BAD

En tåbelig fejltagelse fik bande medlemmet, Harry Styles, til at tage sin tid bag tremmer. 3 år senere bliver han løsladt, og den berygtede Bad Boy er tilbage. Han lever sit liv med vold, fare, og død.
Stillet over for nye venner og gamle fjender er hans liv langt fra normalt.
Hvad sker der når Grace Autumn en helt normal pige med et simpel liv. Bliver smidt ind i det hele?

Følg med i BAD!

23Likes
4Kommentarer
4145Visninger
AA

2. 1. The Return

H A R R Y

"Styles." hilste en stemme, sekunder efter jeg svarede opkaldet. Stemmen fik mig til at tænke på en helt speciel, mens jeg gik ud af taxaen som var parkeret udenfor min gamle lejlighed; nu min aktuelle. Det havde været langtid siden at jeg sidst havde hørt hans stemme, dog var den næsten umulig at glemme. "Det har været alt for længe siden." Annoncerede Rick. Jeg kunne næsten høre det smørrede smil, som næsten boede på drengens læber. Døren til min tomme lejlighed, knirkede en smule, da jeg åbnede den. Mine øjne scannede rummet - det hele stod som det plejede, siden jeg forlod det. Den eneste forskel var at der renere, hvilket var sært, da jeg havde være væk i noget tid.

"Tre år." huskede min gamle u-karakteristisk ven mig på med en seriøs tone. Mine øjne forsatte deres undersøgen for nogen forandringer."Jeg har hørt at du er tilbage for evigt" Han konstaterede det, mere end han spurgte.

"Jeg har afsonet min tid." mumlede jeg i et åndedrag, og bekræftede hans konstatering. Jeg tog min jakke af, og hang den op. "Hvordan var spjældet?" Spurgte han, med en undertone af humor.

Jeg selv var på vej mod garagen, da han spurgte. Jeg åbnede døren, som fordelte garagen og lejligheden. Jeg gik igennem den, jeg stoppede op. Min mund var stramt glemt sammen, og mine øjne blev stor. Jeg kiggede på de ny indkøbte biler, som stod foran mig. En glat Range Rover, og en Lamborghini ved siden af, holdte der.

Jeg vidste at de kun kunne være fra en person - en med en masse skyld på hans samvittighed. 

Da jeg ikke gad og svare på hans formodlige 'sjove' spørgsmål, undvigede jeg det med et emneskift. "Tak for gaverne, Rick." Sagde jeg, efterfuldt af et smørrede smil. "Jeg skulle være kommet over, og smadre din røv, for at få min smit i fængsel. Men vi står lige nu." informerede jeg ham om.  Grinende svarede Rick, "Jeg troede en opgradering, var i orden. Du ved, jeg var skylden i, skaderne i din gamle bil - som vil blive savnet." 
"Det vil den." svarede jeg. 

"Nøglerne er i skabet på væggen. Bare lad være med køre nogen over!". "Noteret." Svarede jeg, mens jeg bevægede mig over mod skabet. Ganske rigtig, hang der et sæt nøgler til vær bil. Med et selvtilfreds smil, gik jeg ud af bilen igen, og tog mobilen over i den anden hånd. "Nok om det. Hvad er der så sket med dig, de sidste tre år?" 

"Jeg kom ud af byen, mand." Svarede han, stolt. " Da du blev låst inde, var politiet efter os.". "os?""Ja, du ved, dine mænd.". "Oh, kom de også ud af byen?". "Hell no, Styles. De venter sikkert stadig på, din røv møder op. Så i alle kan komme tilbage til hvad i gør best." Grinte han.  "Ved de ikke at jeg er ude?" spurgte jeg, overrasket over at de ikke vidste det. 

"Sikkert ikke. Ingen vidste hvor langtid du fik, Harry. Og ingen kunne rigtig risikere, at møde op i fængslet, af tydelige årsager. De stoppede med at bringe ind og sælge jeres leverancer ud, i nået tid. Alting var sat på pause da du forlod os. Det var bare ikke rigtigt." 

"Jeg forlod jer ikke, med frivilje." begyndte jeg. Det irriterede mig at drengene ikke kunne fungere uden mig. Men nu da jeg var tilbage, vil tingene ændre sig. Hurtigt. 

"Det ved jeg skam godt." Han lod det være. "Hør, Styles." Ricks, stemme var hård og seriøs. Der var ingen tegn på kammeratskab, i tonen. "Jeg fik aldrig sagt undskyld, for hvad der skete, for tre år siden." han stoppede, og rømmede hans stemme. Før han kunne forsætte, afbrød jeg ham. "Hvad der sket, er sket, det var simpelthen uundgåeligt."

"Men du blev taget. Låst bag tremmer i tre år, mand. Det er pænt hårdt." Pointerede han, og jeg rullede mine øjne. Det var ikke den rigtige tid at snakke, om mine værste fejltagelser. 
"Jeg kunne have fået meget længere tid. Hell, jeg fortjener sikkert at rådne op derinde til jeg dør. taget i betragtning, det lort jeg har lavet i mit liv." 

"Snak nu ikke så hurtig!" svarede han drillende. "Helt seriøst, du kan ikke være helt okay, med at hvad der er sket, de sidste tre år." 

"Jeg fuckede det op." sagde jeg tørt. " Og jeg betalte prisen."

Han var stille, i adskillige sekunder. "Nå men jeg ringede enlig bare for at sige farvel! Det var godt at arbejde med dig, Styles. Selv når vi fuckede det op, var sjovt mens det stod på." sukkede han. 

"Lad være med at græde, Rick." Drillede jeg, og han grinte en smule. "Hvis der er noget jeg nogensinde kan gøre for jer -hvad som helst, ved du hvor du kan finde mig, Styles." svarede han.

"Lige over." sagde jeg, klar til at afslutte opkaldet. Men nu da han var på linjen, var der noget jeg kunne bruge ham til. "Faktisk, er der en ting du kan gøre for mig." Svarede jeg ham hurtigt, mens et selvtilfredst smil igen kom frem på min læber. "Hvad er det?" spurgte han. "Lad vær med at fortælle nogen at jeg er tilbage. Jeg vil gerne holde det for mig selv lidt endnu." Han lød forvirret først, da han sagde "Hemmeligheden er sikker hos mig. Vi ses, Styles!" og så lagde han på. 

Da jeg var tilbage i lejligheden, stod jeg i mine egne tanker i et øjeblik, og overvejede hvad jeg skulle gøre nu. Jeg var tilbage for evigt, og der var så mange ting der skulle gøres. Men det første, af det første, var at tage et anstændigt bad. Det var det første jeg havde taget i år, så det virkede som en god første prioritet. Så det gjord jeg. 

***

Det var bemærkelsesværdigt, at have de varme dråber drybende ned på min krop uendeligt. Jeg fyldte min krop med sæbe, før jeg rensede det af. 20 minutter senere, slukkede jeg for vandet og tog et håndklæde rundt om mit liv. Jeg tørrede min krop, og tog noget rent tøj på. Nu var badet, streget over på min "to do list", der var kun en vigtig ting at gøre nu. 

Med det selvtilfredse smil, tog jeg min læderjakke, jeg havde hængt op, og tog den rundt om min torso. Jeg gik ned af trapperne i en fart.

Jeg gik ind i en af bilerne, og motoren blev vækket til live. Jeg kørte ud af garagen, og ned ad Londons gader. 

Jeg vidste præcis hvor jeg skulle hen - Mine drenge og jeg skulle genforenes. Jeg brugte min bedre dømmekraft, for at bestemme hvor de kunne være. Jeg håbede at de var det samme sted, som for tre år siden, ellers havde jeg bare spildt benzin. 

Heldigvis var det rigtigt, da en kendt nummerplade holdte på parkeringspladsen, uden for min destination. Motoren døde langsomt af, og jeg gik ud af bilen. Til min fordel, var hoveddøren åben, så jeg gik ind, uden tøven. Kendte stemmer lød hurtigt, og et smil krøb frem på min læber. Det var godt at være tilbage. 

Jeg gik ind opholdstuen i vores arbejds hus, og en helt genkendelig Irsk accent råbte frustreret ud. "Du tog lige mit Kill. Dick." Louis's stemme svarede roligt "Oh. Stop med at være sådan en taber, Niall. Tag det som en mand." 

Da flere samtaler vist var igang, var alle her vist. Fængslet valgte en god dag for min løsladelse. Det var mine støvler mod trægulvet, som fik deres hoveder til at vende sig. Da jeg kom til syne, kom chokerende udtryk frem i deres ansigter. Lænende mod den buede dørform, samlede mine læber sig, i et ondt smørret smil. "Savnet mig?" 

Jeg havde taget fejl , hele gruppen var ikke samlet, kun Louis og Niall sad, i vores opholdstue. Stemmerne må have været kommet fra spillet, selvom det lød som rigtige stemmer. 
"Harry Styles?" Spurgte Louis med vid i øjne. Dog viste de ikke glemsomhed, det virkede som om han troede jeg var en hallucination. Han spurgte simpel hen om jeg var til stede. 

"Den eneste ene." Trak jeg på skuldrene. Jeg gik hen til dem. Louis stod, og observerede mig i få sekunder, før han trak mig ind i et kram. Et bredt smil kom frem på hans læber, da han sagde i fryd "Det er godt at se dig igen, mate." 

Jeg nikkede mit hoved, som svar. Han så anderledes ud, noget ved ham var ændret, men jeg kunne ikke sætte min fingere på hvad. Hans hår derimod var stylet anderledes. Det ændrede ikke det hele, der slog det mig, Han havde ladet sit skæg gro!. Jeg kommenterede ikke på det. Istedet vendte jeg mig mod Niall, som havde rejst sig fra sofaen så han nu stod ved siden af mig, og mødte ham i et kram. Udover hans hår, - som var stylet op - så han ud som han plejede. Jeg kunne lide det. 

Louis tog en af de øl der stod på bordret, og rakte mig den. Jeg afslog dog den, med et ryst på hovedet, og gik over mod sofaerne, hvor jeg satte mig. "Vil du spille?" Louis nikkede ned mod konsollerne, skærmen var lyst op med Call of Duty. 

Han havde ikke set mig i omkring tre år, og så spurgte han om jeg gad og spille på en Xbox. Rystende på hovedet, lod jeg et mildt grin slippe ud. Han trak på skulderne, og slukkede Xbox-en. "Hvor er de andre?" Spurgte jeg

"Sikkert henne på klubben." svarede Niall, og tog en stor slurk af sin øl. "Klubben?" spurgte jeg, fuldstændig forvirret. Det sidste jeg vidste var, at stedet var blevet sprængt i stumper og stykker -Dog kan en masse ændre sig på tre år. Da de vidste, at jeg ikke vidste hvad de snakkede om, informerede Niall mig ved at sige. "Borset fra nogen små justeringer, er stedet cirka op og køre igen. Ligesom det plejede." 

Vi havde købt grunden, da den var totalt-skadet og nytteløs. Ingen havde troet at det kunne blive en natklub igen. Det gjord vi hellere ikke. Det skulle oprindeligt have været brugt til et lager, for vores ladning, og til at holde møder i - og sådan. Det var mere et lagerhus. Men uanset dens tilstand, var den blevet meget nyttig. Den eneste *Down side; stedets location, som ikke var så hemmeligt. Selvom indgangen var meget diskrat. Bygningen i sig selv, var bygget nær byens centrum, og den var stor. - Meget synlig - Hvilket var et lille problem. En nedslidt natklub rådner, og bliver købt, giver ikke ret god mening. Andre bander var blevet mistænklige, og ordet blev hurtigt spredt, at en ny bande var i byen, og at de gemte sig i en gammel natklub kaldet 'Combination'

Vi havde været oppe og køre i 6 måneder, før det blev et problem. Det var uundgåeligt, hvad vi skulle gøre - Gøre det til en natklub igen. Det var en velsignelse i forklædning. 

De 6 måneder, havde givet os nok penge til at renovere det. Det koster flere hundredegotusind millioner, for at gøre det uimodståelig. For hvis det skulle have været gjort, skulle det være de dyreste og højeste standarter. 

Club Indigo

Det kaldte vi den. Hurtigt var folk strømmet gennem dørene, tusindervis af dem hver nat. Det gav os flere tusindener kroner. De blev brugt på forretninger og forsendelser, som blev holdt i et stort lagerhus vi også kunne købe. Og så kom arbejds-huset. 

Alle vidste at klubben var vores. Vores bande var farlig, og med sikkerhed mest kendt i byen. Selvom der var mange fordele ved det - ingen ved deres fulde fem, ville prøve at lave numre med os - kom det også med ulemper. 

Fjender 

En ny bande var ankommet, og havde lavet et stort mærke. Ved at sprænge vores klub i luften. 

De vidste selvfølgelig ikke hvem de havde med at gøre. Men som man siger 'Hævn, fører til fortrydelse'. Den eneste fortrydelse jeg havde, var - at bliv smidt i fængsel. 

"Hvor fandt i tid til det?" spurgte jeg. Da det havde taget og langtid at få det op og køre før. "Tro mig" sagde Louis, med en lille pause tilføjet "Tid var ikke et problem."

Smilende rejste jeg mig fra sofaen. "Men, hvad venter vi så på? Har vi ikke forretninger der skal tages af?" Louis og Niall, fulgte efter mig ud i foran. Da min bil kom til syne, nikkede de deres hoveder godkendene "lækker." Kommenteret Louis, mens han kravlede ind på passesregresædet. Niall tog bagsædet. Motoren kom til live, og jeg kørte ud af indkørselen, videre ud på hovedvejen.  

Under turen, udforskede Louis bilen, han åbnede adskillige rum, og legede med radioen. "Så smuk." sukkede han, og henviste sig til bilen. Mens han åbnede en af rummen, inden i rummet trak han en pistol ud, 9 mm. 

"Virkelig, Styles." sagde  han og holdte pistolen op. "Du har været tilbage i 5 minutter, og du er allerede på en mission om at skyde nogen." Han klikkede med tungen for sjov, og refererede til et skud.  "Jeg har ikke lagt den der." svarede jeg ham, og grinte let. Vi ankom til et lys kryds, der var rødt. "Det gjord Rick." det kunne jeg selvfølgelig kun tro - siden han købte bilen!

Louis' ansigt, mistede farven "Har du snakket med Rick. " Jeg skød ham et desorienteret blik "Ja jeg har?" . "Oh," svarede han simpel tilbage. Han lagde pistolen tilbage hvor han fandt den, og sagde ikke mere om emnet. Det var mærkværdigt, noget jeg nok skulle huske. 

Da det blev grønt, racede jeg ned af gaden igen. En hånd blev brugt til at styre rattet, den anden hånd fiskede en pak cigaretter op fra min lomme. Jeg tilbød de andre en, de afslog begge to. Jeg tog en og placerede pakken tilbage i min lomme. Jeg tændte den, og lod den hænge fra min mund, mens jeg åbnede vinduet en smule. Jeg askede ud af vinduet, og vi kom tættere på klubben. 

Jeg parkerede ved bagdøren, og tog et lang hiv af cigaretten før jeg smed den på jordren, og stod på den med enden af min støvle. Vi gik ind af bagdøren på Club Indigo. 

Bagdøren førte os, op til nogen trapper med mørkeblå lamper - selv i baglokalerne var det imponerende -. Vi gik op af trapperne og jeg fulgte efter Niall gennem en dør det førte os til en svagtlysende gang. Døre var på vær side, mens vi gik ned gennem gangen, hver dør havde noget i sig, som kun vores øjne fik set. Før eksplosionen, vil rummen som regel indholde våben, møderum, en privat bar, og hele svineriet. Men hvad de havde lagt derind nu, var et mysterium der måtte blive opklaret senere. 

På min højre side, var der en yderlig gang, som var meget kortere. I bunden var der en stor dør, hvor hovedkontoret var - Mit kontor. Vi gik forbi den ekstra gang, og gik mod balkonen så man kunne se udover næsten hele klubben neden-under. Man kunne også se baren, og danse gulvet. Du kunne faktisk se det hele. 

Trapper, som var i midten af lokalet, connectede det ovenpå og neden-under. Dog var der ingen betydningsløse som fik adgang derop. Kun hvis jeg eller nogen af de andre drenge sagde andet. Området var forbudt område. 

De eneste der var her var personalet, og de var ikke fuldtallige. Ellers virkede her tomt. "Jeg kan lide hvad i har gjort ved det." koplimenetrede jeg, og vendte mig mod dem. 

Jeg kunne sagtens huske hvordan her så ud, efter eksplosionen. De her drenge har virkelig arbejdet for at få det her sted op og køre, igen. "Nå." sagde jeg, og fugtede mine læber. "Hvor er de andre?"

Louis bad mig, om at følge med ham. Det gjord jeg, og vi gik ned af trappen og gik ned af et hjørne. Et område var tapetseret, fyldt med vand. Da jeg kommer tættere på, var der små fisk ind i vandet. Det var akvarier.  

Han gik igennem et sort fløjles tæppe, som hang fra en dørkarm. De havde lavet, en ekstra bar herinde, som fuldkommen imponerede mig. De havde helt klart gjort et godt stykke arbejde, uden tvivl. 

Jeg kunne høre nogen der mumlede rundt om hjørnet. Da Louis skulle til at præsentere mig, tog jeg fat i hans skulder. Han vendte sig om, og kiggede på mig. "Snak forretning." mimede jeg. Han gav mig et uforstående blik. "Snak. Forretning." sagde jeg, bestemt. "Og lad vær med at nævne mig." Forvirret nikkede han, og Niall og Louis gik ind til dem. 

Jeg vil se, hvad jeg var gået glip af; se hvor meget der var ændret. Hvis drengene ikke gad og snakke forretning, antydede det, at de ikke var klar til at starte, fra hvor vi sluttede for tre år siden. Og de ikke kunne leve, det liv vi havde levet. 

"Hej, drenge." Louis fik dem til at være stille, og påbegyndte en diskussion. "Vi skal lige snakke." hans tone havde et strejf af forvirring og en skeptisk klang. "Om hvad?" spurgte Liam. "Forretning." Svarede Louis, koldt. 

"Forretning." nærmest grinte Zayn. "Det kan vi ikke, uden Harry er omkring." Et smørrede smil fandt sted på min læber, jeg følte mig nærmeste komplimenteret. "Vi kunne aldrig gøre halvdelen, af hvad han kunne." "Det ved jeg, men vi kan ikke bare sidde -" "Nej." afbrød Zayn ham. "Slut.". "Siden hvornår, blev du chef." spyttede Louis tilbage. Jeg rullede med øjne, selvom de ikke kunne se mig. Det var ikke tid til en af deres bitch-fights. 

"Sagde jeg at jeg bestemte?" han og pausede. "Nej, det gjord jeg ikke. Så luk røven." ."Var din mund" Louis' stemme var skarp. "Eller hvad?" Udfordrede Zayn. Jeg nød det så meget, at jeg ikke afbrød dem.

"Ohhh. Sæt dig Zayn." hørte jeg Niall mumle. 

"Hvis I skal til at slås, så gør det udenfor. De her puder koster en formue, og jeg vil ikke have jeres blod ud over dem." vrissede Liam, jeg grinte -lydløst. "Det eneste blod der vil komme er hans.", "Lad vær med at være så egoistisk - du er ikke så god Zayn."

Før Zayn havde en chance for at svare ham tilbage, med ord han sikkert havde fortrudt - som han nok skulle til at sige. Havde jeg drejet om hjørnet, og han klyngrede sig til Louis' kraveben. 

"De damer." jeg gik mod dem, Zayns kæbe ramte næsten jorden. "Træk jeres klør tilbage, før i knækker en negl." Min arm hvilede på Louis' skulder, da jeg færdiggjorde min sætning. Zayn fjernde sine hænder, han gik et skridt tilbage og kiggede chokeret på mig, efter min ankomst. 

Jeg gik hen og satte mig i sofaen ved siden af Liam, som så ligeså chokeret ud, sagde jeg. "Skal vi ikke rent faktisk snakke forretning." Mens Liam og Zayn stirrede på mig med store øjne, og åben mund. Præcis den reaktion jeg havde fået fra Niall og Louis tideligere. Niall smilede og sagde "Vi får masser af tid til at snakke forretninger i, nu skal vi fejr."

***

Så kom første kapitel af BAD. Hvad syntes i? Skriv gerne en kommentar om hvad i syntes!

Jeg vil sætte stor pris på at i skrev en kommentar, så jeg ved om i vil læse mere, eller om i ikke kan lide den!

-EpisodeStyles

 

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...