BAD

En tåbelig fejltagelse fik bande medlemmet, Harry Styles, til at tage sin tid bag tremmer. 3 år senere bliver han løsladt, og den berygtede Bad Boy er tilbage. Han lever sit liv med vold, fare, og død.
Stillet over for nye venner og gamle fjender er hans liv langt fra normalt.
Hvad sker der når Grace Autumn en helt normal pige med et simpel liv. Bliver smidt ind i det hele?

Følg med i BAD!

21Likes
4Kommentarer
4039Visninger
AA

8. 7. Newsflash

G R A C E

Da servitricen kom for at få vores ordrer valgte jeg noget enkel. Jeg følte mig akavet nok, da jeg skulle bo i hans hus, og at han har købt morgenmad til mig, så jeg bestilte det billigste, jeg kunne finde.
Ikke at jeg havde forventet at han ikke havde nogen penge, det var hans lejlighed et sikkert bevis på, at han var velhavende, men jeg følte mig uforskammet hvis jeg bestilte det dyreste.
Plus, jo mindre jeg skulle spise, desto hurtigere var jeg færdig, og jo hurtigere kunne jeg komme hjem - medmindre han havde planlagt et uventede stop mere. 

Jeg så da Harrys øjne spadserede sig omkring i caféen, fra den ene person til den anden og så pludselig til mig.
Jeg trak mine øjne hurtigt væk, let flov over at han havde fanget mig i at stirre. Jeg bed i min underlæbe og holdt mine øjne låst på mine hænder. Vores mad kom.

Harry gryntede et bitter tak og ventede på at servitricen forsvandt, før han spiste.
Hans øjne flyttede til min tallerken, da han lagde mærke til manglen på mad på min tallerken.
"Jeg er ikke den store spiser." Forsvarede jeg mig selv, før han kunne spørgsmålstegn ved det.

"Klart." Han var stadig vred og derefter blev samtalen efterladt der, og jeg tog min kniv og gaffel og begyndte at spise. Det varede ikke længe ​​før min tallerken var tom, og på trods af min lille portion, havde Harry stadig formået at være færdig før mig.

"Er du sikker på at du ikke vil have noget andet?" Tilbød han, og jeg rystede på hovedet hurtigt.

"Jeg er mæt, tak."
"Hmm," Han var ikke overbevist.
"Selvfølgelig er du det." Sarkasmen rullede af hans tunge, og jeg bed mine tænder ned i min underlæbe. 

Han rakte ned i sin jakkelomme og trak sin tegnebog op. Han viftede servitrice over, og pålagde mig at vente udenfor, mens han betalte. Jeg rynkede på panden, men gjord som han sagde. Mine fødder gik hen mod, den nærmeste exit. 

Harry kom ud, mens han satte hans solbriller ordenligt. Lydløst nærmede han sig bilen og klatrede ind i den. Jeg gik med. Han kørte ud på hovedvejen, og jeg sukkede af lettelse. Endelig skulle jeg hjem.

"Du bliver nødt til at guide mig, herfra"Pointerede han, hans accent var tykkere end sædvanlig.
"Det kan jeg ikke. Jeg ved ikke, hvor jeg er." Udtalte jeg, og kiggede ned i sædet. 
"Du er i London, Love"

"Jeg er ikke en idiot." Vrissede jeg.  Jeg havde forventet en form for negativ reaktion fra ham, men i stedet, kom der et lys smil på hans ansigt, da hans øjne faldt ned til mine fødder. "Kun en idiot glemmer deres sko."

Jeg bed i min underlæbe, og kæmpede i mod det smil, som sneg sig ind på mit ansigt.
"Godt jeg ikke glemte dem, så"
"Hm." Han svarede tørt. Hans pludselige ændring af karakter tog snart livet af mig. Led den dreng af bipolar?

"Jamen jeg er ikke en GPS, jeg ved ikke, hvor du bor, Love." Gudskelov for det.
 Jeg skubbede en streng af hår bag mit øre og foldede mine arme.
"Jeg kender vejen fra klubben. Jeg kan lede dig derfra."

Han nynnede tilbage som svar, og alt blev tavst da han cruisede ned ad vejen. Det var omkring tyve minutter efter, da klubbens bygningen kom til syne, og jeg sukkede af lettelse. Jeg instrueret ham vejen til min lejlighed. Han lyttede opmærksomt og fandt min gade lettere end forventet.

"Det grå hus, på højre hånd" Mumlede jeg. Bilens motor døde ud, og jeg kiggede over for at se Harry rejse sig fra sin plads. Hvad helvede?
Jeg spejlede hans handlinger og trådte ud af bilen, og så han gik ind. Heldigvis var der en lille lobby, og den var tom, da jeg trådte ind.  Harry ventede ved elevatoren, utålmodigt klikke han på knappen gentagne gange. Jeg nærmede mig ham med rynkede pande.

"Hvad laver du?" Spurgte jeg. 
"Tager dig hjem." Sagde han monotont, og fortsatte med at klikke på knappen.
"Jeg har ikke brug for at du går med mig op. Jeg klarer det fint herfra."

Hans øjne kiggede på mig - en dyb panderynken dannes sig på hans smukke træk. Han stirrede strengt på mig i flere sekunder, før hans øjnene  var væk, da elevatorens døre åbnede. Han trådte ind. Jeg gik ind, og klikkede på min etage.

Elevatoren turen varede et årti før dørene skiltes, og jeg trådte ud for at begynde at gå ned til min dør. Han fulgte med, og vi stoppede op foran min dør.

"Tak." Sagde jeg, og holdte min stemme lav incase Suzanne kunne høre mig indefra.
"Jeg ville nok være død, hvis det ikke var for dig." Han trak på skuldrene.
"Det er min skyld det skete. Jeg er ked af du skulle se de ting, du gjorde."

Jeg nikkede, da stilheden slugte os. Hans hænder var begravet i hans jeans lommer.
"Tøjet." Sagde jeg.
"Vil du dem tilbage?" Han rystede på hovedet. "Behold dem."

Jeg nikkede igen. "Nå tak igen." mumlede jeg. Han gav mig et nik af bekræftelse, før han vendte sig, og gik mod elevatoren igen. Da han var inde, gik jeg selv ind. 

Suzanne var ved døren, og et selvtilfreds smil, kom da hun så mit tøj. Jeg rystede på hovedet, og gik ind. 
Jeg gik hurtigt mod sofaen, jeg følte mig overlykkelig over at være tilbage i mit eget hus. Suzanne lagde sig

"Så fortæl mig alt om ham. Var han sød? Hvad var hans navn? Var han god i sengen?" Grinede hun, da jeg blinkede til hende. 
"Stop, Suzanne. Jeg var ikke med nogen!"
"Ikke det´  hvor har du været?"

For det første blev jeg kidnappet af en freak, derefter reddet en af de lækreste fyre jeg nogensinde har set mig, jeg blev tvunget til at bo på i hans hus, jeg fik tøj og fik morgenmad den følgende morgen. Og nu her er jeg fint.

"Jeg løb ind i en gammel ven i klubben, hun nærmest tiggede mig om at gå tilbage til hendes hus, for at have en catch up´ og vi faldte i søvn. Jeg skulle til at ringe til dig, men jeg mistede min telefon."

"Og dit tøj?"
 Tilsyneladende røde vin pletter, selv de sorteste kjoler, kan de ses på. Det er hendes kærestes tøj." Jeg trak på skuldrene, og bad til at hun troede på mig. Hun kørte hendes tunge over hendes læbe og nikkede lidt.

Jeg smilte før jeg stod op og bevægede mig ud imod køkkenet. Jeg tog en skål, en kasse med havregryn og en karton mælk. Jeg hældte det i skålen.

"Jeg er sgu træt af det" Bandede Suzanne inde fra stuen.  Jeg kiggede over på tv´et hvor hun zappede gennem tv-stationer med en dyb panderynken på hendes ansigt.
 "Hvad er det?".

"Hver nyhedskanal er fyldt med rygter om den her fyr." Hun skiftede til en anden kanal. "Se! Der er han igen!" Jeg rejste mig, for at se hvem det var. Min kæbe faldt da et billede af Harry var på skærmen, og en kvinde talte.

"Gangster Harry Styles er blevet frigivet efter at have afsonet tre år bag tremmer. Den lokale bandemedlem blev anholdt efter-" Jeg tabte min skål, og opmærksomheden landede på mig. 

"Holy Shit"

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...