Året alting ændrede sig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jan. 2016
  • Opdateret: 7 mar. 2016
  • Status: Færdig
Livet er svært - det ved vi alle. Men for femten-årige Sena syntes det at være det i endnu højere grad. Siden fjerde klasse er hun blevet mobbet dagligt med både tæv og bombardement af snebolde ved lejlighed. Men en dag, der startede som alle andre, ændrer noget sig. En ny fyr i klassen redder Sena fra total ydmygelse i en biologitime, og Sena må indrømme, at han nok ikke er som de andre i hendes klasse. Men bare fordi noget ser godt ud på overfladen, behøver det jo ikke at være det. Og det samme den anden vej rundt...

1Likes
18Kommentarer
645Visninger
AA

9. En Tankefuld Dag I Juli

Sommerferie. Endelig. Måske vil alting være anderledes, når jeg starter i niende. Jeg håber det og så alligevel ikke.

For siden juni er jeg blevet kærester med Lauritz. Fyren, der plejede at mobbe mig mest muligt, er nu min kæreste. Den bedste kæreste. Meget bedre end det svin til Daniel, som jeg ikke kan holde op med at tænke på.

En hånd strejfer min arm, og jeg drejer mig om på siden og ser på Lauritz, der ligger ved siden af mig på strandtæppet.

”Du er så smuk,” mumler han, skubber en hårlok væk fra mit ansigt og kysser mig. Lidt mere vildt end han plejer, og jeg stopper ham blidt, da hans hånd begynder at lege med snoren på min bikini. Den bikini, jeg ellers aldrig ville have gået i, fordi jeg ikke er køn i den. Men Lauritz mener åbenbart noget andet.

”Vil du ikke med i vandet?” smiler jeg og skæver til alle familierne, der allerede er derude. De ser så glade ud, behøver ikke lade som om. Lauritz nikker, og vi rejser os og går sammen ud i vandet.

Da vandet går mig til navlen, dykker jeg, uden varsel, ned under havoverfladen. Ned i den ukendte, men rolige verden, hvor ingen problemer er til. Det ville være skønt at kunne blive her, i den rolige stilhed, hvor intet forstyrrer freden.

Jeg bryder gennem overfladen og får øje på Lauritz der ser på mig med hovedet på skrå. Er det et glimt af tristhed i hans øjne? Hvad skal det betyde?

Vi går gennem vandet mod hinanden, og da jeg når hen til ham, springer jeg om halsen på ham og holder fast om hans liv med mine ben. Og han knuger mig ind til sig.

”Lov mig, at du aldrig forlader mig,” hvisker jeg. Jeg elsker ham ikke, men han elsker mig. Og han er alt, jeg har tilbage nu. Hvis han forlader mig, ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.

”Det lover jeg!” hvisker han og knuger mig endnu tættere ind til mig. Jeg presser mine læber mod hans, og han tager imod mit kys med samme inderlighed, som da vi lå på stranden. Efter lidt tid, slipper han mig, men lader sin pande hvile mod min.

”Skal vi ikke se at komme jeg til mig?” spørger han, og jeg ser et glimt af forventning i hans øjne. Jeg nikker, giver slip på ham, og hånd i hånd går vi op af vandet, pakker sammen og går mod hans hus.

 

Klokken er vel omkring et om natten, og jeg er stadig lysvågen. Ved siden af mig i sengen ligger Lauritz. Han har den ene arm om mig, og jeg kan mærke hans varme ånde i nakken. Han er skøn. Så hvorfor kan jeg ikke bare glemme Daniel og komme videre?

DET føles også godt, men slet ikke på samme måde, som da det var med Daniel. Lauritz gør det på en anden måde. Hans måde er også god, men ikke lige så følsom.

Forsigtigt vrider jeg mig ud af hans arm, et lille brum lyder fra ham, før han vender sig om på den anden side. Jeg roder lidt i min taske og finder min toilettaske. Står lidt og overvejer situationen, mens jeg leger med det stykke stof, der sidder om mit håndled. Tager så undertøj på. Det må gøres.

Så lister jeg ud af værelset og ud på toilettet. Låser døren med et lille klik og finder min skraber frem. Jeg har den altid med til den slags her. Forsigtigt fjerner jeg stoffet fra mit håndled og stirrer et kort øjeblik på arrene, der dækker hele mit håndled. Så sætter jeg skraberen hen til, tager en dyb indånding og gør, hvad jeg har behov for.

Tre gange, så kan jeg ikke holde mere ud. Jeg tørrer blodet af håndledet og skraberen med toiletpapir, smider det i toilettet og skyller ud. Binder forsigtigt stoffet om håndledet igen. Så tager jeg mine ting og lister tilbage på Lauritz’ værelse.

Studerer ham, mens han sover. Hans halvlange gyldne hår, der ligger foran øjnene. Hans muskuløse brystkasse der hæver og sænker sig. Jeg holder af ham – det gør jeg virkelig – men jeg elsker ham ikke.

Da jeg kryber ned under dynen til ham, vågner han. Hans blå øjne studerer mig indgående, prøver at finde ud af, om der er noget galt.

”Hvor gik du hen?” han lyder nervøs. Hvorfor? Er der noget her i huset, jeg ikke skal kende til? Måske, men det vil jeg slet ikke vide noget om.

”Bare på toilettet,” lyver jeg og putter mig ind til hans brystkasse. Han spørger ikke ind til, hvorfor jeg har taget tøj på, holder bare om mig og kysser mig på håret. Jeg trykker mig lidt tættere ind til ham og indånder duften af ham. Han dufter af citrus, en af mine yndlingsdufte.

”Sena?” mumler han. Jeg mumler et kort ”Mmh”, og han trækker sig lidt væk fra mit, så han kan se mig i øjnene. ”Er jeg god til… Du ved…,” lidt nervøst klør han sig i nakken. Jeg vender øjne af ham og putter mig ind til ham igen.

”Du er den bedste jeg kender,” endnu en løgn. Det kan umuligt ende godt, men jeg er nødt til det. Jeg vil ikke såre ham. Og jeg vil ikke indrømme, at jeg stadig elsker Daniel, selv efter det han gjorde.

Men han vil jo ikke have mig. Han har den dulletøs, han droppede mig for. Jeg kan stadig huske deres ansigtsudtryk, da jeg opdagede dem. Som om jeg var det mest ynkelige væsen i hele universet.

Og pludselig strømmer tårerne ned af mine kinder. Jeg trænger til at græde. Mine tårer dækker Lauritz’ bryst, og han spørger, hvad der er galt, men jeg kan ikke andet end bare hulke stille. Mit håndled dunker, hvor jeg brugte skraberen, og mit hjerte føles, som om det har fået samme behandling.

”Jeg magter ikke mere,” hvisker jeg og flere tårer strømmer ned af mine kinder. Lauritz har ingen anelse om, hvordan man skal trøste. Han klapper mig akavet på hovedet og siger, at alting nok skal gå. Selvom jeg ved, at det er løgn. Det ved vi begge. Han ved det. At jeg elsker Daniel og ikke ham. Og alligevel bliver han sammen med mig, fordi han elsker mig. Jeg udnytter ham for at have nogen at være sammen med.

Det ved vi begge.

Og der er intet, nogen af os kan gøre ved det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...