Bundet mentalt

Det handler om en ung pige på 17. Hendes mor var vampyr og døde af at være ude i sollys. Efter hendes mor død er hun langsomt blevet til en vampyr og da hendes kærlighed, Mike, dør i en bil ulykke er hun knust og vil se ham mindst en gang til, men der sker så det at da hun så hendes kærlighed ligge der uden liv, så bider hun ham i halsen, for at sende gift ud i kroppen på ham. Hun falder sammen på knæ, fordi han ikke åbnede øjnene, men da hun sidder og græder, vågner han og ligger hånden på hendes. Hun blev glad for at se ham levende. Da hun bed ham blev der et bånd imellem dem. Der er op- og nedture ved det. Efter den dag blev alt i hendes hverdag vendt op og ned.

- Jeg skrev historien i 2012 på en sommerferie. Jeg var omkring 13 år gammel. Den er ikke redigeret igennem, men håber at i stadig kan lide den

0Likes
0Kommentarer
427Visninger
AA

4. Kapitel 4

Inde på værelset var der en seng i hver side af værelset, et badeværelse, to skriveborde, et stort, tonet vindue, to skabe og et lilla tæppe midt i værelset. Jeg smed mig hen på sengen. Jeg rejste mig op og åbnede skabet. Der var nyt tøj. Kjoler, Bukser, T-shirts, tunika, toppe og nattøj. Der var en skuffe nederst. Jeg var så nysgerrig så jeg kiggede i den og da jeg så ned i den begyndte jeg at grine. Stephanie fik et chok. ''hvad griner du af Vanessa?'' hun gik hen til mig. ''de har lagt nyt undertøj i skabet'' jeg tog en af de sorte bh'er op. Stephanie begyndte også at grine. ''passer størrelsen?'' hun fik grineflip. Jeg kiggede på størrelsen. ''ja...'' jeg smed den ned i skuffen igen.
Stephanie faldt om på sengen af grineflip. Pludselig bankede det på døren. Jeg gik hen og åbnede. Der stod en pæn, slank, lyshåret pige. Hun havde den reneste hud. Hun var omkring 1,65 høj og havde gode former. ''hej, mit navn er Caroline og jeg bor inde ved siden af og skulle til at byde jer velkommen da jeg hørte at i grinte. Hvad sker der?'' hun smilte og kiggede over min skulder og så Stephanie der græd af grin. ''hej. Øh... Kom ind så fortæller jeg det.” Jeg tog armen ned så hun kunne komme ind. Hun satte sig på min seng og så rundt. ''hvad var det så i grinede af?'' hun smilede sødt til mig. ''det er fordi jeg ikke havde noget tøj med her over, så de havde puttet noget tøj ind i mit skab også undertøj og størrelsen i bh'erne var rigtig'' Jeg satte mig på det lilla tæppe. Det var blødt. ''hvorfor har du ikke noget tøj med her over og hvem havde lagt tøj i skabet?'' hun gik hen til skabet og studerede tøjet. ''fordi nogen sprang mit hus i stykker og det samme med mit tøj. Det var Frøken Johansson der lagde tøj i mit skab. Sikkert efter jeg havde snakket med hende.'' jeg lagde mig på ryggen. ''frøken Johansson?!'' hun vendte sig med et ryk. Hun havde fået store øjne. ''ja, hvad er der med hende?'' jeg rejste mig op på hænderne. ''hun har kun snakket med de aller særligste Vampyre!'' hun hoppede glad over til mig og satte sig foran mig. ''så må du altså ikke sige til nogen jeg har snakket med hende, hvis hun virkelig kun snakker med særlige Vampyre!'' jeg var glad for at jeg var noget særligt, men også irriteret. ''Hvorfor må de andre ikke vide det? Du bliver mega populær!” hun var totalt forvirret. ”Netop! Jeg vil ikke have opmærksomhed.” jeg rejste mig og satte mig hen til skrivebordet. Jeg fandt et stykke papir og bare tegnede. Jeg tænkte ikke over hvad jeg tegnede, men lod hånden selv bevæge sig.
''okay, jeg skal nok holde tæt. Jeg har bare et til spørgsmål. Hvorfor har du et menneske på dit værelse?'' hun kiggede underligt over på Stephanie. ''fordi jeg har nogle kraften som en vampyr'' hun lød irriteret. ''hvilke kraften kan en åndssvag menneske have?'' hun slog sit lyse hår tilbage over skulderen. Hun havde fået Stephanie helt op i det røde felt. ''jeg kan hele folk og hvis du ikke tror mig så se her.'' Hun fandt en af sine nøgle og satte den mod sit lår. Hun pressede nøglen ind mod huden og kørte den ned af låret. Blodet løb ud af hendes ben. Da hun havde fået blodet til at stoppe lidt kørte hun sin anden hånd ned over såret og til Carolines overraskelse var såret væk. Hun gispede. ''jeg er meget ked af at jeg kaldte dig et 'åndssvagt menneske'. Det troede ikke det var muligt at mennesker fik sådan nogle kræfter'' hun havde rejst sig og var på vej over mod døren. Hun var flov over at hun havde talt sådan til et menneske, men kræfter som et menneske. ''Det er okay'' jeg smilte, men kiggede ikke op fra papiret. Caroline løb nærmest ud af døren. Da jeg var færdig med tegningen var det et ansigt. Et smalt, kvindeligt ansigt. Stephanie kom hen til mig for at se hvad jeg havde tegnet. ''det ligner min mor'' jeg kunne mærke tårnene presse på og jeg kunne ikke holde dem tilbage. Stephanie fjernede tegningen. Både fordi at hun ikke vil have at der kom tåre på så pæn en tegning og at den mindede mig om min mor. Hun lagde armen om mig og hjalp mig hen i sengen. ''Vanessa, bliv du liggende her, så pakker jeg lige resten af mine ting ud'' hun rejste sig og jeg græd endnu mere. Det var en dårlig dag at have taget mascara på. 'Vanessa er du okay?' jeg blev forvirret, fordi det ikke var Stephanies stemme. Det var Mike! 'Mike?' jeg satte mig op og lukkede øjnene. 'ja, jeg kunne mærke at du græd meget og jeg blev så trist'. 'jeg kom bare i tanke om min mor'.' skal jeg komme over?'. 'det må du ikke' Jeg havde sat mig op.' når min kæreste har brug for mig så kommer jeg lige meget hvad' Jeg kunne mærke hans kærlighed igennem båndet.
'kæreste? Så fik jeg bekræftet det' jeg smilede og var bange for at Mike havde hørt den tanke.
'hvor er du sød, men du bliver nok opdaget'. 'det er lige meget. Bare lås jeres dør op' jeg rejste mig og låste op. 'sådan' 2 sekunder efter bankede det på døren. Jeg åbnede og der stod Mike. Han kom ind i værelset og lukkede døren. Jeg slog armene om ham og gemte ansigtet i hans skulder. Han lagde armene om mig og lagde hovedet på mit. Det var en dejlig følelse der flød igennem kroppen. Jeg kunne mærke at vores bånd blev meget stærkere når vi holdt om hinanden. Jeg trak mit hoved væk fra hans skulder. Hans skjorte var helt våd der hvor jeg have haft mit ansigt. Der var også lidt mascara, men ikke så meget, fordi jeg allerede havde grædt det af. Jeg så op i hans øjne. Det var brune med et skær af rød. Jeg strakte halsen så jeg kunne nå op til hans ansigt. Hans ansigt var så tæt på mit at vores næser strejfede hinanden. ''nej... NEJ!'' Stephanie faldt sammen på knæ. Jeg slap Mike mod min vilje og fløj over til hende. ''Stephanie! Hvad sker der?'' jeg tog hende i skuldrene og tog hende op så jeg kunne se hende i øjnene. Hun holdt et billede op foran mig. Det var et billede af hendes hus, men der var flammer i det og nede i højre hjørne stod der '4/8-2012 20:55'. Jeg tog papiret ud af hånden på hende og gav Mike det. Jeg slog armene om hende. Hun var helt færdig.
Da hun stoppede med at græde var jeg allerede faldt i søvn. Jeg lå med Mikes arm om mig. Da jeg vågnede var klokken 6. Jeg rejste mig og prøvede ikke at vækkede Mike, men han vågnede.  Jeg sukkede. ''Mike du skal over på dit eget værelse igen'' jeg var kommet ud af sengen og var i gang med at tage en grå BH op af skuffen. Havde røde blonder. Jeg gik over mod badeværelset, men der var låst. ''Stephanie hvor langt er du?'' jeg satte øret til badeværelsesdøren og ventede et svar. ''jeg er lige gået under badet'' hun tændte bruseren. Jeg sukkede, fordi at jeg vidste at jeg først ville kunne komme der ud i sidste øjeblik, men jeg blev enig med mig selv om at jeg godt kunne klæde om på værelset. Jeg tog min skjorte af og vendte ryggen til Mike og tog min BH af. Jeg kunne høre et suk fra Mike efterfulgt af en lille latter. Han kom hen og lagde hænderne på mine hofter og kyssede mig på kinden. ''jeg smutter over på mit værelse før Benjamin vågner.'' han slap mig og jeg følte mig svag igen. Da han var ude af døren tog jeg en grøn top på, et par cowboybukser og en lang, sort cardigan. Da jeg var færdig lagde jeg mig hen på sengen og ventede til at Stephanie var færdig. Hun havde sat sit lyse hår op i en hestehale. Hun havde taget den tunika hun havde fået af sin mor da hun blev 17 år. Den var sort, stropløs, silke og så gik den lidt over knæene. Hun havde taget nylonstrømper på med sorte sandaler med 3 cm hæl. Hun var lidt for fin til skole, men hun ville sikkert have ny stil. Jeg gik ud på bade værelset og børstede mine tænder og redte mit chokolade brune hår igennem. Jeg tog pandehåret og satte det tilbage med to spænder.
Jeg lagde også lidt mascara. Da jeg rettede på mit armbånd fra Elisabeth kom jeg i tanke om at jeg kunne styre ild og vand. 'vand'. Jeg fyldte vasken med vand. 'der kan ikke ske noget ved at man prøver at lave en bobbel'. Jeg tog min hånd, med armbåndet, op over vasken. Jeg spændte i min hånd og trak den stille op af. Jeg tænkte hele tiden på at lave en bobbel. Jeg lukkede øjnene og da jeg åbnede dem igen så jeg en bobbel. ''Stephanie kom lige!'' jeg prøvede at forme den til et hjerte, men det blev lidt skævt. ''hvad nu Vanessa?'' hun stod allerede ved siden af mig. ''se hvad jeg kan'' jeg lavede en til bobbel og fik den ind i den anden så den blev større. ''Nice'' hun havde lagt den ene hånd på min skulder. Jeg lod boblerne falde ned i det andet igen. Jeg holdt begge hænder over håndvasken nu og lukkede øjnene. Jeg så min mors ansigt for mig. Da jeg åbnede øjnene så jeg at min mors ansigt var i vandet. ''mor...'' jeg smilte til ansigtet i vandet. ''skat du skal ikke græde'' ansigtet snakkede til mig. Stephanie og jeg gispede på samme tid. ''mor?'' jeg kiggede nærmere på vandet. ”ja, det er mig eller nærmere min sjæl'' ansigtet smilte det smil min mor plejede at sende til mig. ''jeg savner dig'' jeg kunne mærke tårnene presse på igen. ''jeg savner også dig skat, men nu ved du hvordan du kan komme i kontakt med mig... Jeg smutter nu, farvel'' ansigtet smilte og forsvandt stille. Tårnene begyndte at trille ned over mine kinder. ''Vanessa er du okay?'' Stephanie lagde armen om mig. ''Jeg er bare så glad'' jeg vendte mig rundt med et bredt smil på læberne. Stephanie gav mig et kram og gik ud fra badeværelset. Hun tog sin skoletaske og kastede min skoletaske hen til mig. Jeg fumlede lidt med at gribe, men jeg tabte den ikke. Jeg tjekkede en sidste gang og armbåndet og ringen sad rigtigt.
Da vi kom ned til det klasseværelse vi skulle være i, kom der en flok drenge hen. ''når se det er den nye pige. Jeg har hørte at hendes mor var en af de få Vampyre som aldrig fik en eksamen i nogen af elementerne.'' ham den forreste have lyst har, som var sat op med voks. Han havde en trøje med en flamme på og et par cowboy bukser. ''hun havde ikke brug for nogen af elementerne for hun havde det reneste hjerte og det dræbte ham!'' jeg tog en dyb indånding og slappede mere af. ''det reneste hjerte. Sikke noget bras. Hun var en svækling og det er du også!'' han grinte en ondsindet latter og prikkede hårdt til min skulder. ''kan en svækling dette?'' jeg løftede hånden med armbåndet på. Jeg lavede en flamme i et lys. ''Det der er altså for lamt!” han holdt sin hånd oppe med ryggen ned af. Han lavede en stor flamme. Jeg blev sur. ''hvad med det her?'' jeg tog et skridt tilbage og tog hånden op igen og lavede en lige så stor flamme som ham. Jeg formede den som en rose. Jeg smilede skævt til ham igen og så løftede jeg den anden hånd over og fik det til at regne ned på rosen uden den gik ud.
Han stod med åben mund og det gjorde flokken bag ham også. ''hvordan kan du styre to elementer?'' han lukkede munden og prøvede at spille smart. ''det er vel bare noget svæklinge med rent hjerte kan'' jeg vendte rundt på hælen og slog med håret på samme tid. Jeg kunne høre at de andre i klassen havde hørt vores samtale og sad nu og fniste lidt. Jeg satte mig bagerst i lokalet sammen med Stephanie. Vores lære var en halv blind gammel dame som kun kunne se dem oppe foran, så jeg tog chancen og tog den notesbog frem som Frk. Johansson havde givet til mig.
 
'kære dagbog                                         6/8-2012
I går skete det særeste jeg har oplevet med båndet mellem Mike og jeg. Jeg havde tegnet en tegning af min mor og begyndte så at græde fordi jeg savner hende sygt meget. Pludselig kunne jeg høre Mikes stemme, men det var igennem båndet. Han havde følt at jeg havde været ked af det. Han spurgte om han skulle komme og jeg sagde selvfølgelig ja, for jeg føler mig jo hel når han er ved mig. Da han kom ind på værelset havde jeg følt en underlig tiltrækning af ham. Havde lyst til bare at kysse ham og ja, du ved... Jeg kunne mærke han havde det på samme måde, men ingen af os gjorde noget af det, men vi var tæt på at kysse, men Stephanie fandt et billede i sin taske. Billedet var af hendes hus der stod i flammer. Ellers er der ikke sket noget med båndet.
Men med min kræft har fundet ud af at jeg kan komme i kontakt med min mors ånd igennem vand og jeg kan lave en ild rose og få vandet til at regne over den uden at ilden går ud. Jeg er ved at få styr på det der med ild og vand. Timen er snart slut og så skal vi have om elementerne, så kan jeg lære mere om at bruge mine kræfter. Farvel
 
Vanessa'

 
Jeg lukkede bogen og fik den ned i tasken før det ringede. Da jeg gik igennem døren kunne jeg føle at Mike var sur på nogen der havde drillet ham. Jeg gik hen til der hvor han havde haft time. Der stod de samme drenge som havde irriteret mig. De blev tavse da jeg kom gående rundt om hjørnet. Jeg gik hen og flettede mine fingre ind i Mikes. ''hvad snakker i om?'' jeg smilede ventende til den forreste dreng. ''de sagde jeg var en taber og at jeg aldrig ville få en kæreste'' Mike klemte blidt min hånd. ''nå så det sagde i, men se engang han har en kæreste og hun er meget mere moden end jer.'' jeg løftede hånden med armbåndet og lavede en lille sø under drengen. ''ups jeg tror nogen skal hjem til sin mor og have tørt tøj på.'' jeg grinte og pegede på vandet under ham. ''Jacob lad os gå! Folk er begyndt at fnise'' det var en af de andre drenge. Han tog den forreste dreng i armen og trak ham væk. ''tak søde'' Mike vendte sig rundt med fronten mod mig. Hans hoved bevægede sig ned mod mit og jeg tænkte 'nu sker det!', men Caroline kom hen til os inden. ''hvordan har du fået Jacob til at være bange for dig?'' hun trak mig væk fra Mike. Jeg kiggede en gang tilbage på ham inden jeg svarede. Jeg fortalte hende om da jeg lavede rosen. Hun var meget overrasket over at jeg kunne styre to elementer på en gang. ”Hvordan kan du styre to elementer på en gang? ''det ved jeg ikke, men jeg er ikke den eneste.'' Jeg kiggede over på Mike som ventede på vi kunne gå til næste fag om elementerne. ''hvad er der med dig og Mike?'' hun smilte skævt og gav mig en albue i siden. Jeg blev lyserød i kinderne. ''ej hvor vildt! Hvor lang tid og hvordan?'' hendes ansigt lyste op. ''altså siden jeg gjorde ham til en vampyr. Jeg var lige selv blevet vampyr. Altså omkring 5-10 minutter efter jeg var blevet vampyr. Jeg var ikke rigtig vampyr. Jeg havde ikke fået 3 dråber blod endnu.'' jeg kiggede igen over på Mike. ''har du gjort han til vampyr? Havde han smerte da du gjorde det? Jeg vidste ikke at man kunne gøre andre til vampyr inden forvandlingen er gennemført.'' hun var nysgerrig. ”man kan normalt ikke lave nogen til vampyr inden forvandlingen er gennemført, men der er noget mellem Mike og jeg. Det var også derfor han ingen smerter havde'' jeg rødmede ''Caroline kan vi ikke skrives ved? Her er mit nummer'' jeg gav hende et papirstykke med mit nummer på. ''okay. Farvel'' hun dansede ned af gangen. Jeg gik hen til Mike. ''timen starter snart'' han smilte skævt og lagde armen om livet på mig. Vi gik ned til næste fag. Vi nåede kun lige ind af døren før klokken ringede. Vi satte os der hvor der plads og det var i hver sin side af klassen. Jeg sad ved siden af Stephanie. Hun vil gerne lære om det med elementerne. ''okay, lad os begynde med ild elementet. Alle der kan lave en lille flamme, Rækker hånden i vejret'' Det var ham fra ambulancen.. Jeg rakte hånden op sammen med Jacob og hans bande. ”Stephanie det er ham fra ambulancen” jeg gav hende en albue i siden. ''okay, Vanessa. Du kommer lige her op.'' han vinkede mig op. Jeg rejste mig og gik op til ham og stod ca. en meter fra ham. ''prøv og lav et dyr ud af en flamme. Jeg ved godt det er noget nyt, men gør dit bedste.'' han smilte til mig og trak sig lidt længere væk. Jeg tog en hånd frem med armbåndet. Jeg strakte den frem for mig og lukkede øjnene. Jeg tænkte på en elefant. Dens flotte detaljer og dens bløde bevægelser med snabelen. Da jeg åbnede øjnene var der en elefant over min hånd. Den stampede i jorden og truttede med sin snabel. ''meget flot..'' han kiggede på mig. ''Vanessa'' jeg var stadig fascineret af elefanten. ''okay, Vanessa. Du må godt sætte dig igen.'' hånd strakte hånden frem for sig. ''må jeg lige hurtig prøve noget, hr?'' jeg kiggede på vores unge lære. Han havde blond hår som Caroline. ''øh, ja selvfølgelig'' han trådte væk fra mig igen. ''jeg tog min anden hånd og holdt den over elefanten. Jeg fik den til at skyde vand ud af snabelen. Jeg prøvede at ramme Jacob. Jeg ramte dog kun hans sko, men det var fint nok. ''wow. Hvordan gjorde du det Vanessa?'' han var trådt helt tæt på for at se nærmere på elefanten. Jeg fik elefanten til at prikke til hans næse. Det var meget sjovt og jeg begyndte at grine, men elefanten forsvandt da jeg grinte. ”Nå. Jacob skal jeg hente noget papir til dig?” Han rettede sig op og kiggede på vandpytten under Jacobs bord. ”Nej, lad mig klare det” Jeg smilte til læren og holdt så hånden frem for mig. Jeg spændte hånden og trak den langsomt sammen. Vandet under Jacobs bord fordampede og forsvandt så. Hans sko tørrede også, men var stadig fugtige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...