Nameless- Dean Winchester


2Likes
0Kommentarer
86Visninger
AA

2. kapitel 2

Jeg åbnede langsomt øjnene og missede mod lyset. Jeg satte mig langsomt op i den lille læder sofa og kiggede mig omkring. Dean sad lænet ind over et skrivebord, med den ene hånd mod hovedet. Jeg "hostede" for ligesom at gøre ham opmærksom på at jeg var vågen. Han drejede langsomt og kiggede på mig. "Godmorgen. Hvis man kan kalde det sådan" sagde han. "Hvad? Hvad er klokken?" Spurgte jeg og tog mig til hovedet. "8. Altså om aftenen" svarede han og rejste sig op. "Tak. Fordi du tog mig med dig hjem. Det sætter jeg pris på" sagde jeg. Nu var han helt ovre ved sofaen, hvor han satte sig ved siden af mig. "Det var så lidt" sagde han. Jeg rettede på mit hår, og min hånd fandt vej til mit baghoved, hvor et stort plaster sad. "Ja, jeg har lappet dig sammen igen" sagde han og grinte. "Tak" grinte jeg og kiggede akavet ned på mine hænder.

"Dean!" Var der en der råbte fra et andet rum. Jeg kiggede på Dean og sendte ham et spørgende blik. Han rejste sig og gik over mod rummet, der viste sig at være gangen.

Et minut senere kom han ind igen med en mand som (meget overraskende) var højere end ham. "Øh, det her er min bror, Sammy" sagde Dean. "Sam" rettede denne såkaldte "Sammy". Jeg smilede til Sam og rejste mig op. Mine fødder gjorde ondt. "Sam, det her er... Øhm ja det ved jeg faktisk ikke.." Sagde Dean og kiggede på mig, og derefter på Sam. "Du ved ikke hvem det er?" Spurgte Sam. "Jo, men hun har ikke noget navn"

"Har du ikke noget navn?" Sagde Sam og kiggede dømmende på mig.

"Jo, altså jeg har et, men jeg hader det..." Svarede jeg og kiggede ned på mine ømme fødder. "Sam, hvad bringer dig her?" Sagde Dean og brød den akavede stilhed.

"Jeg skal låne Impalaen" svarede Sam og dumpede ned i sofaen. "Hvorfor?" Spurgte Dean. "Grunde" svarede han.

"Okay, men hvis du ødelægger min bil, slår jeg dig ihjel" sagde Dean og kastede et bundt nøgler til Sam. Ham gik ud af døren og smækkede den efter sig.

"Han er lidt... Gnaven nogle gange når jeg tager piger med hjem" sagde Dean og grinede let. "Så, hvorfor tog du mig egentligt med dig?" Spurgte jeg og vi satte os på sofaen. "Du er den smukkeste pige jeg har set i lang tid" svarede han og kiggede mig i øjnene. Jeg kunne mærke blodet skyde op i mine kinder, så jeg kiggede ned ad for at skjule det. Jeg fnes og bed mig i læben. "Nå, men jeg må nok hellere se at komme hjem til min lejlighed" sagde jeg. "Nej, nej! Du kan bare blive her" sagde han og lagde sin hånd på min skulder. "Dean, jeg sætter virkelig pris på din venlighed, men jeg bliver virkelig nødt til at komme tilbage til min lejlighed" sagde jeg og kiggede ham ind i hans smukke grønne øjne. "Du har ret" sagde han og kiggede ned. "Jeg følger dig hjem"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...