Bundet mentalt

Det handler om en ung pige på 17. Hendes mor var vampyr og døde af at være ude i sollys. Efter hendes mor død er hun langsomt blevet til en vampyr og da hendes kærlighed, Mike, dør i en bil ulykke er hun knust og vil se ham mindst en gang til, men der sker så det at da hun så hendes kærlighed ligge der uden liv, så bider hun ham i halsen, for at sende gift ud i kroppen på ham. Hun falder sammen på knæ, fordi han ikke åbnede øjnene, men da hun sidder og græder, vågner han og ligger hånden på hendes. Hun blev glad for at se ham levende. Da hun bed ham blev der et bånd imellem dem. Der er op- og nedture ved det. Efter den dag blev alt i hendes hverdag vendt op og ned.

- Jeg skrev historien i 2012 på en sommerferie. Jeg var omkring 13 år gammel. Den er ikke redigeret igennem, men håber at i stadig kan lide den

0Likes
0Kommentarer
430Visninger
AA

2. Kapitel 2

Da vi kom hjem til mig var min far ikke hjemme. Vi satte os op på mit seng og snakkede om tøse ting. Da vi var færdige med at snakke så vi lidt tv. Der var ikke noget spændene, så vi så nyhederne. Der kom en nyheden en der var død. Det var Mike. Han var blevet på kørt. Jeg gik i panik og løb nedenunder efter min taske. ''Vanessa!'' råbte Stephanie efter mig. Jeg svarede ikke, men gik ud til min cykel. Hun Cyklede efter mig og opdagede jeg cyklede hen til Mikes hus. Jeg gik ind af den ulåste dør. Jeg gik direkte op på hans Værelse. Jeg gik direkte hen til at seng og rakte hånden ind under hans seng. Jeg fik fat i en æske under hans seng. Stephanie gik rundt på værelset. Jeg åbnede æsken og tog en halskæde op. Stephanie så bare på mig og spurgte så ''hvordan vidste du det?'' hun stod midt i værelset. Jeg tog min pegefinger og slog den to gange mod min tænding. Jeg satte mig som om jeg mediterede, men i stedet for at holder hænderne ud til siden holdt jeg om halskæden foran mig. Stephanie lod mig være da hun vidste at jeg prøvede at få nogle følelser frem igennem halskæden. Halskæden havde været Mikes mors, men da hun fik kræft fik han den halskæde hans far havde givet hans mor. Mike har altid siddet med den når han var trist, bange eller meget glad.
Pludselig fik jeg følelsen af forskrækkelse og tristhed. Der var en tåre der trillede ned af min kind. ''Vanessa! Er der okay?'' Stephanie havde sat sig ned på det lyse gulv til mig. Hun tørrede tåren væk. ''ja'' sagde jeg bestemt og rejste mig og gik ud af Mikes gamle værelse. Jeg løb ud til min cykel. Da jeg lukkede øjnene og tog to dybe vejrtrækninger. Da jeg åbnede øjnene igen havde alt et rødt skær, men det forsvandt hurtigt igen. Jeg ventede på at Stephanie kom ud af døren for at se hvad jeg skulle. Hun kom ud af døren og skyndte sig op på sin cykel. Jeg tog et fast greb om halskæden i min hånd og pressede så den ene pedal hårdt ned så mit baghjul kørte let over den våde asfalt. Stephanie cyklede efter mig uden at stille spørgsmål om hvad jeg skulle og hvor vi cyklede hen.
Vi nåede hen til sygehuset. Vi gik hen til den tykke dame bag disken. Hun havde sit pæne, lysbrune hår oppe i en høj hestehale og hun havde en hvid kittel på med en lyseblå skjorte indenunder. Vi spurgte efter stedet hvor de gør af de patienter eller personer der er døde. Hun viste os hen mod en gang hvor hun sagde at vi skulle går ligefrem og til den sidste dør. Det var der alle de døde mennesker var. Hun havde en blød og kærlig stemme. Da vi gik hen mod gangen kunne jeg høre en gammel mands tanker.
De er nogle modige unge piger. Lige som min afdøde kone.
 
Jeg kiggede tilbage mod døren for enden af gangen. Da vi var nået ned til døren stoppede vi op. Vi så op og ned af den hvide dør. Jeg tog en dyb indånding og tog fat om det store metal håndtag og skubbede til døren. Der lå 5 døde mennesker på fem forskellige borde. 3 piger, en brunette der lignede hun var blevet kvalt, den ældre mands kone, som så ud til bare at have sovet ind, og en blondine der så ud til at være på alder med brunetten og hun så også ud til at være blevet kvalt. 2 drenge, en brun håret, robust mand og til sidst Mike. Jeg løb hen til Mike. Jeg lagde en hånd på hans bryst for at mærke han hjerte der ikke bankede mere. Jeg begyndte at få tåre i øjnene. Stephanie kom hen til mig og lagde en arm om mig. Jeg vendte mig om og lagde hovedet på hendes skulder og græd ud. Da jeg havde fået grædt lidt besluttede jeg mig for at være modig.
Stephanie tog halskæden og åbnede det smykke der var på kæden. Der var et billede af Mike og hans forældre.
Hun lagde halskæden på hans bryst med smykket åbnet.
Hun lagde hånden over hans bryst og lukke øjnene og de så ud som om hun anstrengte sig meget. Pludselig kunne jeg høre hans hjerte slå noget blod ud i årene. Jeg fik trang til at sætte tænderne i ham, men vidste ikke hvorfor, men det fandt jeg ud af da mine hjørne tænder blev længere, spidsere og skarpere. Jeg fik lyst til hans blod. Stephanie slap hans bryst, men i det hendes fingre ikke rørte ham mere stoppede hans hjerte midt i et slag. Der gik panik i mig og jeg tog et skridt og var helt henne ved ham. Jeg satte tænderne i hans hals, men ikke for at suge blod, men få ham til at live op. Jeg sendte gift rundt i årene på ham. Jeg bed ham også i over armen, men det hjalp ikke. Jeg faldt grædende sammen ved siden af bordet. Jeg kunne høre Stephanies hjerte der bankede helt vildt hurtigt, fordi hun var i chok over hvad jeg lige havde gjort.
Der var hånd der lagde sig på min. Den var kold, men virkelige normal i mod min egen temperatur, som havde ændret sig sammen med mine tænder. ''Vanessa'' stemmen var blid. Med et ryk var mit hoved oppe og jeg så på hånden der klemte blidt min hånd. ''Mike? Hvordan? Dit hjerte stoppede... Du døde... Jeg bed dig...'' jeg var totalt forvirret. ''netop du bed mig'' Mike smilede. '' du har gjort mig levende igen. Altså på e måde. Mit hjerte slår ikke mere, men jeg trækker stadig vejret. Jeg har ikke lyst til menneske mad, men efter blod.” Han sukkede lidt og satte sig op og drejede rundt så hans ben dinglede på kanten. Jeg blev så glad for at se ham igen, men var også chokeret over at jeg havde gjort det. Jeg smed armene om Mike' nakke og lagde mit hoved på hans bare skulder. Han lagde armene om mig og lagde sin kind ind i mod mit hår. ''Vanessa?'' han skubbede mig lidt væk fra sig. ''Ja?'' jeg lod mine arme glide ned fra nakken og ned af hans arme til mine hænder var på hans håndled. ''vil du være en skat og løbe hjem efter noget tøj til mig?'' han rødmede lidt, men var ikke så tydeligt da hans hud var næsten helt hvid. Der slap en lille latter ud mellem mine læber. Jeg løb hurtigt ud af døren. Ingen i forhallen så mig, fordi jeg løb for hurtigt. Da jeg nåede hjem til Mike sad hans forældre i stuen og græd, så jeg tog bagdøren. Oppe på hans værelse fandt jeg en blå ternet skjorte, et par hvide cowboy-bukser og et par blå converse. Jeg løb så hurtigt tilbage at ingen nåede at se mig.
Stephanie fik et chok da jeg pludselig stod i rummet igen, men Mike reagerede kun med et smil. Han tog imod tøjet og Stephanie og jeg vendte os om og han begyndte at tage tøjet på.
 
''jeg har savnet dig Mike'' jeg gik hen og satte mig ved siden af ham. Han sagde ikke noget. Jeg lagde hænderne på hver side af mine lår, for at holde balancen.
''hvor kan vi have dig henne Mike? Du kan jo ikke være hos din familie'' Stephanie havde stillet sig hen til bordet og stod op af det med armene over kors. Mike tog sin hånd op til hage for at tænke. ''det ved jeg ikke'' han satte sin hånd ned igen, men kom til at ligge den på min hånd, men han fjernede den ikke. Jeg rykkede tættere på. ''du kan bo hos mig'' jeg smilede og det gjorde Stephanie også. Hun kunne tydeligt se at jeg flirtede med Mike. ''hvad med din far?'' Mike vendte sig om mod mig.
''han kender til vampyre'' jeg smilede til ham og kunne se i hans ansigt at han gerne vil have en længere forklaring. ''altså min mor var vampyr. Det var derfor hun døde. Der var en ond vampyr i byen og hun dræbte ham, men var i solen for længe.'' jeg kiggede ned i gulvet for at de ikke skulle se mig græde. Mike lagde armen om livet på mig og trak mig ind til sig. Stephanie kunne se at det var det jeg trængte til. Hun stod og tænkte lidt. ''jamen ved din far at du er vampyr?'' hun var totalt forvirret. ''måske... Kan du huske da jeg fandt det der stykke glas hjemme ved dig? Han spurgte ikke nærmere ind til det'' jeg lagde hovedet på Mikes skulder. '' tak Vanessa” han lagde sin hånd ind i min, men flettede ikke fingre. ''tror du at der kommer en til ond vampyr eller flere?'' Stephanie var i sit tænkehjørne. ''det ved jeg ikke, men Mike og jeg skal altså have noget blod i os'' jeg rettede mig op og hørte min mave knurre. Stephanie rettede sig hurtigt op med store øjne. ''dyreblod. Jeg mener dyreblod. Jeg vil ikke tage blod fra mennesker før jeg har lært at stoppe igen'' jeg smilede skævt til hende. ''okay. Jeg tager hjem. Klokken er ved at være mange'' hun kiggede på sit ur og gik over mod døren. ''vent. Hvad med Mike?'' hun stoppede brat op. ”jeg løber bare ud og så går i ud'' han spillede lidt for selvglad, men vi gjorde hvad han sagde. Stephanie og jeg gik ud til disken og sagde farvel til den søde dame, mens Mike løb hjem til mig uden at nogen så ham.
Han stoppede ved det store egetræ som har været i haven. Træet har været der siden jeg blev født. Da Stephanie og jeg ankom, havde jeg hende på ryggen, fordi at så kunne vi komme hurtigere frem. ''kom med ind'' jeg satte Stephanie stille ned. Hun havde lidt problemer med at finde balancen, men det gik. Da vi kom ind sad min far i stuen. ''hej far. Kan vi lige snakke i to minutter? I kan bare vente oven på'' jeg viftede med hånden i retning af trappen. ''ja skat'' han dreje stolen så den var i retning mod mig. Da de var nået op på mit værelse rejste min far sig. ''hvad nu skat?'' han satte sig på en af bar stolene og ville have mig til også at sætte mig på den ved siden af. '' kan du huske hvorfor mor døde?'' Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle sige det. Han nikkede bare. ''det er svært at forklare så nu siger jeg det bare lige ud'' jeg lukkede øjnene og tog to dybe vejrtrækninger. ''du er en vampyr'' han nåede at sige det inden jeg overhovedet vidste hvordan jeg skulle få det sagt. Jeg spærrede øjnene op. ''jeg har levet med en vampyr i meget lang til, så jeg ved hvordan en vampyr opføre sig” han blinkede til mig og smilede skævt. ''ja, angående at leve med en vampyr... Må Mike godt bo her? Hans forældre tror han er død'' jeg blev lidt lyserød i kinderne. ''selvfølgelig, men han kan ikke gå rundt i byen uden hat og sådan noget'' han smilede skævt til mig igen. ''tak far du er den bedste'' jeg lænede mig ind over bordet og kyssede ham på kinden. ''jeg finder nogle soveposer til jer'' han rejste sig og gik op i soveværelset efter soveposer. Jeg gik op på mit eget værelse. Mike havde taget det sorte gardin ned, fordi der gør ondt vampyrs øjne, men ikke nær så ondt som når vi har drukket vores første menneske blod. Menneskeblod gør så vores forvandling er fuldendt og det giver os flere kraften end dyreblod gør. Når man har fået meget Menneskeblod på en gang kan man bevæge sig så hurtigt at ikke engang vampyre selv kan følge med, men hvis den anden vampyr også har fået meget menneskeblod kan de følge med, fordi det forstærker deres opfattelse af ting. Når vampyrs forvandling er gennemført skal de have en bestemt sten på sig. Jeg har min mors guld ring med en hvid sten i og inden i ringen står der 'sammenhold er stærkere end alt andet'. Jeg fik ringen da min mor døde. Hun vidste sikkert at jeg ville blive vampyr på et tidspunkt. Jeg sukkede.
 
''i kan begge overnatte her og Mike du kan sagtens bo her'' jeg satte mig på kanten af min seng og kiggede rundt på mit værelse. ''fantastisk. Jeg løbe lige hjem og henter noget af mit tøj'' han gik over mod døren. ''nej!'' jeg havde rejst mig uden at opdage det og mig krop var blevet helt anspændt. Han vendte sig op i et ryk. ''du må ikke tage noget fra dit værelse. Dine forældre tror du er død og hvis der er fjernet det mindste tøj så ligger de mærke til det.'' jeg slappede mere af i kroppen. Jeg så at hans ansigt blev trist da jeg talte om hans forældre. Han satte sig hen på sengen og kiggede lige frem uden at kigge på noget. Jeg stak hånden ned i lommen på mine cowboy bukser og tog fat om halskæden. Jeg satte mig på knæ foran Mike. ''håber det her kan hjælpe lidt på det'' jeg lagde halskæden på hans ben og så at det var en tåre der løb ned over hans kolde kinder. Jeg lagde min hånd på hans kind og tørrede tåren væk med min tommelfinger. ''skal jeg vise dig dit værelse?'' jeg løftede hans hoved med mine fingre. Han nikkede og lagde hånden på min hånd for at fjerne den. Det gav en prikken i hele min krop da han rørte min hånd.
Han rejste sig op og hjalp mig op, selvom jeg ikke behøvede det. Vi gik ind i værelset ved siden af. Stephanie blev inde på mit værelse. Hun ringte til sine forældre og sagde at hun overnattede hos mig.

Jeg åbnede døren til det andet værelse og gik ind.
Væggene var hvide, gulvet var af lyst træ, der stod en seng til højre for døren, der stod et Hvidt skrivebord under det store vindue og der var en reol med gamle bøger, den stod til venstre i værelset og der ved siden af er der en luft kanal der går ind til mit eget værelse. ''kan du bruge det? Åh og denne luftkanal går ind til mit værelse så vi kan ligge og snakke om aften, og vi tager ud og køber noget tøj til dig i morgen'' jeg gik til siden så Mike kunne komme ind i værelset. ''det er perfekt'' han smed sig over i sengen og smilede til mig, som om han ville have jeg skulle komme tættere på, men jeg blev stående. Jeg vendte mig om for at gå, men Mike stoppede mig. ''vent. Er det okay jeg rykker lidt rundt på det?'' han have rejst sig op og havde fået fat om mit håndled. ''Ja, men ikke når min far sover'' jeg smilede til ham og gik over til reolen og tog en stor brun og støvet bog ud. Han kiggede underligt på mig. ''bog om vampyre'' jeg pustede til støvet og børstede resten af støvet af med min venstre hånd og gik ud af døren. ''der er aftensmad klokken 18.00'' jeg lukkede døren.
 
Jeg smed mig på sengen, lagde bogen op foran mig og læste. Stephanie læste med
 
Vampyre kan blive skabt ved at det er i generne og bliver aktiveret ved at en person i generationen før dør. Forvandlingen går langsomt, men til sidst bliver den gennemført hvis man bare får 3 dråber menneskeblod og det skal være givet frivilligt.
 Det var den måde jeg blev til vampyr på. Min mor dør og jeg bliver til vampyr.
man kan også blive forvandlet via et bid og der bliver Forvandlingen gennemført meget hurtigt, men kan give smerter på personen. Det er sjældent at der ikke er nogen smerter og det er hvis man bliver bidt af en man er dybt forelsket i.
 
Jeg stivnede. ''forelsket i'' jeg kunne ikke fatte det. Han var forelsket i mig. Lille mig. Der bredte sig et smil på mine læber og jeg kunne mærke at mine hvide kinder blev svag lyserød, hvis jeg var menneskelig var mine kinder blevet totalt røde.
Drengen jeg har været forelsket i siden 5. Klasse, altså 6 år. Stephanie læste videre, men uden at læse højt. Jeg rullede om på ryggen. ''Mike?'' jeg rejste mig og lagde mig foran luftkanalen. ''ja'' jeg kunne se ham igennem risten. ''havde du nogen smerte da jeg forvandlede dig til en af de udødelige?'' jeg lænte min hage på min højre hånd. ”nej?'' han så forvirret ud. ''kan du godt... Øh.. Altså kan du godt lide...'' jeg vidste ikke hvordan jeg skulle spørge. Ordene sad fast i min hals. Han smilede sødt til mig. ”ja,  jeg kan godt lide dig'' han rødmede lidt og blinkede med det ene øje på en kautet måde. Jeg blev lyserød i kinderne. Jeg havde lignet en tomat hvis jeg stadig var menneskelig. Han rejste sig fra luftkanalen og så hørte jeg en banke på min dør. Jeg kiggede på døren og nåede ikke at rejse mig før han stod ved siden af mig og hjalp mig op. Stephanie lå henne på sengen og kiggede på os. ''hvor sødt'' hun fniste før hun satte sig op og lagde bogen i skødet. Jeg lagde armen og Mikes nakke. Han var perfekt højde. Han lagde hænderne om livet på mig. ''jeg har fundet noget.'' Stephanie have rettet sig op og smilte. ''en vampyr kan kun komme ind i beboede boliger hvis de er blevet inviteret af en af dem der bor i boligen'' hun kiggede op på mig. ''jeg inviterede ham jo ind da vi stod udenfor'' jeg flettede fingre med mig selv omme bag hans nakke. ''når ja.'' hun kiggede ned i bogen igen.
Jeg slap Mike og smed mig hen på sengen og koncentrerede om at læse med i Stephanies tanker. ''gud kan vi ikke sove?'' jeg troede jeg tænkte det, men jeg fin sagt det højt. ''Jo, men ikke så meget fordi at i får jeres energi ved at drikke...'' Stephanie så op på os og Mike nikkede forstående. ''vi er enlig ikke helt forvandlede helt endnu'' jeg kiggede på Mike. '' du har ret, men hvor finder vi en der vil give 3-5 dråber blod?'' Mike læste mine tanker. Han kiggede på Stephanie.  Hun lagde ikke mærke til det. ''Stephanie?'' Jeg var utålmodig og tørstig. Hun kiggede forskrækket op. Hun kiggede skiftevis på os, men gav sig så til sidst. Hun tog trøjen ned over skulderen og tog håret væk, så hendes hals var hel fri. Jeg gik hen og satte tænderne i hende. Hun gav et lille gisp fra sig, men ikke fordi det gjorde ondt. Jeg fulgte med i hendes tanker. Det var fantastisk. Alle mulige farver blandede sig med hinanden. Jeg tog ikke særlig meget blod. Jeg havde svært ved at stoppe, men trak tænderne ud og satte mig ned på gulvet og kørte tungen over læberne for at tørre blodet af. Mike gjorde det samme og det præcis samme sted. Stephanie tog en lommetørklæde og holdt for hullerne så de ikke blødte så meget.
Jeg fik ondt i hele kroppen og væltede bag over og lå i kramper. Jeg skreg og skreg, men det hjalp ikke. Det var som katte der kradsede i mig og prøvede at flå min hud i stykker for at komme ud. Mike og Stephanie var i panik og vidste ikke hvad de skulle gøre. Min far kom ind af døren og det første han så var mig der ligger og skriger og vrider sig. Han så op på Stephanies hals og vidste hvad der var sket. Han satte sig på mig og holdt mine arme nede. ''hold hendes ben nede'' han var rolig, men sagde det stadig som en kommando. De tog fat i mine ben og holdt dem nede. Jeg ville sige at det gjorde ondt, men jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke få en lyd ud. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...