BAD

En tåbelig fejltagelse fik bande medlemmet, Harry Styles, til at tage sin tid bag tremmer. 3 år senere bliver han løsladt, og den berygtede Bad Boy er tilbage. Han lever sit liv med vold, fare, og død.
Stillet over for nye venner og gamle fjender er hans liv langt fra normalt.
Hvad sker der når Grace Autumn en helt normal pige med et simpel liv. Bliver smidt ind i det hele?

Følg med i BAD!

21Likes
4Kommentarer
4040Visninger
AA

5. 4. A new bed

 

G R A C E 

Jeg kunne mærke min puls slå i mine ører, og lyden af mine ujævne vejrtrækninger blev snart en fjern baggrundsstøj, mens jeg fulgte drengen nøje. Det virkede dumt at stole på ham; Jeg var blevet taget af et modbydeligt menneske for mindre end 2 timer siden, og her gik jeg sammen med anden komplet fremmed på vej hen til hans bil. Jeg burde vide bedre. Men uden dette fremmede menneskes ankomst kunne jeg have været død, så jeg fortsatte efter ham.

Jeg kiggede op på ham; han var i en dyb samtale med sin ven. Jeg kendte ikke hans navn, men han var en smuk dreng. Med skinnende smaragd øjne og en kæbe, der blev defineret til perfektion. Jeg rystede på hovedet og fjernede mine øjne væk fra ham. Skinnet bedrager, og det var han et godt eksempel på.

Selvom jeg lige havde set en der blev skudt, var jeg helt rolig. Nej, rolig var ikke det rigtige ord; frygten opslugte mig og frøs hver muskel i min krop, selvom jeg ikke rystede på ydersiden. Men jeg håndterede det temmelig godt. Drengen var meget skræmmende trods hans venlighed, dog skreg hans kropsholdning dominans, da han gik.

Jeg sukkede. Hvordan i alverden skete det for mig.
Jeg stoppede med at spørger mig selv - selvom spørgsmålet blev ignoreret, gentagne gange.
Suzanne var sandsynligvis også helt sindssyg bekymret tilbage i klubben, selvfølgelig kun hvis hun selv bemærkede jeg var gået. Jeg kunne ikke vente med at komme tilbage i sikkerhed, min varme seng. Jeg skulle selvfølgelig lige hjem først, jeg sukkede ved tanken. 

De drengens øjne fandt mine, blev hans blik hårdt. Jeg følte mig pludselig syg under hans blik, og jeg trak i kanten af min kjole. Jeg huskede, hvordan han så på mig tilbage i klubben, med en sådan grådighed og begær, men nu var hans øjne det modsatte, og jeg faldt hen i en stor usikkerhed.

Drengen standsede et øjeblik, han ventede indtil jeg var ved siden af ham og fortsatte derefter i samme tempo som mit.
"Hvordan har du det?" Spurgte han, hans stemme var blød og beroligende. Jeg trak mit blik hen på ham.
Hvordan jeg havde jeg det enlig?

Jeg havde alt for mange følelser, og jeg formodet at drengen faktisk var ret ligeglad, så simpelt trak jeg på skuldrene. "Mine håndled gør lidt ondt." fortalte jeg ham, og forbandet mig selv for at lyde så svag og sårbar. Men det var sandt; rebet havde gnedet hårdt mod min hud, og jeg oplevede rebet brænde mod min hud. Hans øjne flyttede sig ned på mine håndled.
"Må jeg se?" Han stoppede med at gå, og vendte sig mod mig.

Jeg nikkede og han tog mit ene håndled i hånden med det samme. Han undersøgte det med sammenknebne øjne. "Der er ingen åbne sår," Meddelte han, efter en kort undersøgelse. Han gav mig et hurtigt undskyldende blik.
"Men du kan nemt tage nogle smertestillinde til at hjælpe med smerten." Jeg trak mit håndled tilbage og rystede på hovedet.
"Jeg overlever." Mumlede jeg. Han nikkede blot, og fortsatte med at gå.

Vi nået bilen, og hans ven stoppede og sagde: "Vi ses tilbage i huset." Oh shit. Kørte han ikke med os? Det var bare mig og ham. Jeg kunne ikke lide tanken om det. Mine fødder var nærmest limet fast til jorden, da jeg så ham åbne døren til hans sorte bil. Jeg følte hans øjne der pludselig brændte igennem mig, og jeg bed i min underlæbe, mine øjne faldt til jorden .

Jeg hørte ham sukke højlydt.
"Kan du selv gå ind, eller skal er jeg nød til at trække dig?" Jeg skullede over på ham, helt mundlam af hans trussel. Jeg flyttede hurtigt mine ben, hen mod bilen, og motoren brølede da jeg var der inde

Han holdt sine øjne fokuseret på vejen, hans ansigt var meget tænksom, da han koncentrerede sig om kørslen. Hans hænder var grebet stramt omkring rattet. Så stram at de begyndt at blegne. Jeg stirrede på ham diskret.

Turen var stille. En frygtelig og skræmmende stilhed. Han tændte ikke radioen, og alt jeg kunne høre var hans vejrtrækning. Han ønskede at tale, den måde hans læber faldt åben på, men han forseglede dem hurtigt lukket igen. Jeg pillede ved det nederste af min kjole og sukkede.
"Hvor længe er der, indtil vi er tilbage i klubben?" Spurgte jeg, min stemme var dæmpet.

Jeg håbede på at Suzanne stadig var der. Jeg havde mistet min telefon og pung, da det røvhul greb mig, så jeg havde på ingen måde kunne få kontakt til hende, eller nogen for den sags skyld. Han grinte, hårdt, og rystede på hovedet, hans øjne trak sig fra vejen og over til mig.
"Tror du virkelig at jeg tager dig tilbage til det samme sted du blev kidnappet? Den klub er ikke sikker for dig lige nu."

Jeg kiggede på ham, med store øjne.  Drengen havde en point, men jeg havde brug for at tale med Suzanne. Jeg havde brug for at være hjemme igen, væk fra ham, så jeg kunne glemme at noget af dette nogensinde var sket.
"Jeg har brug for at til ringe min ven." konstaterede jeg.
"Min telefon død. Du kan ringe til din ven, i huset vi er der næsten."

Mit hjerte faldt.
"Nej, du forstår ikke. Jeg har brug for at komme hjem, lige nu." Mit hjerte var begyndt at slå meget voldsomt mod mit bryst og mine håndflader var svedig, da jeg børstede dem mod min kjole.
"Hør på mig!" Hans stemme var hård,
"Jeg vil køre dig hjem," Jeg sukkede. "Når det er sikkert."
"Og hvornår vil det være?" Spurgte jeg, en knude i min mave voksede ubehageligt stramt.  Drengen trak nonchalant på hans skuldre.  "Plea-"

"Har i kvinder nogensinde jeres kæft? Du giver mig en forbandet hovedpine. Jeg reddet din skide røv, så det mindste du kan gøre, er at holde din mund lukket." Han gjord mig fuldstændigt mundlam. Jeg opholdte mig stille efter det, hans pludselige ændring af karakter skræmte mig. Min puls slog i mine ører.

Hans grønne øjne borede sig ind i mine, de var irriteret, da han trak op foran et sæt lejligheder. Motoren døde ud. Jeg gik ud af bilen, og gik hurtigt efter ham ind i huset. 

"Bliv her." Beordrede han mig, og jeg skiftede akavet vægten på mine fødder. Jeg sukkede.

Jeg kiggede op, og en pige med farveløse øjne og, et bleg ansigt stirrede tilbage på mig. Ingen sagde en lyd.

Drengen vendte tilbage minutter senere, panderynken var stadig malet på hans ansigt.
"Følg mig." Udtalte han sig, og hurtigt gjord han sin vej ned af en gang.

Han stoppede brat op ved en dør, og han bød mig indenfor. Da jeg gjorde det, spejlede han mine skridt og lukkede døren bag sig. Hans øjne målte min krop kortvarigt, før han kiggede væk.

Han gned sig på bagsiden af hans hals.
"Vil du have et bad?" 
Alt i mig, skreg ja! "Nej" 

Han sukkede. "Grace" Knuden i min mave strammede sig, da han sagde mit navn.
"Jeg lover jeg vil køre dig hjem i morgen. Jeg er en mand af mit ord, det kan jeg forsikre dig om."

Jeg nikkede, og troede på hvad han sagde. Han havde jo reddet mig. Han smilede blidt og åbnede en skuffe. Han tog et håndklæde, et par shorts og en t-shirt frem. 

"Jeg vil være i stuen, hvis du har brug for noget, og som jeg sagde - i morgen vil jeg tage dig hjem."
Han vendte sig, og forlod lokalet, og jeg blev efterladt stående midt i hans soveværelse. Jeg kendte ikke engang hans navn, og jeg skulle allerede sove hos ham.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

- EpisodeStyles

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...