Kidnappet.

Hele Ellies liv, har været helt almindeligt. Hun er lige flyttet hjemmefra, slået op med hendes kæreste, og hendes hverdag går ud på fester, stoffer og veninder.
Indtil den dag, hun er på vej hjem fra en fest. Hun bliver kidnappet, solgt til et horehus.
Pludselig skal hun til at leve et helt nyt liv, lære de nye regler og spille efter dem. For hvis hun vil ud, må hun lære at spille godt.

12Likes
11Kommentarer
4102Visninger
AA

7. Den nye chef

Kapitel 7

Jeg har været her i 2 måneder nu. Og jeg har ikke mærket Jessicas vrede endnu, andet end deres blikke. Jeg er blevet chefens favorit. Åbenbart, er de fleste kunder vilde med mig, og jeg bliver tit  spurgt efter. Hvorfor, ved jeg ikke. Jeg græder ikke mere. Hvis jeg viser tegn på smerte, så skriger jeg. Jeg prøver at være så stærk som muligt, men nogle gange, er det også bare svært. I 2 måneder, er der ingen der har spurgt efter mig. Jeg har endda holdt øje med nyhederne. Ikke et eneste sted, bliver jeg nævnt. Alle har glemt mig. Hvilket ikke gør det nemmere at bo her. Jeg har 5 kunder om dagen, alle sadistiske. Og en gang i mellem har jeg lidt flere, men så er det bare blowjobs eller handjobs de vil have. Jeg har lært at leve med det, og det er ikke længere så svært, som det var til at starte med. Selvfølgelig er det stadig svært, men ikke som i starten.

Jeg er på vej tilbage fra en kunde, og skal ind på værelset og skifte, inden min næste kunde. Men så langt når jeg ikke. For så står Jessica der. Lige foran mig. Hun er iført en sort cocktail kjole, der sidder stramt om hende, så hendes bryster næsten falder ud af hendes kjole. Selv er jeg kun iført en lyserød g-streng og matchende bh.

Som altid ser hun kynisk på mig. Hun hader mig virkelig. Måske er det i dag, at det hun lovede mig for 2 måneder siden, går i opfyldelse. At hun vil gøre mit liv til det rene helvede. Mere end det allerede er.

”Chefen vil se dig” Hendes stemme er som altid monoton, men alligevel spydig og kunne næsten dræbe en, så gifte den er. Men med de ord, tager hun fat om min arm og trækker mig ned til hans kontoer.

Vi går ned af vindeltrappen, og ind på gangen, hvor alle de sultende mænd sidder, og spiser en med øjne. Ulækkert. Jeg har stadig ikke vænnet mig til det.

Jessica banker tre gange på døren, inden hun åbner den. Sikkert for, at han ved det er hende. Så skubber hun mig ind i lokalet, inden hun selv træder ind. Hvad skal hun her inde? Var det ikke blot mig, der skulle snakke med chefen?

Jessica tager fat i min skulder og presser mig ned og sidde i en af hans stole. Jeg har været her mange gange. Altid for at få ros. Det tog chefen 1 måned før han fortalte mig sit navn. Sebastian hed han. Meg et sød og venlig mand.

Men da læderstolen vendte sig om, var det ikke Sebastian der sad der. Det var en helt anden mand. Han havde sort skæg, sort hår, og mørke dybe øjne. Han lignede djævlen. Han satte albuerne i bordet og kiggede på mig.

”Sæt dig ned min kære” er det første han siger. Han kigger ikke engang på mig, for jeg sidder allerede ned. Nej, han kigger og snakker til Jessica. Det her, kan ikke være godt. Det var lige gået mig så godt, og så får vi en ny chef, der kalder Jessica, sin kære.

”Hvor er Sebastian” Spørger jeg, men han reagerer ikke. Han følger Jessica, da hun sætter sig ned på skrivebordet. Og da hun så har sat sig, så kigger han på mig.

”Bla bla bla. Hvor er du dog irriterende at høre på tøs. Sebastian er ude af spillet. For at sige det pænt, så er han død. Så nu ejer jeg dette sted.” Hans stemme er elegant, som kom han fra et rigt kvarter. Hvilket han sikkert også gør, når han er iført sådan et jakkesæt. Det ser alt for fint ud, det ligner noget fra Chanel. Noget han har givet flere millioner for at få.

”Hvad mener du med, at Sebastian er død? Sebastian var ikke syg, eller havde nogle fjender?” Jeg er forvirret over dette. Hvordan kan Sebastian bare dø. Og efterlade mig med en ny chef, som ikke kan få øjne fra Jessica.

”Han er død. Er det så svært at forstå, kælling.” Han snerper af mig. Han kan ikke lide mig. Sikkert på grund af Jessica. Det er sikkert hende, der har sat det hele op. Dræbt Sebastian, og skaffet ham.

”Damon skat, skal du ikke forklare hende de nye regler” Jessicas stemme er pludselig ændret. Hun har den her sukkersøde stemme, og hendes øjne bliver automatisk større, når hun snakker. Hun hopper ned af bordet, og går hen til Damon, den nye chef. Der sætter hun sig på hans skød, og jeg ser hendes hånd forsvinde ned i hans bukser. Jeg væmmes. Hvorfor er jeg overhovedet til stede til dette.

”Ja.. ja.. nye regler..” men Damon kan ikke koncentrere sig. Hans stemme forsvinder ud i en hvisken, og han kan ikke få øjne fra Jessica. Han vil virkelig have hende, og det ved hun. Det kan man tydeligt se. Men jeg er ved at blive rigtig ukomfortabel, ved at være her. Så jeg rejser mig op, og skal til at gå ud af døren, jeg hører Damon bryder Jessicas støn.

”DU KAN GODT SÆTTE DIG TILBAGE KÆLLING.” Hans stemme giver genlyd i rummet, og jeg krummer næsten helt sammen, ved hans råb. Med blikket sunket til jorden, sætter jeg mig tilbage på plads. Jeg hører Jessica grine af begejstring. Og derefter hendes lille pige stemme sige. ”Åh Damon, straf hende. Hun har været slem skat. Åh, jeg vil se dig straffe hende hårdt.” hun er helt over ham, sluger ham med blikket og tungen, der slikker ham i ansigtet.

”Så bestem straffen, og hent de ting du skal bruge, men jeg forklarer kællingen her, reglerne for det nye sted.” Hans stemme er rolig, i forskel til, at han lige havde råbt af mig. Jessica klapper i hænderne og forsvinder ud af døren. Jeg selv, jeg er ved at tisse i bukserne af skræk. Min hår rejser sig på mine arme, og jeg sidder med blikket sunket. Jeg tør på ingen måde, at møde hans blik.

”Regel 1. Hvis du modsiger mig eller ikke gør, hvad der bliver sagt, så medfører det straf. Regel 2. Hver dag efter kl. 7 skal du komme ned på mit kontor. Regel 3. Hvis du ikke opfylder kundernes krav, medfører det straf. Regel 4. Da jeg tjener super godt på dig, skal du have dobbelt så mange vagter, så vi tjener ekstra. Og det var det.” Han læner sig frem i stolen, og ser mig dybt ind i øjnene. Jeg er paralyseret, og kan slet ikke sige noget. Og der sidder vi. Vi sidder i absolut tavshed, indtil Jessica smadre døren op, og hendes grin afbryder stilheden. Jeg hører, at hun lukker døren efter sig. Jeg tør ikke se på hende. Jeg tør ikke se, hvad hun har taget med ind, som skal være min straf.  Jeg mærker hende bag mig. Det er lige før, jeg kan mærke hende trække vejret. Og så sker det. Hun banker min pande ned i skrivebordet, så jeg slår hovedet, og ikke kan nå at tænke klart. Før jeg bliver hevet op på skrivebordet, og jeg mærker håndjernene om mine håndled og ankler. Jeg bliver låst fast skrivebordets ben. Jeg har ingen anelse om, hvad der skal til at ske nu. Og til min store frygt, begynder jeg at græde. Jeg har ikke grædt i langtid, og så lige nu, lige nu. Det er tåbeligt. Jeg ligger på maven, og ser ned på gulvet. Jeg kan ikke holde øje med, hvad det er der sker. Men jeg mærker mit tøj blive flået af. Fedt. Så nu er jeg nøgen. Foran Jessica og den nye chef. Ydmygende. Men jeg når ikke, at tænke længere over det, før det første piske slag rammer min ryg, og jeg skriger. Jeg skriger mine lunger ud, for den der holder pisken, holder ikke styrken tilbage. Jeg mærker, hvordan huden bliver flået op, og blodet sive ned af huden. Det svier. Og jeg skriger endnu mere, da syvende slag rammer ryggen.

Jeg ved ikke, hvor meget jeg kan holde til. Jeg tror det er efter slag nummer 20, at alting forsvinder ind i mørke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...