Opgøret

Hej.
Jeg har skrevet en novelle fra en FSA prøve. Jeg håber i vil læse den og og at I synes om den:)

0Likes
0Kommentarer
151Visninger
AA

1. Opgøret

Jeg troede ikke mine egne ører, manden der snakkede i telefonen, blev ved med at snakke og snakke og snakke. Det kunne ikke passe, der måtte være en fejltagelse.

Jeg lagde røret på.                                                                                                                  

Jeg ved ikke hvad jeg rigtig lavede, jeg kiggede bare på de store malerier på væggen. Tænkt der allerede var gået 3 år, vi havde jo lovet at blive gamle her sammen.

Jeg kiggede rundt, på alle de smukke malerier på væggen. Alle de dage det tog at istandsætte dette gamle hus med min elskede Christian. Men var farverne ikke lysere i rummet? Har dette maleri på væggen altid været så dystret?

Jeg havde kramper i maven, hovedpine og jeg følte mig helt svimmel. Hvad skete der, for mig? Var det mon normalt?

Hvad var det nu Klaus Møller sagde? Hvad var det nu helt præcist Klaus Møller sagde?

Jeg havde sat mig til rette, og jeg var allerede væk i mine egne tanker. Jeg kiggede på malerierne, og tænkte på hvad Klaus havde sagt, så jeg havde ikke hørt at der var nogen i døren.

- Hej skat. Undskyld jeg er sen på den, men mødet træk ud. Han smilte og kyssede mig på panden.

Jeg kiggede bare på ham. Uden at sige noget.

Han lagde sine ting ovre ved chatollet, og begyndte at skrive. Jeg fulgte ham med mine øjne, og sagde.

- STOP!

Han har altid haft en drøm om at udgive en bog. Om kræftramte mennesker. Noget der ville muntre dem op, når de læste hans bog. Jeg har altid syntes at det var fantastisk, men nu da jeg har indset at, jeg selv er en af de mennesker, finder jeg ikke bogen så sjov længere. Værre. Jeg får det faktisk værre. Den humor og de råd han giver er elendige. Nu når jeg rigtig kan sætte mig ind i deres plads, og se det fra deres vinkel, så sårer det mig faktisk at læse den bog.

Han vendte sig om og så spørgende på mig.

- Eva hvad mener du?

Jeg rejste mig op og sagde oprevet.

- Hvorfor skriver du overhovedet den bog? Hvad er meningen med at skrive en bog til folk der alligevel har mistet al håb, om at leve? Flere tusinde mennesker dør hvert år af kræft. Se det i øjnene, det er så sjældent at blive helbredt!

Han kiggede skuffet på mig, og gik ud uden at sige noget.

Hvad skete der for mig? Hvordan kunne jeg dog gøre Christian ked af det? Han er den eneste jeg har tilbage. Efter mine forældres død, havde ingen taget sig af mig. Jeg endte på et børnehjem og måtte klare mig selv helt alene. Som årene gik mødte jeg ham, og han fyldte det tomme rum mit hjerte. Den eneste der rent faktisk gjorde mig glad var ham. Hvordan kunne jeg ødelægge hans drømme, efter at have givet ham så meget håb.

Jeg slentrede hen til chatollet. Jeg satte mig ned og begyndte at læse.

Der dør flere tusinde mennesker af kræft. Men du skal ikke tro, at du ikke kan helbredes.

Lad som om der ikke er sket noget lev dit liv, som du ville gøre. Lev dit drømmeliv. Du er en fri fugl og har ret til at gøre hvad du vil.

Gør grin med døden: Le når du hører noget om din sygdom lige meget, hvor alvorlig nyheden er. Bare grin ad det.

Udnyt at du er syg, og gør hvad der passer digJ

Jeg gik tilbage til sofaen og lagde mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...