NOGLE GANGE -- One-Shot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2015
  • Opdateret: 28 dec. 2015
  • Status: Færdig
Et One-Shot som omhandlere en dominerende følelse i mit live.

7Likes
7Kommentarer
320Visninger

1. Nogle gange...

 

28 December 2015

 

 

Man ser ikke følelsen på mig, for jeg går altid rundt med et smil, som til tider kan være falsk, men så længe jeg har klistret et smil i mit fjæs er der ikke nogen, der vil tro noget dårligt om mig. De vil tro at jeg er glad og at det meste nok er okay. Men dybt inde, ved jeg at mit påtaget smil er ligeså falsk som nogens personlighed.

     Jeg virker som en glad person, som altid er smilende og griner, men inde i mig gnaver den lille orm af alle de negative følelser. Den gnaver sin vej op til mit hjerte, og for hver dag der går, mærker jeg at den er tættere på sin destination. For hver dag, mærker jeg en lille del af mig revne. En del af mig forsvinde...

     Mine venner og forældre har ingen anelse om denne orm. De tror de kender mig, men i virkeligheden kender de mig næsten ikke. De kender kun til den del af mig, som engang var et lille glad barn. Jeg ville ønske, at de stoppede med at sige, at de kender mig, for de har ingen anelse om hvem jeg er. Men mine venner er gode nok på bunden, de kender bare ikke til den rigtige mig. Den mig, som jeg skjuler for omverden og først kommer frem, når jeg er helt alene.

     Der er blevet lagt tusinderne og atter tusinderne lænker omkring min krop og mit hjerte. Jeg har for mange forbud, der lænker mig fast til jorden, så jeg ikke kan rykke mig en centimeter. Som gør at jeg næsten ikke udvikler mig. Jeg er den samme, som jeg var for et år siden. Den samme som jeg var for to år siden, men det er ikke noget folk lægger mærke til. Ja, jeg er dog begyndt at elske at læse og skrive, men kender folk min grund til at læse og skrive? Nej, der gør de ikke.

     Jeg elsker at læse, fordi jeg forsvinder fra den virkelig verden, og føler noget som jeg længes efter. Jeg forsvinder fra verdens problemer og mine problemer. Jeg kan for en stund, være en anden end den person jeg er og forsvinde i en fiktiv verden, hvor den virkelig verdens mennesker ikke kan nå ind til mig. For jeg lukker ned. Lukker den virkelig verden ned for et stykke tid.

     Jeg elsker at skrive, for jeg er forfatteren. Jeg bestemmer for en gangs skyld. Jeg kan vælge hvad der skal ske og hvad der ikke skal ske. Jeg forsvinder ind i min engen lille verden, som jeg har bygget op omkring mig. Folk kan ikke nå mig, når jeg er fordybet i min skrivning, og det samme gælder min læsning.

     Jeg elsker at læse og skrive, for så forsvinder ormen for en stund, og den stopper sin vandring mod mit hjerte. For en stund er den ikke længere i live, og jeg kan være fri for de lænker, den har lagt om mig.

     Jeg prøver alt hvad jeg kan for at være glad og have positive følelser, for jeg er sikker på, at det er den eneste måde hvor på ormen kan forsvinde ud af mit live. For altid. Men selvom jeg kæmper i mod hver eneste fucking dag, så svigter jeg altid når dagen er omme, og mørket falder på. Jeg græder mig selv i søvn hver eneste nat, og når dagen endelig kommer igen, så går jeg bare i den samme negative cirkel og ormen er tilbage.

     Folk ser ikke dette på mig, for jeg er ved at blive så pisse god til at fake smil, at man ville tro at de var ægte. Dog falder det hele sammen nogle gang, og så vil man se den triste mig, som sidder i et hjørne med en IPad for sig selv, og prøver at ignorere verden omkring mig. Nogle gange ramler alle mine beskyttende vægge nede, og jeg bliver igen den lille sårbare pige, som jeg inderste inde er. Jeg er bare en fucking sårbar pige, som har så skide svært ved at være sammen med mennesker, fordi hun er bange for at de træder på hendes følsomme punkter.

     Nogle gange ramler alle væggene ned over mig og mit påklistrede smil er væk. Nogle gange falder de sammen, fordi den skide orm har bidt sig vej igennem. Nogle gange ramler de ned over mig, og jeg bliver den lille sårbare pige jeg altid har været. Nogle gange ramler de ned over mig, og jeg ønsker bare at være alene. Nogle gange ramler de ned over mig, og jeg ønsker bare at dø...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...