en albue i siden. Han havde rødt hår og blå øjne. Han havde en masse fregner og han var på højre med Mike. ''han skal bare lade være med at tænke på hans angreb, men hans forsvar. Han har kun vundet fordi folk er bange for ham, men jeg er ikke bange for ham. Jeg har oplevet større fare end ham'' jeg smilte til den rødhårede. ”Du har hvad man kalder girlpower” han blinkede til mig. ”Nicolas kom nu!” Det Jacob der stod med et blåt øje. Den rødhårede dreng løb hen til Jacob og jeg vendte mig om og gik ud af døren. ''Vanessa vent!'' jeg vendte mig rundt. Stephanie kom løbende. Da hun nåede hen til mig hev hun efter vejret. ''hvordan gik det med Matematik?'' jeg puffede drillende til hende. ''dårligt. De snyder jo. De kan læse lærens tanker!'' hun rynkede let på panden, men begyndte at grine lidt. ''det er ikke alle der kan'' jeg løftede det ene øjenbryn. ''når. Hvordan gik det ellers til kamp træning? Hvem har givet Jacob et blåt øje?'' hun kiggede nysgerrigt på mig. ''Det må nok være mig der skal have æren for den. ” jeg grinede højt, men folk begyndte at kigge lidt, så det blev til en fnisen i stedet. ''sådan tøs!'' Vi lavede vores sædvanlige håndtegn. Nu havde vi frikvarter, så vi gik over i kantinen. Stephanie, Mike og jeg satte os for os selv i det ene hjørne. Maden var ikke så super lækker. Det var en klat kartoffelmos med kødsovs og en brik juice til. Da vi sad og spiste kom Caroline hen og satte sig ved siden af mig. ''jeg hørte at du vandt over Jacob i kamp træning og gav ham et blåt øje'' hun satte sig mellem Mike og Stephanie. ''ja'' sagde jeg stille og kiggede ned på min kartoffelmos. ''du bliver populær af at have slået den populærestes fyr i gulvet!'' hun rejste sig og gik over til sin pige gruppe. Jeg stak gaflen i mosen, men det så ikke så lækkert ud så jeg lod gaflen falde. Da den faldt skød den en klat kartoffelmos i hovedet på Mike. ''ej undskyld Mike!'' jeg fniste lidt og tog så en serviet og tørte kartoffel af hans ansigt. Da jeg havde tørt kartoffel af hans læber stoppede jeg stille op. Jeg nærmede hans mund. ''Hey Mike! Kom lige'' det var Benjamin. Han rettede på sit lyse pandehår, som var trukket over til den ene side. Hans øjne var ikke så røde som andres. Han stod i cowboy, hænge røvs bukser og en hvid T-shirt med en lidt skræmmende smiley på. Ud fra hans stil var han den der drenge røv som elskede fis og ballade. Mike rejste sig og gik over til Benjamin. ''hvorfor sker det altid?'' idet jeg sagde det vendte Mike sig og så undskyldende på mig, men vendte sig rundt igen. ''hvad mener du?'' Stephanie havde ikke lyst til at spise den klump der var på hendes tallerken. ''Mike og jeg har aldrig kysset. Vi har været ved at kysse mange gange, men der er altid et eller andet der afbryder det.'' jeg sukkede. ”Øv, men jeg gad godt kysse Benjamin'' Stephanie rodede rundt i klumpen og fik røde kinder.”Seriøst! Du er vild med Benjamin!” der spredte sig et stort smil i ansigtet på mig. ”Ikke så højt!” Hun tyssede på mig. ”Altså jeg har ikke snakket med ham før, men han er lækker og sød.” Hun rødmede endnu mere. Det var på samme måde jeg ville beskrive Mike. Jeg blev trist igen og rejste mig og gik ud af kantinen. Jeg fandt et rum med instrumenter og gættede på at det var musik rummet. Jeg satte mig på en af stolene. Jeg fandt en guitar. Jeg begyndte at spille lidt. Da jeg havde spillet i nogle få sekunder stoppede jeg og strakte mine fingre. Det var rigtig lang tid siden jeg sidst have spillet. Jeg begyndte at spille igen og denne gang med tekst.
'What makes you beautiful'
''you insecure, don't know what for
You're turning heads when you walk through the door
Don't need make-up to cover up, Being the way that you are is enough...
Everyone else in the room can see it
everyone else but you
'' jeg stoppede med at synge, fordi jeg hørte en klappe. ''det var rigtig flot Vanessa.'' det var Mark. ''Mark?'' jeg rejste mig for at stille guitaren fra mig. ''jeg er også musik lære her'' han smilte til mig. ''og jeg kan genkende talent når jeg høre det.'' han nikkede over mod guitaren. ''det var ikke talent'' jeg gik over mod døren, men han stoppede mig. ''kunne du tænke dig at spille i gymnastiksalen?'' han kiggede bedende på mig. ''foran alle på skolen, ej tak'' jeg rystede på hovedet. ''kom nu Vanessa! Du har en helt speciel stemme. '' han samlede bedende hænderne. Jeg rystede på hovedet igen. ”Kom nu. Jeg vil gøre alt for at de andre skal høre så godt et talent som dit. Din stemme er så klar, du rammer tonerne rent og kan spille guitar til. Tving mig ikke til at sætte mig på knæ” Han smilte. ''fint, men jeg vil side bag et tæppe så folk ikke kan se mig.'' jeg sagde det med en alvorlig stemme. ''aftale og jeg skal nok øve lidt med dig'' han holdt hånden frem for at give mig hånden. Jeg lagde usikkert hånden i hans og hørte døren bag mig gå i. Jeg vendte mig rundt og så Mike gå væk. Jeg løb ud af døren. ''Mike!'' jeg løb efter ham. Jeg fandt ham på sit værelse. ''Mike?'' jeg åbnede stille døren. ''hvad?'' han kiggede op fra sine knæ. Jeg kunne se han havde grædt. ''hvorfor græder du skat?'' jeg satte mig hen ved siden af ham på sengen. ''hvorfor tror du?'' han var vred på mig. Jeg kunne se i hans hoved at han havde troet at jeg holdt hånden med Mark. ''Mike det var ikke det der skete!'' jeg tog hans hænder og holdt dem fast. ''hvad skete der så?'' han tog knæene væk fra ansigtet. ''jeg var blevet lidt ked af at vi aldrig fik kysset” Jeg rødmede lidt. ”så jeg gik en tur på skolen og fandt musik lokalet. Jeg sad og spillede guitar og sang. Pludselig kom Mark frem og spurgte om jeg ville spille for skolen og jeg sagde ja, men kun hvis folk ikke kunne se mig. Det havde han det fint med og vi gav hånd på det. Det var det der skete. '' jeg flettede mine fingre ind i hans. Han kiggede op på mig. ''du ved godt at det er dig jeg elsker, ikke?'' jeg lagde min pande mod hans. Han nikkede og bøjede hovedet så vores næser rørte hinanden. Vores læber var omkring 2 cm fra hinanden da døren kig op. ''Mike har du hørte at Vanessa...'' Benjamin kom ind af døren og fik øje på os. ''undskyld'' han stod halvvejs inde i værelset. ”Jeg ville ikke forstyrre jer…” han gik ind og lukkede døren.'' det er okay, men hvad var det du ville sige?'' Mike rettede sig op, men fjernede ikke hænderne. Jeg kiggede også på Benjamin. ''jeg ville bare spørge om du havde hørt at Vanessa skal spille i gymnastik salen på fredag, men du ved det sikkert allerede.'' Benjamin smilte til mig. Jeg rejste mig med et ryk. ''hvordan ved du det?'' jeg stod to meter fra ham. ''det snakker alle om. De siger også at Jacob havde hørt dig synge fra vinduet ud til gården. Han havde også hørt Mark og dig aftale'' han kiggede forvirret på mig. ''Nej, det passer bare ikke'' jeg satte mig hen på sengen og gemte ansigtet i hænderne. Mike lagde armen om mig. ''hvad nu?'' Benjamin så helt lost ud. ''Hun kan ikke lide at folk ved at det er hende der synger” Mike pressede mig ind til sig. Jeg tog ansigtet op fra hænderne. Der var en tåre der trillede ned af min kind. ''når..'' Benjamin så hjælpeløs ud. Han vidste ikke hvad han skulle gøre i denne situation. Han virkede sød når han var hjælpeløs. Jeg kan godt forstå at Stephanie er vild med ham. ”Seriøst” Mike hviskede, så Benjamin ikek skulle høre det. Jeg nikkede. ''Nå, men jeg vil stadig gøre det. For min mors skyld'' jeg rejste mig og tørrede tåren væk fra kinden. ”Det er min tøs det der” Mike rejste sig op. ''tak fordi du sagde det Benjamin'' jeg gik hen og gav ham et kram. ''farvel skat. Vi ses senere'' jeg vinkede til Mike. Jeg åbnede døren og gik ud af den. Jeg lukkede døren efter mig og gik hen af gangen. ''hey Vanessa!'' Den stemme havde jeg hørt før. Jeg vendte mig irriteret om og der stod han. Jacob og hans flok. Jeg lagde mærke til at nicolas stod bag Jacob og nikkede venligt til mig. Nicolas var lidt lavere end Jacob og var meget tyndere end Jacob. ''hvad nu?'' jeg sukkede irriteret. ''jeg glæder mig til på fredag og høre dig kludre i det.'' han grinte. ''det kommer ikke til at ske'' jeg rettede mig op. ''ved du hvad Jacob? Du tabte i kampen fordi du havde et for stort ego!” Jeg viftede håret væk fra ansigtet og vendte mig rundt. ”uhhh” Det var hans drenge venner. Jeg kunne høre at han blev sur. ''hvis du ikke vil have et til blåt øje, så lader du være med at angribe'' jeg smilede for mig selv. ''ingen siger hvad jeg skal gøre'' han hoppede op på ryggen af mig, men inden han nåede at se sig om havde jeg flået ham ned fra ryggen og ned i gulvet. Jeg satte mig på hans ryg og pressede min tommelfingeren ind mellem skulderbladene. Han bed smerten i sig. ''du skal ikke udfordre en som er blevet oplært af en ren hjertet vampyr'' jeg sprang op fra hans ryg og børstede mit tøj lidt og gik videre. Da jeg kom ind på mit værelse igen sad Stephanie på sengen. Hun rystede over hele kroppen. ''Hvad nu Stephanie?'' jeg lagde hænderne på hendes skuldre. Hun gav mig et papir med tekst.
roser er røde
Violer er blå
Jeg vil se dig dø
Og det vil jeg nå

 
Mere stod der ikke. Hun lagde hovedet på min skulder. Hun græd og græd. Da vi havde siddet længe var hun faldet i søvn. Jeg lagde hende langsomt ned og lagde dynen over hende. Jeg rejste mig og stilte mig midt i rummet. Jeg lukkede øjnene og var helt fraværende.

Der blev helt mørkt. Pludselig lå jeg på en grøn eng. Jeg havde en meget enkel, hvid kjole på. Den gik ned til knæene, havde tynde stropper, havde tyl under kjolen for neden og havde et sort bælte der var lige under brystet.
''Vanessa?'' Mike stod i det samme tøj som jeg havde hentet til ham den dag han blev vampyr.
''hvor er vi?'' jeg rejste mig og kiggede rundt. Jeg blev tiltrukket af Mike af en usynlig kraft. ''i min drøm'' han holdt om mig som den dag på færgen. ”Du har god smag i tøj” Jeg kiggede ned af mig selv. ”Tak” Han lagde hænderne på mine hofter.  '' Faktisk er jeg her for at vise dig dette'' jeg holdt papiret oppe og Mike tog den med den ene hånd. ''Stephanie sad med det da jeg kom op på værelse.'' Mike læste det. Han duftede til papiret. ''fy for helved'' han gav mig papiret igen. ''hvad nu?'' jeg stod og så forskrækket på Mike. ''han lugter af varulv.'' Mike rynkede på næsen. ''så han har nogle varulve i nærheden af sig. Tak skat.'' jeg kyssede ham på kinden. ''så lidt, men bliver du ikke lidt?'' han tog mine hænder. ''det kan jeg ikke. Min krop står midt i værelset og jeg tror at Stephanie bliver nervøs hvis hun ser set'' jeg lagde den ene hånd på siden af hans ansigt. Det så skrøbeligt ud. ''okay så farvel'' han bøjede sig frem for at kysse mig, men jeg forsvandt.
''Vanessa?'' det var Stephanie der stod og ruskede i mig. Jeg blev nærværende igen. Det var som at falde ned fra himlen. ''Stephanie'' jeg slog armene om hende. ''jeg var inde i Mikes drøm. Vi ved at ham der skrev dette brev han har været i kontakt med varulve.'' jeg lagde brevet på sengen. ''varulve? Findes de nu også?'' hun sukkede drillende, men også alvorligt. Jeg grinte stille og klemte hende lidt hårde. ”ja, der står noget om dem i den gamle bog.” Jeg fandt bogen på skrivebordet. ”Vent lidt” Jeg kiggede i oversigten over emnerne. Varulve – side 134. ”Hvad?” Jeg kiggede på oversigten igen. ”Hvad nu?” Stephanie havde sat sig ved siden af mig. ”Alt om varulve står på side 134. Vores værelsesnummer er 134 og den kahyt Mike og jeg fik på færgen var også nummer 134.” Jeg sad og tænkte lidt. ”Nogen prøvede at fortælle jer at der var varulve indblandet.” Stephanies ansigt var næsten helt udtryksløst, men jeg kunne se at hun tænkte over hvem der prøvede at sige til os at varulve var indblandet. Jeg slog op på siden og lagde mærke til at der var en pil der pegede på en bestemt linje. Jeg læste linjen højt.

Varulve og Vampyre kan normalt ikke enes, men dem der finder sammen har mulighed for at blive gravid. Kun hvis det er kvinden der er varulv. Barnet bliver halv Varulv og halt vampyr. Det er højt besynderligt hvis det opstår. Når man er halv af hver kan man enes med begge ’stammer’” Stephanie sad stadig og tænkte og det samme gjorde jeg, men lod det passere. ''kom. Vi skal i seng. '' jeg lagde bogen på natbordet ved siden af min seng. Stephanie rejste sig og lagde sig over i sin seng. Jeg tog mit tøj af så jeg kun havde mit undertøj på. Jeg tog en stor T-shirt på og lagde mig under dynen og nåede knap nok at ramme puden før jeg sov tungt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...