Kidnappet.

Hele Ellies liv, har været helt almindeligt. Hun er lige flyttet hjemmefra, slået op med hendes kæreste, og hendes hverdag går ud på fester, stoffer og veninder.
Indtil den dag, hun er på vej hjem fra en fest. Hun bliver kidnappet, solgt til et horehus.
Pludselig skal hun til at leve et helt nyt liv, lære de nye regler og spille efter dem. For hvis hun vil ud, må hun lære at spille godt.

12Likes
11Kommentarer
4105Visninger
AA

5. Jessica

Kapitel 5.

Da jeg vågner igen, er jeg bundet fast til en stol. Mine håndled er bundet til stolens armlæn, og mine anker er bundet til stolens ben. Jeg er i et mørkt rum. Det er koldt, jeg er stadig nøgen, men min ryg bløder ikke mere. Jeg har gaffer tape klistret på munden, så jeg kan ikke skrige om hjælpe, eller bare skrige.

Jeg kan ikke høre nogle, men lyset bliver tændt. Jeg er i en slags kælder, med grå beton vægge. Og små kælder vinduer, men der er klistret sorte poser foran, så det lys der ville komme ind af dem ikke kan. Gulvet er også grå beton, og koldt for mine fødder. Men der er intet i rummet. Kun en masse piger der ikke er påklædt så meget. Sikkert også ludere der hvor jeg er. Gad vide hvad de vil. Og med den tanke, så kommer Jessica frem. Hun stiller sig ikke så langt fra mig, med armene over kors. Hun ser endnu mere skræmmende ud end hun plejer. Nok fordi hun har bortført mig til det her sted. Hvor det så end er.

”Jeg kan ikke lide dig tøs.” hendes stemme er tør og der er intet ved den. Men det er første gang jeg har hørt hende sige noget.

”Jeg kan på ingen måde lide dig. Og hvis du nærmer dig mig, eller nogle af dem.” hun peger rundt på alle pigerne. Men jeg kender knap nok alle, og jeg kommer ikke til at huske nogle af deres ansigter, ud over Jessica.

”Jeg lover dig, du kommer aldrig til at føle dig hjemme her. Jeg lover, jeg vil gøre dit liv til det rene helvede. Så du ved, hvilken klam luder du er. Og at du aldrig kommer til at blive en af os. Elite piger.” Hun kommer tættere på mig, tager fat i på mine lår, og spreder så mine ben så godt som hun kan. Det gør ikke ondt, og jeg forstår ikke, hvorfor hun gør det. Måske for at komme helt tæt på mig.

”Du vil altid være i bunden, og det skal jeg nok sørge for, at du aldrig glemmer. Jeg vil gøre hver dag, du er her, til det rene helvede. Ligesom din far gjorde mit liv til et helvede.” Og med de ord, stikker hun mig en lussing.

Men jeg er blot forvirret. Jeg mærker næsten ikke lussingen, for jeg er så forvirret. Hvad har min far gjort hende, der er så slemt, at hun vil gøre mig ondt. Min far døde for 5 år siden, og jeg forstår intet. Elite pigerne. Hvad er det også. Intet giver mening mere.

Mine tanker bliver brudt, da jeg får en knytnæve i ansigtet, og så i maven. Stolen ender med at vælte, så jeg ligger på jorden, og så bliver slag til spark. Hvis jeg kunne skrige, så havde jeg gjort det. Men i stedet tuder jeg. Jeg tuder. Jeg tror det er 1000 gange i dag, at jeg tuder. Og hvis hun skal gøre mit liv til det rene helvede, så er jeg nød til at kunne styre mig selv, og ikke tude foran hende.

 

Jeg ved ikke, hvor langtid jeg var nede i den kælder. Men til sidst endte de med at give mig en klam pose over hovedet. Den stank ualmindeligt meget af skrald og pis. Og så blev jeg bundet op fra stolen, men de bandt mine hænder og ben sammen igen, så jeg ikke kunne gøre modstand. Og da jeg kan se igen, er jeg på værelset. Jessica binder mine hænder og ben op, og så er hun ude af døren. Ikke et eneste blik får jeg.

Jeg er helt øm i min krop. Jeg har blå og gule mærker over alt. Jeg bløder fra ryggen, næsen, læben og øjenbrynet.

Rystende og helt ødelagt, for jeg bevæget mig ind på badeværelset. Jeg for tændt for vandet, og sætter mig så under bruseren. Jeg ser blot på alt blodet der bliver renset væk fra min krop, og forsvinder væk ned i kloarken. Alt mit blod.

 

Da jeg er helt ren igen, for jeg foldet er håndklæde om min krop, og jeg går ud på mit værelse. Eller hvad jeg troede var mit værelse. Jeg skriger højt. Overrasket. Jeg stivner og ser blot på fyren, der står på mit værelse. Han har chokolade brunt hår, med lange krøller, der går til hans ører. Han har brune dybe øjne, som er lidt til at forsvinde ind i, og så hans smil. Han står med et stort fjollet smil på læben. Han er kun i ført busker. Han har en italiensk brun hudfarve, og en veltrænet krop. Brede skuldre, og mere kan jeg ikke sige. Lad os bare sige, han er en drøm.

”Undskyld, men hvem er du, og hvad laver du her” for jeg sagt, og rykker mig hen til døren, for at åbne den og sende ham ud.

”Jeg bor her. Det her er mit værelse. Og jeg er Daniel. ” han har endda accent. Italiensk accent. Så kan jeg bedre forstå, at han ser sådan ud.

”Men.. men… det forstår jeg ikke” for jeg ud. Jeg tager mig til panden. Jeg forstår ikke noget. Alting snurrer rundt.

”Jeg tror vi deler værelse. Det gør alle de andre også, men de bor pige og pige, drenge og dreng, da chefen af stedet er bange for, at der vil ske noget mellem os. Men vi har altid været flere drenge. Og så var jeg bare heldig da jeg kom, at få mit eget værelse. Men jeg tror, at nu hvos du også er kommet, og vi ikke har så mange værelser, så er vi nød til at dele.”

Jeg ser bare undrende på ham. Okay, så vi deler værelse. Og hvad så. Han er bare ualmindelig pæn, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv.

Jeg lægger slet ikke mærke til, at jeg blot står og stirrer på ham. Ikke før han bryder tavsheden igen.

”Så, hvad hedder du?”

Jeg ryster på hovedet. Husker had Jessica sagde. Jeg kan ikke komme for tæt på ham. For hvis jeg gør, vil hun så også gøre hans liv til det rene helvede.

Jeg vælger derfor at ignorere ham. Jeg ved godt, det var mig der spurgte hvem han er, men jeg kan ikke tillade mig, at der skal ske ham noget, bare fordi han kender ham. Så min plan er, at ignorere ham. For evigt.

Jeg går hen til skabet og finder noget tøj frem. Hvilket er en sort mave bluse, og en sort meget kort nederdel. Et par sorte g-strenge og en sort helt almindelig bh.

”Hvad er der sket” spørger han, næsten overrasket over mine sår.

”Det kan jeg ikke fortælle” Okay, måske også lidt tarveligt at ignorere ham for evigt, men jeg er bare nød til at være kort og kontant. Så han ikke får lov at lære mig at kende. Jeg har ikke tid til følelser. Ikke hvis jeg skal overleve dette sted. Jeg er nød til at holde ud, og ikke vise følelser. Jeg kan ikke lade Jessica vinde.

Jeg mærker en hånd på min skulder, det er Daniels. Han vender mig blidt om, så vi står med front til hinanden. Han er endnu smukkere tæt på. Jeg er nød til at kigge op på ham, for jeg er ikke selv speciel høj, og han er et tårn. Han er sikkert 1.90 eller sådan noget. Han er værtfald meget høj.

”Jeg kan passe på dig, hvis bare du fortæller mig det.”

Han øjne er dybe af bekymring, selvom han ikke kender mig. Sødt. Men jeg skubber hans arm væk, sætter mit hår op og gør mig klar til min næste kunde. Min næste kunde er endnu et sadistisk svin. Ser ud til, at det bliver mine eneste kunder her på det her sted.

Inden jeg forlader værelset, ser jeg hurtigt på Daniel. Han har stadig dybe og bekymrede øjne, da han ser mig forlade værelset. Hvis bare jeg kunne fortælle ham det hele. Hvordan jeg ikke høre til her, og hvordan Jessica har tænkt sig, at gøre mit liv til det rene helvede, på grund af noget min far har gjort. Og hvorfor er jeg havnet her? Er det på grund af det min far har gjort, eller er det hele bare et tilfælde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...