BAD

En tåbelig fejltagelse fik bande medlemmet, Harry Styles, til at tage sin tid bag tremmer. 3 år senere bliver han løsladt, og den berygtede Bad Boy er tilbage. Han lever sit liv med vold, fare, og død.
Stillet over for nye venner og gamle fjender er hans liv langt fra normalt.
Hvad sker der når Grace Autumn en helt normal pige med et simpel liv. Bliver smidt ind i det hele?

Følg med i BAD!

23Likes
4Kommentarer
4324Visninger
AA

7. 6.Breakfast

G R A C E 

Jeg sagde ikke noget. I stedet flåede jeg mine øjne fra ham og hen på mit skød. Han havde et stærk argument,  - jo mindre jeg vidste jo bedre - og for at være helt ærlig omkring det, havde jeg ikke lyst til at vide mere. Men, jeg havde allerede sat det grundlæggende fast om ham; han var dårlig. Dårlige nyheder. Jeg var blevet kidnappet, bundet op mod min vilje og tvunget til at bo i et fremmede hus på en nat. Det var for meget, og det fik mit hoved til at spinde.

Heldigvis ville det hele snart være slut. Jeg kunne glemme alt om den værste nat i mit liv, da jeg vendte hjem - som burde være snart i betragtning af den hastighed Harry kørte. Jeg følte mig uhyre ubehagelig iført hans tøj, men jeg var taknemmelig han var så venlig at tilbyde mig noget i begyndelsen, så jeg bed det i mig.

Radioen spillede stille og roligt i baggrunden og hans vejrtrækning kunne høres svagt, mens han kørte. Jeg modstod trangen til at kigge over på ham. Pludselig, havde Harry trukket uden foran en række butikker og slog motoren ihjel. Forvirret, kiggede jeg over på ham, men han var allerede ude af bilen.

Jeg slugte den klump, der var blevet danne i halsen på mig, da han gjorde sin vej rundt til passagersiden. Han klikkede døren op og åbnede den - han var nu iført et par sorte nuancer. Det sikker var helvedes varmt, men solen var ikke strålende nok for solbriller. Åbenbart.

"Lad os gå." Instruerede han mig, og holdte døren åben.
Jeg kiggede ned på mine fødder og rynkede panden. "Jeg har ingen sko på."
"Og? Jeg sagde lad os gå." Var han seriøs? kommer jeg til at  gå rundt uden sko på?

"Kommer du? Eller er jeg nødt til at trække dig ud selv?" Spyttede han og mine var øjne udvidet efter hans trussel. Jeg blev pludselig tvunget ud af bilen, og efter smækkede han kraftigt døren lukket. Hvor fanden skulle vi hen?

Jeg fulgte ham stille og stirrede ned på mine sokker, som jeg gik på. Gud, jeg havde aldrig gjort noget mere pinligt. Jeg kiggede op for at se Harry nærmede sig en lille cafe.

Jeg trådte ind efter ham og en klokke ringede efter min ankomst. En duft af kaffe og bacon fløj gennem luften, hvilket min mave knurrede efter.  Harry bestilte for mig og tog plads,  han kryb ind bag mig, da jeg gik hen mod en tomt bord, mens jeg forsøgte at undgå de blik jeg fik, grundet af mine manglende sko. En midaldrende kvinde, som havde hendes læber malet i en lys rød og klædt i sort kontor-tøj, hånede mit udseende, da jeg gik forbi. Jeg rynkede panden. I det mindste holdte de andre deres meninger diskret.

Jeg forsøgte at glemme hende, men kiggede alligevel på hende Hun stirrede stadig, og rystede på hovedet med misbilligelse. Jeg faldt ind et øjeblik af forlegenhed, jeg sænkede mit hoved. Jeg sukkede.
 "Er der noget generer dig?" Jeg hørte Harry tale, men da jeg kiggede op gennem mine tykke vipper jeg bemærkede han ikke var her hos mig, men han stod foran den snerpet leder kvinde. Holy Shit.

"Ja faktisk." Sagde hun, satte sin kaffe på bordet og derefter uden et øjebliks pause fortsatte: "Din ven er ud i offentligheden, klædt sådan, jeg flov for hende. Jeg mener, hun bærer ikke en gang nogen sko og hendes hår er ikke børstet. Man kan ikke gå i såden en... En... Tilstand, prøv og tænk på vores nu ømme øjne. " Av.

Jeg glemte helt at forsvare mig selv. Men så igen, det er jo rigtigt det hun siger, og jeg kan ikke rigtig gøre en indsigelse mod sandheden, men måske hvis hun gik igennem, hvad jeg havde, havde hun holdt sin mund lukket.
"Hvorfor tager du ikke din åbenhjertige, men  snerpet røv og forlade det her sted?."

Kvinden hånede med vantro. "Nej! Jeg har betalt for at sidde og få en kop kaffe i fred, og det vil jeg gøre. Hvis det ikke var for den beskidte tøs derover." Harry tog et skridt fremad og hurtigt greb kvindens kaffe. Han lod den falde til gulvet pludselig, kruset i  smadrer og den sorte kaffe oversvømmede det flisebelagte gulv. Jeg blinkede.

"Så," Vrissede han, og gik væk fra rodet 
"Din kaffe er færdig. Du kan nu skride herfra nu. Og bare så du ved det, har du læbestift på tænderne!. "
" Undskyld mig!" Nærmest græd hun, i rædsel.

"Du er undskyldt." Og med det, greb hun fat i sin taske og gjorde en hurtig exit. Som tjeneren skyndte sig at rydde Harry´s rod op, tog han et sæde foran mig, hans udtryk var blankt.

Nonchalant, greb han en menu og scannet den igennem.
"Tak," mumlede jeg forlegent. "Det behøvede du ikke at gøre."
 Hans øjne flyttede til mig.
" Ik´ vend dig til det!. "Jeg nikkede, det var heller ikke planer om
" nu, "sagde han henkastet," lad os spise! "

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad så nu? Kommer hun hjem? Hvad tror i? 

 

- EpisodeStyles

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...