Kidnappet.

Hele Ellies liv, har været helt almindeligt. Hun er lige flyttet hjemmefra, slået op med hendes kæreste, og hendes hverdag går ud på fester, stoffer og veninder.
Indtil den dag, hun er på vej hjem fra en fest. Hun bliver kidnappet, solgt til et horehus.
Pludselig skal hun til at leve et helt nyt liv, lære de nye regler og spille efter dem. For hvis hun vil ud, må hun lære at spille godt.

12Likes
11Kommentarer
4089Visninger
AA

3. Introduktion til det nye liv

Bilen stopper efter noget tid. Jeg føler mig syg. Efter at have kørt så meget, og efter alt hvad der er sket, så har jeg det ikke så godt. Og at jeg ikke ved, hvad der kommer til at ske nu, gør mig kun endnu mere syg.

Og så bliver døren åbnet. Jeg når ikke at reagere på noget, før jeg bliver slæbt ud af bilen. Hele min krop spænder, og det gør ualmindeligt ondt. Men solens varme stråler, varmer lidt min nøgne krop, så det er ikke så slemt, da jeg kommer ud af bilen.

Jeg ser vi er standset foran et stort rødt murstenshus. Der er balkoner ud fra nogle store vinduer,  og to store tårne, der hænger sammen med huset. Det ligner næsten et slot med dens bygning.

Jeg bliver ført ind af døren, og da jeg kommer ind, er alting lyst. Væggene er hvide, og der hænger store krystal lysekroner ned fra loftet. Jeg ser en stor vindeltrappe, med et sort tæppe ned af, hvor piger, kvinder og nogle få fyre kommer gående op og ned af. De er alle let påklædte, og jeg tror aldrig jeg har set noget ligne. De ser alle sammen på mig. Jeg kan ikke helt finde ud af deres blikke. Og det er ondskabsfulde øjne, eller om de rent faktisk har ondt af mig.

Så bliver mine tanker brudt, da en kvinde pludselig kommer over til os. Hun er høj og meget naturlig smuk. Hun har det her lange brune hår, og store Bambi øjne, der er helt skov grønne, hvilket for hende til at se helt magisk ud. Men hendes særlige kendetegn, er nok hendes næse. Den passer ikke helt ind i hendes ansigt. Den er meget lang og spids. Ikke at det gør hende mindre smuk, men det giver hende lidt, hendes eget udeseende.

 Hun ser slet ikke på mig, hun kigger kun på manden der har ført mig her ind.

”Tager du hende op til hendes værelse, Jessica?” Spørger manden til pigen, som åbenbart hedder Jessica. Hun siger ikke noget, hun nikker blot, tager kæden fra mandens hånd, og pludselig er det hende der fører mig rundt.

 

Jeg er forvirret, og jeg har lyst til at spørge hende en masse spørgsmål, men jeg kan ikke. Jeg er bange for svarene. Jeg følger hende blot i tavshed op af vindeltrappen, op til en lang gang, hvor det eneste gangen består af, er døre. Store mørke træ døre. Her oppe er alting mørkt, i forskel til, det jeg kom ind til. Her er væggene malet mørke røde, og dørene er mørke brune. Lyset er svagt, og folk som går her på gangen, ser slet ikke op.

Vi går langt ned af gangen, før Jessica stopper. Stadig uden at kigge på mig, åbner hun døren ind til et lille værelse. På værelset er der to senge, to klædeskabe, endnu en dør og til sidst en lille tris lampe der hænger fra loftet af. Inden jeg når at spørge, hvad det skal forestille, skubber hun mig ind på værelset, så jeg falder til gulvet. Jeg når lige at tage fra med mine hænder, men faldet er stadig hårdt. Jeg ser op på hende, og for første gang, siden hun kom hen til mig, ser hun på mig. Ikke et blik med medlidenhed, eller et undskyldende blik. Nej det her blik, var nedgørende og kynisk. Og det får mig til at krumme tær. Jeg prøver at se andre steder hen, men alligevel, af en eller anden mærkelig grund, finder mit blik tilbage til hende.

”Du får fem minutter til at få noget tøj på, og så skal du ned til Ham igen” Hendes stemme er så kynisk og koldt som hendes blik. Og hun bliver bare stående, og kigger ned på mig. Indtil jeg finder kræfterne til at rejse mig op. Så bevæger hun sig selv ind på værelset, åbner klædeskabet. Åbner det ind til en masse små skuffer og bøjler, hvor det eneste der er, er let påklædeligt tøj.

Hun finder en g-streng frem til mig, og en lyserød push-up bh frem. Uden at spørge og uden nogle indvendinger, tager jeg undertøjet på. Jeg er bare glad for, endelig at få dækket noget af min krop igen.

Så snart jeg får lukket bh’en, tager hun fat i kæden igen, og den her gang hiver hun mig af sted. Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort, siden hun pludselig er så aggressiv overfor mig, men jeg bryder mig på ingen måde om det.

Hun hiver mig hen til trappen igen, og jeg skal kæmpe for, ikke at falde ned af trappen. Hun vender sig ikke engang om og ser på mig, hun går bare ned af trappen med rank ryg, i hendes sorte undertøj og store sorte stilletter.

Da vi endelig er nede af trappen, har jeg lyst til at tude, over den måde hun behandler mig. Men jeg gør det ikke, jeg når det heler ikke. For hun hiver mig blot videre. Væk fra det store hvide rum, ind til et større rum, hvor en masse mænd sidder og venter. Som var det en tandlæge klinik. Men i det rum, er der en dør. Og den dør åbner Jessica. Jeg mærker alle mændenes øjne løbe sultent op og ned af mig, som var jeg mad på en pind, inden jeg bliver lukket ind i rummet, og Jessica forsvinder væk bag mig. Og der står jeg så. Alene. Jeg kigger mig forvirret rundt, indtil jeg får øje på manden der købte mig. Han sidder i en pæn læder stol, overfor et pænt mørkt skrivebord, hvor en masse stakker papir ligger stablet pænt foran ham. Der er blyanter og mapper på bordet også. Mere når jeg ikke at se, før mit blik falder på manden igen. Han sidder med et lumsk smil på læben.

”Sæt dig bare, min skat” Siger han, og viser hånden ud til en tom stol overfor ham og skrivebordet. Lidt tvivlende for jeg sat mig ned på stolen. Stadig uden et ord.

”Jeg vil gætte på, at du har en masse spørgsmål, min skat”

Det gør mig nervøs, at han kalder mig sin skat. Jeg er ikke hans skat, jeg er ikke nogles skat. Jeg vil egentlig bare gerne hjem. Jeg har lyst til at tude. Skrige. Gøre et eller andet.

”H-hv-hvor er jeg” for jeg fremstammet med en lav og usikker stemme, som jeg ikke troede jeg havde.

”Du er i mit hjem nu, min skat”

”Men hvor er det?” spørger jeg

”Det er ikke noget du skal vide, skat. Jeg vil jo ikke allerede miste dig. Men vi kan blive enige om, at du er langt væk hjemme fra”

Han læner sig frem, så hans ansigt er tættere på mig, og jeg kan mærke mine hård på armene rejse sig.

”Har du ikke andre spørgsmål, min skat?” spørger han så, for at bryde tavsheden, der var blevet skabt, efter hans sidste kommentar.

”Hvad er det her for et sted, og hvorfor er jeg her? Og hvad går det her ud på!” Jeg ender med at råbe til sidst. Det er ikke med vilje, men alle mine frustrationer, og alt hvad der er sket på de her få dage. Jeg kan ikke holde det ud mere. Jeg vil bare hjem.

”Det her mit eget bordel, og du er min egen, og min helt nye ynglings luder. Du er nu så skøn at se på. Og det går simpelt ud på, at de kunder jeg skaffer dig, skal du tilfredsstille, som de vil tilfredsstilles.”

Jeg er tavs, og jeg kan mærke tårrene trille ud af øjenkrogen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, så jeg sidder bare, helt stille og tavs. Og han sidder der bare. Også helt stille og tavs. Det eneste der bryder tavsheden, er vores vejrtrækninger. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...