Behind his pretty curls - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2015
  • Opdateret: 5 jan. 2016
  • Status: Igang
Kaley Jackson. En pige på 20 år, som bor med sin bedste veninde Cassandra Black. Hun har levet luksuslivet det meste af hendes liv, men som 18 årig beslutter hun og Cassandra, at de kan klare sig selv. De bor nu i en lejlighed i London. Fest og glade dage er pigerne gode til. Da en ny club åbner i London, og pigerne selvfølgelig tjekker den ud, møder Kaley en dreng. En tiltrækkende berømthed, som har mistet kontrollen over sit eget liv. Ham og hans bandmates er på pause, for at han skal finde sig selv igen. Kaley bliver forført og lokket af den unge berømthed. Snart er hun ude på dybt vand ligesom ham. Følg Kaley i denne historie.

3Likes
2Kommentarer
592Visninger
AA

6. Kapitel 5

Harrys synsvinkel

 

Louis, Niall, Liam og jeg sidder i stuen. De skælder mig ud som sædvanlig. Mest Liam og Louis faktisk. Jeg har efterhånden ikke rigtig tal på, hvor mange gange jeg har vendt øjne af dem. For mig var den her samtale bare plat.

 

,,Harry. Du kan for fanden da ikke blive ved!” skælder Liam ud. Han lades nogen gange som om han er min far, men det er han ikke. Langt fra. Jeg sidder med et flabet smil på læben.

 

,,Vi har taget den her pause for din skyld” mumler Niall svagt. Jeg fnyser af dem alle sammen. For min skyld. Jeg fejler intet. De burde egentlig ikke blande sig i mit liv.

 

,,Du er snart så langt ude, hvor du ikke kan bunde!” råber Louis af mig. Jeg kan ikke lade være med at grine.

 

,,Hør drenge. Jeg fejler intet” siger jeg og kigger alvorligt på dem alle sammen. De sidder alle og ryster irriteret på hovedet.

 

,,Hvad fanden tror du ikke Modset! siger?” Endnu en gang råber Louis af mig. Det gør mig vred, at han vælger, at bringe vores Management ind over det her.

 

,,Jeg vil da skide på Modset!. De tror de kan bestemme over mig” svarer jeg irriteret.

 

,,Du har fuldstændig tabt dig selv. Hvor er den gamle Harry?” spørger Liam. Jeg kigger på ham og ruller med øjnene.

 

..Den gamle Harry. Folk ændre sig, okay? Vi kan ikke leve i fortiden” svarer jeg endnu mere irriteret. Et flabet smil glider hen over mine læber. De sukker alle sammen, som om intet nytter.

 

,,Jamen så held og lykke. Ødelæg dig selv fuldstændig. Du lytter overhovedet ikke til os. Hvis du en dag skal bruge hjælp, så skal du da i hvert fald ikke regne med mig” råber Louis og rejser sig fra sofaen. Han går ud i gangen og kort tid efter kan man høre, at døren til lejligheden smækker.

 

Aldrig er Louis blevet så vred på mig før. Aldrig. Hvad skulle jeg også bruge hans hjælp til? Jeg kan passe mig selv. Jeg kigger hen på Liam og Niall, som bare sidder og kigger på hinanden. Pludselig rejser de sig begge op, og gør præcis det samme som Louis. Med undtagelsen, at de lukker døren ligeså stille.

 

Jeg kaster mig tilbage i sofaen. Jeg tager min mobil op af lommen. Gad vide om pigen fra i nat, har opdaget, at jeg har sendt en besked til mig selv, fra hendes mobil. Hvor dum er man også ikke at have kode på. Der er et eller andet over hende. Kaley. Jeg undre mig stadig over, hvordan det var muligt, at putte stoffer i hende igår.

 

Normalt vil jeg ikke lave en runde to med piger, men hende her. Hende kunne jeg tage med hjem en gang til. Hun virkede ikke helt glad i morges. Hvad havde jeg også forventet? Jeg fortalte hende, at jeg havde givet hende stoffer. Hvilket også er rigtigt nok.

 

Hun kan ikke undgå mig. Jeg vil have hende. Men kun indtil hun ikke er spændende mere.

 

~_~

 

Kaleys synsvinkel

 

Jeg går frustreret frem og tilbage på mit værelse. Cassandra har banket på et par gange. Hver gange har jeg bedt hende om at gå. Jeg kan ikke se nogen i øjnene. Heller ikke mig selv. Jeg må holde det hemmeligt. Det kræver at jeg må lyve overfor Cassandra. Det værste jeg kan gøre overfor hende.

 

Meget usikkert går jeg ud fra mit værelse. Jeg går ned i stuen og sætter mig på sofaen, rækker ud efter fjernbetjeningen og tænder fjernsynet. Jeg når kun lige at sidde her lidt, inden Cassandra kommer og flyver om halsen på mig.

 

,,Hvad sker der med dig?” spørger hun, da hun trækker sig fra mig. Lyv Kaley. Lyv.

 

,,Mine tømmermænd var bare rigtig voldsomme” lyver jeg.

 

,,Hvor sov du henne?” spørger hun meget nysgerrigt. Det kan jeg vel godt fortælle hende. Bare jeg holder stofferne ude af billedet, så er det vel helt fint.

 

,,Hos Harry. Hvad skete der med dig og ham der den lyshåret dreng?” Jeg kigger nervøst væk, da jeg nævner Harry.

 

,,Oh.. Ehm.. Der skete ikke det helt store. Jeg fik hans nummer og så fulgte han mig hjem. Mere skete der egentlig ikke” svarer Cassandra. Jeg nikker bare til hende. Mine tanker er helt fraværende. ,,Vent.. Harry? Harry Styles, som verdenskendt sanger?” spørger hun chokeret.

 

Gud ja. Jeg slår mig selv mentalt i hovedet. Hvordan har jeg ikke kunne regne det ud? Så må det vel være Niall, som hun snakkede med igår. Det meste fra igår er helt slørret. Jeg nikker til hende, på en meget nervøs måde.

 

,,Wow. Er han ikke helt væk? Altså stoffer og sådan” spørger Cassandra så. Jeg trækker på skuldrene, som om jeg intet ved om det. Jeg smiler til hende. Falsk. Hun fortjener slet ikke, at jeg lyver overfor hende.

 

Jeg tager min mobil op fra baglommen, da jeg kan mærke at den vibrerer. Det er en besked. Fra en jeg ikke rigtig havde forventet, at jeg skulle se eller høre igen. Altså sikkert nok i fjernsynet og sådan. Hvor har han egentlig fået mit nummer fra?

 

Fra Harry

 

# Hey smukke. Jeg samler dig op kl 19 i morgen - Harry

 

Hvad? Nej tak. Jeg skal ikke rodes ind i hans liv. Jeg lægger frustreret mobil fra mig. Cassandra er gået ud i køkkenet, hvor hun nok er gået i gang med at lave mad. Wow. Lave mad. Det er ved at være aften. Jeg beslutter mig for at svare Harry. En ting var sikkert, jeg skal ikke ud med ham.

 

Til Harry.

 

# Ellers tak.

 

Beskeden er meget kølig. Jeg bliver nød til at afvise ham. Selv om han er spændende og sådan, så går det jo ikke. Jeg kan ikke risikere, at han får mig ud i noget lort, for at sige det pænt. Ikke ret lang tid efter vibrerer min mobil igen.

 

Fra Harry

 

# Det var ikke et spørgsmål. Vi ses smukke.

 

Det kan han da ikke bare? Jeg sukker voldsomt og kaster mobilen hen i den anden ende af sofaen. Hvorfor skal han også være sådan? Så dominerende. Et højt brag lyder fra køkkenet og jeg kigger forskrækket derhen. Lidt efter kan jeg høre en meget lav stemme bruge en masse skældsord. Jeg kan næsten ikke lade være med at grine.

 

Jeg går hen til døren, som fører ud til køkkenet. Cassandra står med røven lige i vejret og samler glasskår op. Glasskår fra en glasskål. Så venlig som jeg nu er, går jeg hen til hende og begynder at samle stumperne op. Men så uheldig som jeg også er, skærer jeg mig selvfølgelig i fingeren. Nu er det min tur til at vrisse og snakke mindre pænt.

 

Hvad forventer folk egentlig nu til dags? At vi alle snakker pænt eller hvad? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det er sådan vores udvikling er. Vi kan jo ikke leve i fortiden for altid. Vi har brug for udvikling og det gælder også sproget.

 

Kaley. Stop med at lege klog. Blodet løber ned af min finger, så jeg beslutter mig for, at gå ud på badeværelset. Jeg finder førstehjælpskassen frem. I kassen finder jeg sådan en rense ting ting og et plaster. Jeg gør det, som nu er nødvendigt og putter besværligt plasteret på.

 

På en eller anden måde er mine tanker igen landet på Harry. Jeg er helt sikker på, at han bare vil i bukserne på mig igen. Hvad ville en så tiltrækkende dreng med en som mig? Og så er han endda kendt. Altså jeg har hørt om nogen kendte, som udnytter deres berømmelse for at komme i bukserne på piger. Harry skulle bare ikke være sammen med mig igen.

 

Jeg går ud i stuen igen og sætter mig i sofaen. Min mobil ligger stadig der hvor jeg kastede den hen. Altså i sofaen. Jeg tager den og ser så, at Harry har sendt mig endnu en besked. Suk. Men alligevel ikke suk. Jeg finder ham jo meget tiltrækkende. Bare ikke kom-i-mine-bukser-igen-tiltrækkende. En spændende dreng. Siger det bare.

 

Fra Harry

 

# Tag en kjole på for min skyld ;)

 

Jeg slår en høj latter op. Kjole. Aldrig i livet. Altså jeg kan godt gå med kjole, det er ikke sådan ment. Det er mere det, at når det er sammen med Harry. Igen. Han kan nemmere komme til hvis du forstår. Blink blink.

 

Jeg bliver nok nød til at stoppe mig selv inden det bliver for voldsomt. Helt ukontrolleret griner jeg af mig selv. Som sådan en særling måske. Jeg har ingen anelse om, hvor alt den her energi pludselig kommer fra. Jeg skal på date med Harry. Harry Styles. One Direction medlem.

 

Jeg er ikke meget for det. Mine tanker forvirrer mig. Den ene side af mig, vil gerne med Harry på date. Som sagt. Han er jo spændende. Den anden siger, at jeg skal holde mig langt væk pga stoffer og sådan. Jeg prøver så godt jeg kan, at skubbe begge tanker væk. Måske skal jeg give ham en chance, lade som om det til festen igår ikke skete. Jeg er sikker på, at jeg ikke bliver fristet, hvis han tilbyder mig stoffer i en ædru tilstand. Kan han overhovedet finde på, at fylde mig med stoffer når han er ædru? Altså. Det kan jo bare være en ting han gør, når han er fuld.

 

Uanset hvad grunden er, så er det jo heller ikke i orden uanset hvad, vel? Stoffer er farlige. Igen hej til Kaley, som gerne vil lyde klog.

 

Mine tanker, som er delt i to, stopper pludselig med at diskutere i mit hoved. Det er som om alting bliver stille. Det er så der jeg tager min beslutning. Han får en chance. Én lille chance.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...